|
Lou Lou
Sept 8, 2011 13:23:13 GMT 2
Post by Chuchu on Sept 8, 2011 13:23:13 GMT 2
"Hm, hvis du siger det."
Mumler han uden rigtig at give udtryk for om han tog hendes ord til sig eller ej. Han var mere eller mindre udtryksløs lige nu. Han ville egentlig spørge hende om hvorfor hun så ikke arbejdede et bedre sted nu hvor hun var så intelligent, men besluttede sig for at det nok ville ende med at være et dumt spørgsmål.
"Lad os bare sige at jeg er vant til at tilbringe min tid mere indbydende steder. Så ja, det er nu ret godt - det er trods alt ikke helt frivilligt at jeg er dukket op her, men nogle gange får man sine opgaver hurtigere overstået hvis man gerne vil væk fra sine omgivelser."
Han ville ikke svare helt præcist på Morgans spørgsmål, så han kom lidt ud på et sidespor i stedet for. Faktisk havde han ikke så meget imod de mennesker man mødte steder som det her. Folk var eksempelvis mere ydmyg og afslappede i forhold til de mere fancy steder. Det var lidt en splittet følelse, for han kunne godt lide at høre til det lidt bedre miljø.
|
|
|
Lou Lou
Sept 8, 2011 13:50:16 GMT 2
Post by Josephine on Sept 8, 2011 13:50:16 GMT 2
Gabriel svedte lidt. Måske var det øllen. Måske var det noget andet. Han smilede alligevel til Maddie. Det virkede ikke som om hun vidste ret meget. Ikke at han selv gjorde det. Men noget vidste han.
"Den er gold nu. Der er jo ikke meget. Vi har set billederne af det døde." en kuldegysning løb ned af hans ryg. "Du virker så passioneret. Havd forestiller du dig?"
Han kunne se for sig hvor hårdt arbejde det ville blive. Hvor meget der skulle bygges op
|
|
|
Lou Lou
Sept 8, 2011 13:56:13 GMT 2
Post by Josephine on Sept 8, 2011 13:56:13 GMT 2
"Sig mig, hvor finder du det mere indbydende?" Hun så drømmende rundt i cafeen. Smukt var det. Hendes hjem. "Her er alt. Her er så fantastisk. En rar stemning. Folk gør hvad de vil. Kan hvad de vil. Så hvad fanden kan bruge hvide rene flader til når der ingen sjæl er i det?"
Han prikkede til et punkt der fik hende til at tænke på dette sted. Det bedste der fandtes. Hvor man ikke blev dømt og folk kendte hende. Hvem var han når han ikke kendte noget af det. Hun ville gerne vide det inden hun skulle gå. Hun så begyndende tømte glas og tallerkner.
|
|
|
Lou Lou
Sept 8, 2011 15:40:42 GMT 2
Post by Tenner on Sept 8, 2011 15:40:42 GMT 2
Maddie var ikke lang tid om at svare. Ikke at det var rigtigt hvad hun påstod, men det var et spørgsmål hun altid havde spurgt om i de tidligere klasser, som ingen af lærerne ville svare på.
"Altså jeg ved ikke om der er noget værd der nede, men ingen ved det... Ingen har været der nede i hvad? Over 200 år. Måske er den blevet lidt forbedret eller noget der nede kan vende jorden til det bedre. Man ser disse gamle billeder fra før det hele gik galt og det er så smukt. Ikke bare en masse bygninger der tårner sig over en, men kæmpe høje træer med vinden hvislende i vinden. Og hvad jeg ikke ville give for at opleve en solnedgang over et hav... Har du nogle sinde det billeder af det? Alle de farver "
Hun sukkede ved det sidste, men hendes øjne lyste op og så drømmende ud. Måske var hun naiv og håbede på noget der ikke var muligt, men hvor ville hun dog ønske det var! SkyCity havde sin charme, men de billeder i bøgerne var jo utrolige.
"Kunne du ikke også tænke dig at se det? At opleve jorden? Måske er den gold, men hvad nu hvis den ikke er?"
Hun så på ham med et spørgende blik og hoved på skrå. Det ville være rart hvis hun ikke var den eneste der gik og havde sådanne drømme, men hendes forældre slog det væk kg sagde hun skulle være taknemmelig for hvad der var blevet gjordt for dem og at de var blevet udvalgt til at forsætte menneskeheden. Hendes brødre intresserede sig mest for at kunne gøre Skycity bedre og større, og hendes lillesøster var ikke gammel nok til at forstå det.
|
|
|
Lou Lou
Sept 8, 2011 16:29:46 GMT 2
Post by Josephine on Sept 8, 2011 16:29:46 GMT 2
Gabriel så rundt om. Ingen så på dem og ingen lignede nogen der holdt øje med dem. Han smilede til Maddie og hendes over. Hun havde noget af den samme intensitet som Lou Lou. Da hun sluttede vidste han godt hvad han ville sige.
"Der er ikke noget dernede." det lød mere hårdt end det skulle.
"Men jo, jeg drømmer," han lænede sig helt tæt på hende. "Jeg drømmer om et stort grønt sted hvor man kan gå uden og møde et eneste menneske. Men, Maddie jeg er ikke noget stærkt menneske og jeg er ikke god til at kæmpe. Jeg er mellembarn. Jeg stiller mig tilfreds. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige til dig, for jeg hader ikke og være her, men jeg hvis jeg skal være ærlig forstår jeg ikke den sygelige frygt for Jorden."
Han åndede tungt. Hvad kunne han sige ? Der strømmede næsten had fra ham mod det der var det fundamentale i SkyCity. Han længe sig væk fra fortroligheden. Han rørte ved det kolde glas og smilede undskylde de til hende, nu.
|
|
|
Lou Lou
Sept 8, 2011 16:49:46 GMT 2
Post by Tenner on Sept 8, 2011 16:49:46 GMT 2
Maddie rykkede ikke væk på ham, men det var tydeligt at hun ventede med at holde sig selv tilbage til han var færdig. Og han nåede knap nok at blive færdig før det var ude.
''Men hvordan kan du være så sikker på der ikke er noget?''
Hun var ikke vred eller irriterede, men det var altid det svar hun fik af folk. 'intet at komme efter' 'gold og øde' 'intet tilbage'. Aldrig et 'måske' eller 'det kunne være', hun forstod ikke hvordan folk kunne være så afvisende eller ihvertfald ikke forsøge at finde ud af at der var hold i det de sagde. Hun lagde pludselig mærke til hvor krævende hun egentlig var over for Gabriel på trods af at hun ikke kendte ham så godt endnu.
''Undskyld, det ikke for at være forkælede og kræve et svar men...'' Hun trak lidt på det og sukkede så for der var nok ikke meget mere at hente hos Gabriel end der var hos så mange andre, men en ting var dog lidt anderledes og det var at han ikke frygtede jorden og han drømte lidt af det samme som hende. Måske ikke så passioneret. Hun smilte lidt af sig selv.
''Du ved, men ser bare de her billeder og håber.. Og så har jeg den her dårlig vane med at lade det tage lidt overhånd måske når jeg først lukker det ud. Men du er dog den første der vil indrømme at du gerne ville opleve lidt af jorden. Og for at udleve drømme behøver man ikke at være et stærkt menneske eller den førstefødte''
Hun sendte ham et smil og nippede til øllet for at stoppe sin talestrøm inden det ville gå galt og hun begyndte at komme ud på dybt vand
|
|
|
Lou Lou
Sept 8, 2011 20:26:09 GMT 2
Post by Josephine on Sept 8, 2011 20:26:09 GMT 2
Gabriel trak på skuldrerne.
"Det er fordi... jeg bliver nædt til at stole på det Råd der var dengang SkyCity besluttede at blive afskåret helt fra Jorden. For ellers er hele min eksistens bygget på noget falskt." Han kunne mærke hvordan han stemme blev lav. Hvordan hans følelser kom tættere på huden og nemmere og læse. "Jeg tør ikke tage den tanke som Lou Lou har. Jeg tør ikke tro på at der er noget så smukt dernede. Og jeg er ikke bange fordi jeg mellembarn, jeg har set meget derved og jeg er realist for det har gjort alt langt lettere."
Han holdt på sit hoved et kort øjeblik. Rettede sig så op, smilede og udstrålede sin sædvanelige charme.
"Du må ikke dømme mig forkert." Alligevel sagde han det sidste som en hvisken og måske kunne hun ikke høre det.
|
|
|
Lou Lou
Sept 8, 2011 21:02:04 GMT 2
Post by Tenner on Sept 8, 2011 21:02:04 GMT 2
Maddie så tænkende ud i luften. Bygget på noget falsk? Sådan havde hun ikke set på det før, men hun forstod heller ikke hvorfor man skulle se sådan på det. Hun kendte godt Skycitys historie og at det ikke kun er en midlertidig løsning, men deres permanente hjem både nu og de næste generationer frem. Alligevel kunne hun ikke lade være med at Skycity som et midlertidigt hjem. Uanset hvad. Men hun kunne godt følge ham, det var farligt at ønske sig noget som muligvis ikke var rigtigt. Ikke var ægte. Hun åbnede munden for at skulle sige noget men lod det ligge, hvilket hun sjældent gjorde. Istedet for sendte hun ham et opmuntrende smil og puffede lidt til ham med skulderen.
''Selvfølgelig vil jeg ikke det''
Selv om hun var super dårlig til at stoppe sig selv i at snakke så var hun dog ikke så umenneskelig at hun blev ved med at kører i et dumt emne. Gabriel havde forandret sig så meget på det korte øjeblik fra Lou Lou var kommet over og startet tankerne i hendes hoved hun ikke havde holdt tilbage.
|
|
|
Lou Lou
Sept 8, 2011 22:07:09 GMT 2
Post by Josephine on Sept 8, 2011 22:07:09 GMT 2
Gabriel vidste ikke hvad han skulle sige. Han grinede nervøst og kørte håndet igennem håret.
"Jeg lagde da vist lige en dæmper på det hele." Igen nervøs latter og hånden. Han tog en dyb indånding og så hende i øjnene. "Nogen gange er jeg bare lidt følsom. Lidt svans som mine brødre siger. Alle mine brødre og det jo iorden. Men jeg skal bare tænke over det. Nu har jeg alt det her i hovedet. Igen. Og så kører det hele rundt og noget inde i mig siger stop og det kan jeg ikke. Puha. Jeg burde nok også lærer og sige stop."
Han drejede en omgang på den sorte plastikstol og virkede meget mere drengede.
"Spørg mig næste gang vi ses. Så taler vi som voksne mennesker om det, ikke?"
|
|
|
Lou Lou
Sept 8, 2011 22:45:00 GMT 2
Post by Tenner on Sept 8, 2011 22:45:00 GMT 2
''Det er skam okay det er jo ikke alle samtale kan jo ikke ende med vild glæde hihi''
Hun kunne ikke lade være med at ligge mærke til hvor nervøs han virkede fra det ene øjeblik til det andet, men hvorfor egentlig vidste hun ikke. Det var sjældent hun selv blev nervøs over så lidt. Men det var da lidt sødt.
''Sig mig Gabriel, har du egentlig været med til en af de store koncerter på konservatoriet?''
Hun så nysgerrigt på ham og tog en tår af sin øl. Af en så lille pige drak hun temmelig mandigt, for der var ikke så meget tilbage i hendes glas allerede.
|
|
|
Lou Lou
Sept 8, 2011 22:52:21 GMT 2
Post by Josephine on Sept 8, 2011 22:52:21 GMT 2
Gabriel smilede sløvt. Som om kun noget af hans ansigt trak sig op. Hans øjnede funklede lidt.
"Ja. Jeg sidder som regel helt bagerst. Jeg kan lide stemningen der."
Han mindedes den bedste sang han til dato havde skrevet. Han havde sat der i det polstrede sæde og ventet på den næste af de store skulle gå på og pludselig havde en langsom guitar melodi sat sig fast. Der med intet instrument var hans fingrer begyndt og spille. Det havde været en sang til noget han ikke vidste hvad var, men noget der skulle redde ham og når han engang fandt det ville ahn vide hvad det var. Han spillede den sang hver gang han var i dårligt humør og den gjorde noget ved ham. Fik ham til at slappe af.
"Du må sidde ret godt, når din mor ligesom er en af hovedarrangørerne?"
|
|
|
Lou Lou
Sept 8, 2011 23:02:40 GMT 2
Post by Tenner on Sept 8, 2011 23:02:40 GMT 2
''Det kan jeg ikke benægte at vi ikke gør, men vi sidder ikke aller forrest.. Det er jo heller ikke særligt sjovt der, for folk sidder bare stift og kigger. Ingen lytter vel rigtig til musikken der.. Det virker det ihvertfald ikke som''
Hun snakkede om de riges sæder. Hun sad ikke forrest, men stadig ikke langt fra de forreste rækker og der sidder folk bare stille og kigger. Ingen virker til rigtig at nyde musikken som det er meningen.
''Meen,... sidste gang kom jeg desværre for sent også aller bagerst.''
Det virkede ikke til at have generet hende vildt meget, men der var jo heller ingen grund til at ærge sig for i stedet for at have siddet sammen med sin mor havde hun rendt rundt sammen med hendes veninder.
''He, måske har vi ikke siddet så langt væk fra hinanden.''
|
|
|
Lou Lou
Sept 8, 2011 23:06:37 GMT 2
Post by Josephine on Sept 8, 2011 23:06:37 GMT 2
Gabriel smilte og nikkede bekræftende.
"Det er mærkeligt hvor mange gange vi potentielt kunne have været ved siden af hinanden uden at have set det. Men jeg har ikke lagt mærke til det så. Du ved jeg er den der type der sidder med lukkede øjne."
I det samme kom Lou Lou hen til dem. Han havde nu fået sin sorte filthat på og smilede stort.
"Jeg stoler på jer gør jeg." Så gik han bag om disken og længere ind i Cafeen, mens han råbte noget om mad til bord fire.
"Den fyr..." Gabriel rystede på hovedet.
|
|
|
Lou Lou
Sept 8, 2011 23:18:01 GMT 2
Post by Tenner on Sept 8, 2011 23:18:01 GMT 2
''Det er lidt underligt at tænke på''
Grinte hun og tømte sin øl, skulle til at sige noget mere men stoppede da Lou Lou gik forbi og sagde noget om at stole på dem. Hun sad som en åben bog, hel tydelig at læse, hvor gerne hun ville vide hvad den mand vidste og hvad han mente men hun tvang sig selv til at holde sig til det hun nu var igang med og kastede en vildt farende tanke efter Gabriel da hun så tilbage på ham.
''Tror du på skæbnen?''
Det var den første og bedste tanke hun havde hevet fat i og den havde poppet op lige efter hvad Gabriel sagde om at de potentielt kunne havde siddet ved siden af hinanden eller gået forbi uden at ane hvem hinanden var, men at hun så pludselig vader ind i ham idag. Hvorfor ikke alle de andre?
|
|
|
Lou Lou
Sept 8, 2011 23:24:20 GMT 2
Post by Josephine on Sept 8, 2011 23:24:20 GMT 2
Gabriel drejede lidt og så mod døren, der var begyndt og gå meget op og i.
"Tja. Ja. Det gør jeg." Han lo. "Jeg har jo tilstået at jeg skriver kærlighedssange, så jo. Jeg tror også på den eneste ene og sådan noget. Men i hvor høj grad det styrer os, det ved jeg ikke. Hvad tror du selv?"
Det var et underligt spørgsmål. Det var en smule langt ude men netop det der kunne forventes af Maggie. Havde han på fornemmelsen. Også at hun måske heller ville være løbet efter Lou Lou end at sidde hos ham.
|
|