|
Post by Tenner on Dec 1, 2011 18:13:08 GMT 2
Maddie blev overraskede over, hvor menings fuldt Gabriel kunne få det til at lyde. Det virkede til at hver eneste fiber i hans krop virkelig mente den her sang eller det han sang. Det var ikke svært at finde sange man kunne synge der måske havde en mening for en, men at få det til at virke oprigtigt, helt dybt inde var svært. Måske han vitterlig mente det... Tanken var kort før han lukkede armene om hende og hun så op på ham, mens de sang de to sidste vers sammen. Hun lukkede den med en blød stemme der tonede ud sammen med musikken.
Hun havde ikke lagt mærke til det før, men hendes hjerte hamrede i brystet på hende. Ikke fordi hun havde hoppet rundt eller noget, var det virkelig bare fordi hun stod her nu sammen med Gabriel? Et øjeblik stod hun bare og så ind i hans øjne. Lod sig bare fordybe og anede ikke hvad hun skulle sige. Det var sjældent hun prøvede det, men egentlig ville hun bare ikke ødelægge øjeblikket. Hendes hår var røget ned i øjnene og hun fjernede det uden at flytte sig væk fra ham. Så smilede hun og fik endelig nogle ord frem.
''Det gik da perfekt''
måske ikke det mest intelligente at sige.
|
|
|
Post by Josephine on Dec 1, 2011 23:19:10 GMT 2
"Skal vi ikke lade vort ærede publikum beslutte det?"
Gabriel blinkede til hende og så på mikrofonerne de begge stadig havde i hænderne. Han gav slip på hende og pustede lidt ud. Det havde føltes godt. Det føltes godt. Det føltes helt symbiost. Hvis det da var et ord.
"Vi siger mange tak."
Først da flyttede han sig væk og overrakte sin mikrofon til hende der havde lånt dem til dem.
|
|
|
Post by Tenner on Dec 1, 2011 23:36:18 GMT 2
Maddie nikkede og fik styr på sig selv. Eller ihvertfald så godt hun nu kunne få. Hun bukkede for publikummet af ældre mennesker som klappede af dem. Ikke hujende eller piftende, de klappede høfligt men en masse smil var at se over hele rækken og Henry bagers klappede med store arm bevægelser. Eller så store som hans krop tillod. Hun rakte også damen sin mikrofon, bukkede endnu en gang og lod den næste sanger overtage scenen.
''Jeg tror du kunne lide det! Du var jo også hel fantastisk... Ih det er lang tid siden jeg har sunget sådan en fantastisk duet!''
Det havde kun været få minutter de havde stået der oppe, men det havde føltes endnu kortere. Alt for kort.
|
|
|
Post by Josephine on Dec 1, 2011 23:44:06 GMT 2
"Du tror jeg kunne lide det?" Lo Gabriel
Han var udemærket klar over at det ikke var det samme for ham som for hende.
"Jo jeg kan godt lide at synge. Og nej, du var fantastisk, mens jeg klarede det til Over Middel."
Det var ikke for at være beskeden men han kendte godt sine egne begræsninger.
|
|
|
Post by Tenner on Dec 2, 2011 0:12:42 GMT 2
Maddie havde ikke lagt mærke til at hun kom til at sige forkert. Hun havde været så meget oppe at kører at hun bare snakkede hvad hun tænkte. Hun grinede.
''Nej nej de... Jeg ville selvfølgelig havde sagt de.''
Hun rystede på hoved af sig selv og lagde sin arm om hans.
''Nu er du da beskeden.. Jeg syntes du var fantastisk ihvertfald''
|
|
|
Post by Josephine on Dec 3, 2011 0:52:15 GMT 2
Gabriel lo stille.
"Nej ikke denne gang. Men jeg kunne have været det, jeg er bare ikke lige nu."
Han styrede mod Henrys bord. Den kaffe kaldte stadig lidt på ham om end den nok var lunken. Måske også Maddies.
"Jeg holder virkeligt meget af den sang." erklærede han og stoppede i sin bevægelse, vendte sig og smilede til hende. "Men måske lagde du mærke til det."
|
|
|
Post by Tenner on Dec 3, 2011 1:25:25 GMT 2
Maddie stoppede helt automatisk da Gabriel gjorde og kiggede på ham mens han snakkede. Hendes prupiler var store, hvilket tydet på hun havde fået en tår over tørsten, men hun lyttede til hvad han sagde.
"det var ikke svært at overse"
Smilede hun.
"Men ja, den er også virkelig god og den giver med garanti altid en godt humør. Det må havde været utrolig at skrive en sang der ikke nødvendigvis rør folk voldsom dybt og flår deres følelser op, men egentlig bare gør dem glade og føler at der er en som... Ja ikke vil lade noget komme imellem uanset hvad"
Hun snakkede løs og egentlig var hun ikke hel sikker på om det bare var en gang sludder og hun virkede total spejlblank lige nu. Hun håbede virkelig ikke at det var tilfældet.
"Sikke jeg sludre, men altså... Egentlig syntes jeg ikke nødvendigvis at det er skønsangen som gør en sanger fantastisk. Hvis bare følelserne er rigtige når de bliver sunget så er det bedre end nogen sanger der har ekstraordinær finmotorik i sin stemme... Eller det syntes jeg ihvertfald. Giver jeg overhoved mening?"
Hun skar en grimasse og så spørgende på Gabriel, som om han havde svaret lige i ærmet.
|
|
|
Post by Josephine on Dec 3, 2011 1:38:19 GMT 2
"Finmotorik er en del af det. Men jo der findes jo dem som synger falskt, bruger autotune og du giver da en hel masse mening. Hvem pokker har egentlig bildt dig ind at du altid siger sludder?"
Det slog pludselig Gabriel at man ofte tit sagde implicit undskyld for meget. Det var åndsvagt og ofte uden nogen som helst grund. Og Maddie havde slet ikke nogen.
"Men altså hvis man ikke mener det man synger hvorfor så synge? Jeg ved ikke, jeg tænker nogen gange i sange. Dem der lige passer til situationen. Hvis du forstår?"
Han håbede ikke at han nu virkede mærkelig. Eller om de havde snakket om det her før. Han var usikker, fordi det egentlig var en lille særhed ved ham. Noget der bare altid havde været. Hans far havde ofte grint ad ham som barn når han i stedet for at sige det han mente citerede en sang.
|
|
|
Post by Tenner on Dec 3, 2011 11:13:33 GMT 2
Hun kunne ikke undlade at blive lidt overraskede over hans spørgsmål. Hvem havde egentlig fortalt hende det? Hende selv, eller hvad? Nå det var vel også ligemeget, så længe hun gav mening til Gabriel.
''Nogen gør det jo bare for opmærksomheden og så tænker de nok ikke voldsomt igennem hvad de synger, bare det rimer.. Men ja, forstår heller ikke hvorfor man skulle synge hvis man alligevel mente det-agtigt.''
Hun lagde hoved på skrå mens hun forsatte.
''Jeg tænker desværre ikke selv sådan hele tiden, med sange og sådan, men jeg forstår dig. Nogen gange opstår der situationer, hvor bestemte situationer man ikke kan lade være med at tænke på sange der fuldstændig beskriver hele følelsen af at være i det nu.''
Hun smilede, syntes det var en dejlig evne at han kunne tænke i sange på den måde og han havde vidst også citeret en enkelt eller to allerede.
|
|
|
Post by Josephine on Dec 3, 2011 12:50:19 GMT 2
Gabriel smilede til hende stort, svajede en lille smule og fortsatte mod Henry hvor han satte sig.
"Nå hvad siger du så. Kan ungdommen også performe?"
Gabriel tog en slurk af kaffen, der faktisk stadig var varm. Det var en rar overraskelse. Den smagte stadig forrygende. Næste gang måtte de altså finde en der kunne lide Whiskey. Nogen gange følte Gabriel sig som en gammel mand. Kaffe og gammelmands spiritus, men hva fa'en? Hvem pokker skulle dømme ham.
|
|
|
Post by Tenner on Dec 3, 2011 20:09:05 GMT 2
Maddie fulgte efter og satte sig, hvor hun havde siddet før. Kaffen var stadig varm, ikke voldsomt som lige da hun havde hentet den, men nu brændte man sig i det mindste ikke. Henry havde drukket hele sin. Han smilede varmt til dem begge, da de kom ned.
''Så sandelig om i kan det! Det er lang tid siden at Hyggehjørnet har hørt et så godt nummer, eller bare set skyggen af det.''
Han hævede sit tomme glas.
''Det skal i have en skål for, i var utrolige''
Han vidste godt at hans glas var tomt, men egentlig var det mest ment i stedet for at klappe af dem.
Maddie sippede til kaffen, men blev enig med sig selv om at hun aldrig ville komme igennem, hvis hun bare blev ved med det, så hun tog nogle store tåre hvilket resulterede i at halvdelen røg hurtigt og gik lige i hjernen på hende. Eller det føltes det ihvertfald. Hun gned sig i det ene øje.
''Hvad har du egentlig lavet før i tiden, Henry?''
''Uh jeg blev uddannet til ingenør da jeg kun var på jeres alder, men havde en lille side gecheft med min lille antik butik, hvor hele min samling af gamle ting fra jorden var, som jeg desværre måtte sælge til en af de høje for et par år siden.. Den var beskeden og jeg var egentlig ikke meget for at sælge den, men han insisterede og gav egentlig et tilbud der ikke var til at afslå''
Det var tydeligt at Maddies nysgerrighed blev vakt.
|
|
|
Post by Josephine on Dec 3, 2011 20:39:06 GMT 2
"Altså ting som dine forældre har haft eller sådan noget? Ej det må være dine bedsteforældre?" Spurgte Gabriel.
Han havde tømt sin kop og så Maddies ansigt d ahun drak af sin. Han lo og byttede kop med hende.
"Wow. Jeg tror de eneste rigtige jordting jeg har set er instrumenter. Selv min guitar er af imiteret træ, fordi jeg ikke har råd til rigtigt."
Det var noget der ærgede ham, men samtidig vidste han godt at sådan var det for mange. Træ var jo ikke bare dyrt. Og slet ikke sådan en stor ting som en guitar.
|
|
|
Post by Tenner on Dec 3, 2011 21:10:18 GMT 2
''Arvestykker blandt andet ja.. og ting mine forældre og bedste forældre fik købt gennem deres liv og ting jeg selv fik støvet op af de gamle lager rundt omkring.''
Maddie tog taknemmelig Gabriels tomme kop og gav ham sin egen halv fulde. Taknemmelig for at hun ikke skulle igennem mere af det, men hun lyttede med store øjne på Henry, lænede sig frem og lod albuen hvile på knæet.
''Træ er dyrt ja, og lidt af det havde jeg da også. Et gammel, slidt Bornholmer ur af kirsebær træ. Det siges at skulle havde været hel fra 1800'tallet, men nøglen til at trække det op var desværre forsvundet for lang tid siden, så jeg har aldrig hørt dets tikken. Det var nok et af de mest værdifulde ting jeg havde, og som jeg holdte mest af, men ellers havde jeg en masse leksika, hvor der stod om alt mellem himmel og jord, gammel elektronik og så videre.''
Maddie forstillede sig hans lille butik med alle de fantastiske ting der måtte havde været der inde. Hun blev hel trist over at han havde solgt den.
''Det måtte havde været smukke ting og spændene'' sagde hun og rettede sig op. ''Hvor ville jeg dog gerne havde set dem''
Henry smilede over hendes begejstring.
''Ja, men det var nu også meget ragelse. Folk kom med en masse ting som de troede de kunne sælge for mange penge, selv om det egentlig ikke havde nogen som helst værdi. Men tog dog nogle enkelte ting fra inden jeg solgte den, da der trods alt var nogle af tingene som mine tip oldeforældre havde med selv fra familien. Dem ville jeg ikke helt af med.''
|
|
|
Post by Josephine on Dec 4, 2011 0:39:45 GMT 2
Gabriel så helt kulret ud. Bøger. Ægte bøger. Han syntes der var noget fantastisk ved at man engang trykkede bøger og ikke bare så på en elektronisk flade. At andre hænder end ens egne have rørt ved netop de sider og forestillet sig noget helt andet end det man selv gjorde, eller måske præcis det samme. Faktisk læste han ikke selv specielt meget, men det var jo underordnet.
"Ragelse. Men hvordan kunne du se foreskel på det?"
Fordi det undrede ham at sådanne som hans søster kunne vide besked om jordens fortid når hun faktisk aldrig havde sat sine ben der, og at Henry kunne vide hvad der var noget værd og hvad der ikke var. Han forstod godt at nogen kunne snyde og lave kopier, men det var jo noget andet i forhold til reelle ting.
|
|
|
Post by Tenner on Dec 4, 2011 1:20:24 GMT 2
Henry trak på skuldrene.
''Det er vel noget man lærer med tiden, eller noget man bliver født med. Et hvis talent for detaljer''
Han var overraskede over at de virkede så interesserede i det, for sjældent var unge mennesker begejstrede når han sagde han have haft en antik butik.
''Men små tegn gav ofte et hint om det var rigtigt.. Små trykmærker og numre placeret steder, som vi ikke gør i dag..''
Maddie så skifte vis facineret på Henry og Gabriel. Hun havde så mange spørgsmål, nysgerrig spørgsmål som Henry nok alligevel ikke kunne svare på. De sad lige på læberne men hvordan Henry skulle kunne svare på dem vidste hun ikke så i stedet satte hun hånden for munden og lyttede. Med øjnene fyldt med spørgsmål til randen.
''I skal da være velkomne til at komme og se de ting jeg har tilbage en dag. I virker temmelig interesseret i det her''
''Jo.. Ja vil vi da gerne... Vil vi da meget gerne ikke Gabriel'' Hun smilede til Henry og så på Gabriel bagefter. Den ældre mand nåede knap nok at snakke færdig med hans tilbud.
|
|