Fattigmands hallerne

[kaito]

Det fattige kvarter. Store gamle bygninger i Skycity. I et moderne samfund bør man ikke leve på gaden, her er samlingspunkter hvor selv folk der aldrig er blevet til noget, stillet sig op mod samfundet, eller ikke ønsker at modtage hjælp kan overnatte og bo. Hallerne er beskidte, og bliver ikke rengjort, de stinker af røg og alkohol.

Uden for de lange og høje bygninger er kvalte små gyder. Blik skure, og gamle støvede veje fylder området. Her og der står svage elektriske lys og oplyser det gemte område i pis gule nuancer.

[Tenner]

Gwen skilte sig ud som en hvid, ren plet mod al det snavse og selv om hun ikke havde rørt noget kunne hun ikke lade være med at at føle sig fuldstændig beskidt allerede. Her lugtede og hun havde aldrig nogen sinde forestillet sig at hun skulle opholde sig sådan et ulækkert sted. Tænk at der var så klamt et sted i Skycity.

''Hvor føre i os hen?''

Spurgte hun manden foran dem. Ikke at det ville ændre noget, de sad alligevel i lort til halsen som så mange mennesker populært sagde.

[kaito]

Manden gik med lange faste skridt gennem gaderne. Hans store tunge støvler gav genlyd på de smalle veje. ”Hm” kunne man høre ham fnyse da Gwen spurgte hvor han førte dem hen. Daniel rettede lidt på læderjakken med de tynde fingre og gav et kast mod hoved så den ligblege hanekam gav et lille tilt. ”I sidder oppe på jeres fine lort, nyder livet… Har ikke øje for de fattige… bilder jer selv ind alt er ok, mens skycity langsomt kvæles i jeres arrogance!”

Hans stemme er hård og kold. ”Nar hoveder.” Siger han bagefter for sig selv, mens hans støvler klapper forsat mod den golde jord. Men på trods af de læderbeklædte skuldre der masede sig frem igen og igen for vært skridt han tog, og den hårde attitude, så rakte Daniel sin ølflaske til en fattig gammel kvinde. Hendes hænder rystede, og hun så yderst slidt ud… Hun sende Daniel et varm smil da hun fik øje på flasken. Tilbage sender han et peace tegn med fingerne. Hans lange tunge røg helt ud af munden på ham i et stort gab, imens han stoppede helt op på gaden. Herefter gik han på knæ foran hende. Det så voldsomt ud. Men kvinden grinede varmt og kyssede ham stille på panden. ”Tak” viskede den svage stemme inden han begav sig videre. ”I ved ikke en skid” vrissede han tilbage mod Gwen og Ulrich. Så forsatte han sin autoritære gang ned gennem byen.… Uden at Gwen nogensinde egentligt fik svar på, hvor de var på vej hen?

Ulrich tripper med mens han går lige lidt bag Gwen. Ikke fordi han var langsommere, men fordi han ikke vil lade de to skumle personer bag dem gå tættest på Gwen. Hans blik så slet ikke de fattige, hans tanker var for dominerende. Ulrich fokuserede på manden foran, og lydene fra dem bag ham. Han var bange, men Gwen måtte ikke mærke det… tænk sig de var gidsler? Tanken gav ham kvalme… det var alt sammen så uoverskueligt! Det gav et sæt i den unge mand da ”Lederen” nærmest stoppede dem bræt for at række damen en øl… Det var som en sær drøm? Hvorfor ville de onde gøre det?

[Tenner]

''Jeg vil sige dig min...'' Hun skulle til at sige 'gode herrer' men nægtede. Det havde han ikke fortjent. Forfra Gwen. ''Jeg vil sige dig, vi har skam øje for fattige og en del af min indtægt går endda til at hjælpe jer... Men jeg kan tydeligt se at i ikke bruger det fornuftigt''

Gwen kunne mærke vreden flamme op i hende, men hun snerpede sine læber sammen. Ville ikke lade sådan et afskums ord gå hende på, mere end højst nødvendigt. Hendes ryg var rank og hendes hvide hår sad stadig kunstfærdigt på sin plads med de enkelte fjerd i. Hver månede krævede rådet at man skulle ligge en hvis procentdel af sin indtægt i de trængenes kasse, og det havde hun gjordt. Og dette var så takken?
Hun stoppede op da ham den forfærdelige mand stoppede for at give en hæslig gammel dame en øl. Hvad skulle hun få godt af det, havde hun måske ikke mere brug for noget vand, eller noget lægehjælp? Der var da sådan nogle huse her nede der kunne hjælpe dem der havde brug for det, det havde hun da betalt for. Hun hev øjnene væk fra det lille optrin og så frem for sig.

''Jeg spørger igen, hvor fører de os hen?''

Hun ville ikke stoppe. Manden havde jo hel bevidst undladt at svare på hendes spørgsmål. Hvad kunne de overhoved bruge hende og Ulrich til? Ingen ting jo. Jo de ville nok sladre, men hvis de bare havde ladet hende og Ulrich gå fra starten af så havde der ikke været noget problem. Utaknemmelige væsner.

[kaito]

Manden stoppede bræt op midt på gaden… Med en rap bevægelse knækkede han med den ene skulder. *svin* tankerne fløj gennem hans hoved… skulle han bare dræbe hende her? Det ville være så let… skære hende op og lade blodet rende… Daniel vende sig om, og ud af ingenting sendte han en lussing lige mod hendes ansigt så det sang. ”HVAD SIGER DU KÆLLING?!!!!” Manden var helt rød i hoved. ”TROR DU SELV PÅ I FORDELER PENGENE LIGELIGT DIN MØGKØTER!”
Astrid skulle lige til at tage et skridt frem, men bliver stoppet af Daniel der peger på hende, uden at slippe synet fra Gwen. Hans blege ansigt var helt rød kogende igen. Han hadet den her pige, han kunne mærke det. ”I svin sidder der oppe og føler jer nok hellige over i giver penge til de fattige. Det eneste i giver til de fattige er pinsel! Har du nogen sinde selv været nede at se hvordan de bor?! Har du nogen sinde selv været nede og hjælpe til uden der var en eller anden rådgiver med? Køter… du smider penge i en maskine og tror du gør verden bedre… det eneste du gør er at give nogle uvidende folk der ikke aner hvad de laver, og giver dem magten til at fordele penge ulige til de stakler de nu lige har lyst til… og… og uden os havde i ikke det her samfund” Hans blodskude øjne så næsten menneskelige ud det sidste sekund.

Det sidste han sagde, blev sagt meget lavmælt, næsten hviskede. ”Hvis du sådan et godt menneske hvorfor har du så mere travlt med dig selv, ind dem der har brug for hjælpen… forkælet møgunge…” Manden vende sig om for at gå videre. Lod Gwen sidde rolig på jorden mens han bare forsatte… næsten som om det var lige meget om hun gik med.

Tusind tanker gik gennem Ulrichs hoved. Så dum kunne hun da ikke være? Hun måtte da selv kunne se hun bare skulle holde mund? Mere nåde han ikke at tænke før manden foran dem stoppede helt op. Ulrich følte sig utryg ved det… han skævede mod manden der vende sig om, men selv han havde ikke set det slag komme ud af ingen ting. Det gav et sæt i hele hans krop da det rammer, og i et kort sekund uden at tænke er han også lige ved at hoppe på manden. Men nogen bag ham grab ham i skulderen og svingede ham ind i en væg. Det hele bliver lidt mærkeligt og sløret, men han kunne høre en råben i baggrunden… og føle noget koldt blank metal på hans hals… muren var malet rød, og den var meget kold… sådan stod han og lyttede til råbene, ude af stand til at gøre noget. Hans mave snoret rundt. Magtesløs, det var hvad han var. Magtesløs…

[Tenner]

Slaget kom bag på Gwen. Eller egentlig ikke, men hun blev overraskede over at hendes ord ledte manden til sådan en handling. Hendes kind brændte og et rødt mærke dækkede den. Tænk at synke så lavt at slå en kvinde.
Men det var ikke uvant for hende. Hendes mor. Hysteriske anfald over små ting, der ingen betydninger havde. Men kun når hendes far ikke var der, for når han kom var mor blødt som et lam... Nu var hun syg og lå hjælpeløs i sengen. Gwen hjalp hende aldrig selv, ansatte folk til det.

Mandens ord prellede af på hende. Hun forstod hvad han sagde, men lod dem ikke gå ind under huden. Hun havde sine hænder rene, at dem der styrede pengene ikke var hel til at stole på var jo ikke hendes skyld. Det skulle selvfølgelig ændres, men hun havde ikke mere magt end ham der stod over for hende, af hvad det punkt angik. Men det troede han tydeligvis ikke på. Og uanset hvad hun sagde ville han kun se hende som den onde i det her spil. Idiot. Hun vendte hoved for at se hvad den skramlen kom fra og så at Ulrich blev holdt op imod væggen. Hvorfor? Undren overtog hendes udtryk, og hun så tilbage på manden der havde slået hende, og som allerede var på vej videre. Havde Ulrich prøvet at stoppe ham? Gwen rejste sig op sig op og holdte sin mund. Ville de gøre Ulrich noget, fordi hun ikke holdte sin mund. Hun dukkede nakken. Det var en forfærdelig situation de stod i.

''Slip ham, vil i ikke nok? Jeg skal nok tie stille''

Hun kunne klare at det gik ud over hende. Men hvis de slog på en uskyldig mand som bare havde fulgtes med hende. Den plet ville hun ikke stå med. Hun så bedende på dem der holdte Ulrich.