Hyggehjørnet

[Josephine]

Hyggehjørnet er for dem der er 60+
Der er forskellige hyggelige tiltag, fællessang blandt andet. Banko og hver fredag har de duet-konkurrence omkring kl 23. Bare fordi klokken er mange går bedsteforældre jo ikke i seng.
Stedet er meget stille og der sælges mest kaffe mm.
Desuden har de strikke-kom-sammen

[Tenner]

Da de kom ind i 'hyggehjørnet' stadig hånd i hånd, kunne Maddie ikke lade være med at fnise overrasket. Det de lige var trådt ind i, var jo fuldstændig det modsatte af hvor de havde været før! Det her var ko for ældre mennesker. Ikke kun ældre, men over i bedsteforældre generationen.

"Hvad har vi dog forvildet os ud i"

Hun grinte stadig, men ikke højlydt. Egentlig syntes hun det var fantastisk. Aldrig havde hun forstillet sig at hun skulle finde sig selv sådan et sted som dette. Her var der ingen pumpene rytmer, ingen sjofle sange eller blød jazz. Her var der bare.. Hyggeligt. Lidt musik kom ud af nogle højtalere, men blev holdt nede på et lavt niveau.

"Gad vide om man kan få andet end kaffe... Hvor er det fantastisk"

Selv om de var meget malplacerede sådan et sted, lod Maddie sig ikke røre af de ældres undrende blikke.

[Josephine]

Gabriel lod sine fingre flette ud og tog Maddie under armen som en rigtig gentleman.
Han smilede til en ældre dame og ledte Maddie hen til et bord, hvor en ældre herre sad med en seddel og et skilt:

DUET TILMELDING

"Hvad vil De gerne synge Misss Pax?" Han var udemærket klar over at ingen ældre snakkede sådan, men han kunne lide at fjolle med hende. Søde Maddie. Og måske også de ældres blikke, som viste de ikke helt vidste hvad de skulle tænke.

"For jeg kunne tænke på en eller to passende til selskabet."

[Tenner]

Maddie kunne ikke lade være med at grine melodisk over Gabriel gentleman attitude og hun var med på det. Hvor var det fantastisk, at han kunne finde på at lave sådan noget. Men hun kom pludselig til at tænke, at hun ikke kunne huske hans efternavn. Hvad var det nu? Hvad var det altid han blev kaldt over på Konservatoriet? Hun tænkte så det knagede og rodede rundt i sit hoved efter det, men hun prøvede at ligne en der tænkte over om hun havde en ide til nogen sange. Pludselig kom det til hende!

''Mr Luttor, jeg vil lade Dem vælge når nu du har et par at forslå allerede''

Hun smilede kærligt til ham og så så hen på den ældre mand, som sad foran dem og ventede på at han kunne skrive dem op. Han lignede en der ikke rigtig vidste hvad han skulle gøre med dem, for det var jo nok ikke ofte der kom folk her ind der var under 60 og slet ikke under 40!

[Josephine]

"Godaften." sagde Gabriel. "Den unge dame her og jeg vil gerne melde os til hvis det er muligt?"

Manden nikkede.

"Er der en bestemt genre de er bedst?"

Denne gang rystede den nydelig mand på hovedet og måske kunne der anes noget i hans blik, der var et smil. Eller bare begyndelsen.

"Jamen vi vil meget gerne synge den helt gamle version af 'Ain't no mountain high enough', får vi besked når det er vores tur?"

Gabriel kastede et blik på den for ham, omvendte liste og så at der ikke var mere end 5 navne på.

"Ja, vi henter jeg. Kan jeg få jeres navne?" knirkede den ældre mand.

"Det her miss Pax og jeg hedder Gabirel Luttor."

Gabriel bukkede igen og de to mænd nikkede til hinanden og Gabriel gik med Maddie væk fra bordet.

[Tenner]

Maddie vinkede til den ældre mand da Gabriel førte hende væk derfra.

''Ain't no mountain high enough... En rigtig klassiker jo''

Smilte hun. Hun kendte den godt, men havde aldrig sunget den selv så det ville jo blive spændene. Og med Gabriel kunne det bestemt ikke gå galt. Det passede også at de lige kunne nå at få sig et eller andet at drikke inden de skulle på.

''Tror du de servere andet end kaffe her?''

Kaffe var ikke hendes ynglings desværre. Det var for bittert til hende smag og duften var heller ikke den bedste. Men hun kunne nok godt klemme det ned hvis det skulle være og gamle mennesker puttede nok også en gang imellem et eller andet i, et havde hendes bedsteforældre ihvertfald gjordt den gang de havde levet.

[Josephine]

Gabriel smilede til hende. Han kunne faktisk godt lide kaffe. Og gamle mennesker, men det var nok fordi de alle mindede om hans bedsteforældre en lille smule.

"Det er din tur til at spørge. Desuden falder ældre mennesker også for de unge pige. Du ved, I er så uskyldige ."

Han sagde det lavt, for ingen andre en Maddie skulle høre det, men ikke direkte i hendes øre fordi det nok ville blive set ret godt på. Som om de var to små børn med en hemmelighed. Det var de jo ikke.

" Men ikke noget med at blanke dem af."

Han holdt en formanende pegefinger op

[Tenner]

''Ligner jeg måske en der kunne finde på at bede om det dyreste?''

Blinkede hun med øjnene og lo så kærligt. Hun kunne aldrig finde på at bede om at få noget dyrt, og hvis hun endelig skulle give denne drik gjorde hun det gerne. Gamle mennesker var søde. Hun kiggede lidt rundt og så en ældre herrer sidde ved et af bordene. Han sad lidt for sig selv og hun tænkte at han nok gerne ville snakke lidt med nogle, eller hun håbede ihvertfald.
Roligt gik hun der hen med Gabriel efter sig.

''Må vi sætte os ned her?''

Spurgte hun høfligt og smilede sødt til ham. Hun forsøgte at virke så ædru som hun kunne, men hun kunne ikke skjule det helt.
Manden så op på dem med venlige øjne, der havde oplevet det meste af livet og rakte armen ud på stolene ved siden af sig.

''Endelig, jeg ville da intet have imod lidt selvskab for sådan en fin ung dame og en frisk fyr.''

Maddie takkede og satte sig ned.

''Hvad hedder i så, børn?''

Han havde rynker rundt om øjnene og hans ører var temmelig store. Det kridhvide hår der lige var blevet redt lidt til siden for at skjule den lille måne han havde på toppen, var pænt sat og en kam stak også op af han skjorte lomme. Han var ikke særlig stor omkring samme størrelse som Maddie og hans fingre var lettere krumme efter mange års hårdt arbejde.

[Josephine]

Gabriel smilede til manden, mens de satte sig. Han kunne lide han kaldte ham frisk fyr. Det lød velkomment og rart og ikke som om han ville sige noget nedladende om ungdommen.
Gabriel fik lidt en fornemmelse af at høre til. Han havde det som om han burde komme noget oftere på dette sted og lære noget af mennesker der vidste 100 gange mere end ham. Det var lidt hans pligt. Ikke?

"Jeg hedder Gabriel."

Han var ikke sikker på om han så genkendelsen i mandens øjne. Måske, måske ikke. Gabriel så på Maddie og fik lyst til at falde på knæ og takke hende. Men han blev siddende uden en eneste bevægelse, andet end en mærkelig varme fra ham til hende. tænk de ikke havde snakket sammen før nu.

[Tenner]

''Og mit navn er Maddie Pax''

Maddie smilede til manden men holdte sig alligevel tættest på Gabriel. Manden virkede sød og velkommen.

''Gabriel og Maddie'' Smilede den gamle mand så man kunne se hans gamle slidte tænder, men de var alligevel pænt holdt.

''Mit navn er Henry'' Han rakte hånden til dem begge og da Maddie tog den var den forholdsvis stærk når han nu var så lille en mand.

''Hvad laver sådan et ung par som jer ude på sådan en nat?''

Maddie kunne ikke lade være med at grine lidt af at de blev kaldt par, men hun så ingen grund til at sidde og modsige det nu.

''Jo ser du, Gabriel og jeg er ude og opleve musikken i Skycity og deltage aktivt i det. Samtidig skal vi også prøvesmage en tilfældig persons fortrukne drik og vi tænkte om du ville sige os hvad din var?''

Henry lyttede til Maddie med en interesse og var, tænkte Maddie et øjeblik, heldigvis ikke den type ældre mennesker der dømte unge mennesker som hende og Gabriel.

[Josephine]

"Gabriel og Maddie"

Gabriel kunne ikke huske hvornår han i en sådan sammenhæng var blevet nævnt med en pige. Han havde flirts, men ikke nogle forhold på den måde med piger. Det virkede seriøst.
Han følte lidt at luften og menneskernes småsnakken gik ham lidt på. Som om han blev holdt i snor og placeret i en bås.

Han trak vejret gennem næsen og lukkede det ud gennem munden. Stille og roligt og han vendte tilbage til hvad der virkeligt skete. Der var ikke nogen der prøvede at binde eller tvinge ham. Det her var ham selv og faktisk kunne han jo godt lide måden det lød på. 'Gabriel og Maddie - Maddie og Gabriel'

"Det er en slags eventyr."

Han hørte for sent sin talefejl, men det var der ikke så meget at gøre ved. ET eventyr. Tsk. Han smilede bare til det venlige let rynkede ansigt.

[Tenner]

''Et eventyr jaså... Det lyder da interessant. Men vil i så have mig til at vælge en drik?''

Han så spørgende på jer, uvidende om at Maddie lige havde spurgt om han ville. Maddie nikkede til Henry og smilte høfligt og tålmodigt mens hun forklarede.

''Altså, du skal bare fortælle os hvad du plejer at bestille her. Hvad er det første du henter dig når du er kommet her?''

Henry nikkede mens Maddie snakkede og brugte så lidt tid på at tænke over sit svar.

''Altså i alle de år jeg efterhånden har besøgt Hyggehjørnet, har jeg altid fået mig en god kop kaffe med et skvæt gennemsigtig 'fløde' i. Den røde ville jeg vælge, de andre smager for meget igennem eller prøv Porse. Her... Så hjælper jeg jer lidt på vej på jeres eventyr.''

Maddie havde vidst aldrig hørt om noget der hed gennemsigtig fløde, men hun måtte hellere spørge de ældre damer der stod oppe i hvad der mindede lidt om en bar. Hun fik af Henry hvad der svarede til en femmer. Ikke meget og ikke nok, men det var i orden. Hun kunne aldrig drømme om at forlange flere penge og hun kunne nok godt klare at ligge ud i denne omgang, de havde de jo ikke gjordt de to andre steder og en gang skulle være den første. Maddie takkede Henry mange gange og rejste sig for at gå op og bestille disse kaffe med den såkaldte gennemsigtig fløde. Gabriel kunne sidde så med Henry imens.

[Josephine]

Gabriel smilede til Henry.

"Det var virkeligt pænt af dig."

Gabirel kunne høre hvor tamt det lød i hans egne øre og rystede lidt på hænderne af sig selv. Gammel vane.

"Hvor mange år har du egentlig besøgt Hyggehjørnet? Jeg mener jeg må været gået forbi en million gange uden at have lagt synderligt mærke til det. Rimeligt friskt at I er her så sent om aftenen."

Gabriel talte tydeligt og klart. Hans farfar var stort set døv, men ikke dum og Gabriel var ret sikker på at det var noget lignende med Henry. Men det var svært at bedømme i hans nuværende tilstand. Inner feeling og sådan, mente han selv.

[Tenner]

Henry viftede med armen.

"Det behøver du ikke at takke for, det var det mindste"

Han var egentlig mest af alt glad for at kunne hjælpe lidt til, og hvis de endelig skulle have noget af drikke kunne de lige så godt få noget ordenligt her jo. Han tog en dyb indånding og så drømmende frem for sig som om han oplevede alle årene igen.

"omkring 20 år vil jeg tro. Min kone, Agnete, introduceret mig for stedet. Det er her vi har vores gang og vores venner, og man kan jo ikke lade være med at føle sig lidt levende igen når man er sådan et sted her, i stedet for hjemme i lejligheden."

Han lo. En hæs, men venlig latter som en gang havde været høj og ikke til at overhører.

"Det er nu også sjældent efterhånden vi får besøg af folk på beres alder, så du skal ikke være bange for at du er den eneste der ikke har været her"


Maddie var gået op til den 'bar' ting der var og fik fat i de ældre damer der stod der oppe. Hun spurgte hvad gennemsigtig fløde var, og fik af vide at det var en snaps der blev puttet i kaffe. For at give den kant. Maddie havde smagt snaps en gang og Hun kunne ikke huske aftene efterfølgende. Hun bestilte tre kopper og ventede på at de blev lavede.

[Tenner]

Henry viftede med armen.

"Det behøver du ikke at takke for, det var det mindste"

Han var egentlig mest af alt glad for at kunne hjælpe lidt til, og hvis de endelig skulle have noget af drikke kunne de lige så godt få noget ordenligt her jo. Han tog en dyb indånding og så drømmende frem for sig som om han oplevede alle årene igen.

"omkring 20 år vil jeg tro. Min kone, Agnete, introduceret mig for stedet. Det er her vi har vores gang og vores venner, og man kan jo ikke lade være med at føle sig lidt levende igen når man er sådan et sted her, i stedet for hjemme i lejligheden."

Han lo. En hæs, men venlig latter som en gang havde været høj og ikke til at overhører.

"Det er nu også sjældent efterhånden vi får besøg af folk på beres alder, så du skal ikke være bange for at du er den eneste der ikke har været her"


Maddie var gået op til den 'bar' ting der var og fik fat i de ældre damer der stod der oppe. Hun spurgte hvad gennemsigtig fløde var, og fik af vide at det var en snaps der blev puttet i kaffe. For at give den kant. Maddie havde smagt snaps en gang og Hun kunne ikke huske aftene efterfølgende. Hun bestilte tre kopper og ventede på at de blev lavede.