|
|
Post by Josephine on Feb 29, 2012 10:44:25 GMT 2
Består af en trappe nede fra baggangen af Lou Lous og op til lejligheden, hvor der er tre døre. Den til Højre fører ind til et lille værelse, som er Morgans, midterdøren fører ind til et badeværelse med badekar og den sidste til venstre går ind til to større rum som er Lou Lous lejlighed.
|
|
|
|
Post by Josephine on Feb 29, 2012 14:25:01 GMT 2
Morgan lo kildende mod hans hals og fornemmede badeværelsets kølighed da Michael bankede døren op til samme rum og førte dem ind.
"Kinky," sagde hun lavt og bed ham igen i øret. Tænk sig at han havde båret hende hele vejen. Det var allievel et stykke vej, og han rystede ikke engang i benene. Jop hun elskede ham virkelig endnu mere nu. Det virkede bare som en flamme til sprit. Whush og hun hadede at være rundt om ham når hun bare ville have tøjet af ham.
|
|
|
|
Post by Tenner on Feb 29, 2012 15:01:51 GMT 2
Michael så hurtigt at det var det forkerte rum han havde taget. Det var ihvertfald ikke Morgans værelse. Nå men hvad fanden, det kunne vil havde været værre... Det var jo med karbad og det hele.
''Sagde du ikke at jeg svedte lige før måske''
Han lo lidt og satte hende på håndvasken, så hun næsten passede i højden med ham. Hvis hun hellere ville ind i sengen måtte hun jo sige det... Han havde bestemt ikke noget imod det her ude. I karbadet. Frækt.
''Er du frisk?''
Spurgte han smilende og kyssede hende. Tydeligvis tændt.
|
|
|
|
Post by Josephine on Feb 29, 2012 15:22:24 GMT 2
Morgan klemte sine ben hårdt rundt om ham og var et øjeblik helt tæt på ham, så tæt hun kunne komme med alt det tøj. Hun hadede tøj.
"Mmm, du stinker også." mumlede hun mod et stykke på ham. Hun stønnede lidt af velvære da hun snusede ind mod hans hals.
Så gav hun ham et hårdt skub og hoppede ned.
"Men jeg er faktisk lidt træt," sagde hun med et smil og tog i håndtaget.
|
|
|
|
Post by Tenner on Feb 29, 2012 17:02:51 GMT 2
Michael stod et kort sekundt forvirrede efter at være blevet skubbet væk. Hvad havde han nu gjordt? Inden hun nåede at åbne døren helt, satte han hånden for.
''Jeg drak ikke den appletini for ingenting.''
Han smilede men kunne ikke skjule sin spørgende undertone. Hun kunne jo ikke blive ved med at løbe fra ham, bare fordi hun syntes han snakkede for meget. Hun ville jo gerne selv, hun var ikke træt overhoved.
|
|
|
|
Post by Josephine on Feb 29, 2012 19:04:07 GMT 2
Det gippede i Morgan ved hans første hårde ord til hende. Hånden der fløj forbi hendes hoved og smækkede døren i. Hun vendte sig og var fanget. Hendes hjerte fløj op i halsen og hun var mundlam. Det her var ikke et rollespil hvor en spillede dominant. Det her var Michael der forlangte respekt fra hende. Ikke tiggede eller var voldelig, men krævede sin ret. Det lidt stive smil og øjne der viste hendes egne.
Det var jo ikke en voldtægt. Det var ikke det, ikke bare den sex hun havde lovet ham. Men det var noget dybere.
Hun var helt blød.
"Åh Michael." hendes stemme rystede lidt og i stilheden lød det ekstra højt.
Hun rørte ved hans lidt for hårde ansigt. Lige indenunder var den Michael der så totalt fortabt på hende når hun smilede. Hun var bare ikke sådan. Feeling Good havde været hendes erklæring. Men nu havde hun drillet ham for meget.
"Det er jeg ked af. Undskyld." Hun så i hans øjne og i badeværelsets skabe lys så hun yngre ud. Mascaraen var tydelig og set samme var hendes læber der var opsvulmede og kysseklar. Måske var det i virkeligheden hendes udtryk der gjorde hende sårbar.
|
|
|
|
Post by Tenner on Feb 29, 2012 20:14:25 GMT 2
Måske var det kommet lidt for hårdt ud, og han havde godt set at hun ikke havde forventet det. Han var jo ikke vred... Hun kunne bare ikke blive ved med at sno sig uden om ham, og selv om det letteste var bare at lege fortabt hundehvalp der bare fulgte hendes mindste vink. Men han måtte også tage sig lidt sammen og kræve lidt respekt. Bare lidt. Ikke at hun skulle gøre alt muligt for ham, hun egentlig ikke ville.
Ved hendes lette berøring løsnede han lidt op, han fjernede hånden fra døren og tog hendes. Hvorfor virkede hun pludselig så sårbar? Han havde lyst til at ligge armene om hende og beskytte hende, men mod hvad? I stedet holdte han bare hendes hånd oppe ved hans ansigtet og smilede skævt.
''Det er okay.''
Helt okay. Det var jo også lidt den person hun var, og han ville ikke bede hende om at ændre sig. Bare hun ikke ville behandle ham som lort hele tiden.
|
|
|
|
Post by Josephine on Feb 29, 2012 21:10:47 GMT 2
Hans glatte kind, med den flotte solbrune hud.
Morgan smilede ikke. Hun var gået over stregen i hendes leg og havde vel på sin vis såret hans stolthed med den skide appletini. Hun skubbede ham ubevidst væk fra sig, ikke fysisk fordi han var kommet tæt på. Det var det hun normalt gjorde. Derfor måtte hun gøre noget andet. Noget der fik ham, Michael til at blive. Som hun ville have. Hun ønskede pludseligt at de var tilbage ved træet og magien. Tilbage ved et sted hun havde følt sig underligt fremmedet men alligevel mere som dit rigtige selv. Ikke den evige sexkilling. Som hun nød og være.
Hans hånd der lå over hendes men som hun helst ville have lå et andet sted. Andre steder. Hun sukkede og blinkede det våde i sine øjne væk. Hvornår var hun blevet grådlabil?
Morgan havde fysisk brug for hans krop nu. For at elske, mærke sin krop og udtrykke de følelser hun aldrig havde lært at sætte ord på. For følelser hun desperat gerne ville udtrykke men ikke kunne. Det gjorde næsten ondt i hende. Det gjorde ondt.
Hun gav slip og var stille. Løftede sine trøjer af og smuttede ud af bukserne. Så vendte hun ryggen med de markerede skulderblade og tydelige rygsøjlehulning mod ham. Fjernede det lange hår om bag skulderen, så over den anden og inviterede ham til at åbne den røde blonde BH. Hendes tatoveringer stod nærmest ud på hendes hud. Gjorde hende til et stykke kunst. Med matchende undertøj som på pin-up piger men aldrig rigtigt på almindelige piger, der havde fast fyr.
"Elsk mig!" sagde hele hendes unormale stilfærdige adfærd og hendes bortvendte blik, lange sårbare nakke og nøgne ryg
|
|
|
|
Post by Tenner on Feb 29, 2012 22:21:30 GMT 2
Michael smil mindskede da han ikke kunne lade være med at bemærke det blanke i hendes øjne. Græd hun? Nej vel. Han ville sige noget. Gøre et eller andet for at få hende til at smile, men øjeblikket var ikke til det. Der lå noget mellem dem, som ikke lagde op til at han skulle være kæk eller noget derhen af. Et eller andet fik ham til at være stille. Hele hendes sårbare udstråling og stilleadfærd havde han aldrig troet han ville se og da hun vendte ryggen til ham, kunne han ikke lade være med at stå et par sekunder bare og tage synet til sig. Hun var så smuk og den sårbarhed hun pludselig havde fået gjorde hende langt mere uskyldig og ikke bare fræk.
Han fangede hendes kropsprog. Han havde lyst til at elske hende. Ikke kun på grund af lyst men af alle de følelser der ulmede rundt i ham og lå lige under overfladen. Han elskede hende. Roligt rakte han hånden ud og lod fingrene blidt følge bh'ens strop fra skulderen og ned til midt på ryggen, hvor låsen befandt sig. Med vante fingre åbnede han for bh'en. Han kyssede hende på skulderen og op til nakken der var blottet. Hendes søde duft fyldte ham og et øjeblik kunne han ikke lade være med at tænke at Morgan var den eneste. Den eneste som han nogensinde ville være sammen med. Og hvis hun ikke ville slå sig ned til et eller andet kedeligt liv, så tog han til verdens ende med hende. Hvis hun tog fra ham, ville han acceptere det men han ville altid være hendes.
''Morgan...''
Hviskede han. Ikke for at sige noget efterfølgende. Bare for at sige hendes navn.
|
|
|
|
Post by Josephine on Mar 5, 2012 21:55:09 GMT 2
Hun skælvede under hans berøring og hans varme læber der ramte hendes hud og fik hårene på hendes krop til at rejse sig. Hun lukkede øjnene og lod BH'en falde. Der var noget vildt utæmmet inde i ham, som hun ikke kunne sætte finger på. Noget hun aldrig rigtig havde oplevet før, eller ville lade sig mærke med og hun forstod det, mens hun på samme tid ikke forstod det rigtigt. Hun havde aldrig følt sig nøgen i nogens nærvær men den måde som hun fornemmede Michael så på hende nu, var noget der var ligeglad med hendes krop og det var en helt klar første gang for hende.
Da han sagde hendes navn, på den måde, følte hun at han stak hende i maven og hun vendte sig med store øjne mod ham og smilede. Smilede på trods af hun næsten ikke kunne trække vejret. '"You know how I feel' tænkte hun og hendes smil forvandlede sig til et Morgan smil, der lyste hendes øjne op og trak hendes blottede bryst let frem. Hun ville gerne bare stille sig lidt på tæer og kysse ham, det kunne hun bare ikke. Det var ikke rigtig nok. Hun tog hans store grove hånd og kyssede hans knoer, mens hun så på ham.
Det var ham, det var alt sammen for ham. Morgan var bare noget der nu var Michaels. Hun hadede det, men på samme tid nød hun det mærkeligt nok-
Hun gav slip. Selv om det hele var gået hurtigt fra hun vendte sig og tog hans hånd, føltes det som flere minutter. Hun var ikke mindre tændt. Det var bare på en lidt anden måde. Hendes hænder fandt frem til hans bælte og åbnede det hurtigt.
"Honeybun," sagde hun. Ude i stand til at sige hans navn. Ikke lige nu. Ikke uden at græde.
|
|
|
|
Post by Tenner on Mar 6, 2012 8:53:00 GMT 2
Det var som om at hele verden forgik i slowmotion. Langsomt og yndefuldt, og lige nu var hele verden Morgan. Kvinden foran ham med det lange brune hår, vilde tatoveringer og intense blik. Hendes smil var tilbage, men resterne af sårbarheden fra et øjeblik siden, blev hængene over hende. Om det var noget han forestillede sig eller om det var rigtigt tænkte han ikke over lige nu.
På trods af at han ikke brugte specielt mange kræfter på at holde sig tilbage føltes det som om han kunne springe på hende hvornår det skulle være. Ikke kun af lyst men fordi han fysisk havde brug for hende nu ellers havde han følelsen af at han ville kamme over.
Hun åbnede for hans bælte og han trådte ud af bukserne efter de var faldet og tillod sig bagefter at hive sin mørke trøje over hoved. Han ville mærke hendes hænder over de hele. Bare mærke hende. Mærke Morgan. Elske Morgan. Det her var noget han aldrig rigtig havde prøvet. Sex havde altid startet med at man flåede tøjet af hinanden, men det her var så meget mere intens. Han havde lyst til at sige tre små ord til hende. Ord der var misbrugt til døde i sange, digte og historier, men ikke destomindre var de sande. Ihvertfald for ham nu. Men tvivlen tog i ham og bad ham vente. Øjeblikket skulle ikke ødelægges, men nydes som var det det sidste.
Hun var så uendelig smuk, selv i det skarpe lys på badeværelset, som piger ellers altid brækkede sig over fordi det skulle vise alle fejl. Men han kunne ikke se nogen på Morgan, om det så var fordi kærlighed gjorde en blind gad han ikke tænke over og han smilede istedet for mildt og kunne ikke vente længere på at mærke hendes krop mod sin. Han tog hendes hånd og hev hende de sidste centimeter ind til sig. Der var intet at sige, kun noget at føle.
|
|
|
|
Post by Josephine on Mar 6, 2012 17:06:16 GMT 2
Morgan sukkede stillede. Hendes hud var varm og ekstra varm som hun lå der halvt ovenpå Michael. Hun kunne se hans brede bryst og en smile af hans hage hvis hun så op. Hendes krop føltes en smule øm. Alle steder. Det var sikkert badekaret. Det var som om at ikke en flade på badeværelset havde været uberørt af dem. Hun var også ret sikker på at Michael havde båret hende herind da hun havde stået træt i hans arme og de havde været i bad.
Fordi hun ved et uheld havde tændt den mens de havde været igang. Hendes fødder havde spasmet. Hun smilede.
Det hele havde været så stille. Det var som om at da Michael først havde trukket hende ind til sig, så var hun hans.
Hun var vel stadig som hun plejede - men hun troede ikke rigtigt på det.
Hun havde lyst til at snakke. Havde trods nattens eksapader lyst til at sætte sig overskrævs på ham. Hun nøjedes med at føle på hans solide bryst og mave. Så strakte hun sig og suttede på hans stikkende hage. Mænds hår voksede så hurtigt. Nu voksede hun jo også, men stadig.
Så kyssede hun ham til han ville slå øjnene op.
|
|
|
|
Post by Tenner on Mar 6, 2012 19:26:47 GMT 2
Michael begyndte søvndrukken at røre på sig da Morgan kyssede ham. Det tog ham et øjeblik at åbne øjnene og måtte også gnide sig lidt i det ene, men da han endelig gjorde og så Morgan smilede han.
''Du gad ikke vente mere?''
Hans stemme var grødet af søvnen, men det var nok den bedste måde han nogensinde var blevet vækket på. Han lod hans hånd glide gennem hendes morgenhår og hele natten stod klar i hans tanker. Det ville den nok gøre i meget lang tid endnu. Måske havde han syntes sidste gang de havde været sammen, havde føltes speciel, men i forhold til det her var det ingenting. Det havde ikke kun været sex, det havde været så meget mere.
Han strakte sig en gang mere og rodede så rundt i sit eget hår, der nærmest var endnu værre end hende, fordi det havde været helt fugtigt da de lagde sig til at sove. Søvnen gled langsomt af ham, men han ville ikke stå op. Egentlig ville han helst bare blive liggende her med hende, altid. Resten af deres liv og så sige fuck til resten af byen.
|
|
|
|
Post by Josephine on Mar 7, 2012 15:52:52 GMT 2
Hun så bare på mens han tydeligt gennemgik nogle af sine morgenritualer. Hun sov som regel ikke specielt meget, men hun havde været træt igår. Hun havde nu ikke rigtigt nogen lyst til at tjekke noget ur. Hun var dog sikker på at hun havde glemt 'Augustine'. Lige nu gjorde det ikke så meget. Hun spekulerede på hvor mange mænd hun havde været sammen med som elskede hendes krop, men aldrig opdagede hvem hun var. Vidste Michael? Havde han regnet hende ud? Eller accepterede han bare.
"Hvad venter jeg på?" kontraspurgte hun kælent.
Hun lagde igen sit hoved på hans bryst og lukkede øjnene, mens hun sukkede tungt.
|
|
|
|
Post by Tenner on Mar 7, 2012 22:52:55 GMT 2
''Mig''
sagde ham mere vågent og med sit skæve smil på. Hans fingre havde som altid fundet lokker af hendes hår, de kunne sno. Det uendelig rart bare at mærke hende mod sig og bare nyde tiden med hende. Hvad klokken var, var ligegyldigt og det var resten af verden også.
Lige nu var hele hans verden Morgan.
Han åbndede munden, men lukkede den igen. Han kunne ikke bare sig tak for i nat, for det havde været for specielt og magisk til at et tak var nok. I går aftes inden de gik op havde han måske ikke engang turde tænke de tre små ord folk brugte så ofte. Han havde aldrig synes de var voldsom kliche og ikke særlige specielle. Men nu var det som om de bare opsumerede alle hans følelser for hende. Han elskede hende. Virkeligt.
Måske havde han ikke sagt det endnu, men han havde på ingen måde lagt skjult på det gennem hele natten. Han tog en dyb vejrtrækning gennem næsen og lod hendes duft fylde ham fuldstændig.
|
|
