Hjørne Cafeen

[Tenner]

Hjørne Cafeen var mellem stor, og for det meste var der høflig selvbetjening. Men dog skulle man få henvist et bord, da de var temmelig populære og derfor kunne man ikke bare tage et tilfældig bord da der kunne være optaget.

Når man træder ind af døren møder den hyggelige stemningen en, med klirrende kopper og stemmer fra kunder og tjenere. Deres besøgende er alle slags. Familierne, de ældre og de unge.

Bordene er små og stillet tilfældigt over det hele og gennem weekenden kan man se ud til gaden og folkene der går forbi.

[Josephine]

Som på cue rumlede Morgans mave højlydt.

"Det er det jeg siger - Death is coming."

Hun satte sig på stolen og smilede til Michael mens han lagde benene over kors. Hendes sweat-pants strammede over kænet og vidste en smule ankel. Hun var sikker på dder var sorte oliepletter på, men at de var usynlige på det sorte stof. Måske duftede de også lidt af olie. Det kune hun egentlig meget godt lide.

"Så hvad mener du jeg burde spise her?"

Hendes fingrer trommede på bordet og han lagde hagen i den anden, hvis albue støttede på bordet. Noget hår faldt ned foran og man kunne ane en smule mere af den lilla mystiske tatovering på venstre bryst.

"Jeg er jo lost her, på en fjendes territorium."

Hun smilede dovent, mens hendes mave igen protesterede.

[Tenner]

Tjeneren der havde sat henvist dem til et bord, en ung pige, rakte dem et par menu kort. Michael kunne godt se hun havde svært ved at holde øjnene fra hans forslået ansigt, men det gjorde ham egentlig ikke noget.

"Det kan jeg hører"

Han lo, for det havde bestemt ikke været utydelig da Morgans mave havde rumlet. Han skimtede menukortet. Han havde været her et par gange, men han ville ikke ligefrem kalde sig stamkunde. Dog bestilte han alligevel altid det samme.

"Altså nu spiser jeg altid deres kyllinge sandwich når jeg er her, så den kan jeg da anbefale. Ellers så kast dig ud i det, skulle undre mig hvis de var dårlige til alt det andet"

Han skubbede håret væk og foldet menukortet sammen. Han vidste jo egentlig hvad han skulle have, så der var ingen grund til at glo videre i det.

[Josephine]

Morgan løftede sit hoved med opspærrede øjne.

"Bestiller du altid det samme?"

Hun lød som om han lige havde sagt de kunne bosætte sig på Jorden.
Så lod hun sit blik glide ned over kortet.

"Men så må jeg hellere prøve den. Hvis den er så god den fortjener at blive bestilt hver gang."

Hun havde ikke læst et eneste ord. Bare set.

"Og en smoothie nu jeg er i gang med at bruge penge," hun smilede og så rundt. Egentlig var der meget hyggeligt. Lyst og venligt.

[Tenner]

Michael kunne ikke lade være med at grine over hendes mildt sagte overraskede ansigtsudtryk over at han bestilte det samme hele tiden.

"Jeg er desværre ukreativ, når det kommer til at prøve noget nyt på det punkt. Men nu smager det jo godt, så er der ingen grund til det... Og nu er det kun et par gange jeg har været her"

Det var vidst egentlig en af hans ekskærester der havde vist ham stedet for et par år siden, og det var kun fordi han vidste det lå lige i nærheden af Lou Lou at han havde forslået det.

"Smoothies, yes, nogen speciel smag du bare hader?"

Han rejste sig fra stolen og ventede til hun svarede. Selvfølgelig ville han ikke bestille den smag hun ikke brød sig om, men det var bare hans nådesakt spørge på. Man skulle selv op i baren og bestille tingene og han kunne jo lige så godt bestille det hele på en gang.

[Josephine]

Morgan lænede sig tilbage og vippede med sin fod. Hun lignede lidt en der skulle til et fitnesscenter senere. Eller måske kom derfra. Hun smilede stort.

"Ananas og appelsin. Jeg forstå det simpelthen ikke. Det er syrligt og sødt på samme tid, men de dur bare ikke alligevel. Som om syre forholdet er for stort til at kunne være inde i dem."

Hun smilede op til ham, men følte sig på ingen måde domineret. Begge boards lå under hendes stol og hun havde stukket hænderne i lommen.

"Men er du sikker på du vil op med dit smukke ansigt?"

Det var ikke ment grimt, faktisk syntes hun selv der var noget smukt ved hvordan kroppen reagerede. Og selvom blå mærker ikke klædte nogen syntes hun at hans hår var en flot kontrast til det.

"Jeg kan jo sagtens gå selv."

[Tenner]

"Så må du hellere lærer at drikke den"

Lo han og trak på skulderne til hendes spørgsmål.

"Hvorfor ikke? Er du bange for jeg kan score helt vildt med det?"

Han tvivlede, og egentlig havde han heller ikke lyst til at score andre.

"Men lad min nu bare være en gentleman og skræmme folkene op i baren mens jeg bestiller, jeg vil så gerne"

Han lod hende ikke stop sig og gik op til baren hvor man skulle bestille maden og drikkelsen. I baren stod den tjenerindendee havde sat dem ned og det var selvfølgelig også hende der skulle tage imod hans bestilling. Hun var egentlig meget køn og havde det været en hver anden dag, eller ihvertfald før igår havde han da ikke blinker et øjeblik for at flirte med hende. Men han havde ikke rigtig lyst, overhoved, for de fleste af hans tanker kredsede alligevel om den pige der sad over ved bordet og ventede på ham. Han bestilte hvad de skulle have: to kyllingsandwich, en smoothie og en kop stærk kaffe. Selv om det var over 12 føltes det stadig som morgen og en god opkvikker kunne han nu godt bruge. Han tog imod drikkevarene og gik tilbage til Morgan med dem.

"Here you go."

Han stillede hendes smoothie foran hende og satte sig ned over for på sin plads.

"Sikke sund de er"

Lo han og hældte lidt sukker i sin egen kaffe.

[Josephine]

Morgan skulle lige til at dige noget om hans scoreevner da han forsvandt. Hun smilede bare og så til venstre. En mørkhåret fyr, med skræddersyet tøj og et bredt colgate-smil blinkede uccharmerende til hendes mindre graciøse selv. Hun vinkede sødt med fingrerne og ændrede så hele hendes kropsholdning og udtryk til foragtende og avisende, hendes hånd forvandlede sig til en enkelt fremtrædende finger, mens hun mimede: Knep dig selv.

Hun havde blikket mod bordet igen inden Michael kom tilbage og sagde stille tak. Kraftigt sugede hun af frugtblandingen.

"Det siger du kun fordi du ikke kender mig."

Nærmest demonstrativt tog hun sukkeret og hældte halvdelen i smoothien, som hun rørte rundt i med sugerøret. Hun smilede og så på ham mens hun igen sugede.

"Men kaffe med sukker, den forstår jeg ikke."

[Tenner]

Han lo. Faktisk overrasket over at hun ikke var så sund igen åbenbart, men det gjorde ham nu ikke noget. Han var det jo ikke ligefrem selv, ihvertfald kun til en hvis grænse.

''Tydeligvis ikke, eller også er det bare fordi du har så mange mørke hemmelige sider jo''

Han tog en ordenlig tår af kaffen og lod dens varme sprede sig i kroppen sammen med koffeinen.

''Bitterheden er nogen gange bare for meget, og så plejer sukkeret at tage det.''

Eller også var det egentlig bare blevet en dårlig vane efterhånden.

[Josephine]

Morgan slog øjnene ned og man så tydelig hvor skarpe og høje hendes kindben var under de lange vipper.

"Åh skat, du vil slet ikke hvor meget jeg har og byde på."

Hendes stemme var dybere end normalt og hun prøvede tydeligt at tirre ham. Med et skævt smil stak hun atter sugerøret i munden og så på ham.
Det var egentlig løgn, men hun var bare ikke den største dele person. Alle behøvede ikke at vide alt om hende. Der var trods denne by også noget der hed privatliv og det havde hun faktisk tænk sig at værne om. Ind til videre.

[Tenner]

Det virkede. Hun tirrede ham på en måde som ingen havde kunne før, bare ved så lidt. Han havde det samme glimt i øjnene som da han havde siddet på bordet nede i køkkenet igår og han gjorde intet for at skjule det.

''Ikke?''

Han løftede karakteristik sit ene øjenbryn og lænede sig ind over bordet. Det var i vejen, men det var heldigvis ikke særlig stort.

''Jeg er da ikke helt uinteresseret''

De brune øjne hun sendte ham, hvorfor han ikke havde gjordt alt det her noget for var ham et stort under, for egentlig ville han bare have at de altid var på ham.

[Josephine]

Hendes skuldre hoppede i et lydløst grinn og stillede smoothien på bordet.
Med sin pegefinger løftede hun højre øjnebryn.

"Right back at cha."

Hun blinkede til ham og tog hånden ned, hvor hun lagde den lige over brystet, over sit hjerte og smilede med et lidende smil.

"Og hvor meget jeg end ønsker at gøre dig en del af det hele, kan jeg bare ikke."

Hun flyttede igen hånden og holdt to fingre op.

"Et," hun tog den ene ned, "hvad er det sjove i at jeg fortæller dig alting? To," hun tog hele hånden væk, "jeg er seriøst ved at dø af sult, så det må være din tur til at fortælle noget spændende."

Hun greb om sandwichen der faktisk så godt ud. Bestik var ikke noget hun rigtigt bekymrede sig om. Heller ikke hvordan hun så ud når hun spiste. Som regel. Hun lod sin mund gabe over det sammenklappede brød og bed.

"mmm."

[Tenner]

Sandwichen var en ordentlig portion størrelse, fyldt med karry dressing, salat og kylling. Brødet var semigroft, med lidt korn på toppen. Baconen var selvfølgelig heller ikke glemt. Han måtte rykke lidt tilbage fra bordet da den blev serveret. Han kunne ikke lade være med at more sig over at hun løftede det ene øjenbryn med fingeren.

"Du har nok ret, er nok også meget sjovere selv at finde ud af alle dine mørke farlige hemmeligheder."

Han lo og slog fingrene om sandwichen som han tog en bid af. Han tænkte et øjeblik, men der kom nu ikke rigtig noget til ham.

"Hvad er spændene?"

[Josephine]

Dressing. I princippet var det fint og det smagte egentlig også godt, men det lignede bare altid at man var to og lige havde lært at spise ordentlig ... næsten.
Morgan samlede servietten og tørrede sig om munden, før hun sagde noget.

"Altså meningen var, at du sagde noget så jeg kunne spise og bare lytte."

Hun lo og strøg noget hår om bag øret.
En tanke strøg forbi hende: I dag ville være okay at dø på. Hun regnede med at det ville blive en anden dag, det var ikke rigtigt hendes tid til at kradse af endnu, men tanken beroligede hende. På en mærkelig måde.

"Du er spændende, Michael," sagde hun ligefremt.

Havde han virkeligt ikke fattet det?

[Tenner]

Michael fik noget af sandwichen galt i halsen da hun sagde noget så ligefremt. Hvorfor det kom så meget bag på ham, anede han ikke. Måske fordi han vel ikke syntes selv han var mystisk og spændene, men egentlig ret meget lige til. Ihvertfald i hans egen verden, selv om han godt kunne lige at lade som om at han gemte på en eller anden mørk hemmelighed. Han lagde sandwichen ned, mens han prøvede at få mæglet igen.

''Er det mine brune øjne og lyse hår, men altid voldsom sjove og fantastisk humoristiske facade der er spændene, for det forstå jeg godt. Ville også være helt vild i varmen hvis jeg var dig.''

Han tørrede noget dressing væk fra mundvigen og lænede sig så tilbage. Han kække blik blev mere alvorligt, men stadig med det sædvanlige glimt i.

''Jeg er bange for at jeg ikke gemmer på en eller anden mørk hemmelighed og jeg har desværre heller ikke slået nogen ihjel, men du kan da spørge, se om du kan få listet et eller andet ud af mig.''