|
Post by Josephine on Sept 16, 2013 10:52:53 GMT 2
"Det lyder som om du har en dejlig familie," sagde Lisa.
Det var Maddies tonefald og hendes måde at formulere sig på der fik den ældre kvinde til at konstatere det. Men Gabriel havde endnu ikke vendt kysset han mente at have set eller Maddies udlægning af Lia overfor John. Hun havde ingen grund til at tro på andet end det hun kunne høre i Maddies stemme.
"Og du synger, eller spiller du også? Nej undskyld mig, jeg ved I alle sammen spiller på et eller andet, men spørgsmålet er så om du gør begge dele med lige dele hjerte."
Hun smilede, selv om hendes ord var lidt fabulerende.
|
|
|
Post by Tenner on Sept 16, 2013 11:29:02 GMT 2
En dejlig familie, men lettere problematisk. Specielt for tiden, men det virkede ikke til at Lisa bemærkede det hos Maddie og det passede hende fint. Hun ville ikke give et dårligt indtryk over for Gabriels familie.
''Jeg spiller klaver og synger.''
Men gjorde hun ligedele med hjertet?
''Og jeg tror jeg holder af begge ting lige meget. Jeg har ihvertfald svært ved at se mig kun gøre den ene ting, uden også at lave det andet. Men mest sidder jeg og skribler mine egne sange, når jeg sidder der hjemme med det alene.''
Eller når hun gik rundt i byen med sin lille notes bog, eller når hun sad til undervisning på Konsevatoriet og ikke kunne koncentrere sig.
|
|
|
Post by Josephine on Sept 16, 2013 11:44:09 GMT 2
"Du er sangskriver," sagde Lisa med en oprigtig begejstring i stemmen. "Nej hvor spændende. Skriver du sange som du selv skal udføre, som Gabriel eller er det til andre?"
Lisa var glad for musik. Hun yndede at lytte til det. Hun kunne lide gammelt musik fra Jordens tid, men også det der de sidste tohundrede år var skabt her. Hun nød at der var helt stille, hvor toner brød det og hun kunne svømme væk i forestillinger og billeder.
|
|
|
Post by Tenner on Sept 16, 2013 12:05:27 GMT 2
Maddie nikkede og kunne ikke lade være med at smile lidt, over Lisas tydelige begejstring.
''Altså, nok begge dele. Lige nu skriver jeg dem nok mest bare for at jeg selv skal udføre dem, hvis jeg nogensinde bliver færdig med en. Men helst vil jeg se andre fremføre dem.''
Hun lod en tot af det røde hår glide gennem hendes fingre.
''Jeg er ikke så glad for at stå på store scener, paradoksalt nok.'' Når man tænkte hun for en dag siden havde stået på det største scene man nærmest kunne komme til, som helt ny sangerinde.
|
|
|
Post by Josephine on Sept 18, 2013 14:36:50 GMT 2
Lisa rynkede brynene let.
"Hvorfor bliver du så ikke færdig med en?" Der var ingen anklage i det. Men hun havde studset over ordbruget, som om Maddie selv ikke troede på at det kunne lade sig gøre.
Et rabalder fra køkkenet afbrød dem, og se så begge mod køkkenet.
"Der er bare mig," råbte Gabriel og Lisa rystede på hovedet. Den dreng blev sin egen død. Hvordan han endnu ikke var snublet ud over kanten var et under.
"Hvad gør at du ikke færdiggør en?" spurgte hun Maddie, for at holde dem på sporet.
|
|
|
Post by Tenner on Sept 18, 2013 22:13:30 GMT 2
Maddie nåede ikke at svare på Lisa's spørgsmål før der lød et ordenligt brag ude fra køkkenet og de begge vendte instinktivt hoved mod lyden. Selvfølgelig var det Gabriel der klumsede lidt rundt. Hun kunne ikke lade være med at fnise en smule, men lyttede så efter da Lisa endnu en gang spurgte.
Det måtte være måde Maddie havde sagt det på, der triggede det spørgsmål. Maddie havde ikke rigtig tænkt over hvordan hun sagde det, hun sagde jo bare tingene uden at tænke.
''Hmm,'' Men Lisas ord fik hende til at tænke. Det burde jo være ret simpel at skrive en sang, hvis man så lidt distanceret på det.
''Jeg tror bare at det er en blanding af, at jeg aldrig bliver tilfreds og så er mine tanker altid.. Sådan, lidt et mylder og hvis jeg får en ide skal jeg begynde på den med det samme. Og så kommer jeg væk fra det jeg lavede lige før. Jeg er da tæt på nogen gange ... Men har bare ikke kunne stoppe og sige: Nu er den færdig. Der mangler ligesom altid noget.''
|
|
|
Post by Josephine on Sept 18, 2013 23:25:11 GMT 2
"Jamen så må du da se at finde det, min ven," sagde Lisa med smilende mund, smilerynker og glimtende øjne.
Gabriel trådt netop ind med en kande og tre kopper. Han storsmilede til Maddie. Hun lignede ikke en der var utilpas. Hans mormor havde heller ikke det der distancerede kølige over sig som når der var nogen hun ikke rigtigt brød sig om.
"Jeg henter lige kagen."
Lisa hældte te op i de tre kopper imens. Gabriel kom gennem døren igen med det samme. Bærende på en bakke med en udskåret rund cheesecake og tre tallerkner, tre stofservietter og tre skeer.
"Så er der serveret," han stillede hurtigt tingene ud, anbragte et stykke kage på hver tallerken og satte sig lige ved siden af Maddie. Havde lyst til at kysse hende, men nøjedes med et øjeblik at tage hendes hånd i sin. Kunne hun se på ham at han gerne ville kysse hende. At han var glad for hende.
"Hun er sød," sagde Lisa.
"Mormor."
"Det synes du måske ikke?"
Gabriel så undskyldende på Maddie.
|
|
|
Post by Tenner on Sept 19, 2013 7:09:58 GMT 2
Maddie klemte Gabriels hånd kærligt, da han tog hendes i sin. Der var intet galt ved at snakke med Lisa, hun var dejlig afslappende og hendes smil var varmene. Men det var nu også meget rart at mærke Gabriel sidde lige ved siden af sig. Hun havde jo principielt lyst til at være sammen med ham hele tiden i disse dage. Aldrig havde hendes tanker været så fokuseret på en ting, en person, i så mange dage. Men om det var naturligt eller om hun måske var alt for meget turde hun ikke tænke over. Hun nød bare at være sammen med Gabriel når han havde tid og lyst.
''Hun er sød,''
''Mormor.''
''Det syntes du måske ikke?''
Maddie kunne ikke lade være med at smil og tog sig ikke af det undskyldene i Gabriels blik. Der var ingen grund til han skulle. Det var jo ikke fordi Lisa sad og var uhøflig eller ligefrem grov.
''Din mormor er også sød.''
|
|
|
Post by Josephine on Sept 19, 2013 18:39:55 GMT 2
"Shh, sig det for mange gange og hun tror på det."
Lisa lo perlende.
"Du er en forfærdelig dattersøn, og jeg ved det allerede, ellers havde du vel ikke bagt denne fabelagtige kage. Jeg er helt vild med den. Mmmmh."
Hun nød den. Gabriel havde ikke rørt sit stykke. Han brød sig ikke selv om kagen. På nogen måde. Han kunne overhovedet ikke lide cheesecake. Men lavede en killer en af slagsen.
"Jeg lægger mig ud hver gang du kommer."
|
|
|
Post by Tenner on Sept 19, 2013 19:41:55 GMT 2
Maddie smagte på kagen, som Gabriel havde bragt hende og som med alt han lavede, var det fantastisk og en smagsbombe ud til perfektion. Alt hvad han lavede slog nærmest alt andet hun havde prøvet og denne var heller ikke undtagelsen. Den var fantastisk.
''Mmm,''
Hun kunne ikke lade være med at lukke øjnene og bare nyde smagen. Hun hørte ikke helt hvad de to snakkede om, kun det sidste Lisa sagde.
''Det du ikke ene om.''
Selv om hun tvivlede på at hun nogensinde skulle blive lige så tromle tyk, som Gabriel altid lavede sjov med, når Maddie ikke kunne lade være med at tage en ekstra portion af den mad han havde lavede, eller en småkage mere. Hun så drillende på ham, mens hun tog endnu en bid.
|
|
|
Post by Josephine on Sept 20, 2013 20:40:46 GMT 2
Han kunne ikke lade være.
"Især ikke Maddie. Hun har været nødt til at tage mit tøj på i dag," Han hev ud i sin egen cardigan på hende.
Lisa løftede sine bryn.
"I det mindste klæder det hende, min ven," sagde hun og mente uden tvivl at han så forfærdelig ud i det. "Har du spildt på hende."
"Nej jeg har ikke, mormor," sagde han med et kæmpe smil, fordi et kunne ligne ham. "Men Maddie kan tilfældigvis godt lide at rende rundt i familiens tøj."
Han lavede et let hestebed på hende og blinkede.
"Godt I morer jer børn," sagde Lisa og løftede tekoppen til sin mund, pustede på indholdet og smagte på den.
|
|
|
Post by Tenner on Sept 21, 2013 10:20:25 GMT 2
Det var så tydeligt hvor meget Gabriel og Lisa holdte af hinanden som de sad og snakkede med hinanden. De kærlige drillerier og hvordan de så på hinanden. Der var så mange ligheder at hun ikke kunne lade være med at sammenligne. Men hun følte sig ikke udenfor eller som en fremmede, som det ofte kunne ske i sådanne situationer, men de havde hende med i drillerierne. Kommenterede det at hun havde Gabriels tøj på, og hun var glad for at Lisa ikke syntes hun så alt for mærkelig ud i det. Størrelsen passede ikke, fordi det var syet til en dreng, men det havde været mærkeligt at møde Lisa i den kjole hun havde haft på, og som nu lå hos Gabriel. Hun havde ikke forudset Gabriels svar på hvorfor hun havde hans tøj på, og hun kunne ikke lade være med at fnise ved det. Hun havde glemt at hun jo også havde haft lånt en trøje fra Eva. Eller hun havde jo fået den, selv om hun nok ville aflevere den tilbage på et tidspunkt.
"Det ender med at blive en vane."
Men det regnede hun nu ikke med. Hun kunne jo ikke blive ved med at rende og låne tøj fra ham og hans søskende. Hun havde jo sit eget der hjemme. Hun lagde en hånd oven på hans og klemte. Egentlig bare fordi hun havde lyst.
|
|
|
Post by Josephine on Sept 22, 2013 21:27:33 GMT 2
Gabriel blev glad ved hånden der klemte.
Lisa så hvordan Gabriel ikke selv spiste af kagen. Hvor var det dog typisk ham. At bage kagen og ikke selv spise af den. Nippe lidt. Stikke til den. Han elskede madlavningen men fik vidst ondt i tænderne af det søde stads.
Han drak af teen. Han spiste masser af mad. Han forholdt sig aktiv. Virkede glad. Virkede rigtigt glad. Hun så på deres sammenflettede fingre. Deres glade ansigter. Gabriels let røde kinder. Lisa selv kunne ikke lade være med at smile ned i sin kop.
"Den familie har nok tøj til at dele ud af," sagde hun.
|
|
|
Post by Tenner on Sept 22, 2013 22:41:12 GMT 2
Maddie bemærkede ikke hvordan Lisa sad og betragtede dem, for hun var lettere betaget af Gabriel og så den kage han havde lavet. Lettere flovt så hun, at hun var færdig før de to andre og hun stillede den tomme tallerken over på bordet. Men hun kunne til gengæld ikke spise mere. Selv om det var fristende når det smagte så godt.
''Det er jo praktisk, når jeg af en eller anden grund ofte ender ud med at blive nød til at låne tøj.''
Ikke at det var mange gange og den ene gang havde været fordi de havde haft lidt vandkamp og idag var af en hel anden årsag. Hun tog den kop der var tilegnet hende og satte sig tilbage i sofaen, duftede til theen i den og nød den. Hun kunne mærke hvordan hele den ubehaglig oplevelse af hendes mor, John og de andre mænd havde lagt sig i baggrunden og hun bare slappede af nu. Det var rart. Hun rettede sig dog op igen kort efter.
''Øhm. Må jeg låne jeres badeværelse?''
Hun så på spørgende på Lisa. Hun bemærkede pludselig at hun skulle tisse og hun havde ingen anelse om hvor det var henne i denne lejlighed.
|
|
|
Post by Josephine on Sept 23, 2013 9:43:01 GMT 2
Lisa nikkede. Hun pegede på døren Gabriel var kommet fra.
"Det er døren til højre," sagde hun.
Maddie smilede, Gabriel strøg hendes ryg som hun rejste sig og gik, takkede, som om det var nødvendigt, men det var meget sødt.
"Hun er et dejligt forfriskende pust, min ven," sagde Lisa med pigen uden for hørevidde.
"Ja, jeg kan godt lide hende," sagde Gabriel og så på døren hvor Maddie var gået ud af. "Jeg tror også hun kan lide mig."
Hans mormor lo. Den der perlende latter som var afdæmpet og ofte gemt bag en hånd.
"Hvad?"
"I er jo tydeligvis helt forelsket i hinanden."
"Er vi?"
"Jeg mindes da jeg selv var ung."
"Har du været ung."
"Din dumme dreng."
"Dejlige mormor."
|
|