|
Post by Josephine on Mar 7, 2012 23:29:37 GMT 2
Morgan kunne høre hvordan hans langsomme sovende hjerte vågnede lidt op. Bankede hurtigere mod hendes kind. Hendes eget hjerte kunne man ikke mærke, kun høre. Som om det var et falsk hjerte, som det tinmanden i 'Troldmanden fra Oz' fik. Det var som han ville sige noget, mens han rørte ved hendes hår og fik hende til at slappe helt af. Men han åndede bare.
"Åh baby," sagde hun med læberne på hans hud. "Du ved rigtigt hvordan du skal pine mig."
Hun lo hæst og skubbede sig op så hendes ansigt lå mod hans hals.
"Og du dufter bare helt vidunderligt. Jeg ville ønske jeg kunne stoppe dig på flaske."
Hun nappede ham. Havde behov for at de snakkede og ikke den stilhed natten havde været præget af. Hun kunne mærke følelserne springe imellem dem men kunne ikke sætte ord på.
|
|
|
Post by Tenner on Mar 8, 2012 0:47:40 GMT 2
Han så på hende med sine brune øjne da hun skubbede sig op, så hendes læber rørte ved huden på hans hals. Det gav ham gåsehud.
''Jeg er glad for at mine talenter ikke går usete hen''
Han kunne ikke lade være med at le. Måske vidste han hvad der pirrede hende, men hun var nu heller ikke hel ubevidst om hvad han kunne lide. Langt fra. Hele hans krop vågnede ved hendes læber og selv om det var fantastisk bare at ligge og nyde det, så måtte han arbejde på ikke bare at lade begæret efter hende tage over.
''Mit speciale er nemlig en dejlig duften af mand om morgenen efter en vild og hed nat med en fantastisk smuk pige''
Han lod sine fingre på den frie hånd blidt kærtegne hendes arm.
|
|
|
Post by Josephine on Mar 8, 2012 17:59:54 GMT 2
Morgan fnøs.
"Hvem sagde noget om du dufter af mand?" Men hun smilede imens han sagde det. Vild og hed? Ja måske, men det havde hun prøvet før, uden at være øm helt ind i sjælen. Hvis hun ellers havde en.
Hun huskede følelsen af ham der pressede hende ind til sig. Hvordan hun gerne vil være smeltet sammen med ham og på et tidspunkt havde følt sig som ikke to kroppe men en i to. Det havde været mærkeligt insisterende og måske derfor hun havde lyst til at gøre det igen, selv om hendes smertende krop ikke var helt enig. Hun gabte uvilkårligt.
"Jamen jeg håber da I hyggede jer."
Hun nulrede hans øre. Det var så elastisk og mærkeligt og samtidig helt vildt fuld med nerver.
|
|
|
Post by Tenner on Mar 8, 2012 21:35:01 GMT 2
''Mig vel?''
Sagde han og så på hende med et drillende blik, men han lagde armene om hende og sukkede af velbehag da hun nulrede hans ører.
''Meget... Jeg må sige at den toppede alle andre nætter. Nogensinde''
Han skulle lige til at kører den længere ud og sige det var ærgeligt hun ikke var der, men han følte ikke for det. I stedet for rykkede han hovede lidt så han kunne fange hendes øjne.
''Det var magisk.''
Det var måske voldsomt kliche, og han kunne nok ikke løbe fra at det ikke var første gang han havde sagt det til en pige. Men der havde det altid været henkastet. Hurtigt sagt for at få pigen til at give ham mere, eller bare for at sige et eller andet. Men den her gang var det ægte. Hel ind til knoglerne. Magi fandtes ikke, det var han godt klar over, men han havde aldrig prøvet en nat som denne. Og han havde heller ikke forstillet sig at det var muligt. Det var så meget mere end kun at få stillet sin overfladiske lyst og behov, men som om de havde været et.
|
|
|
Post by Josephine on Mar 8, 2012 22:10:08 GMT 2
Morgan vidste godt at han mente det, men den lille latter der slap ud af hende kunne bare ikke stoppes før det var gået galt. Måske fordi hun var kynisk og aldrig selv ville sige det, eller fordi mange havde sagt det før til hende og det havde virket klamt og mærkeligt. Nu virkede det nærmest smigrende. Men det var ikke meningen at såre Michael og måden han havde undladt at kommentere på hendes joke, gjorde bare hendes latter ekstra slem. Hun kyssede hans læber.
"Undskyld," sagde hun med et lille undskyldende smil. "Jeg er bare ikke så god til ... Det der."
Hans arme der holdt hende fast og hans hud der brændte mod hendes. Hun måtte sige noget der bare var lidt af det hun tænkte. Alt skulle ikke være så lukket. Du er en hemmelighed Morgan, sagde Lou Lou ofte og ofte med et sørgeligt blik og en hovedrysten.
"Jeg ... du fik mig til at føle ... speciel," sagde hun. Stadig med øjnene i hans. Det var nok første gang hun nogensinde prøvede at sætte ord på noget der mindede om den slags følelser
|
|
|
Post by Tenner on Mar 8, 2012 23:41:33 GMT 2
Om det var fordi hun kyssede ham lige efter, eller han bare var temmelig høj over hele den ubeskrivelige oplevelse hele natte, vidste han ikke, men hendes latter over hans ord ramte ham ikke meget. Han nød kysset, det var kort og sødt og alt det han elskede. Han lyttede i stilhed til hendes ord, men hans hjerte bankede hurtigt. Blidt strøg han en lok af hendes hår bag hendes ører. Det var ikke meget hun sagde, hvis man sammenlignede med andre piger der kastede kvalmende kærligheds erklæringer af sig så snart der var et stille øjeblik. Men det hun sagde, var han ikke i tvivl om var ægte. Han kunne ikke bede hende om at blive den store romantiker eller kunne udtale sig om alle sine tanker og følelser som den store poet. Det var ikke Morgan. Hun holdte sine kort tæt ind til kroppen, men lod ham se glimt af dem en gang imellem. Og det var spændene.
''Morgan for mig er du...'' Han kyssede hende kort og vidste at hans ord måske kunne virke typiske, men de var ikke destomindre sande. ''den eneste''
Han havde ikke været i tvivl. Da de stod ude på badeværelset og hun havde givet ham lov til at se den usikre Morgan. En skrøbelig Morgan. Der vidste han at hun var den eneste for ham. Han ville gå til skyernes ende og videre endnu. Han ville gøre hvad hun bad om og se hendes smil. Få hende til at smile. Være grunden til hun smilede og lo og ikke kun fordi hun skulle spille den Morgan man kendte fra baren Lou Lou. Men være den Morgan han havde set et glimt af.. Den Morgan hun var og er.
|
|
|
Post by Josephine on Mar 9, 2012 16:25:05 GMT 2
Morgan smilede, men det han sagde var ikke sandt. Jo måske lige nu. Hun var ikke i tvivl om at han mente det, men spørgsmålet var hvor længe han ville mene det. Hun ville vædde på at tanken ikke engang havde strejfet ham at hun ville ønske noget andet. Ligesom at hun overhovedet ikke ville have andet.
"Du er alt for god til mig," sagde hun med latter i stemmen og lod en finger ramme hans næsetip. "Det kan jeg meget godt lide."
Hun nød at blive nusset om og især af hans store hænder. Hun blev helt blød og kælen. Det var som i en lidt urealistisk drømmeverden hvor hun var blevet tæmmet og nu bare lå tam og glad hos Michael.
"Jeg gider ikke stå op." mumlede hun.
|
|
|
Post by Tenner on Mar 9, 2012 19:39:43 GMT 2
''Du er alt for god til mig. Det kan jeg meget godt lide''
Han sagde ikke noget til det. På sin vis var han ikke enig, for hvorfor skulle hun ikke være god nok til ham? Han krævede ikke det store af hende og ville ikke forlange hun var den bedste kæreste der aldrig gjorde en ting forkert. Sådan var Morgan ikke og selv om det var svært at sluge en gang imellem, når hun kom med spydige kommentare, så skulle hun sgu nok lærer det.
Michael fyldte lungerne veltilfreds med luft.
''Det behøver vi da heller ikke''
Han gad heller ikke. Han kunne sagtens blive liggende her hele dagen og natten hvis det skulle være. Imorgen kom der dog endnu en arbejds dag, men det måtte tages senere. lige nu nød han bare tiden med Morgan.
|
|
|
Post by Josephine on Mar 9, 2012 23:23:23 GMT 2
Med hans ansigt så tæt på og hans lugt der fyldte alt følte hun sig tryg. Morgan smilede hele tiden. Det var som om hun ikke kunne stoppe det. Ingen kunne sige hvad det ville føre til. Michael ville sige det ville vare for evigt, mere kunne han ikke give hende, men den slags hadede hun. Derfor tænkte hun det ikke selv. Den måde ville hun aldrig såre et menneske hun holdt af på.
"Hvad skulle vi så fordrive tiden med?"
Hun flyttede sig ud af hans favn og rakte mod gulvet, under sengen. Frem kom en kunstig cigaret, med syntetisk tobak. Hun tændte den og lagde sig med fødderne mod væggen og hovedet på hans mave. Hun pustede ud og rakte cigaretten mod ham. Måske røg han ikke, men det måtte han jo så leve med. Hun smilede skævt op mod ham. Endes hår var tilsyneladende over hele hans mave.
|
|
|
Post by Tenner on Mar 10, 2012 12:55:45 GMT 2
Da Morgan flyttede sig ud af hans favn lagde han hænderne bag puden og hoved. Hvad de skulle fordrive tiden med? Der var jo det åbenlyse man lavede i en seng som dreng og pige, men egentlig ville han helst bare ligge og nyde det sådan her. Ikke at han ikke kunne eller ville have sex, men bare at ligge i sengen og dase og snakke om ingenting. Bare nyde hinanden. Det var rart. Hans brune øjne fulgte hende da hun rakte ned mod gulvet og fandt en kunstig cigaret frem. Selvfølgelig. Michael smilede skævt og tog imod den da hun rakte ham den. Han var bestemt ikke fast ryger, men sagde alle folk ikke bare det? En smøg i ny og næ og så var man kun deltid ryger. Han tog et hvæs af den og lod røgen fylde hans lunger inden det blev sluppet løs igen. Det var rart og alligevel så evigt typisk. Efter sex-smøg.
"der er jo både lagen gymnastik, drømmeland og så den evige snak om hvor godt vejret sjovt nok altid er her oppe"
Han tog endnu et hiv inden han rakte hende den igen.
"Jones tog engang en tobaks plante med hjem for at lave sin egen smøg med ægte tobak. Den smagte sgu ækel, men han havde heller ikke lavet den ordentlig"
Det var strengt imod relamentet at tage nogle af afgrøderne med fra markpladerne uden en godkendt tilladelse. Hvilket Jones på ingen måder havde, men det var ikke et ukendt fænomen at der blev taget af fx tobaks planterne. Det var også derfor folk skulle kører sit kort igennem inden man kunne komme der ud. Hvis der manglede noget, kunne det hurtigt ses hvem der havde været der over.
|
|
|
Post by Josephine on Mar 10, 2012 15:49:57 GMT 2
Morgan rynkede på næsen.
"Jeg hader og snakke om vejret."
Hun tog hans hånd med smøgen og satte den mellem sine læbe sugede, før han fik hånden tilbage med cigaretten. Hans næste kommentar fik hende til at le. Han var ikke helt så kedelig som hun troede.
"Jeg kan nu godt lide rigtig tobak, men du ved ... det er dyrt."
Skulle de bare snakke? Kunne hun overhovedet finde ud af det. Hun havde selv en tobaksplante der groede under en varmelampe i hendes skab i lejligheden, men det skulle være en gave til Lou Lou. Derfor fortalte hun ikke om den. Den mand opsnappede mere sladder end hun næsten gjorde.
|
|
|
Post by Tenner on Mar 10, 2012 18:23:53 GMT 2
Det overraskede ham ikke. Der var heller ikke noget mere uinteressant end at snakke om vejret, for hver eneste dag var næsten den samme. Skyfrit med mulighed for lidt vind. Skyerne var jo evigt under dem, og det eneste tidspunkt det var interessant, hvis der kom en af de store storme forbi og det elektriske skjold over byen ikke kunne holde det ude. Men det var kun sket et par gange i hans leve tid.
Han holdte cigaretten afslappet mellem fingrene og så røgen stige dovent fra den. En fordel ved den kunstige var dog at der intet aske kom af den.
''Alt for dyrt... Men jeg er enig med dig. Det smager bedre. Jones fik bare smadrede det han havde fået med hjem, fordi han ikke lod det tørre længe nok''
En gang imellem, hvis man var så skide heldig, fik man lov til at få en rigtig smøg efter de havde høstet tobaksplanterne, men så var det kun et enkelt hvæs og bestemt ikke noget lærerne eller de ansvarlige på markpladerne var begejstrede for.
|
|
|
Post by Josephine on Mar 10, 2012 18:39:09 GMT 2
Morgan mærkede en underlig lethed. Det var nikotinen oven på tom mave. Det var ok. Hun kunne godt lide den fornemmelse lige nu, fordi hun var sammen med Michael.
"Wonderboy, dit ur, det ligger under sengen."
Hun havde fundet den da hun havde skiftet tøj. Hun vidste ikke helt hvorfor hun skiftede emne. Faktisk havde hun aldrig rigtigt prøvet at ligge sådan her, nøgen, med en fyr hun havde været i seng med og bare snakke. Enten var hun skredet, eller havde foregivet at falde i søvn. Hun kunne mærke at hendes fingre kløede efter at røre ved ham. Det var underligt sådan som hun havde lyst til hele tiden og røre ham. Selv om hun rørte ham lige nu var det ligesom ikke nok. Bare det at hun kunne mærke det i sit hoved at han talte, fordi hans mave brummede. At hendes hoved gik op og ned når han trak vejret.
Igen begyndte en stille sang i hendes hoved. Det summede i hendes tæer der lå på væggen. Hvorfor skulle de tale nu. Det kunne det gøre på så mange andre tidspunkter. De var jo begge to følsomme mennesker, bla bla bla. Hun havde så meget mere og give ham.
"Jeg har været vågen i et stykke tid ..." hvorfor sagde hun det? Og uden at lade ham reagere på det med sit ur. Damn. Der var mere der skulle ud.
"Og altså det føles lidt som om der er noget galt med mig," hun fnøs, som om det faktisk var umuligt, "men der er ikke noget i vejen med at jeg kan lide dig."
Hun satte sig op og så på ham. Det sidste var en konstatering og med skævt smil. Hans brede bryst, smøgen i den ene hånd, den anden bag hans hoved. Den store blålilla plamage ved hans øje og de der helt fantastiske øjne. Fuck ... hun var liderlig.
"Baby," stønnede hun nærmest og rystede lidt, "du tænder mig."
Hun tog cigaretten og slukkede den mod væggen, smed den. 'Let's get it on!' Det drejede sig om timer siden hun sidst havde krævet ham. Men nu gjorde hun det igen. På sin sædvanlige Morgan facon. Eller måske lidt kommanderende. Hun kørte en finger ned langs hans bryst. Hun håbede han bare ville kaste sig over hende. Men han ville nok blot kysse hende begærligt og så ville hun sætte sig overskrævs på ham og ride ham til han græd.
|
|
|
Post by Tenner on Mar 10, 2012 20:02:32 GMT 2
Michael nåede slet ikke at finde hoved eller hale i det hun sagde, eller mest hvorfor. Hun tog cigaretten ud af hånden på ham og hele hendes pludselig skiften fra bare at ligge med hoved på hans mave til at sætte sig op og kræve ham igen. Måske havde han for et øjeblik mest haft lyst til bare at ligge og nyde livet, men hele hendes udstråling og hendes lækre hæse stemme fik ham på andre tanker. Musklerne under huden spændte da hendes fingre gled over hans bryst og selv om det føltes som om hendes hud brændte hans krævede hans krop mere. Mere. Mere. Det var som en uendelig tørst kun Morgan kunne slukke og han var ved at dø efter hende. Men han havde jo lige fået hende hele natten, hvordan kunne han så have så stort et behov efter hende? Fuck det. Han smilede skælmsk, hev hånden ud fra under puden og tog fat i hendes arm. Han hev hende over så hun blev nød til at sætte sig overskrævs på ham, og hans hænder lod han hvile på hendes varme lår. Han havde fået mere sex de sidste to dage end den sidste måndede, men Morgan var et stof han var blevet afhængig af. På langt flere måder end han troede var muligt for et menneske.
|
|
|
Post by Josephine on Mar 11, 2012 14:50:41 GMT 2
Morgan gispede og lo så hæst. Han var helt fantastisk. Hun var faktisk mere frisk nu. Et hurtigt knald til at blive vågen på. Hun kyssede ham, og bed i hans læbe før hun smuttede af ham og rejste sig.
"Jeg tager et bad, honeybun."
Hun blinkede til ham og tog en morgenkåbe på. Lou Lou hadede når hun gik nøgen rundt.
|
|