Slummen og gaderne i Nedre by

[Xazal]

Gaderne i nedre by er beskidte og lugter fælt. Mange steder er der affaldsdynger eller beskadigede vejkonstruktioner, som man må springe over for ikke at ende med et uheldigt sammenstød med Sky City's kloaksystem. Sine steder er der improviserede broer eller trappetrin af opstablede affaldsmaterialer af jern eller plastic.
Bygningerne er faldefærdige, og dørene er som regel ulåste. De er i sjældne tilfælde højest på tre etager, og langt de fleste af bygningerne er anvendt til beboelse, da forretninger af en hver art ikke synes at være en prioritet i nedre by. Dog må man skønne, at nogle af beboerne i nedre by har formået at finde på noget, der kan give dem brød på bordet, hvis de ikke arbejder i Sky City's øvre områder.

[Xazal]

//Til tråd

NB: Dette sker lige efter (okay, et par timer eller et halvt døgn, eller et par dage - det er ikke så vigtigt), at Andrew og Morgan har forladt Michaels og Jones' værelse.
Jeg skal nok springe 4-5 uger frem på et tidspunkt; må bare lalle lidt for at få min karakter i gear. Tag jer ikke af mig.

---

Folk, der gloede på ham, som om hans nedslidte cowboybukser, okkergule lærredssko og matte t-shirt, var alt for fint -
folk, der gloede på ham, som om de kendte ham, men ikke bød ham velkommen -
folk, der spyttede efter og forbandede ham i ukendte guders navn (guder som kaldtes fæhoved, nossetriller og fedterøv) -
folk, der sendte ham indforståede signaler for gammelt venskabs (loyalitet, måske?) skyld -
folk, der ...

Andrew rev blikket til sig, da en lille unge, om det var en han eller hun var svært at sige, kom sprintende med favnen fuld af tomme dåser, skrigende i triumf, og stødte direkte ind i ham med panden mod hans mellemgulv. Andrew blev stødt stående og lod lyden af dåserne, der sprang ud af barnets favn og landede klirrende og buldrende på vejen, trænge ind. Det var lyden af en virkelighed, som aldrig havde interesseret ham. Hvorfor skulle den det?

"Din kæmpe stodder!" skreg stemmen nedefra. Andrew fortrak ikke en mine. Mennesker var ulidelige, indtil de nåede den alder, hvor de havde onaneret for første gang eller kastet op som følge af druk. Andrew begyndte at gå igen, så barnet måtte flytte sig for ikke at falde på knæ, men barnet var for langsomt og faldt på røven. Andrew sparkede til én af dåserne. Han kløede sig ligegyldigt på panden ved hårgrænsen og fæstnede sit skarpe blik på vejen foran sig.

Kvartererne i Nedre by passerede Andrew, som kendte han dem ud og ind. Han forcerede ødelagte metalplader med lethed uden tanke for sin behændighed, men kun for fremdriften.
Alt, hvad der lå bagude, var midlertidigt glemt. Kun Jorden var der som en besættelse. Men Morgans skygge dukkede op i hans indre; han vidste ikke, om han skulle le eller le. Han burde have været mindre ligeglad, hvis det kunne have fået Morgan til at rive øjnene ud på ham. Men problemet var, at han netop havde været mindre ligeglad, problemet var, at han ikke havde ladet sig spytte på, fordi han holdt på at være overlegen, når han ikke var det. Problemet var, at Michael og Morgan ikke ragede ham en skid hver for sig, men sammen... Problemet var ikke, at de kneppede. Problemet var, at de ikke kneppede. Problemet var... Andrew fnøs højt. En tilbageholdt latter. Han måtte snart få styr på sine, for en gangs skyld mange, tanker. De bragte ham ingen vegne.

Blikket var opmærksom på alt. Åd alt. Selv, når tankerne kværnede bag pandeskallen, mistede Andrew ikke årvågenheden. En dag ville det betyde liv eller død. Lige nu betød det, at et viltert, brunt hår gav sig til kende som Elaine. Han livede op. Der var mere tidsfordriv i vente. Da Andrew stod lige bag Elaine, tog han hende i skulderen med et fast greb.

"Elaine," sagde han lavmælt med sin dybe stemme, der, når den var så lavmæl, grænsede til en hæs knurren. Udtalen af hendes navn var præcis og kalkuleret, som ville han ikke bruge mere vejr end nødvendigt. Han tænkte ikke over, at Ella var mere passende. Han tænkte ikke over, at hun, i kraft i at have kendt ham længere end et halvt år eller mere, var mere end en bekendt. De sås ikke - kun nødtvungent, når Andrew ville tale med hendes ældste bror. Selvom Jorden rumsterede i hans tanker, havde Andrew ikke skænket Neils langsommelige arbejde en tanke, for de var praktisk talt færdige... ifølge Andrew.

[Tenner]

Elaine stod hvilende mod et af de ynkelige hegn, som adskilte folkene her nede, fra nogle af de kabler og enorme rør som var vandforsyning og alt mulig andet forsyning til dem oven på. Det var ikke fordi det var skide spændene at se på, men det var næsten mere intet sigende at glo på byen rundt om hende. Den Nedre by. Der hvor de udstødte og alle taberne blev sendt ned. Men det var også et øjebliks fred hun kunne få, mens hun spiste et æble som hun havde købt og betalt på ærlig vis i en butik oven på. Fuldstændig overpris. Derfor syntes hun kun at det var fair med de andre 4 ubetalte der lå i hendes taske.
Et æble var en luksus hun ikke havde prøvet før, og det smagte bedre end der så ud. De dage hun havde brugt sammen med Christian, havde vist hende hvor let dem oven på havde det og hvor meget de brokkede sig. Chris var fin nok, og den sex med ham var det hele værd. Men han var også begyndt at kede hende. Han lavede nærmest ikke andet end at rette på hende, eller snakke om hvor god han selv var.
Eller sådan føltes det nok, når nu hun stod og spiste sit første æble og han garanteret havde prøvet det utallige af gange. De skulle nok mødes imorgen og irriterende nok, var hun ikke i tvivl om at hun ville være der ... For jordens skyld, hun havde sgu købt undertøj bare for hans skyld. Store idiot.

''Elaine,''

En pludselig hånd lagde sig på hendes skulder og stemmen skræmmende. Havde hun været en hjælpeløs pige og hun ikke havde anet hvem det var. Alligevel gav det et sæt i hende og hun vendte sig en anelse irriteret, fordi hun havde tabt sit halvspiste æble og det var trillet ned til alle forsyningskablerne.

''Andy, hvad fanden?''

Kunne han ikke bare som en hver anden have annonceret sin ankomst ved at have sagt hendes navn almindeligt og ikke som en anden voltægtsmand, med sin kæmpe lap på hendes skulder.

[Xazal]

Andrews hånd gled af Elaines skulder, så snart hun vendte sig, naturligt som følge af hendes krops bevægelse. Hans øjne fulgte det halvspiste æble, så snart det røg ud af hendes hånd, men Elaine havde vendt sig mod ham. Som Gud, der forbød frugternes fristelser, havde han taget fornøjelsen fra hende, eller hvordan det nu var. Andrew syntes altid at frarøve folk deres fredelige øjeblikke.

Andrew fangede Elaines blik og holdt det fast med sine ulmende, blå øjne, trak på den ene skulder og sagde ikke noget lige med det første. Nogle sekunder gik. Andrew fornemmede, hvordan Elaines overraskelse forvandledes til let irritation på måden, hun spændte i skuldrene.

"Du har ikke Chris med," konstaterede han. Det var ikke gået hans næse forbi, at Elaine tilbragte det meste af tiden på "overfladen" med Morgans roommate [for det er han, right?] - én af hendes roommates, vel at mærke.

[Tenner]

Selvfølgelig tog Andy sig god tid i stedet for bare at sige hvorfor han havde opsøgt ham. Først var hun overrasket, både over at pludselig blive forstyrret i sit øjebliks tænkepause, men også fordi det var Andy. Det var sjældent han opsøgte hende alene, det kunne vel næsten tælles på en hånd, hvor mange gange han havde opsøgt hende fordi det egentlig var Elaine han ville snakke med og ikke en af hendes to brødre. Men den tid han brugte på bare at betragte hende, var tid nok til at ændre overraskelsen til en let irritation. Andy havde hun en anelse sværd ved, selv om han sgu kunne få arbejdet gjordt og var langt mere beslutsom end Neil.
Elaine lagde armene over brystet.

''Nej, Captain obvious, han skal sgu ikk her ned.''

At Andy kendte til hendes kendskab til Chris overraskede ikke. Chris og Morgan boede jo sammen, og nu hvor Morgan ikke så ham den lyshåret fyr var Andy nok på rov efter Morgan. Selv om Elaine nu ikke havde set de to sammen og kun havde arbejdet på Lou Lous lidt over en måneds tid, så havde hun også bemærket at Morgan var den eneste som Andy måske fandt en lille smule interessant. Ikke kun fordi hun kunne hjælpe ham med jorden. Men det kunne også være at Elaine tog fejl, for det var bestemt ikke sukkersød kærlighed der var imellem Morgan og Andy, for at sige det pænt.
Hun tog en dyb indånding.

''Og jeg ved ikke hvor Neil er lige nu.'' Det kunne jo kun være derfor Andy kom til hende.



(Jo det er han)

[Xazal]

Andrew kommenterede ikke Chris yderligere. Det var bare hans måde at få folk til at sige, hvad der foregik omkring dem. Alligevel morede han sig stiltiende over, at Elaine ikke ville have ham med ned til de lavere bydele. Han havde en kæk bemærkning om det på tungen, men holdt den for sig selv.

"Og jeg ved ikke, hvor Neil er lige nu," tilføjede Elaine hurtigt, lidt usikkert, måske, som om hun mente, at Andy kun kom for hendes brors skyld. Den slags forudantagenhed var som regel en brist.

"Jeg er ligeglad med, hvor Neil er lige nu," svarede han brysk og lænede sig mod det slidte hegn med siden til. Ham og Neil var færdige med hinanden, hvis det stod til Andrew. Andrews ulmende blik inspicerede Elaine fra top til tå.

[Tenner]

Det var så typisk Andy. Eller at han tog fat i hende, uden at ville hører hvor Neil var var atypisk, men hans svar. Hvis han var ligeglad med hvor Neil var, hvorfor opsøgte han hende så? Var det fordi hun skulle skaffe ham et eller andet, eller hvad den storiske Andy pludselig lyst til lidt small talk? Så var han sgu gået til den forkerte. Elaines front fulgte med Andy som han stillede sig ved siden af hende, og lænede sig mod hegnet. Elevator blikket var tydeligt, men hun havde intet at skjule og stod med rank ryg. Stadig med en snert af irritation, men mest fordi han lod vente på at svare, hvorfor han egentlig var kommet til hende.

''Morgan ved jeg heller ikke hvor er.''

Hun fjernede armene og satte i stedet for hænderne i lommerne, på de slidte jeans.

''Eller du er måske bare kommet for at kigge?''

Hun talte tydeligt om det blik han lige havde ladet glide fra de sorte støvler, hvor sålen var limet fast utallige gange efterhånden, til jeans med hullerne der var kommet af slid men blot gav hende et råt look, for at stoppe kort ved hendes ar på kraveben og til sidst ende ved hendes øjne. Han inspicerede hende og fordi han var så skide svær at læse en gang imellem, anede hun ikke om han så nedladende på hende, eller ren faktisk kunne lide hvad han så.
Elaine blev enig med sig selv om at hun var fuldstændig ligeglad. Hun var bare nysgerrig om hvorfor Andy var kommet her til hende.

[Xazal]

Andrew lagde på intet tidspunkt skjul på, hvor intenst han kiggede på Elaine - snarere tværtimod. Øjnene kunne være intimiderende, men for Elaine virkede de mere som et irritationsmoment, et faktum, som Andrew fandt nyttigt på sin egen måde. Hendes rygs svaj var stolt, hun kunne ligne en million i det trashy kluns, hvis hun ville - det var ligesom en del af hende, men Andrew var ikke interesseret i hendes påklædning. Han bemærkede mest hendes holdning.

Ordene, som leveredes af hendes læber, var knap så sikre som hendes krops statur: "Morgan ved jeg heller ikke, hvor er."

Andrew fnøs. Han vidste godt, hvor Morgan var. Fnyset var hans form for latter.

Hendes korslagte arme, der pludselig forsvandt, og hænderne, som blev lagt udfordrende i lommerne på hendes jeans, blottede hendes torso og indbød til mere fnysen, men Andrew holdt sig i skindet.

Eller han var måske bare kommet for at kigge?

Det sidste fik ham til at blotte tænderne i et sjældent smil. Selvom øjnene var kolde, var der noget ved de adskilte læber, som mildnede Andrews bistre træk. Andrew kom altid for at kigge - uanset, om han havde andre intentioner, var dét at kigge, hans fremmeste gøren. Hendes spørgsmål var overflødigt, og han skulle måske grine åbenlyst? Le af hendes behov for at fylde den tomme luft mellem dem med ord for at skabe en relation mellem dem.

Hans blik standsede ved kravebenet kortvarigt. Derpå fangede han hendes blik.

[Tenner]

Elaine skiftede vægten fra det ene ben til det andet og var tydeligvis utålmodig. Intet svar fik hun fra Andy, andet end at han bare ville stå og glo på hende. Det gad hun sgu da ikke stå og spilde sin tid med. Øjeblikket der havde føltes længe for hende havde opbrugt hende tålmodighed og hun hankede op i tasken hun havde hængene på skulderen, stak hånden i den og fiskede et æble mere op. Tog en bid og smilte til Andy.

''Det var hyggeligt, god snak du.''

Hun gjorde mine til at ville gå, for hun gad ikke bare at stå som en anden idiot, fordi han morede sig over hvor utilpas det egentlig gjorde hende, at han ikke gad at svare. Hun var nysgerrig, for Andy gjorde sjældent noget uden grund. Der skulle være et formål med det, og hvis han kun gjorde det her for at grine af hende med et sjældent smil, der faktisk gjorde ham menneskelig at se på, så gad hun ikke stå model for ham.

''Lad os gøre det en anden gang når du kan sige mere.''

[Xazal]

Andrew bevægede ikke en finger, selvom Elaine trippede utålmodigt. End ikke æblet fangede hans interesse, selvom det burde. Men han var ligeglad med, hvor hun havde fået dem fra - der var tydeligvis mere end ét. Men han huskede selvfølgelig hendes irritation over at miste det første æble. Ligesom han huskede alt andet, hun havde bedyret ham.

"Jeg konverserer ikke, når jeg knepper," svarede han blottet for enhver følelse. De kneppede praktisktalt ikke i dette øjeblik, men det kunne de lige så godt have gjort. For ham var det et fedt. Det var nok hendes ordvalg, der fik ham til at svare sådan, for han gad ikke vide, hvad de skulle "gøre en anden gang"; han lod sig ikke diktere af en når-vi-mødes-igen-formodning. Hvis hun gik nu, kunne hun bare gøre det.

Andrew drejede hovedet, så han så ned i det virvar af rør og ledninger, der snoede sig ind og ud mellem hinanden. De skulle snart væk - ned fra Sky-City, om alt gik efter planen. Hvem ville først dø undervejs?

[Tenner]

Elaine havde taget et skridt fra ham, men stoppede da han endelig åbnede munden. Æblet var stadig i hendes mund, igang med at tage anden bid af det. Så det var det han var kommet for eller hvad? Hun tog biden og drejede sig halvt imod ham. Armene over brystet, men ikke afvisende som før. Det var svært at sige, om det virkelig var hans intention eller om han bare sagde det for at få et sidste grin af hende. Elaine havde forsøgt at flirte med Andy et par gange, men hver eneste gang var det nærmest som en mur af iskold intethed. Hun kunne sno mange om sin fingre, ved at blinke lidt med hendes kønne blå øjne og virke en anelse hjælpeløs. Men Andy var bare ... Total ugidelig. Eller det var egentlig det forkerte ord om ham, men Elaine kunne ikke lige komme på et bedre et nu.
Men hvorfor så nu?
Hun havde måske et bud, men man kunne aldrig være sikker med Andy.

''Du ved...'' Sagd hun og sank biden inden hun forsatte.

''Hvis du vil kneppe for at få nogle frustrationer ud, er det fint for mig, men så bliver du sgu nød til at gøre noget i stedet for at stå og glo.''

[Xazal]

Andrew hørte godt, at Elaines skridt ikke kom særlig langt væk, så han vendte hovedet halvt for at se på hende gennem den ene øjenkrog. De korslagte arme over brystet som før, en mild beskyttelse mod fordømmende øjne. Hendes blik, der prøvede at læse ham, prellede fuldstændigt af og faldt til jorden - hun ville ikke kunne fordøje ham samtidigt med frugtmassen mellem hendes tænder, det vidste han.

"Du ved ..."

Andrew vendte også kroppen mod hende, lænet skødesløst op ad det skrøbelige hegn. Han kunne se de velformede læber presses let mod tænderne, idet hun sank spyttet, eller den bid af æblet, hun havde været optaget af. De næste ord var en invitation, snarere end en konstatering af Andrews intention, men det kom ud på ét. Han ville være den sidste til at rette på hendes domme over ham, hvis det nyttede i det lange løb. Som nu.
Andrew tænkte kort på deres tidligere møder - huskede hendes altid-tilstedeværende irritation i hendes energiske, utålmodige bevægelser. Det var den samme krop, han så nu - den samme indebrændthed og utålmodighed i forventning om at blive kneppet. Af ham. Det var svært ikke at foragte hende. En billig billet formet af selvsikre ord, der dømte ham. Jamen, hvorfor ikke? Det var sjældent andre boller, folk kunne koge på en suppe som ham. Måden, hvorpå han så på hende, var uforandret. Det var ikke hendes velskabte lår eller skrævet derimellem, som drev ham.

Så Andrew trak roligt på den ene skulder. Gjorde et umærkeligt hovedkast for at få håret væk fra ansigtet. Han knappede bukserne op, trak ned i lynlåsen. De matte, slidte cowboybukser sad, som de skulle på ham, så de faldt ikke ned om anklerne. Han skulle ikke nyde noget af at vise kanten på underhakkerne til enhver. Ikke, at det betød noget. Men fidusen ved løstsiddende jeans havde han aldrig fattet sympati for. Det var upraktisk ad helvede til.

Manglen på ord gjorde situationen flad, måske trykkende. Men ikke for Andrew. Han afventede hendes næste træk.

[Tenner]

Elaine var lige ved at le. Ikke fordi det var så latterligt at Andy bare åbnede sine bukser for hende og ellers bare stod passivt, som regnede han med at hun bare ville komme over og sutte den af på hende. Nej, det var manglen på ord, der gjorde hele situationen en anelse 'turn-off' agtig for hende. Det værste sex Elaine havde haft, var det hvor det havde været rent forretning. Intet spil. Ingen kemi, blot ren udløsning for den ene part. Og lige nu, var det tæt på at være det samme.
Hun tændte på spillet op til mellem hende og den anden. Ikke at hun ønskede han skulle snakke ørerne af hende, men så måtte han sgu tage hende i stedet for at stå som en eller anden af de dukker de ensomme kunne købe, puste op og så gnubbe sig lidt op af.

''Er du sådan en, der tænder på at det er pigen som tager dig?''

Spurgte hun og gik lidt nærmere ham. Ikke hel tæt på, og hendes spørgsmål var ikke stillet for at få svar, men for at få noget action ud af ham. En lille antydning af et smil var i hendes mundvige, på de fyldige læber der aldrig havde set skyggen af læbestift før og hendes isblå øjne var trukket forførende sammen, så hun så på ham gennem de mørke tunge øjenvipper. Hele hendes kropssprog var indbydende, men hun var på mærkerne.

[Xazal]

Han så det i hendes natteblå øjne, skuffelsen. Den var kortvarig, men Andrew vidste, den havde været der. Han var ikke indbildsk. Det var godt nok. Præcis, som det skulle være. Han kunne se en foragtelig trækning ved hendes mund, inden spørgsmålet kom, og det var endelig en forbedring.

Men alle de spørgsmål, alle de ord, alle de forsødede strubelyde, som gjorde hun sig til for ham. Det var en intetsigende farce. Men hvad havde han også ventet, andet end at få det overstået? Havde måske for en gangs skyld tænkt, at Elaine ikke dyrkede latterlige fantasier som katten, når den så en skål grød? At han bare kunne kaste hende ned med et knæ i hendes bug og forvente, at hun var tændt fra det sekund. Som en primat på et tankeløst stadie, hvor en kvinde var en fure midt i ingenting.
Ikke, at Andrew købte den med, at kvinder ikke havde intelligens - men det var fandeme ikke langt fra. Sex var ikke en dyst på ord og forestillinger og hjernevridende strategispil. Det var der sgu nok af i resten af tilværelsen.

Alligevel smilede Andrew trods sin åbenlyse irritation, der var kommet til udtryk i et langt, hvast blik på Elaines ansigt. Men tænderne var ildevarslende sammenbidte, som var de mildnede læber blot en forklædning. Han tænkte på hendes mund som et stykke slik. Hvor han hadede slik! Havde lyst til at komme ud over hendes fjæs og håbe, at hun ville bide pikken af ham som hævn. Han ville le højt ved synet af det flænsede kød mellem hendes tænder. Grine helt ustandseligt, når hun brækkede sig og prøvede at få kødtrævlerne ud med neglene.
Nu smilede han bare.

"Jeg," sagde han matter-of-fact-betonet, "tænder ikke på noget."

Det var selvfølgelig noget nær en løgn og tæt på en sandhed. Andrew vidste godt, at svaret var unødvendigt; det kunne han se på det udfordrende smil. Så han løftede hånden og lagde den kammerateligt på hendes skulder, ligeglad med sine opknappede jeans. Med den anden hånd snuppede han æblet og tog en bid. Det var ikke helt værst. Men de ulmende blå øjne lynede, da han kiggede på hende igen. Hans stemme var pludselig brysk og bitter:

"Så jeg skal måske pudse fjerene for dig, tøs, hvæsse kløerne og slå med manken? Og bagefter slikke din våde kusse, før du vil strangulere min pik i dit skød? Eller du leger måske arbejderklasselady og tænker, at vi står lige, så jeg ikke skal ligne en forpulet service-plasticdiller i en swinger-klub?"

Han fnøs med al den foragt, han kunne mønstre. Tænkte på intet tidspunkt over, at hans lange talestrøm kunne være andet end det. At hans retorik måske var karismatisk på sin egen måde. Ordene, der var grove og bistre, men som viste et tænkende menneske bag. Det var en hån møntet direkte på Elaine, på hende og alle andre, som gemte alt lortet bag ord og underkjoler. For i virkeligheden var hånden på hendes skulder ikke venskabelig. Den var snarere befamlende, selvom den ikke rykkede sig. Men han mærkede spændingerne i hendes krop. Han mærkede alt, hun ikke sagde.

[Tenner]

Elaine så på æblet der skiftede hånd og skulle til at blive irriteret. Det var hendes æble, men hun lagde låg på sig selv. Hvis Andy følte behov for det, så gad hun sgu ikke hidse sig op over så lille en ting. Han skyldte hende det bare.
Men pludselig åbnede manden munden og svinede hende til. Som om hun lige just havde tigget ham om at sige en masse søde ting til hende, eller gøre sig til for hende. What the fuck? Hun bad sgu da bare om lidt action, i stedet for hans skide passive stirren, og ikke noget stor show. Hendes blå øjne blev malet over af foragt, ikke fordi hun blev stødt af hans hån mod hende ... Men fordi han tydeligvis bare ikke gad forstå hvad fanden det var hun ville have ham til. Skulle hun virkelig give ham direkte instrukser.
Efter du har åbnet dine bukser, tager du fandme pigen i stedet for bare at stå, som om du har pisset i dem og forventer din mor vil komme og tage dem af dig. Du spørger ikke om det er okay, når pigen lige har sagt det er fint at du knepper hende.

''Du er ikke så god til det her, hva?''

Det var provokerende. Og selv om en lille indre stemme egentlig sagde til hende, at det måske ikke var den bedste ide så kvalte hun den. Hun gad sgu ikke forklare ham, hvad fanden det var for et vink med en vågnstang hun gav ham. Han så tydeligvis kun hvor meget bedre han endnu en gang var end hende, fordi han var et menneske, som ikke gav noget til omverden. Hverken udtryk, tanker eller nogen form for menneskelighed overhoved.