Palles Drug(s)

[Josephine]

Palle er totalt dækket med tattos og har en shop med boards og udstyr til samme. Han sælger ikke andet i forretningen som er er ret stort.

Palle står ikke selv længere da han har et stift ben grundet en ulykke og derfor længere kan.

[Josephine]

//: Indtræder fra gaden med Andy

Morgan så i den stopfyldt forretning og drog et lettelsen suk. Hun elskede det her sted. Hendes sjæl kom helt i ro. Michaels om hende nu og så ville hun kunne dø med sjælen i fred. Eller næsten. Hun så sig om efter Palle, men han virkede ikke lige til at være der.
Hun gav slip på Andy og vendte sig halvt og slog armene ud mod herlighederne.

"Hvad så, skat, er dit liv ikke næsten fuldendt," hun kunne ikke lade være med at le hæst. Hendes blik blev fanget af et helt rødt board, der bare skreg feminisme, fart og farlig. Hun kunne ikke lade være med at kærtegne det, som var det en elsker.

[Xazal]

"Også kun næsten," svarede Andrew hende og lod imponeret blikket glide fra alt grejet, som næsten virkede skødesløst placeret rundt i butikken - over det hele. Andrew smilede rent faktisk - hvad der hørte til sjældenhederne - da han så Morgans kærtegnende hånd på det røde board. Han vendte sig halvt bort, da hans blik blev fanget af et board, der hang et sted oppe under loftet. Det virkede smidigt og balanceret og var blåt - en slags mat, men stadig iøjnefaldende og ulmende blå farve, som ville ligne et lille lyn på grund af de grønlige facetter.

Men selvom det var det første, der fangede Andrews blik, så var det ikke kærlighed ved første blik, for butikken rummede så meget, at han hellere ville stole på Morgans intuition end sin egen.

"Jeg spilder ikke kræfter på æstetik, Morgan, så du må vælge efter dit hjerte."

Andrew fnøs - sit sædvanlige tegn på morskab. Han så hen mod disken, hvor butiksejeren burde være.

[Josephine]

Morgan snusede til det. Kunne lide den syntetiste lugt ved et nyt board og de flotte leviatorer der var installeret hun kunne mærke hvor vidunderlig hun fandt det her brædt. Hun havde lyst til at invitere det ud. Hun havde lyst til at det blev kødligt så hun kunne vise sin lyst efter det, kropsligt.

"Æstetik er det der gør der lækker og uimodståeligt," svarede hun drømmende. Så rettede hun sin opmærksomhed væk. Tvang sig til at stille sig med ryggen til og se på Andy. "Men du ved da, babe, at det her ikke kun handler om æstetik men også de hårde facts, pris og hvad der er nødvendigt. Jeg er bare en board-luder der vil have det smukke. Præcis som med sko og tøj og jeg vil have kvalitet."

Hun kastede med håret og lavede en rigtig bitchy bevægelse med hånden og blinkede langsomt med sine vipper. Det var klart at hun faktisk mente det hun sagde. Hun var bestemt en kvalitetsluder og det var nok en af de ting hun netop havde fra Glenn og Dina

[Xazal]

"Det ved jeg," sagde Andrew uden at fortrække en mine, "derfor var det dig, der skulle med mig og ikke alle mulige andre."

Han betragtede det røde board bag hendes ryg - kunne faktisk godt lide det, men det ville han næppe sige højt. Han gjorde et kast med hovedet for at få håret væk fra øjnene og sagde: "Du ved, at jeg stiler efter kvalitet og holdbarhed - det andet er bare bonuspoint til min allerede skønne udstråling."

Hans stemme klang hult af sarkasme - for han havde aldrig bekymret sig om den sag. Jovist, han kunne være charmerende, og han havde lagt mærke til kvindernes blikke, men det var han lidt for gammel til at respondere nu - i hvert fald, hvis man spurgte ham. Morgan var sikkert af en anden mening. Måske. Men hvad betød det også?

[Josephine]

Nogen gange var Morgan ret sikker på at hun overhovedet ikke lyttede til hvad folk sagde. Overhovedet. Hun var ligeglad, det var ubetydeligt. Alligevel havde hun pludseligt en ubærlig og en helt ny trang til at ringe til Michael og bare bede ham om at snakke. Hun ville ønske at hun kunne sige til ham, at han helst skulle sove sammen med hende og at han helst skulle snakke hende i søvn. Det var noget Lou Lou havde gjort før. Dengang hun skreg om natten. Svedte. Havde mareridt. Men når han havde talt hende i søvn skete det aldrig.
Det var måske Andys herlige sarkasme. Hans smil tidligere. At han rent faktisk mente hans øh så skønne udstråling ikke eksisterede og hvis den gjorde, så ønskede han ikke at den var der.

"Du ved at det er ægte, babe," svarede Morgan og så kort mod døren der var beklædt med plastikkasser til små dimse dutter. Det var som om ikke en plads i butikken gik til spilde. Det var dyrt og derfor skulle det udnyttes.

Morgans blik faldt et lynagtigt mønster. Et storm mønster. Længden virkede også passende. En god længde på lidt over en meter. Hun beundrede det nemme design ved leviatorene og tjekkede kort deres vægtkapacitet.


(Uden hjul - hvis du heller vil have farverne blå så siger vi bare det.)


Morgan tog det ned fra holderen og smilede selvsikkert.

"Det er et ret godt begynder board, til fart," sagde hun og vejede det i hænderne.

"Jeg kunne ikke have sagt det bedre selv, snuske," Palle stod der bare lige pludseligt. I form, med et stort smil, sidst i 30'erne. Han nikkede til Andy. Trods hans stive ben var han lydløs og en smule eftertænksom. "Og også til en fordelagtig pris, hvis man kan lide kvalitet og holdbarhed."

Han bankede let på det, mens Morgan holdt det.

[Xazal]

Andrew fnøs kort af Morgan, mens han fulgte hendes blik rundt i butikken. Kasserne med utallige små dimser; værktøjet, der hang pænt sorteret på nogle stativer, hylderne spækket med alskins beskyttelsesudstyr, krukker med poleringsmidler og sågar slikposer med det mest slibrige, ulækkertudseende, syntetiske guf. Hvad det lavede dér, gad Andrew ikke gætte sig til, for han lod blikket hvile endeligt på det board, Morgan havde udset sig til ham.

Det så godt ud. Det lynagtige mønster mindede ham umiskendeligt om de glimt af vrede, der sås i hans pupiler, men Andrew lod sig ikke nøjes med dets rå udseende. Han lod en hånd glide hen over leviatorerne, selvom hans forstand på kvalitet næppe var sm Morgans. Det føltes solidt, men han VILLE være sikker.

"Et ret godt begynderboard til fart," gentog Andrew med en snert af overlegenhed i stemmen. Bare den rette mængde til at få hende til at rynke brynene eller slå ud efter ham, eller hvad hun fandt på. Men hun skulle sandelig heller ikke stå dér og undervurdere ham. For år tilbage havde han været ude for adskillige, ekstreme stunts på et board, selvom han næppe kunne udrette noget lignende det, han lavede dengang for 8 år siden - en knægt på 16, mens Morgan selv havde været 11, og han kun havde set hende kravle rundt på tage og lave styrtdyk på sit board, men ellers ikke skænket hende meget opmærksomhed.

Andrew sendte Morgan et af sine sjældne smil og gav hendes skulder et klem i anderkendelse af hendes valg og sagde mere alvorligt: "Så længe det kan tåle skræmmer, når det går galt, fordi jeg er så dårlig på et board, så ..."

Palles stemme afbrød dem, og Andrew sendte butiksejeren et olmt blik. "Holdbarhed og kvalitet, siger du?"

Det var ikke så meget et spørgsmål for at få det bekræftet, men bare et udtryk for Andrews mistro; han ville ikke lade en køber gøre indhug i hans sparsomme pengebeholdning, hvis ikke købet var det værd.

[Josephine]

Morgan langede ud efter ham me dknyttet hånd. En hård lammer, men ikke så han på nogen måde ville tabe boardet. Hun lo af ham. Det var typisk ham ikke helt at tro på hende og så alligevel have tillid. Hun skulle bare ikke tro at hun var alt. Hvilket hun jo godt vidste at hun var.
Hun var fulgt ud klar over at Andy var en boarder, at han havde gjort sit på de skrå brædder byen bød på. Et udtryk hun havde samlet op fra Lou Lou.

Selvom hun ikke ville indrømme det helt, gjorde Andys smil hende oprigtigt glad. Måske fordi han gjorde det så sjældent, men når han gjorde det var det som om noget drenget kom over ham. Morgan ønskede ikke at han var anderledes. Aldrig. Hun ønskede ikke at vide hvem Andy ville være uden det han havde været igennem, men så havde han ikke været Andy. Ingen ville kunne redde hende. For han havde ikke været der. Morgan gengældte smilet.

"Longboard er stivere at styre end de almindlige boards, men leviatorerne holder længere, vælter du får du flest skader," sagde Palle tørt, men med et smil. Han holdt som de fleste i Morgans omgangskreds af Morgan, men han kendte også til hendes faglige stolthed og hendes sans for at vælge det rigtige. Desuden genkendte han noget af det samme i denne unge fyr. Eller ... Palle var midt i tredverne, og man kunne aldrig vide med Morgan præcist hvor gamle folk var. Den slags ... Palles smil blev smørret. Jooh han havde også været der.

"Din skide tvivler, tror du at jeg stikker dig en gammel fjer i hånden?" Morgan slog ham samme sted på skulderen. "Så havde jeg givet dig det lort der, intet personligt," det sidste til Palle der rakte hænderne frem i en afværgende gestus. Boardet hun pegede på var et showboard. Det så flot ud, med dødningehoveder og lyn og knytnæver, men det var svage leviatorer, hvilket en kender kunne se på afstand. Det så råt ud. En fyr eller pige der ville give fingeren og vise sig frem, med sit første board, ville skulle købe et nyt efter mindst et halvt år uden intensiv brug. Det var et dårligt board, selv den skridsikre overfalde var garanteret en der let blev slebet af og blev glat og ubrugelig. Morgan slog klik med tungen. Hun var født af løgnene og selv en løgner, især for sig selv, men med hensyn til penge og Andy i samme kategori, ville hun ikke lyve. Det ville være uetisk og forkert. Men kun overfor Andy. Derfor var hendes ansigt alvorligt.

[Tenner]

Elaine kastede et kort blik på sin bror.

''Du har hele byen for dine fødder''

Svarede hun med et skævt smil og lod så døren glide til side. Hun fangede hans mine og fattede at han ville have hun skulle gå først. Det kunne hun sagtens. Elaine trådte ind i butikken og da hun genkendte Palle skulle hun til at smile stort indtil hun så hvem han stod med, så gik hun i stå. Ikke at hun ikke kunne lide dem, det var bare ikke Morgan og Andrew hun havde forventet at se.

''Morgan?''

Hun kunne jo sagtens se det var Morgan og Andrew. Det tog bare et par hjerteslag for hende at komme sig over overraskelsen og hun fandt da også hurtigt smilet frem igen. Ikke at det var sukkersødt og glæde ved at se to gamle venner.

''Vi havde sgu ikke lige regnet med i var her nu''

Det var jo langt fra fordi hun kendte dem begge helt privat, men hun vidste da at Jesse fortalte Andrew hvad de havde fundet frem til under byen, af indgange og så videre og Morgan var også på deres side.

[Xazal]

Andrew fortrak ikke en mine ved Morgans næve; det havde han trods alt forventet. Andrew lod forsigtigt fingerspidserne glide hen over boardet, til de havde inspiceret dets kanter med en nænsomhed, man næppe ville tiltro hans barkede, stærke hænder. Da hans blik faldt på Morgan, så han, at hun returnerede hans smil med et glad udtryk i sine brune øjne. Det gav ham lyst til at smile igen, men han gjorde det ikke. I stedet rynkede han bare brynene og vendte sin opmærksomhed mod Palle.

Han kunne godt lide Palles tørre, konstaterende svar; det var sådan, han helst ville have tingene serveret. Ikke på et sølvfad, eller pakket ind i vat, men helt plain. Andrew så stadig kritisk ud og svarede uden skyggen af et smil: "Jeg vil kun sove trygt, hvis jeg ved, at en ulykke på det board kan flække pandeskallen på mig så let som ingenting."
Andrew tillod sig selv at hæve et øjenbryn, fordi Palles smil blot blev en kende bredere. Om det var på grund af hans syrlige kommentar, eller fordi butiksejeren et øjeblik var kommet i tanke om noget morsomt, vidste Andrew ikke, og han var også ligeglad.

"Din skide tvivler," begyndte Morgan og supplerede sine ord med endnu en knytnæve på hans skulder. Men da Morgan udpegede et board for ham, der skreg ordet fashion i hovedet på ham, blev han mere overbevist om, at boardet, de stod med, ikke ville være hans værste investering. Han greb Morgans gestikulerende arm ved håndleddet og holdt det i et fast greb et øjeblik. Ikke for at berolige hende, eller fortælle hende, at hun drev hans tvivl board. Han responderede blot til hendes alvorlige blik med det uudtalte: Jeg stoler på dig. For han kunne se i hendes blik, at hun vitterligt gerne ville hjælpe ham med at finde det rigtige, så de kunne blæse vasketøjet af tørresnorene med deres halsbrækkende, susende tur gennem luften. Men Andrew nåede ikke at få øjenkontakt med Morgan, før døren til butikken gik op, og han per refleks vendte sig halvt.

Og fik øje på Jesse og Elaine. Ikke et særlig uvelkomment syn, men at dømme efter Elaines ansigtsudtryk, havde hun bestemt ikke regnet med at møde dem her. Måske slet ikke ham, for det eneste, hun startede med at sige, var: "Morgan?"

Andrew så udtryksløst på dem. Nogle gange virkede Jesses søster ikke som den skarpeste kniv i skuffen, men Andrew undervurderede aldrig nogen, så han slap bare Morgans håndled og strøg de lange lokker væk fra sit ansigt. Han blottede sine lige, hvide tænder i et charmerende smil og så på pigen under halvt lukkede øjne.

"Du taler måske også for din bror, siden du siger "vi"?" spurgte Andrew syrligt, men uden forsøg på at være lousy eller uimødekommende. Det var nok snarere Elaine, der ikke gad se dem, end det var ham og Morgan, som ønskede dem langt væk. Andrew trak bare på den ene skulder og kastede et blik på boardet i Morgans hænder.

[Josephine]

Morgan trak ikke hånden til sig i en irriteret eller hånlig gestus. Andy var så fysisk. Det var ikke noget hun ikke havde prøvet før. Nogen var bare sådan. Det var bare at nogen gange kunne hun ikke finde ud af det. Med de år der var imellem dem var Morgan klar over at han var mere voksen, mere moden. Han tog ikke så let på alting og hun skulle ikke spille sine små spil overfor ham.
På sin vis var det heldigt at han blev afbrudt af døren og sin nysgerrighed. Morgan fnøs smilende ved Elaines overraskede udtryk.

"Jamen, putte, hvem regnede du ellers med jeg var?" hun slikkede sine læber og stillede den flade ende af boardet mod gulvet, så det lignede hun lænede sig mod det længere board.
Hendes øjne søgt Jesses krop. Hun brød sig ikke som sådan om Jesse. Han var lækker, men det der temperament. Det var sjovt at lege med, han var skør på en skøn måde, men hvis alting ikke flaskede sig efter hans hoved, så kunne man rejse og ryge. Måske var det fordi Morgan kunne lide at bestemme og med Jesse var der kun én der bestemte og det var han.

"To fluer med et smæk, Ella," sagde Jesse og slog sin søster på skulderen han smillede til Andy, gik frem og klappede ham på skulderen. "Hvad så? Jeg kommer for at søge job og så render man fandme på dig," han smilede også til Palle der rynkede brynene.

[Xazal]

Andrew kastede et flygtigt blik på Morgan, før han vendte opmærksomheden mod Palle for at spørge om prisen. Han tænkte ikke på at hilse på Jesse, før denne slog ham kammerateligt på skulderen og i et alt for muntert tonefald begyndte at tale til ham.

Gad vide, om Morgan og ham var de to fluer, eller om det var Palle og Morgan, eller jobbet og Andrew? Andrew rynkede bare brynene og svarede tørt: "Sikke et heldigt sammentræf. Så håber jeg, at Palle tør lade dig assistere ham."

Andrew var ikke sikker på, at den lettere gnavne mand midt i trediverne med de mistroisk rynkede bryn var villig til at kaste noget af sit arbejde - nej, måske mere en passion - over på andres skuldre. Men det var ikke Andrews problem, så han stod bare og betragtede dem alle ligegyldigt.

[Tenner]

Elaine lod sig ikke blive forfjamsket eller påvirke af Andrew utrolig charmerende smil og hans spørgsmål om hun mente både hende og Jesse, for det var jo åbenlyst. Hvorfor skulle hun ikke mene dem begge? Så hun trak på skulderne og sendte ham et smil ligeså tilbage inden Jesse gik over og snakkede med ham.
Hun kastede hele sin opmærksomhed mod Morgan og undlod at lytte efter Jesse og Andrews samtale.

''Ingen andre, jeg havde bare ikke forudset at du ville være her.''

Elaine gik hen til pigen der, hvis Elaine huskede rigtig, kun var et år yngre. Det var ikke meget Elaine havde fået snakket med Morgan alene og der var vel ingen ordentlig undskyldning for det. Morgan virkede jo cool nok, helt sin egen og gav en fuck for hvad andre mente om hende.

''Vi snakkede, eller Jesse forlanger af mig at jeg skal finde mig et form for arbejde... Og i skulle ikke mangle en ved Lou Lous vel?''

Hun kunne sgu lige så godt bare kaste det ud med det samme og hvis det var et nej, så var den skid ligesom slået og hun kunne komme videre. Det var tydeligt at hører på hendes stemme at hun ikke var voldsom desperat og et nej ikke ville knække hende. Langt fra.

[Josephine]

Palle krysdede armene så hans tattoveringer spillede ovenpå hans muskler. Han så på Jesse tydeligvis ikke imponeret. Han kendte ikke Andy som sådan, men han vidste han var en reel fyr, Jesse havde han aldrig set i sin forretning, hvilket ikke just gjorde ham bedre i Palles øjne.

"Jeg mangler ikke nogen," sagde han ligefremt hvorefter han åbenlyst kastede et blik på det board Morgan lænede sig mod. Hendes krop i den skævestilling gjorde hendes hofter tydligere. Palle så tilbage på Andy. "Det board koster 850. Det er direkte til en en begynder boarder som Morgan påstod, fordi man skal have kendskab til det faktum at stå på et board er jeg sikker på hun har valgt det board til dig fordi det sagtens kan dreje skarpt og er ret god til at slide i forhold til at det er et longboard. Jeg går ud fra det er mere til transport end til tricks? Men prisen er lav i forhold til hvilket board det er.”

Jesse der stod ved siden af var lignede mere en tordensky. Blev han bare affejet sådan? På den anden side kunne han godt forstå det. Han havde ikke regnet med det, men ville bare gerne prøve.
”Kan jeg ikke bare lægge en ansøgning? Så kan du i det mindste tjekke mig ud,” sagde Jesse. Palle vendte sig irriteret over forstyrrelsen.

”Læg du den bare,” han pegede på den touch-skærm der sad i disken, ”men jeg tvivler. Du ved jo ikke noget om boards, så du vil kun kunne ... ja ingenting her. Ikke for noget knægt men det kan jeg sgu ikke rigtigt bruge, hvis jeg skal oplærer dig i alt.”

Jesse trak på skulderne. Fint nok så. Han skumlede.

Morgan blev lidt overrasket. Spørgsmålet kom bag på hende, men hun kunne lide måden det blev gjort på.

”Jamen ... du komme på prøve?” Morgan selv ar utilregnelig. ”Hvad kan du?”

[Xazal]

Andrew lod blikket hvile på boardet og Morgan. Palles afvisning af Jesse var ligefrem og sikkert også velbegrundet; Andrew så gennem øjenkrogen, hvordan Jesse holdt sin vrede i ave, men vendte bare selv opmærksomheden mod det forhåndenværende: Boardet.

Andrew pressede læberne lidt sammen ved Palles sidste ord om, at prisen var lav i forehold til, hvilket board der var tale om. Han var jo sælger - det skulle han sige. Men Andrew selv havde også forventet en lidt højere pris. Andrew løftede det ene øjenbryn, og uden en eneste protest fremdrog han sin pung fra én af sine lommer. Pung var måske så meget sagt - det var en flad, slidt kreditkortholler af læder med to rum. Andrew var ikke meget for at bruge plastickort, så han tog et par sedler frem.

"Det lyder som et board, der opfylder mine behov," sagde han. Han lagde en hånd på den ene ende af det slanke longboard. Da tilbød Jesse at lægge en ansøgning, men han blev igen fejet af. Andrew hævede et bryn over Jesse, hvis temperament og utålmodighed altid fik ham til at prøve de forkerte steder. Selvom det ikke var hans mening at blande sig, spurgte Andrew alligevel lidt brysk:

"Hvorfor hjælper du ikke folk med at flytte? De betaler gerne en skilling for et par hjælpende hænder, der kan løfte deres bras."

For tiden var der mange, som flyttede. Vejret var godt - det var rengøringstid, og husene, folk flyttede fra, var i så ringe stand på grund af afskallet maling og forurenet luft, at de mere snobbede af slagsen ikke længere gad bo der. De tog sig nemlig ikke af pladsmanglen. Andrew havde ikke dannet sig et billede af, hvor skidt det stod til med Jesses og Elaines økonomi, men den var givet vis mere laset end hans egen; han betalte dog heller ikke for at bo nogle steder ligesom deres familie. I hvert fald ikke længere.