|
Gyderne
Mar 16, 2012 12:02:58 GMT 2
Post by Tenner on Mar 16, 2012 12:02:58 GMT 2
På trods af at Skycity er fredelig, så er der bestemte steder i byen man skal gå med forsigtighed. Ikke at det er farligt, men der går rygter om at nogle af oprørene bevæger sig rundt der og ikke ser stort på at man ser forskellige ting.
|
|
|
Gyderne
Mar 16, 2012 12:39:42 GMT 2
Post by Tenner on Mar 16, 2012 12:39:42 GMT 2
Gwen så bare vredt på manden der truede dem med en kniv. Inderst inde var hun bange. Angsten fik hendes hjerte til at hamre afsted, men hun ville ikke vise det. Hvis de ville slå hende ihjel var der intet hun kunne gøre, det var hun godt klar over, hun vidste godt at deres liv stod på spil men det var vreden der havde snakket. Det var bestemt ikke fornuften. Ulrich trådte et skridt væk og hun så på ham. Følte sig udsat som hun stod der alene, men hun rørte ikke på sig. Hendes pokerface holdte kun på grund af vreden over at de troede de kunne stå der og afpresse dem fordi at de var taget på fersk gerning i at lave ulovligheder. Hvorfor havde hun ikke sin teler med på et tidspunkt som dette? Frygten fandt en revne og gav hende grund til at gå med på Ulrichs vogn.
''Hvis det er penge i har brug for, er det ikke noget problem. Så skal vi nok holde vores mund.''
Hun lagde armene over brystet for ikke at vise sine rystende hånder. Det var det eneste tegn på at hun faktisk var rædselsslagen, og hun gemte det væk.
|
|
kaito
Junior Member
Der er ingen grav der kan holde fast p? mig! :p
Posts: 70
|
Gyderne
Mar 18, 2012 17:17:59 GMT 2
Post by kaito on Mar 18, 2012 17:17:59 GMT 2
Manden overfor lod hoved veje lidt fra side til side mens han skulede mod dem. De ville sladre, der var ingen tvivl. ”Hm hehe… så samarbejdes villig de blev frøken.” Hans blik var tænkende, overvejende… Bladet føltes koldt i hans hånd, de knoglede tynde finger gned sig roligt mod det blanke metal. ”Sænk våbene” Hans stemme var sikker og fast, knap så klam som før. Kvinden giver et fnys fra sig og ser væk. Hendes askehvide hud rørte på sig i hendes ansigt. En sammentrækning ved øjenbrynene.
Ulrich åndede kort lettede op, hans hænder svedte, håndfladerne altså. Det gjorde de når han blev meget nervøs. Måske var det meget normalt? Ja selvfølgelig var det, det. Skulle han sige noget nu? *ARG tag dig sammen dreng!* Ulrich ruskede lidt med hoved for at bevare fokus fra de mange ligegyldige tanker der overstrømmet hans ansigt. Tænkte kun på den luft der kom ind og ud af hans mund, og de ord han skulle bruge.
”Vi tager dem med, vi kan ikke bare dræbe dem.” Manden ser bestemt mod Gwen, hans øjne er helt stille og kolde. Som om han lige så godt kunne havde dræbt hende, men han bare havde haft lyst til at ombestemme sig, måske fordi han ku.
”Hvad siger du!? Daniel!” Kvinden er helt forkert ud i ansigtet. Stillede sig helt op i hans ansigt. ”VI KAN DA IKKE TAGE DEM MED?!!”
”HOLDKÆFT KÆLLING!!!” Råbte manden igen og skubbede hende hårdt med den ene hånd så hun tog nogle skridt baglæns. Hun var helt sikkert chokeret over den pludselige handling. ”Jeg bestemmer her. Jeg siger vi tager dem med.”
|
|
|
Gyderne
Mar 18, 2012 23:47:19 GMT 2
Post by Tenner on Mar 18, 2012 23:47:19 GMT 2
Gwen viste første gang frygt, da hendes hals spændtes og afslørede. Tage dem med? Men nu havde de tilbudt dem penge og Ulrich var læge, så hvorfor havde de behov for at tage dem med. Idioter. Intet af det her tegnede godt og hun ville ikke med. Kunne disse mennesker ikke bare lave deres eget skidt og blande andre uden om.
''I kan da ikke bare tage os med''
Hun sank en gang og hendes hårde facade krakkelerede.
''Gør dog noget!''
Hun så fortvivlede over på Ulrich. Hun var udemærket godt klar over at han lige så lidt kunne gøre som hende, men bare et eller andet. Bare noget.
|
|
kaito
Junior Member
Der er ingen grav der kan holde fast p? mig! :p
Posts: 70
|
Gyderne
Mar 19, 2012 12:13:58 GMT 2
Post by kaito on Mar 19, 2012 12:13:58 GMT 2
Ulrich tog hende om hånden, hans hænder var store. Der gik flere sekunder inden han fik sig selv til at åbne munden og sagde noget, hans tanker stoppede ham. Tusind ting i hans hoved kørte rundt. ”Du for ung til at gøre noget dumt” hviskede han stille mens han stirre ud i luften, mod de 3 personer foran dem. Han sank en klump inden han forsatte. ”Hvis de ville dræbe os havde de gjord det. De kan bare gemme os der, følg med så ser vi vores familie igen. Skal nok gå, kan mærke det… stol på mig.” Hans stemme rystede ikke, den var nærmest følelsesløs. Han var tydeligvis seriøs, men det tomme blik og stemmen passede ikke overens med den følelse der strømmede ud fra ham. Det var som om hans tanker blokkede alt følelse helt ude.
”Astrid” Manden så på hende med et gennemborende blik. ”Tag dem med, du går bagerst.” Hans stemme var kold og hård. Nu virkede læderjakken virkelig som en primitiv gold mur. Manden med de knoglede fingre, Daniel som de kalde ham gik forbi dem. Hans gang svajede fra side til side, med lange skridt og nitter på skulderne. Kvinden fulgte efter med et koldt fnys, hun stillede sig over for dem med sprede ben. ”Ok vend om og følg efter ham.” Sagde hun uden at se dem i øjne. Hun kunne ikke, hun havde lige lidt et nederlag overfor Daniel, igen. Det lort. Den sidste dreng slæbte lidt på sit ben mens han kiggede ned i jorden og fulgte gryntende med.
|
|
|
Gyderne
Mar 19, 2012 13:31:34 GMT 2
Post by Tenner on Mar 19, 2012 13:31:34 GMT 2
Det var svært at se hvad Ulrich tænkte mens han hviskede til hende. Han var fuldstændig rolig med et tomt blik mod de andre. En hver anden gang havde hun nok revet sin hånd ud af hans og sagt det var højst upassende, men samtidig havde hun aldrig forstillet sig at skulle stå i sådan en situation som nu og så var det overraskende beroligende.
''Okay''
Sagde hun usikkert, men fik sin facade sat på plads igen. Hun ville ikke vise hun var bange mere, men hvor ville de tage dem med? Hun skuttede sig for den tynde, lette trøje hun havde på var bestemt ikke varm. Hvorfor havde hun heller ikke sin teler med, eller ingen af deres livsvagter? Hun havde ikke tænkt over at John var nødvendig, når hun bare skulle ud og se efter sin fugl, men der havde hun taget grueligt fejl. Hvis det bare ikke var for hende tjeneste pigen, var Gwen aldrig endt i den her situation. Hun gjorde som damen sagde og vendte sig om, efter at give slip på Ulrichs hånd og følge efter manden foran dem.
|
|
kaito
Junior Member
Der er ingen grav der kan holde fast p? mig! :p
Posts: 70
|
Gyderne
Mar 19, 2012 18:37:43 GMT 2
Post by kaito on Mar 19, 2012 18:37:43 GMT 2
Men faste skridt, og fremafrettet blik vandrede Daniel frem og længere ind i gyderne. Mod slummet det gik, og det var som om at jo mørkere murene blev, jo mere støvet gader, jo ældre bygninger, blikspande og fattige mennesker blev. Jo mere passede læderjakken ind, militær støvlerne og de slidte bukser. Hans blege skin lyste nærmest rent op blandt de mennesker der ville sidde op af murene pakket ind i de store jakker og arbejder bukser. De var ikke undertrykte, alle havde ret til at bestemme sin del i skycity. De var gidløse, sociale samfundstabere, eller det kalde man dem da.
Ulrich gik stille frem, hans blik var nedslået. Han havde fejlet Gwen, han kende hende ikke… men han mærkede hånden glide ud af hans. Tænk han havde bragt en fremmed kvinde ind i det her. Han måtte få hende ud af det igen, hvad var han dog for en mand? Hvorfor havde han ikke bare stillet sig op og kæmpet for sagen. Hun kunne vel være nået væk? Eller ku hun? Måske ik… eller hvad? Tankerne kørte rundt i hoved på den stakkels modløse mand. Rundt og rundt. Hans hvide kittel blev hurtig mere grå af støvet fra de beskidte gader. Lorte liv…
Kvinden bag dem slæber sig nærmest frem med tunge skridt. Hun mumler konstant til drengen ved siden af hende som aldrig svarede med andet ind sære lyde. Man kunne høre hende knække nakken, men alligevel fik hun frem provokeret et smil, for da de kom frem ville nogle folk på gaden nikke til dem, smile, ja nogle enkelte særlige klappe i hænderne. Intet var som at komme hjem, det var en fantastisk følelse… selv for hende.
((Næste besked, skriv den i "Nedre By" og så i fattigmands hallerne ^^))
|
|
|
Post by Xazal on May 27, 2013 0:50:18 GMT 2
//Til tråd fra Lou Lous ( noget af indlægget foregår på kroen, men besluttede for at flytte mig herhen):
Andrews blik ændrede ikke udtryk, da Tessa svarede. Han havde ikke forventet det smil og det svar. Han forventede sjældent, at folk svarede positivt på hans ytringer. Siden alle ord var overflødige nu, sagde Andrew ingenting.
Vibratoren fra Teleren i hans lomme tiltrak sig hans opmærksomhed, samtidig med, at Jesse atter brød ind og måtte gribes af pigens store ven. Andrew rejste sig uden at læse svaret. Han rejste sig, som om han bare ville ud og slå en streg eller noget tilsvarende. Han kørte en hånd igennem de lange, lyse lokker og vendte dem ryggen uden at sende hilsner i retning af Elaine eller andre. Først, da han stod udenfor Lou Lous, kastede han et enkelt blik på displayet og læste Morgans korte besked: "Nordøst. På et tag. Alene. Skal ikke til Lou Lou."
'Skal ikke til Lou Lou,' gentog Andrew hånligt i sine tanker. Det havde han allerede fattet i Høgen. Men det gjorde vel ingen skade at gentage sig selv - han var bare ikke mand for det. Andrew gik et stykke tid med hænderne begravet i lommerne og blikket rettet stift frem for sig. Da han drejede om det nærmeste hjørne, satte han i løb. Han løb i et jævnt, men ikke langsomt, tempo. Først ville hans vejrtrækning ikke omstille sig til pulsen, men der gik ikke længe, før hele hans krop var i balance og takt.
Et suserør kom ind i hans synsfelt, og han tog sig kun et par sekunders hvil for at taste koordinaterne til en destination, der var i Morgans nævnte retning, før han sprang ind. De løbende fødder havde knap rørt jorden igen, før han var videre. Han løb ind mellem nogle høje bygninger og sprang over småforhindringer som væltede affaldstønder og gammelt ragelse. Først, da han var i et gudsforladt område i udkanten af Sky City, satte han farten ned en anelse. Byens centrum var lagt bag ham, og rundt omkring ham var kun industribygninger og boligkomplekser, der var identiske med industribygningerne. Han løb endnu, mens han spejdede efter hende. Andrew fandt en slidt bænk, som han hoppede op på og så opefter. Ja, der var en silhuet. Den var for stor til at være en anordning på det flade tag på 4-etages-bygningen. Det var mere instinktet, end alt andet, der fortalte ham, at det var Morgan. Han forlod sig altid på sit instinkt. Andrew sprang ned igen og trak bænken helt hen til husmuren - ligeglad med, hvad områdets beboere ville mene. Med afsæt fra bænken sprang han lidt over en meter opefter og fik fat i et holdepunkt i en vinduesramme. Han hev sig op med armene, så tåspidserne erstattede hændernes plads. Resten af klatreturen var nem. Et afløbsrør gjorde det ud for holdepunkt - og fødderne var hans drivmotor. Hans fingre var låst fast om det tykke metalrør - armmusklerne var spændte. Fødderne var på hver sin side af røret, og han flyttede først den ene - så den anden, mens han med armene arbejdede sig opad. Til sidst fik han fat i den ubarmhjertigt skarpe tagrande med fingrene og svang sig op.
Nu kunne han genkende skikkelsen, der sad halvt med ryggen til - og han var ikke et splitsekund i tvivl om, at hun havde set ham. Andrew pustede ud og strøg sig over panden for at få det tynde lag sved væk fra ansigtet. Hans læber smagte salt af sved. Luften heroppe var køligere og føltes behageligt mod huden, der endnu var varm efter den fysiske anstrengelse. Himlen over dem tilbød dem mere lys så langt oppe over gadeniveau, end der havde været mellem bygningerne i denne del af byen. Nogle lyskilder i form af lygtepæle kastede også et sælsomt skær op mod dem - derfor kunne han se Morgans ansigt tydeligt. Han sagde ingenting til hende.
|
|
|
Gyderne
May 27, 2013 18:58:16 GMT 2
Post by Josephine on May 27, 2013 18:58:16 GMT 2
//: Fra Michaels lejlighed
Han stod lidt. Sådan som han nu gjorde. Observerede. Hoverede. Betragtede. Han slugte hende og overlod intet til fantasien. Indtog den slidte taske ved hendes side, hendes bøjede ben hun holdt tæt til kroppen og hovedet der hvilede på knæet. Han så det dinglende ud over kanten og på hendes opsatte hestehale der svajede i vinden. Tilgengæld så hun ikke på ham. Heller ikke da han satte sig ned. Så tæt at hun kunne lugte ham.
"Du har drukket," sagde hun fladt. Mest for at konstatere at hun også havde lyst til at drikke. Hvilket aldrig kunne lade sig gøre sammen med Andy. Ikke længere. Hun havde lyst til at kysse ham for at få smagen af den han nu havde ladet glide ned gennem svælget. Ikke fordi hun havde lyst til ham eller kysset. Bare smagen. Hun kørte tungen over sine tænder, som for at se om de gemte på en glemt rest af noget hun ikke havde drukket. Det gav en pivende, sugende lyd da tungen gled tilbage bag tandmuren.
"Du er så fucking klam," smilede hun til ham og så først nu på hans bistre udtryk, med den stålsatte kæbe og øjnene der prøvede at gennembore hende. Hun lænede sig tilbage på sine håndflader og nød brisen. "Finder mig i løbet af ti minutter uden nogen form for rigtig retning."
Hun var mest smigret.
|
|
|
Gyderne
May 27, 2013 22:11:35 GMT 2
Post by Xazal on May 27, 2013 22:11:35 GMT 2
Det var svært ikke at bemærke, at Morgans øjne ikke var på ham. Det passede Andrew fint. Han vidste, at Morgan ikke ville reagere på, at han kiggede på hende. Andrew satte sig roligt ved hendes side og kiggede fremad - mod luften.
"Mmmm," svarede han. Ja, gu' havde han drukket. Så fnøs han kort. Og hvad så? Det var en sjat whisky - halvandet krus ren whisky med Elaines afviste isterninger. Ikke andet. Var han kold i røven? Taget var hverken køligt eller varmt under ham.
"Der var nordøst," svarede Andrew roligt. Det var en retning for ham. Da han vendte ansigtet halvt mod hende, kunne han ane hendes smil gennem den ene øjenkrog. Han drejede langsomt ansigtet helt mod hende, og hans øjne så som altid gennemborende på hende, selvom han lige nu ikke følte for at udspørge hende. De var konkrete.
|
|
|
Gyderne
May 27, 2013 22:57:55 GMT 2
Post by Josephine on May 27, 2013 22:57:55 GMT 2
"Det er nordøst," korrigerede hun.
Hun gengældte hans blik ved at slikke sine læbe med en rød tunge. Blå mærke på hendes bare arm. Men hun følte sig levende og frisk. Fri. Mærkeligt fri. Derfor flirtede hun sådan uskyldigt med Andy. Så uskyldigt som Morgan nu kunne flirte.
"Hvad så, bad boy, havde du noget arbejde jeg skulle ordne," hun lagde en hånd på hans arm og lænede sig mod ham. "Eller skal jeg bare ordne dig?"
Hun lo hæst før hun igen faldt tilbage på sine arme. Vidste at han så ned på hende. Det platte forsøg på at være fræk. Morgan var ligeglad. Hun var fræk. Fantastisk. Fabelagtig. Dét behøvede hun aldrig Andy for at bekræfte.
|
|
|
Post by Xazal on May 28, 2013 0:00:50 GMT 2
Andrews ansigt ændredes ikke ved Morgans korrigering. Han gad end ikke hænge sig i detaljen. Det væsentlige for ham havde været retningsangivelsen - målet. Alt andet var uvæsentligt.
Andrew sænkede øjenlågene en anelse. Ellers var der ingen reaktion på Morgans flirt. Men han fornemmede hendes letsindighed, og han vægrede sig imod den. Det var, som om hele øjeblikket rummede ingenting udover hende. Præcis, som hun ville have det. Men det fik Andrew til instinktivt at stive sig af.
Den karakteristiske citrusduft slog ham i møde, da Morgan lænede sig ind over ham. Han ventede roligt på, at hun satte sig i sin forhenværende stilling. De små forandringer i hendes ansigt lod sig ikke vise, men han kunne høre det i hendes sensuelle latter, som burde være ubekymret.
"Du gør bare, hvad der passer dig," svarede Andrew neutralt. Han løftede langsomt en hånd og strøg noget hår væk fra øjnene. Det var svært at skjule morskaben.
|
|
|
Post by Josephine on May 28, 2013 0:33:52 GMT 2
Morgan smilede.
"Gør jeg ikke altid det?"
Hun sukkede og skød brystet lidt frem. Ikke uden at vide det, men med en naturlighed fra års leg med denne form for kropssprog.
"Men det er bare så meget sjovere når du også har lyst, babe."
Det var ikke svært for hende at lyde trængende og som om hun mangelde ham. Ikke at Andy nogensinde ville falde for det. Det havde han aldrig gjort. Havde nok beæret hende med sin pik frem for at have lyst til hende. Nej. Et rovdyrsmil som kun kunne være lært af ham spredte sig på hendes velformede læber. Han havde haft lyst til hende. Mere end en gang. Skidt med at han var blevet eunuk nu. Et sted yderst i hans pikhoved begærede han hende lige så meget som så mange andre mænd. Måske endnu mere.
Bare en hånlig bemærkning mere. Så ville hun spørge ham rigtigt. Hun drejede sig og lagde sit hoved i hans skød og så op på ham. Hun smilede stadig.
|
|
|
Gyderne
May 28, 2013 11:30:39 GMT 2
Post by Xazal on May 28, 2013 11:30:39 GMT 2
Andrew slappede lidt mere af. Ikke, at det kunne mærkes på ham - for betragteren var han altid en stivstikker. Men han tillod sig selv lidt ro, selvom han ikke kunne kaste sin årvågenhed af sig. Den havde fulgt ham næsten hele livet. Måske havde whiskyen vitterligt givet en form for ro. Andrew vidste det ikke. Alt, hvad der optog ham lige nu, var Morgan. Hans blik var på hende, og øjnene var hverken hånende, ligegyldige eller begærlige. Blot betragtende - afventende.
Det var rovdyrsmilet, der fik ham til at udstøde en faktisk latter. En utilsigtet handling, der næsten kom bag på ham selv. Hans fingre var i Morgans hår sekunder, før hendes hoved landede i hans skød.
"Det er altid sjovere, når jeg har lyst," kommenterede han brysk, "men lige nu ligner du ikke noget, jeg har lyst til at kneppe."
Det var en kommentar på de blå mærker, der ikke var forbigået hans opmærksomhed. Men det var i højere grad en kommentar på hendes flirteri. Man lagde ikke op til sex - man gjorde det bare. Det var ligeledes en kommentar til de øjne, han nu så ned i. De brune øjne, der havde undergået en forandring, han ikke kunne definere umiddelbart.
|
|
|
Gyderne
May 28, 2013 23:05:11 GMT 2
Post by Josephine on May 28, 2013 23:05:11 GMT 2
Morgans smilede bredere af hans lette ord. Han trak elastikken ud af hendes hår og legede skødesløst, blidt med det. Hendes næse rynkede elegant, før hun blinkede til ham og spidsede læberne.
"Jeg er sexet i hver en celle og du vil gerne have det hele," sagde hun drævent, formede ordene langsomt og tydeligt. Så sendte hun luftkysset til ham. "Der er så mange måder at elske med dig, der er bare ikke rigtigt nogen der er tiltalende."
Hun lagde ikke op til sex. Hun nød bare Andys små reaktioner på det. Som latteren før. Eller hans hænder i hendes hår. Måden han løftede benene lidt som hun lå bedre. Måden han skiftede igen så hun lå kantet. For Morgan var det ligegyldigt. Sådan var han. Når han ikke gad hende mere skubbede han hende væk og skred. Ligesom når hun ikke gad ham mere. Gengældt vragelse.
|
|