|
Post by Tenner on Dec 6, 2012 1:15:45 GMT 2
Elaine gik over til det beskedne køkken, fandt sig et nogenlunde rent glas og fyldte med vand. Hun var tørstig helt ind i sjælen og selv om hun havde drukket vand ude på badeværelset for bare lidt siden, så var hendes hals hel tør igen. Det var vreden og medicinen. En fantastisk kombi. Jesse stemme gik lige igennem væggene og nu var det hendes tur til at fnyse som Andy var så formidable til.
''Nej, men du halser sgu efter hende som en eller anden ynkelig fugl med stækkede vinger. Idiot.''
Hvorfor hun skulle tilføje idiot til sidst, var mest bare fordi hun var så vred og hun kun havde ordene at gøre godt med. Selv om de virkede uendelig plat bare at kalde ham idiot. Faktisk havde hun intet imod den pige som Jesse rendte rundt med. Tessa? En enkelt gang var de to kommet ind på Lou Lous mens hun havde været på arbejde og hun havde godt set det blik Jesse sendte den lyshåret pige. Han ville hende gerne. Uden tvivl. Men hvad fanden der holdte ham tilbage kunne hun ikke forstå. Måske havde denne Tessa alligevel gang i en anden og Jesse var fanget i den frygtelige 'Friendzone'. Tanken fik hende til at le håneligt, på trods af at hun ønskede andet for sin tvillingebror. Hun var bare ikke i humør til 'omsorgsfuld' søster.
|
|
|
Post by Josephine on Dec 6, 2012 20:13:22 GMT 2
Årh kæft hvor var hun da bare røv irriterende.
"Ella, stop nu."
Det var jo dummere end hans forstand og der var ikke engang nogen der kunne lægge øre til. Der var bare dem, som opførte sig åndsvagt.
"Og hvis jeg er en fugl er jeg fandme ikke ynkelig." sagde han halvt surt. Det havde jo alligevel ramt ham og det handlede jo fandme om ære. Han skulle ikke komme imellem Jones og Tess. Det var jo bare fucking lavt. Hellere score kællingen på ærligt vis og hun droppede Jones frem for at tvinge hende til noget sex som Jesse bagefter ville få tæsk for.
|
|
|
Post by Tenner on Dec 6, 2012 21:52:05 GMT 2
Hun havde næsten lyst til at forsætte. Irritere ham til det yderste, helt hen til hvad han kunne holde ud og længere endnu. Han havde selv ledt op til det, men alligevel orkede hun ikke. Hun orkede ikke at skændes med ham, når hendes krop var mærkelig efter bedøvelsen og låret hvor nålen var gået ind smertede. Hun skulle nok få sin hævn og havde på fornemmelsen at hun alligevel havde ramt ham på et ømt punkt og derved vundet hvis de stoppede nu. Hun humpede ind på værelset igen med sit vandglas hun havde fyldt tre gange og satte sig på kanten ved siden af ham.
''Men hvorfor gør du så ikke noget ved det?''
Hun så på ham med alvorlige øjne. Ikke vrede eller hadefulde som de havde været for blot et øjeblik siden. Ikke at vreden derved var forsvundet, bare pakket væk og gemt til senere. Hun mente faktisk sit spørgsmål som undrende og ikke frydefuldt. Det var ikke kun Elaine der kunne finde ud af at forføre, selv om det var hende der gjorde det oftes, så kunne Jesse også have sit kram på pigerne med sit charmerende ydre og bad boy attitude. Hvis Tess kunne holde ud at være sammen med ham flere gange om dagen, så skulle han da bare kaste sig ud i det sammen med pigen.
|
|
|
Post by Josephine on Dec 6, 2012 22:37:10 GMT 2
Jesse snøftede tvært, men sendte sin søster et stort smil. Han bankede en knyttet hånd i hendes skulder. Et forsoningsklap.
"Jeg sgu da fordi hun er sammen med ham den blonde røv med øre til Jones."
Jesse kunne forestille hun havde set koncerten med ham. Det var bare irriterende.
"Og jeg skal sgu ikke bolle nogens rester på den måde. Det gider jeg ikke." Han vidste at han ikke behøvede at forklare det. Han behøvede ikke at sige han mente ikke som i at hun havde haft kærester før men nærmere at hun måske netop ti minutter før kyssede Jones og så kom til Jesse. Det var bare for grotesk. Og han delte fandme ikke.
"Er der noget du vil have?"
|
|
|
Post by Tenner on Dec 6, 2012 23:38:45 GMT 2
Hans forsonings klap blev ikke modtaget med meget, men hun fugtede igen sin gane og kunne alligevel ikke helt skjule et smil. Jones? Den fyr havde hun vidst endnu ikke haft glæden af at møde, men Tessa var jo heller ikke hendes ven. Hvem den pige rendte rundt med bekymrede jo ikke hende.
''Brug din charme.''
Sagde hun blot og stillede glasset på gulvet efter at have tømt det. Han kunne jo bare svare på hendes spørgsmål igen. Det var sgu da ligegyldigt om Tessa var sammen med, hvis Jesse somregel ville have noget så tog han det bare. Hvorfor gjorde han det ikke med hende Tessa? Med et suk lagde hun sig på sengen ved siden af ham.
''Hvad mener du?''
Spurgte hun oprigtig da han havde spurgt om der var noget hun ville have.
|
|
|
Post by Josephine on Dec 11, 2012 12:18:27 GMT 2
Jesse trak på skulderne.
"Er der noget du har brug for, vand eller sådan noget?"
Han blev usikker over at hun blev i tvivl om hvad hanm ente. Det fik ham til at lyde som en pylret mor. Deres pylrede mor og det gad han sgu ikke.
Men Ella var bare så fandens svag efter et anfald. Hun blev ikke engang rigtigt vred og det var svært for ham at håndtere. Han vidste at hun havde det bedst med at ingen ud ove dem var hjemme, men at hun på samme tid var rasende over at Andy havde være der og at hun ikke havde kunne klare ham Rådsfyren selv.
"Hvis det er," tilføjede han som om han var ligeglad.
|
|
|
Post by Tenner on Dec 13, 2012 22:47:53 GMT 2
Et øjeblik var han den pylrende Jesse. Den side af ham der kun kom frem når der var et eller andet galt med hende. Afmagten over at han ingenting kunne gøre for at hjælpe hende, fordi han ikke havde kontrol over det. Når hun var syg eller et anfald ramte hende kom den altid frem. Hvor sur Elaine så end var på ham, blødte det altid hendes vrede op og et lille smil bredte sig på hendes læber. Ikke et håneligt et eller provokerende, tvært imod, det viste den søsterkærlighed hun faktisk havde for ham. En kærlighed hun kun havde over for ham og ikke Neil, for med ham havde hun intet særlig bånd med.
Hun lagde sig om på siden, stadig let smilende og puttede sig med hænderne under hovedpuden.
''Nej, bare bliv liggende.''
Så sov hun altid bedst. Selv om hun måske havde lyst til at slå ham, når hun tænkte på det han havde udsat hende for, for blot en halv time siden, så ville hun ikke undvære ham lige nu. Han skulle bare blive liggende hos hende og passe på hende, som den bror han altid ville være. Den halvdel hun ikke kunne undvære uanset hvor vred han gjorde hende.
''Og undskyld.''
Hun så ikke på ham, havde bare sine øjne lukket, men fuld bevidst om at hun med sikkerhed ville fortryde sin undskyldning senere. Hun snakkede ikke om de grimme ting hun havde sagt til ham, men at han skulle udsættes for et af hendes anfald igen. Elaine var godt klar over hvor ondt det gjorde på ham hver gang det skete, og hun fortrød altid at hun havde sløset med pillerne, når hun tænkte over de ting hun udsatte ham for ved det. Havde det været hende, ville hun ikke kunne bære at se ham i den tilstand. Det ville tage livet af hende, hver eneste gang.
|
|
|
Post by Josephine on Dec 19, 2012 10:03:15 GMT 2
Elaine lagde sig og først da sparkede Jesse skoene af. Han sagde ikke noget til hvad der blev sagt. Det ville blive for dybt og alt for sentimentalt.
Han lå og tænkte på det bøvl de lige havde nået at skabe og så viftede ham det praktisk talt væk, de hårde tider var på vej væk og det lød sgu på ham Andy som om de snart kunne bevæge sig ned ad. Det betød tilgengæld at de så skulle til at tænke på udstyr. Hvor mange var de reelt. Hvor meget skulle Morgan nu styre?
Jesse kunne se for sig hvordan hun ville pille Neil ned. Magen til opblæst nar! Gad fandme ikke engang sidde med sin familie. Uha nej men råd til en ny bøsseskjorte havde han. Hvad pokker. Det var bare langt ude at smide på dem alle sammen på den måde.
|
|
|
Post by Tenner on Dec 19, 2012 18:42:29 GMT 2
At Jesse intet sagde til hendes undskyldning generede hende ikke. Sådan var familien Lorenz somregel. Selv om deres familie følelse stak dybt, ihvertfald for de fleste af dem, så sad de ikke og fortalte hvor meget de holdte af hinanden hele tiden. Pyldre snak brugte de ingen tid på og det passede dem alle fint nok.
Det tog ikke Elaine lang tid at falde i søvn igen og med Jesse ved siden af sig var søvnen langt mere givende. Hun slappede helt af, ikke fordi hendes krop var bedøvet af medicin, men fordi han lå der. Nogen gange kunne hun ikke lade være med at forstille sig hvordan deres liv ville være hvis de stadig havde boet i de riges kvarter, højt hævede over så mange andre. Hvis hun og Jesse var vokset op i det miljø, hvordan ville de så have været? Lige så ustyrlige som de var nu? Jesse flot som altid, der med sin charme kunne lægge damerne ned og samtidig give diverse storsnudede rigmandsdrenge en på fjæset så e ikke kunne trække vejret gennem næsen. Hun i smukt tøj og kolde afvisninger over for bejlere. De ville stadig ikke passe ind. Måske passede de bare bedst ind blandt pøblen uanset hvor de var født henne. Hun havde ihvertfald svært ved at forstille sig selv rende rundt fuldstændig dullet op til bal altid, men måske havde hun haft det anderledes hvis hun havde prøvet det. Det havde Neil jo og han følte sig snydt fra den rigdom han var født til. Måske ønskede han mere plads omkring sig og derfor kæmpede han for at de skulle ned på jorden, men havde han mulighed for at skabe sig en titel og rigdom ved det, ville han ikke tøve.
Elaine forsvandt i svage drømme der ikke gav nogen mening og hendes åndedrag var hel rolig.
|
|
|
Post by Tenner on Feb 7, 2013 13:57:29 GMT 2
Hvor længe de havde ligger og sovet var ikke til at sige, og muligheden for at kigge ud af et vindue for at tjekke om det var mørkt fandtes ikke her nede. Her var det altid dunkel og kun lyst op af svage lamper i loftet så man kunne se gangene der udgjorde den underliggende by til SkyCity. Men Elanie slog øjnene op og følte sig helt udhvilet. Det kunne sagtens være morgen nu, men hun havde alligevel fornemmelse af at det ikke var det der vækkede hende. Det var tomheden i hendes mave og lyden af blikdøren ind til det lille skur af et hus der gik op. Hun var ikke bange, kunne jo selv klare de fleste klaphatte, men der fandtes nogle skumle typer her nede og derfor var de altid på vagt. Men de dæmpede stemmer var ikke svære at kende. Det var deres forældre der var hjemme, så det måtte være aften.
"Jesse, vågen op."
Hun skubbede ikke helt blidt til ham og svang benene ud af sengen. Et øjeblik havde hun helt glemt alt om hendes anfald og det kanyle Jesse havde været nød til at smadre i benet på hende. Alle muskler gjorde ondt og låret var klart det værste. Alligevel forhindrede det hende ikke i at stå op.
|
|
|
Post by Josephine on Feb 9, 2013 18:33:49 GMT 2
Faktisk var det ikke planen at sove, men det var sgu svært at gøre andet når han ikke kunne rykke sig uden Elaine ville vågne og det havde hun ikke helt fortjent. Så søvn var det blevet til.
Ind til ...
"Søn af en luder," mumlede han hidsigt mens han drejede sig. "Kan du ikke de jeg sover, kælling."
Det var bare så typisk hende at være frisk og veloplagt for derfor at skrige ham ind i øret.
|
|
|
Post by Tenner on Feb 9, 2013 22:53:28 GMT 2
Elaine sukkede af sin dovne bror der aldrig var til at få ud af sengen og altid gnaven, hvis man tillod sig at vække ham. Hun tog sin hoved pude og slog den ned i hoved på ham, da han havde vendt ryggen til hende for at sove videre.
''Det er mor og far din idiot.''
Og så skubbede hun sig op fra sengen, op at stå. Musklerne brokkede sig og det var ubehageligt at stå på det ene ben, men hun brokkede sig ikke. Det var jo ikke første gang hun var igennem den her omgang, men hun gad ikke sige det var den sidste. Det ville altid komme om hun tog piller eller ej, men den her gang havde det uden tvivl kun været fordi hun ikke havde taget sine forbandede piller. Sådan noget lort.
Det sidste hun rigtig kunne huske var da ham den fise fornemme herrer tog fat i hende og truede. Han var fra Rådet og ikke bare en af de gemene fra det, men en af dem der rent faktisk havde betydning. En af den slags der havde fået overbevist folk om at hendes familie var sindsyge. Og det kunne kun betyde at de var i problemer lige nu, hvis de gik oven over og rendte ind i nogle af vagterne.
|
|
|
Post by Josephine on Feb 9, 2013 23:46:15 GMT 2
Jesse missede med øjnene. Han gad faktisk ikke sine forældre. Ikke rigtigt her til aften. Det var bare. De var så fandens rørstrømske på disse koncertdage. Totalt nitten.
"Forhelvede Ella," sagde han over puden i sit hoved. Han satte sig hurtigt op og hev i noget af det lange krøllede hår. Så grinede han til hende og holdt hænderne ud fra sig.
Deres fars brummen kunne gennem de tynde plader de kaldte vægge.
"... det er bare så hårdt," kunne Jesse høre ham klynke, "Ingen ser på os. Alle ... ja ... jeg er bare ..."
Og Jesses udtryk ændrede sig til noget andet. Til et udtryk af fortabthed. Dernæst vrede.
|
|
|
Post by Tenner on Feb 10, 2013 0:17:55 GMT 2
Elaine vendte sig og slog Jesse hånd væk i en bevægelse da han hev i hendes krøller, men hun var ikke sur på ham på samme måde som for et par timer siden. Det var hun kommet videre fra og det var ikke det der var hendes fokus punkt lige nu. Selv om hun udemærket kunne følge Jesse tankegang, som hun kunne se i hans udtryk blev de nød til det. Med deres far syg og en minimal pengebeholdning måtte de hjælpe til på den ene eller anden måde. Og hvis det bestod af at være lyttende og forstående børn, som det blev idag, så var det det de gjorde. Ihvertfald bare i en time.
Deres mors blide stemme lød lige efter deres fars. Trøstende og forstående, men lige så såret som hans. De brænte for at komme ned på jorden lige så meget som Jesse og Elaine, men på en anden måde. De ville have hele byen med. De ville have byen til at forstå at Rådet var korrupt og at Byen var ved at miste sine forsyninger. Hvor Jesse, Elaine, Andy og alle de andre bare tænkte på dem selv nu. Der kom nye til deres gruppe hele tiden, men hvis folk ville med måtte de følge med ellers kunne de passe deres egne røvhuller her oppe resten af deres liv, uden det ville genere dem.
''Jeg ved det, men klem lige ballerne sammen Jesse.''
|
|
|
Post by Josephine on Feb 10, 2013 0:27:24 GMT 2
Jesse så ned. Vred over at være en kryster.
"Jeg gider virkeligt ikke, Ella. Det har sgu været en lortedag i forvejen," sagde han dæmpet, men rejste sig alligevel.
Forældrernes stemmer der snakkede. Belv afbrudt af den våde, rallende, sørgeligt velkendte hosten fra deres far. Modløshed der bredte sig. Han prøvede faktisk kun at være hjemme når han sov. Ikke fordi han ikke elskede dem. Men det var bare på en anden måde. Han elskede dem overalt. Han ville gøre alt for dem, men ikke at kunne noget var tærrende og lort. Det rene lort. Og han afleverede alle penge. Det gjorde han sgu. Så meget holdt han af dem. Han spiste ofte ikke hjemme for ikke at tage ressourcer derfra og det samme med Elaine.
|
|