|
Post by Tenner on Apr 24, 2012 20:03:07 GMT 2
Elaine smed armene i vejret da han bumbede ind i hende som et stille 'hvad fanden', men hendes øjne smilede. Hun lænede sig mod dørkarmen og så på ham mens han fandt sit tøj frem. Han lignede deres kærer far mere og mere, med sine grove muskler og skarpe kæbe. Men deres far var ikke ung mere og han var slidt af et halvt livs hårdt arbejde og fugten var gået ham i lungerne.
''Jeg ved det...''
Sagde hun, knap så kækt og provokerende som før. Hun kunne tydeligt hører på hans tonefald at han mente det. At han ikke gad uden om snak og at han nok skulle sørge for at hun sneg sig uden om. Det kunne hun se i hans øjne og hører i hans stemme. Hun pillede ved en lok af sit hår.
''Jeg skal sgu nok gøre mit bedste, men... Det bliver kun for mor og far.''
Og ikke fordi hun selv gad. Overhoved ikke. Men hun lyste pludselig op i et smil og smed tankerne om deres forældre væk.
''Måske jeg skulle hører hende Morgan der om de kunne bruge en på hendes onkels bar... Han er da i det mindste fornuftig.''
Hun havde snakket med Morgan et par gange, men det ville være forkert at kalde dem veninder.
|
|
|
Post by Josephine on Apr 24, 2012 23:19:18 GMT 2
Jesse rodede i krøllerne. Bandede lavmælt.
"Det her er noget forbandet lort." sagde han højere og sparkede til en sengestolpe. Han vidste at hans udseende ikke var skræmmende. At han havde nemmere ved det end Elaine. At han var sådan en gamle damer gav en skilling hvis de havde brug for en der tog opvasken. Det var bare noget han kunne. Trods de store muskler. Det var nok hans glimt i øjet og hans ukulige gå-på-mod. Det faktum at han aldrig gav op og bare gik i gang. Elaine var bare ikke ham.
"Nej ... det er sikkert ikke en dårlig idé at søge et job der, men de virker bare så indspiste," han gned sig i øjet og rettede sig op med et smil plastret til ansigtet. "Men hvem er ikke det."
Hans påklistrede smil blødte ud til et ægte og han så oprigtigt glad ud.
"Men hey, vi skal bare igang, har du set tabletten?" Det var der ansøgningen lå på. Så kunne de bare overfører den via nettet ved den pågældende mulige arbejdsgiver.
|
|
|
Post by Tenner on Apr 25, 2012 9:32:28 GMT 2
Elaine blev stående da Jesse fik et pludseligt vredesudbrud. Stille og rolig. Det var langt fra noget nyt at han sparkede til tingene når han blev vred eller slog hul i noget eller ødelagde ejendele. Det var hans måde at være vred på, hvor hendes var mere råben og skrigen eller også lukkede hun sig bare inde på værelset.. Væk fra alle indtil hun var kølet af. Det var ikke for ingenting at Lorenz tvillingerne var berygtet i visse kroge for deres temperament.
''Jeg kunne jo være heldig de ville lade mig komme bare lidt ind''
Hun trak på den ene skulder og hendes lige tænder viste sig i et smil, som Jesse lyste op i et ægte smil. Hun kunne være en ombejlet kvinde hvis de havde levet i det højere lag, som deres forældre gjorde inden de blev sendt her ned, men Elaine var faktisk glad og taknemmelig for at de ikke skulle leve sådan et falsk sted. Selv om det var klamt og uhumsk her nede, så var folk langt mere ægte. Hun skubbede sig fra dørkarmen og så over på stuebordet.
''Øjeblik''
Hun gik over til det og kiggede på den lille hylde under bordpladen og fandt den der. En håbløs forældet model, men den kunne bruges og det var jo det vigtigeste.
''Fundet... Lad os da komme igang så''
|
|
|
Post by Josephine on Apr 25, 2012 10:15:40 GMT 2
Med et udtryk i ansigtet som søgte han efter noget, lokaliserede han sig sin slidte grønne jakke. Engang havde den vel været sådan helt grøn, i en smukt farve bla bla bla. Nu var dem falmet hen mod grå og slidt. Det var bare et fint udtryk og han var glad for den.
"Lad os da komme igang så," vrængede han med sin pigestemme. Eller bare sin Ella stemme. Han var et stort sil og hans skridt fjerede lidt og med et snuptag tog han fat om sin søster, løftede hende og fortsatte ud af døren. Han lo.
|
|
|
Post by Tenner on Apr 25, 2012 10:41:59 GMT 2
Elaine så påtaget surt på sin bror da han vrængede af hende på en drillende måde. Hun nåede lige akkurat at tage sin egen jakke før hendes bror store arme var om hende og hun blev løftet fra gulvet. Hun gjorde modstand, for Jesse vidste godt hun ikke fandt sig i af blive flyttet rundt på, men når det nu var ham gik det lige.
''For helvede Jesse''
På trods af sin modstand lo hun stadig og de forsvandt ud af døren og ud på gaden.
|
|
|
Post by Xazal on Sept 11, 2012 22:49:44 GMT 2
//Indtræder i tråd med Elaine
Elaines vrede blik prellede fuldstændig af på Andrew, idet de nærmede sig huset. Han fulgte roligt efter hende ind i den trange, lusede hybel, der om muligt havde en endnu tungere luft end udenfor, men i det mindste var lugten ikke så slem som udenfor, selvom én af de højrøvede snobber ville kalde det stank. Han skannede omgivelserne med et vant blik, indprentede sig tingenes placering og lænede sig op ad væggen, idet han slap sit board og lod det glide ned ved en slidt sofa. Endelig behøvede han ikke lægge vægt på det dårlige ben.
Der lød en rumsteren, og Elaines storebror kom ud til dem. Andrew sendte ham et hurtigt blik, nærmest som en tavs hilsen. Så vendte han atter blikket mod Elaine.
|
|
|
Post by Tenner on Sept 12, 2012 9:06:53 GMT 2
Elaine smed sin jakke over den slidste sofa og fandt den hår elastik frem, som hun havde brugt tidligere idag. Hun behøvede ikke kalde mere end en gang på Neil før han var der og hun behøvede heller ikke bekymre sig over hvad han rumsterede med. Det var hende Nille som han havde slæbt med hjem, for han kom ud til dem i stuen, med de lyse, krøllede lokker fuldstændig rodede op og en krøllede skjorte som han var ved at stikke armene i da han kom ud. Neil kunne på sin vis godt minde lidt om Jesse i udseende, bare i en lyshåret udgave. Faktisk havde han det lyse hår fra deres mor, men det var ikke i nærheden af så kønt som Andrews. Det var mere en beskidt lys, som om at det ikke havde kunne bestemme sig for det mørke fra deres far eller de lyse. Men hvor Jesse var mere grov, både i sin være måde og udseende, var Neil mere fattet og forfinet. Måske derfor han på sin vis var den der havde overblikket i deres lille 'oprørs gruppe'.
''Hvad fanden laver du her Ella?''
Han var en smule fortumlede og lagde først ikke mærke til Andrew.
''Jeg bor her, sjovt nok.''
Sagde hun ligegyldigt til sin ældre bror. Hun at det ikke var det han mente, men hun og Jesse havde sagt at de højst sandsynligt ville være hjemme om natten, hvilket Neil havde benyttet sig af. For han havde huset for sig selv sammen med Nille så. At han nogensinde havde fået lokket hende her ned, var dog et mysterium. For af hvad Elaine havde hørt, så var tøsen altid ved at kaste op hvis hun nærmede sig trappen til den nedre by. Elaine samlede sit hår i en hurtig knold og ledte Neils opmærksomhed over på Andrew der stod op af væggen, med øjnene.
''Andy, dig havde jeg sgu ikke lige forventet... Hvorfor er du her?''
Han så undrende på Andy med sine blå øjne og prøvede at få styr på sin krøllede skjorte og uglede hår.
|
|
|
Post by Xazal on Sept 12, 2012 11:46:58 GMT 2
At gå i ét med skyggerne var en kunst, Andrew beherskede til fulde. Derfor kom det slet ikke bag på ham, at Neil ikke fik øje på ham med det første - det, til trods for, at Andrew var fuldt synlig, men der måtte være noget over Andrews afslappede, passive holdning, der gjorde, at man overså ham. Man overså ham, når det passede ham bedst, rettede Andrew sig selv, godt tilfreds. Han nød på en måde optrinnet med Neil, der prøvede at få styr på sig selv og hans bestyrtelse over Elaines opdukken. Den broderlige irettesættelse var ikke til at tage fejl af, og Andrew kom et splitsekund til at tænke over, at det ville have været rart med dén form for hjemmelighed i hans eget liv. Bah, det var måske at strække den; noget ynkeligt vås.
Morgan stod på trappens næstøverste trin, kiggede nedladende på ham med en udsvævende håndbevægelse mod sit værelse. Andrew var næsten nede, han smilede for en gangs skyld op til Morgan, hvis smalle øjne blev endnu smallere. "Du hører ikke til nogle steder, skat," vrængede hun med en nærmest hæs hvislen. "Sæt mig i bås, så," havde han svaret tørt - måske for at afvæbne hende og sig selv, eller krybe væk fra ordene, der ramte så præcist. En smertetrækning ved hendes ene mundvige et splitsekund - én, det ikke var meningen, han skulle have set. Han vendte sig for at gå. Hvor hen? Hen til hvem? Han gik bare. Uden at se sig tilbage. Kun lyden af døren, der smækkede, afslørede Morgans sindsstemning.
Andrew kunne lugte en kvinde hvor som helst og når som helst, så han betragtede bare Neil uden tegn på undren eller noget andet i sine livfulde, men alligevel udtryksløse, ulmende blå øjne. Han rettede sig ikke engang op for at stå på en mere respektfuld måde overfor Neil.
"Vi har brug for en teknisk kyndig," svarede Andrew og fik dermed business-Neil frem i lyset. Inden Neil begyndte at protestere, fortsatte Andrew med skarp stemme: "Morgan."
Så var der ikke behov for at sige mere. De vidste begge, hvad det drejede sig om, og nu gjaldt det at overtale den påpasselige, forsigtigt fremadskridende Neil til at gå med på den vanvittige idé med at lade den selvsikre, "alt for unge", "alt for flyvske", "alt for ustabile" og "alt for distraherende med sin fremtoning" Morgan komme til og se, hvad hun kunne gøre ved den fordømte dør. Andrew måtte modvilligt tilstå, at han også havde sine betænkeligheder med at få Morgan på sagen, men de var hans egne betænkeligheder og havde som sådan intet med sagen at gøre. Andrews blik på Neil var fortsat ulmende og udtryksløst og viste ingen tegn på, hvilket svar, han forventede, eller hvilken strategi Andrew havde lagt for overtalelsen.
|
|
|
Post by Tenner on Sept 12, 2012 19:35:55 GMT 2
Neil rettede sige op da Andrew slog over i den snak. Ikke at han havde forventet andet, måske håbet. Skjorten og håret lod han være, det var der ingen grund til. Som Andy havde forudset, skulle han til at protestere. Navnet som Andy skrapt skar ham af med, gav bestemt ikke Neil mindre lyst. Morgan? Af alle mennesker syntes de at Morgan skulle gøre det.
''Undskyld, men det kan sgu da ikke være jeres alvor! Har vi ikke diskuteret det her før?''
Neils tydelige irritation malede hans stemme og han smed sig i sofaen med et suk. Andrew havde forslået Morgan før og Jesse endda.
''Morgan Lou, er fuldstændig utilregnelig uanset hvad. Hvorfor er det i vil igennem al det her igen?''
Neil kunne ikke forstille sig hvad de skulle have i posen den her gang, siden de tog hele diskussionen op endnu en gang. Han så skiftevis på Andrew og sin lillesøster. Vidste at de begge to brændte, med hver en fiber for at forlade denne gudsforladte by. Og af en eller anden grund var hele gruppen dum nok til at lade Neil få overblikket og have en afgørende rolle. Men uanset hvor lidt han faktisk selv gerne ville væk her fra, så ville han ikke ligge så betydningsfuld opgave over på en som Morgan... Så skulle de ihvertfald være garanteret hendes arbejdskraft på den ene eller anden måde.
Elaine for holdte sig stille, eller hendes blik var ihvertfald på Andrew for at se om han ville kaste sig ud i overtalelsen. Et øjeblik var hun taknemmelig for at Jesse ikke var med, for selv om Elaines lunte var kort over for sin ældre bror, så var Jesse' nærmest ikke eksisterende og de to havde allerede været ved at slå hinanden ihjel omkring nu.
|
|
|
Post by Xazal on Sept 13, 2012 18:08:42 GMT 2
Andrew stod ubevægelig, som han altid havde stået, op ad væggen og hvilede på sit raske ben - det venstre, skadede var let bøjet. Neils reaktion var som ventet - der skulle meget til at ændre Neils holdepunkt, når han først havde haget sig fast. Tydeligvis var Neil af den opfattelse, at han havde et vist privilegium udover selve ansvaret med sin rolle i hele denne aktion. Men man måtte lade Neil, at han havde gode egenskaber, og at han ikke var blevet sat på tjansen for ingenting, men at han så afgjort langt fra var en handlingens mand, fik det til at klø i Andrews fingre efter at rive den krøllede skjorte af den lidt ældre fyr og vise ham, hvad der ville ske, hvis ikke de fik gjort noget i en fart.
Men Andrew forblev udtryksløs, indtil Neil var færdig med at tale. Så løftede han bevidst begge øjenbryn langsomt og snerpede munden sammen, så det kom til at ligne et hånligt smil, der ikke viste hans tænder. 'Hvem ellers?' sagde hans udtryk, og Andrew følte ikke, han havde behov for at sige noget. Han gad ikke forsvare Morgan og begynde at sige positive ting om hende - hvad han mente om Morgan, behøvede alle andre ikke vide.
|
|
|
Post by Tenner on Sept 13, 2012 20:41:37 GMT 2
Neil behøvede ikke ord fra Andrew for at vide, hvad han mente med det blik.
''Der må sgu være en anden end hende, i hele byen som er teknisk kyndig nok til at åbne den skide dør.''
Neil lagde armene over brystet og så på Andrew med skarpe øjne. Han var ikke lige så bred over skulderne og grov i musklerne som sin lillebror, men højden havde han arvet fra deres far. En høj, stor mand der ragede op over de fleste i byen. De lange ben blev krydset hen over gulvet. Hvis Andrew så gerne ville have sin lille veninde til at hjælpe, så måtte han have et langt bedre argument. De var 100.000 i byen og Morgan var ikke den eneste. Gruppen var bare ved at blive utålmodig og greb desperat efter den hurtigeste løsning. Men langt fra den bedste.
''Det var jo aftalen fra starten at hun ikke skulle indblandes i noget, det har vi jo været enige om. Hvorfor i pludselig syntes i skal bringe hende op igen, fatter jeg simpelthen ikke.''
''Hun er jo på vores side, Neil, og hun har sgu aldrig gjordt noget der gjorde vi ikke kunne stole på hende.''
Bød Elaine ind, tydeligvis irriterede over sin brors stædighed. Hun var i det lille åbne køkken, der hang sammen med stuen og lænede sig op af køkkenskranken.
''Alle kende jo Morgan, men ingen ved hvor man har hende henne.'' Svarede Neil.
|
|
|
Post by Xazal on Sept 13, 2012 21:53:25 GMT 2
"Der er nogen," medgav Andrew uden udtryk i sin stemme. Endelig gjorde han en lille bevægelse; ansigtet blev vendt mod Elaine, men hans øjne drejede mod Neil. "Der er sikkert nogen, som er mere pålidelige i deres arbejde end Morgan, men ingen så indstillet på at komme væk fra Sky City som hun."
Andrews stemme var fuldstændig upåvirket af Neils skarpe blik. Han kiggede igen på Elaine med et uudgrundeligt blik, som om han hverken billigede eller misbilligede hendes indblanding. I virkeligheden var han ligeglad med, hvad hun sagde, så længe hun havde en indflydelse på sin bror, der gjorde hele situationen nemmere.
"Alle kende jo Morgan, men ingen ved hvor man har hende henne," svarede Neil sin søster og virkede ikke glad ved situationen. Andrew fnøs tørt og trak på begge skuldre. Andrew sukkede indvendigt, så de ikke skulle lægge mærke til det. Selvfølgelig havde Neil på sin vis ret i den påstand - set fra almenvældets synspunkt. Alle troede, at Morgan var en utilregnelig strejfer.
Derfor glemte Andrew alt om tålmodig debattering og sagde brysk: "Du behøver sådan set ikke at acceptere forslaget, Neil - du skal bare indvillige i at sige til gruppen, at vi har valgt Morgan til opgaven, fordi de lytter til og stoler på dig."
Andrew tog sit board fra gulvet ved én af sofaerne og rettede sig op - alt sammen i én glidende bevægelse og havde allerede taget et par skridt mod døren. Måske gik han ikke for alvor, men hans utålmodige kropssprog talte sit tydelige sprog, og han ville ikke lade dem tro andet om ham, at han var træt af at diskutere og bare ville skride.
"Desuden har Ella ret," sagde Andrew kort for hovedet med et skuldertræk mod Elaine og et spydigt, næsten usynligt smil i hendes retning.
|
|
|
Post by Tenner on Sept 13, 2012 22:45:01 GMT 2
Det var ikke første gang de havde brugt den smørrer. Hun var indstillet på at arbejde for dem, fordi hun brændte også for at skride fra Sky City og ned på jorden. Og måske var det der Neils største issue med Morgan sad.
Men lige så godt som hun kunne hjælpe dem, lige så slemt kunne hun også vende sig mod dem på et split sekund og smadre hele lortet de havde arbejdet så hårdt på. Som hans forældre havde arbejdet på... Spildt deres tid. Andrew var ikke den eneste der kunne fnyse i den her diskussion, og det var lige nøjagtig hvad han gjorde til Andrews kommentar om at han ikke skulle acceptere det, men indvillige i at give resten af gruppe besked.
''Og hvis jeg ikke indvilliger? Hvad vil du så gøre?''
Neil blev siddende i sofaen i samme stilling og så efter Andrew, som åbenbart følte han havde sagt hvad han skulle. Neil ville ikke indvillige i så vandede argumenter. Der var jo ingen grund til at lede hele gruppen ud i katastrofe, hvis det ikke var nødvendigt.
Elaine kunne ikke skjule sin kortvarige overraskelse over at Andy rent faktisk gav hende ret i noget. Men det forsvandt fuldstændig da han, næsten umærket, sendte hende et spydigt smil, og blev erstattet af himmelende øjne.
|
|
|
Post by Xazal on Sept 14, 2012 11:33:36 GMT 2
Neil, der næsten mimede hans fnys, fik Andrew til at dreje hovedet halvt for at se tilbage på ham; Neil sad helt afslappet i sofaen, men hans ord syntes mere ængstelige, end han ville gøre indtryk af. Andrews øjenbryn forekom tungere og endnu mere rugende, da de bevægede sig mod næseroden og gav ham et ildevarslende ansigtsudtryk.
"Hvorfor bekymrer du dig om det?" spurgte han ligegyldigt og slog lidt afværgende ud med hånden, for Neil var jo bossen. Men måske var det netop denne håndbevægelse, der indikerede, at han ikke bøjede sig for autoriteterne, selvom han prøvede at virke underdanig. Hvorfor havde han overhovedet sagt noget? Andrew kunne have slugt sin tunge efter det åndssvage spørgsmål, der var kommet over hans læber.
|
|
|
Post by Tenner on Sept 15, 2012 16:07:50 GMT 2
''Fordi jeg ikke vil risikere at du opsøger Morgan nu, og giver hende opgaven, hvis jeg ikke indvilliger.''
For selv om Neil måske fungeret som en form for overhoved i denne gruppe, så var han det ikke officielt. Alle havde lige meget at sige i gruppen, men folk skulle være enige. Mange af de andre i gruppen havde bare mest tillid til Neil og han kunne få dem overtalt til det meste. Få dem til at gøre hvad han ville have, ved sit mindste vink. Og derved skulle Andrew bruge Neil til at få folk til at sige ja til hans forslag, men det forhindrede ham ikke i at vade lige til Morgan og fortælle hende det og gå uden om. Selv om han kunne tabe alt på gulvet ved at gøre det stunt.
''Du bliver nød til at komme med en bedre grund til at jeg skal sige ja til hende, end at hun er på vores side. Det vejer ikke op for alt det andet, for hun er ikke den eneste i byen.''
Elaine havde et øjeblik troet at Andrew ville give op så let, og bare skredet. Men i stedet virkede det som om han udfordrede Neil tl en hvis grænse. Hun forholde sig stille for at se hvad der skete.
|
|