Post by Michael Pax on Jan 28, 2023 15:22:13 GMT 2
Navn: Michael Pax
Alder: 22
Højde: 1.92 cm
Øjenfarve: Brun
Hår: Hans lange lyse lokker var blevet klippet hel karse af mutanterne, men det havde fået lov at gro derefter og var nu blevet omkring 10 cm.
Pinterest: www.pinterest.dk/ksalanin/m-inspo/
Alt var gået galt da det var kommet igennem søjlen. Når han tænkte tilbage på det hele, føltes det som et mareridt der bare ikke ville stoppe og som han stadig var fanget i. Lyden af Jones der blev ramt i ryggen af skud og lyden af hans sidste åndedrag i Michaels øre, da han hang over skulderen. Michael havde fortalt sig selv hele vejen ned, at Jones nok skulle klare det. At han nok skulle overleve og han blot var faldet i søvn. Men da de alle var nået ned og havde et øjeblik til at samle sig da de kom ud af døren, havde sandheden ramt Michael som en hammer i ansigtet.
Han havde mistet sin tvillingebror. Han havde mistet en del af sig selv. Noget var gået i stykker i ham den dag, mere end noget af alt det der skete efterfølgende.
Han havde følt sig som 3. Person der så det hele ske ude fra sin krop, da de kom… Jord-boerne… og tog ham, Morgan, Maddie og Gabriel og førte dem væk. Fangede dem i små celler og udnyttede dem. Michael havde ikke haft kræfterne til at kunne stille noget op. Han var gået i stykker. Han manglede Jones. Havde aldrig troet at han skulle leve uden sin bror. Hvor mange dage han sad i den lille celle havde han ingen fornemmelse af og i lang tid havde han også været ligeglad. Hvad var meningen med det hele. Men en dag havde han hørt nogle vagter gå forbi og en stemme kalde hans navn. Morgan. En vrede havde blusset liv i ham igen, for han havde ikke kunne redde Jones, men han kunne ikke miste Morgan også, eller hans søster Maddie.
Måden de var sluppet ud havde virket lidt for mirakuløst, og han var ikke sikker på han kunne huske alle detaljerne. Ville huske alle detaljerne. Men han havde forført en af de kvindelige jord-boer, som var ansat til at skaffe noget genetisk materiale fra ham, til at hjælpe ham med at komme ud af cellen. Han havde overbevist hende om at han ville hende. Og da hun havde befriet hende havde han slået hende ihjel. Han blev tom ved tanken. Det var et menneske han havde taget livet fra, selv om hun ikke lignede et særlig meget mere. Men det havde gjort at han kunne komme ud og finde Morgan og komme væk fra det forfærdelige sted.
At holde Morgan i sine arme havde gjort det hele mere udholdelig. Kunne trække ham ud fra de måneder de havde været adskilt og misbrugt af mutanterne. Og nu hvor de havde deres base, havde han et mål.
Maddie og Gabriel skulle befries. Specielt hans søster. Morgan havde fortalt om hvad de havde gjort ved hende og blodet kogte i ham ved tanken om hvad der skete med Maddie… Og så skulle de straffes for hvad der var gjort ved Morgan.
Michael havde mistet sin glade og sprudlende person. Han kunne more sig og elskede Morgan, men han var knækket og han var vred. Hans uskyldige ungdom var væk og han var blevet en mand med et mål… En mand på et hævntogt.
Alder: 22
Højde: 1.92 cm
Øjenfarve: Brun
Hår: Hans lange lyse lokker var blevet klippet hel karse af mutanterne, men det havde fået lov at gro derefter og var nu blevet omkring 10 cm.
Pinterest: www.pinterest.dk/ksalanin/m-inspo/
Alt var gået galt da det var kommet igennem søjlen. Når han tænkte tilbage på det hele, føltes det som et mareridt der bare ikke ville stoppe og som han stadig var fanget i. Lyden af Jones der blev ramt i ryggen af skud og lyden af hans sidste åndedrag i Michaels øre, da han hang over skulderen. Michael havde fortalt sig selv hele vejen ned, at Jones nok skulle klare det. At han nok skulle overleve og han blot var faldet i søvn. Men da de alle var nået ned og havde et øjeblik til at samle sig da de kom ud af døren, havde sandheden ramt Michael som en hammer i ansigtet.
Han havde mistet sin tvillingebror. Han havde mistet en del af sig selv. Noget var gået i stykker i ham den dag, mere end noget af alt det der skete efterfølgende.
Han havde følt sig som 3. Person der så det hele ske ude fra sin krop, da de kom… Jord-boerne… og tog ham, Morgan, Maddie og Gabriel og førte dem væk. Fangede dem i små celler og udnyttede dem. Michael havde ikke haft kræfterne til at kunne stille noget op. Han var gået i stykker. Han manglede Jones. Havde aldrig troet at han skulle leve uden sin bror. Hvor mange dage han sad i den lille celle havde han ingen fornemmelse af og i lang tid havde han også været ligeglad. Hvad var meningen med det hele. Men en dag havde han hørt nogle vagter gå forbi og en stemme kalde hans navn. Morgan. En vrede havde blusset liv i ham igen, for han havde ikke kunne redde Jones, men han kunne ikke miste Morgan også, eller hans søster Maddie.
Måden de var sluppet ud havde virket lidt for mirakuløst, og han var ikke sikker på han kunne huske alle detaljerne. Ville huske alle detaljerne. Men han havde forført en af de kvindelige jord-boer, som var ansat til at skaffe noget genetisk materiale fra ham, til at hjælpe ham med at komme ud af cellen. Han havde overbevist hende om at han ville hende. Og da hun havde befriet hende havde han slået hende ihjel. Han blev tom ved tanken. Det var et menneske han havde taget livet fra, selv om hun ikke lignede et særlig meget mere. Men det havde gjort at han kunne komme ud og finde Morgan og komme væk fra det forfærdelige sted.
At holde Morgan i sine arme havde gjort det hele mere udholdelig. Kunne trække ham ud fra de måneder de havde været adskilt og misbrugt af mutanterne. Og nu hvor de havde deres base, havde han et mål.
Maddie og Gabriel skulle befries. Specielt hans søster. Morgan havde fortalt om hvad de havde gjort ved hende og blodet kogte i ham ved tanken om hvad der skete med Maddie… Og så skulle de straffes for hvad der var gjort ved Morgan.
Michael havde mistet sin glade og sprudlende person. Han kunne more sig og elskede Morgan, men han var knækket og han var vred. Hans uskyldige ungdom var væk og han var blevet en mand med et mål… En mand på et hævntogt.