|
Post by Josephine on Mar 21, 2012 9:34:28 GMT 2
Anders lo. Højt og larmende og lidt for hysterisk.
"Men overlevede dine forældre Morgan?" hylede han hysterisk. Hans øjne var lidt røde. Morten lo også, men mere stille og sagde:
"Hun hader autoriteter."
Det var tydeligt at der var en eller anden joke mellem de to, mens de som to piger hikstede sig tilbage til normaliteten med tårer i øjnene.
"Fuck ja," startede Valde. "Kan I huske da jeg bad hende vaske sit lort op, hvorefter hun smadrede alle tallerkenerne og blev væk i fire dage!" han rystede på hovedet af det.
"Det er da intet mod da jeg sagde jeg syntes hun godt kunne gøre badeværelset rent for sine klamme hår og jeg kom hjem var min seng fyldt med hår fra en frisør," sagde Christian med et grin.
"Fuck ja det var kraftedeme klamt!" Valde slog i bordet.
"Eller da jeg bad hende om at lave mad som rigtige kællinger kan og hun så nærmest forgiftede mig med et eller ander voll klamt," gispede Anders og hvilede hovedet i hænderne.
"Morten ja man skal ikke fortælle hende hvad hun skal. Så smadre hun det!"
Fyrene lo. Det var typisk Morgan. De havde vel alle deres særheder men Morgan bragte ligesom lidt stemning til deres liv. Lidt farve i en verden der ellers bestod meget af fissesnak. Ikke at Morgan var for fin til at snakke om det, men hendes farlige temperament kunne man aldrig vide sig sikker på.
"Nej den bedste er nu stadig da Søren P sagde at hun for helvede godt kunne se lidt anstændig ud når nu Agnete kom på besøg, og Morgan hentede fem fyre som hun nærmest lod slikke sin krop mens Agnete var her første gang. Det var fucking sygt," Valde lo så det gjorde ondt i siden på ham. De andre fyre brølede også af grin
|
|
|
Post by Tenner on Mar 21, 2012 18:10:16 GMT 2
Michael svarede slet ikke på Anders spørgsmål om hans forældre overlevede mødet med Morgan, for pludselig var de alle ude i at fortælle historier om hende og hendes vilde temperament. Han var godt underholdt og lo med i deres historier. Han vidste at Morgan var en bestemt kvinde, som ikke gav en skid over hvad folk bad hende om hvis det var noget hun ikke ville. Han havde jo selv set det demonstrede et par gange nede i hendes onkels bar, men at hører drengene snakke om deres oplevelser med hende var som at blive lukket ind i et lille fællesskab et øjeblik. Han var ikke en del af det, men han fik lov til at se hvordan det var og han blev bestemt ikke skræmt af hvad han så. Man kunne måske snakke om at den med maden, bare var plat, men det var nok fordi han alligevel var opdraget nogenlunde.
''Så ved jeg da til en anden gang, hvad jeg ikke skal spørge om''
Michael kørte det lyse hår tilbage og rystede på hoved. Han burde vel egentlig også skifte selv, så Morgan ikke skulle vente på ham, men det var fedt bare at sidde og hører hvad de her fyre havde at fortælle.
|
|
|
Post by Josephine on Mar 21, 2012 18:33:00 GMT 2
Drengene smilede. De var ikke i tvivl om at Michael ville få sit hyr med Morgan. Hun gjorde hvad hun selv ville. Og oftest var hun ret god til det.
"jeg tror nu egne erfaringer er guld. Jeg kender ind en lærer vi har haft som ikke først har behandlet hende som uvidende og for piget og så derefter nærmest har arbejdet side om side med hende fordi hun kan sit kram." Valde lo. Han havde været misundelig. Og forelsket. Men det var længe siden. Eller sådan føltes det. Og Morgan havde kunnet lide hans krop, men han tvivlede på hun ikke fandt alle kroppe fascinerende.
"Så hvad er det egentlig hun er faldet for?" Morten stillede det spørgsmål alle drengene tænkte. Eller havde tænkt. De havde set mange fyre prøve at vinde hendes vedvarende affektion, de var endda blevet forstyrret mange gange om natten af fulde stoddere der ville erklære deres udødelige kærlighed til gudinden af sex. Morgan havde leet dem op i deres åbne ansigter.
|
|
|
Post by Tenner on Mar 21, 2012 21:19:41 GMT 2
Helt sikkert. Selv om han nok ikke ville se frem til det, for selv om han nok ikke ville tilstå det havde alt det er med Morgan givet ham et ømt punkt. Hende. Men det var sgu også meget rart.
''Så hvad er det egentlig hun er faldet for?''
Spurgte ham der hed Morten. Han havde ikke sagt det meste og alligevel stillede han det sværeste spørgsmål. Ja hvad havde hun faldet for? Ham, vel... De havde flirtet en del før, men efter Simon havde pandet ham en havde det taget fart og alt det han havde gået og leget med omkring hende blev seriøst.
''Jeeg...''
Han trak lidt på det. Usikker over hvad han egentlig skulle sige.
''Jeg tror at hun nok bedst selv kan svare på det.. Men jeg er selv ret overraskede hvis jeg skal være ærlig''
Det var ikke sagt for at være smart og det lå heller ikke i hans tonefald, for det var hende der bedst kunne svare.
|
|
|
Post by Josephine on Mar 21, 2012 21:51:25 GMT 2
Pludselig forstod Christian. Drengen var helt lost i forståelsen af Morgan, men på samme tid gav Michael hende plads til at være. Det hun helst ville have.
"Ja man skal kraftedeme ikke gætte," lo Valde.
"Luk nu røven Valde," sagde Christian. "Helt seriøst, bro. Hvorfor?"
|
|
|
Post by Tenner on Mar 21, 2012 22:57:17 GMT 2
''Hvorfor jeg er overraskede?''
Michael var ikke hel sikker omkring Christians spørgsmål, men det virkede mest sandsynligt at det var det fyren prøvede at finde ud af.
''Jeg havde ikke regnet med at et engangsknald ville blive til mere. Ikke at jeg klager, bestemt ikke, men det kom bag på mig at hun vil. At hun vil mere... At hun ikke er gået endnu''
Og at hun ville indvige ham i hendes familie. Nogle ville nok mene at han burde gå, men det ville han ikke. Hvor var han dog blevet utrolig blød. Han rejste sig op fra stolen og smilede ligesom han havde gjordt hele tiden.
''Men nu må vi se hvor lang tid hun gider. Skal lige skifte''
Ikke at han skulle forlade dem eller noget, det var bare tøjet han skulle skifte jo.
|
|
|
Post by Josephine on Mar 22, 2012 14:35:58 GMT 2
Drengene trak på skulderne og begyndte at snakke om en fra konservatoriet som de syntes var lækker og at det næsten var et held de ikke var musiker typer, fordi piger elskede 'working'-men. De log og Morten hentede øl til dem. Morgan havde altid været hurtig, efter sin egen opfattelse til at ordne sig selv og fordi hun allerede havde været i bad var det bare at sætte hår og tage kjolen på. Hun pustede på neglene der endnu var lidt fugtige. Så åbnede hun døren. Men Michael, som hendes øjne søgte efter, var ikke ved bordet som hun forventede. Alligevel var hendes rød-malede læber sat fast i et frækt smil og hendes øjne så enorme ud, under den tunge eyeliner og den sorte skygge. Hendes glatte let brunede ben så umuligt lange ud og hendes kraveben trådte tydeligt og feminint frem, fjeren og den lilla kunst-ting var tydelig. En lang sort ørering der sad fast i øverste del af øret også nederste hang ned og gjorde hendes hals lang. Hun havde en lang sort handske på højre hånd og dragen på hendes venstre tommel syntes nærmest at glimte, eller dens røde øje gjorde med de knaldrøde negle. Hun var noget af et syn med sit opsatte hår og de hvide tænder der viste sig. Der var noget rovdyragtigt over hende. Hun var klar til at slå ihjel. Drengene var bare ikke sikker på hvad. Normalt ville de have antaget at hun ville have knust en masse hjerter, men hun havde jo Michael lige der. Hvad the big deal? "Grrrr," sagde Valde. Christian rystede på hovedet og Anders lavede en bolle bevægelse, mens Morten bare smilede. "Du ligner en luder," sagde Christian med et smil. "Og du vil have noget," svarede hun mens hun gav ham fingeren. De så alle sammen at hun var ligeglad med dem, at hun så på Michael. At hun søgte hans ... godkendelse? Acceptering? Billede af kjolen og skoene - om end Morgans er højere og af lak. Hairdo - uden det der ... spænde.
|
|
|
Post by Tenner on Mar 22, 2012 17:30:36 GMT 2
Michael havde bare stillet sig over ved en af sengene og regnede ikke med at det gjorde noget, at han havde stillet sin taske på på sengen. Han havde fået skiftet bukserne til nogle mørke jeans og var ved at tage en enkelt hvid skjorte på, da Morgan trådte ind. Han havde lyttet til drengenes samtale med et halvt øre men da hun trådte ind blev der lukkede helt af og det eneste han så og hørte var hende. Han havde set hende gøre noget ud af sig selv, men langt fra i denne grad og alt gik i et øjeblik helt i stå for ham. Indtil hun kiggede på ham og han tog sig selv i at stå og måbe. Irriterende nok. Men hun var virkelig smuk og så samtidig farlig ud. Hendes rødelæber stod ud og han havde lyst til at kysse dem. Hendes blik og drengenes blev pludselig meget tydelige og det var som om de alle sammen ventede på han skulle sige et eller andet. Men hvad skulle han sige, eller gøre for den sags skyld? Han var fortabt et øjeblik men han skulle gøre andet end bare at stå og ligne en idiot. Endelig reagerede hans krop igen og han lyste op i et stort smil og fik lukket den sidste knap i skjorten.
''Hold da op''
Sagde han for det var det eneste der lige lå ham på tungen. Uanset hvad de skulle ud til og opleve ville hele hans dag være perfekt når han kunne se på hende. Han tog de få skridt hen til hende og gjorde det der faldt ham ind. At kysse hende. Han var ligeglad med hvad drengene tænkte han så dem ikke.
''Du overstråler mig jo helt''
Lo han svagt til hende. Det havde været et kort kys.
|
|
|
Post by Josephine on Mar 22, 2012 17:57:33 GMT 2
Ingen stor praising om hvor vidunderlig hun var. Men hvad fanden skulle hun også bruge det til når hele hans ansigt havde sagt det. Det han åbenlyst ikke kunne sige. Hun havde lyst til at bide sig i læben, men det ville være en smule for meget. I stedet slog Morgan ham let på skulderen, med sin behandskede hånd.
"Careful, wonderboy, mine negle er våde."
De andre drenge var ikke uvant med hendes konstante neglelak-lægning, hvilket lejligheden også bare præg af. Det var som om når hun havde lagt det skulle hun alt muligt og det resulterede i at lakken smittede af alle steder. Lige nu var de dog lidt optaget af hendes udseende og det faktum at nogen lige havde kærestekysset hende og hun lignede en der ville smide alt tøjet og make-uppen hvis hun kunne få fem minutter med Michael på køkkenbordet. Morgan lænede sig en smule frem mod Michael, med hvem hun næsten var på højde med takket være de 12 centimeter høje sko. Hendes øjenvipper var forlænget med nogle ekstra lange der havde spinkle, glimtende glimmer i enden. Hendes krop kunne ikke lade være.
"Du har parfume på!" sagde Christian med store øjne og alle snuste ind.
"Fuck, skal I til sådan noget galla musik pis?" spurgte Valde.
"Hvor man pisser i musikken," lo Anders, men ingen hørte hans vanvittige dårlige kommentar ud over Morten der fnes.
Morgan trak sig med en udånding tilbage. Hun havde et ægte smil på sine smukke fulde læber. Der var en ro omkring hende hun kun havde når hun skulle til at gøre noget sindsygt.
"Jeg skal være fuld," sagde hun og sled blikket fra Michael. Drengene så nu først rigtigt forstyrret ud. Valde kunne ikke helt få øjnene fra hendes tatoverede hofteholder.
"Du er aldrig fuld," sagde Morten så. De ønskede alle fire at Jakob var der, han ville vide hvad der skulle siges. En ædru Morgan, var ofte som andre fulde mennesker, uden hæmninger, en fuld Morgan var en psykopat.
"Hvem er I?" sagde hun så skarpt og gik med skarpe klik hen til sit skab og hev en flaske rom ud. "Tøsedrenge? Vi er født til at dø, og så synes I det er forkert at jeg drikker engang imellem."
Når Morgan drak, tænkte Morten, så var det ikke en øl eller to, så var det rigtig sprut og det var næsten i litervis.
"Så kom med det rom," brølede Valde. Morgan så på ham med det hvide ud af øjnene og skruede låget af flasken. Hun satte flaskehalsen til munden og drak i store slurke.
"Nyd jeres øl," sagde hun med grin, uden at noget af hendes læbestift var tværret ud.
|
|
|
Post by Tenner on Mar 23, 2012 0:19:19 GMT 2
Michaels krop sugede varmen fra Morgan til sig, men øjeblikket forsvandt da Christian pludselig sagde noget omkring parfume. Han havde glemt de fire fyre bag dem, i et kort øjeblik men de forsvandt jo ikke bare. Det var nok også meget godt ellers var han og Morgan nok aldrig kommet videre. Han lyttede til Morgans snak med dem, om at hun skulle være fuld. Hun havde nævnt noget om at hun spiste med sine forældre, bare for madens skyld og så smadre aftenen på en eller anden vild måde. At hun drak sig fuld var ikke det han havde skudt på. Han sagde ikke noget til det lige med det samme, for han var lige som de andre fyre ret overraskede over at hun gjorde det. Men han ville ikke blande sig i det, men hun skulle ikke være den eneste der skulle være fuld i aften så.
Michael gik over til sin taske igen, mens han lukkede ærmerne på skjorten. Man burde vel også have manchetknapper i, for at gøre det ekstra fint, men han egede ikke et par og bekymrede sig egentlig heller ikke voldsom meget om det. Han tænkte da en smule over hvad han gik i men han nægtede at ende ud som en af de idioter der brugte flere timer foran spejlet og græd hvis de fik en plet på tøjet, eller fordi det ikke lige matchede. Ud af tasken hev han sin blazer op. Den kunne god gå for at være fra et jakke sæt fordi den var hel sort og havde også brystlommen til den fine lille serviet, men den var lidt billigere og så gjorde det ikke det store hvis den gik i stykker. Han følte sig lidt underlig, sådan at have så fin tøj på foran de her fyre. Han havde lige mødt dem og så klædte han sig i sit stiveste puds. Hmm, de overlevede sgu nok, nu skulle han bare finde ud af at binde der her slips. Det var enkelt og sort, ligesom jakken han havde lukket og passede ham perfekt. Han så godt ud i det, men alligevel en smule afslappet og drenget med jeans og converse, dog stadig mørke og sorte, så det eneste der rigtig skilte sig ud fra det sorte og hvide, var hans hår der kun så endnu mere gyldent ud mod tøjet.
''Du deler måske slet ikke''
Grinte han og rodede lidt med slipset indtil det sad nogen lunde og han vidst nok var klar. Han slog ud med armene og gik hen ved siden af Morgan igen.
|
|
|
Post by Josephine on Mar 23, 2012 9:30:03 GMT 2
Morgan rystede på hovedet.
"Du er en øl-fyr," lo hun. "Var det ikke det du selv sagde?"
Hun smilede og så på det store ur som de i fællesskab havde lavet lige da de flyttede sammen. Hvilket egentlig havde været en kamp, fordi de alle ville bestemme på et vist plan.
"Øl!" fastslog Valde og drak af sin dåse.
"Der er flere i køleskabet," sagde Morten.
Morgan svansede med sine svingende hofter hen til en stol og satte sig elegant ned. Der var noget langt og slankt og eventyrligt over hende. Det tynde stof der kærtegnede hendes ben og pailetterne på kjolen der glimtede når hun bevægede sig. Hun satte igen flasken for munden. Det var for længe siden hun havde drukket rom-
|
|
|
Post by Tenner on Mar 23, 2012 11:09:34 GMT 2
"så sandt"
Det havde han selv sagt ja, og det var heller ikke fordi han ville have noget af den Rom. Så ville han ende med at få det ufattelig dårligt imorgen. Han smilede og kunne ikke lade være med sine vittige kommentarer.
"Det var mest fordi det nu var synd for de andre"
Han tog Mortens ord som en invitation til at tage en øl og gik over i køleskabet og fandt dem. Kolde og lige fra dåsen. Michael kunne ikke lade være med at betragte Morgan som hun sad der på stolen. Den nedringede kjole, der viste den lillae mønster tatoo og det lette stof om benene der viste hendes lange stænger overlod intet til fantasien, som heller ikke kunne gøre det meget bedre. Han ville få det svært med at koncentrere sig, eller det havde han jo allerede når hun spankulerede rundt i sådan en sag. Han tog en går af den kolde øl og kunne mærke den køle svælget.
|
|
|
Post by Josephine on Mar 23, 2012 12:38:26 GMT 2
Morgan smilede.
"Det her er min rom," sagde hun og udfordrede de andre med et blik. "Jeg er sikker på at I normalt får rigeligt af alkohol fra mig."
Christian lo og lagde en arm om hendes skuldre.
"Honeybunch, bare en lille tår," spurgte han med et charmerende smil. Morgan lænede sig mod ham, spidsede læberne til et kys som hun smed lige foran hans ansigt.
"Bite me," sagde hun lavt og med nedslåede øjne. Der var noget truende i hendes stemme og næsten umærkeligt flyttede Christian hans arm, men det gik bare ikke ubemærket hen.
"Uuuh, BURNED," sagde Anders. "Nu skal du vist ud og have en trøstefisse, Chrisser-boi."
Morten lo og Valde gemte sig bag sin øl. Drengene vidste at det her havde såret Christians stolthed, på trods af hun næsten ikke havde afvist ham. Morgan sendte Valde et blik og han vendte sig mod Michael.
"Så hvad laver du egentlig?" spurgte Valde Michael
Morgan så på Christian.
"Det kan godt være du selv synes du er pisse smart, men prøv på noget mens Michael er her og jeg skærer nosserne af dig," hendes udtryk var fyldt med lede. "Du og jeg, vi har aldrig været noget så du skal ikke behandle mig som om du ejer mig."
Så smilede hun til ham og aede hans kind.
|
|
|
Post by Tenner on Mar 23, 2012 15:59:33 GMT 2
Det var måske flygtigt, men Michael tog sig selv i at holde vejret da Christian uden at blinke med øjnene, flirtede med Morgan og det så ud som om hun skulle til at kysse ham. Men det viste sig at være ubegrundet for hun snød bare fyren der nok var blevet ramt på sin stolthed af hvad han kunne fornemme. Michael kunne ikke lade være med at smile, men da Valdemar pludselig spurgte ham om noget lignede han et stort spørgsmålstegn mens spørgsmålet trængte ind.
''Hva?''
Han havde været opmærksom på Morgan og Christian, og han skulle også koncentrere sig om at holde fokus på Valdemar, da han endelig fattede spørgsmålet. Så hav gav ikke Valdemar tid til at gentage sin spørgsmål.
''Nå, jeg arbejder over på markpladerne... Eller er stadig under uddannelse, men der er ikke lang tid tilbage''
Det var et ret pludselig spørgsmål og han kunne ikke lade være med at føle sig lidt rund tosset. Han kløede sig i nakken med et lidt fjogede smil og tog en stor tår af dåseøllen.
|
|
|
Post by Josephine on Mar 24, 2012 19:15:09 GMT 2
Det virkede umiddelbart ikke som om at Michael havde lagt mærke til noget. Hun indsså at de ikke havde spist. Ikke at hun pt havde behov for det. Hun havde mest lyst til bare at glemme, men de skulle snart af sted. Det var underligt. Hun hadede den her aftale. Hun satte rommen for munden igen og drak. Det var første gang hun slæbte en med. Første gang at hun viste dem noget af sig selv.
"Det lyder som hårdt arbejde," svarede Valde og spillede med sine muskler i brystet. "Så kan jeg sku bedre lide at optimere leviatorer."
Morgan lagde slet ikke mærke til Christians lidt stive smil eller at hans hånd rystede lidt. Hun kunne ikke lade være med at se på Michael. I hans skjorte. Det skadede øje. Hans flotte hår. Hans måde at bevæge sig på. Det var mærkeligt. Hun var jo næsten ligeglad. Og så alligevel ikke. Slet ikke.
|
|