|
Høgen
Apr 23, 2012 22:25:55 GMT 2
Post by Xazal on Apr 23, 2012 22:25:55 GMT 2
"På ingen måde," svarede Andrew sandfærdigt, da Morgan gjorde et arrigt kast med hovedet. Han tog imod hendes skæve smil med et lille vip med det ene øjenbryn - et øjenbrynsløft, der hurtigt faldt tilbage i samme stilling. Derpå betragtede han hende lidt i tavshed, mens hun fremdrog sin Teler. Hans øjne var eftertænksomme, men glødede ikke helt så intenst - et tegn på, at han følte, at stemningen på en måde var lettet mærkbart. For første gang i lang tid følte han endelig, at hans tillid til Morgans dømmekraft og evner igen blev vækket - som om lang tids adskillelse havde sået tvivl. Andrew hadede følelsen af tvivl. Generelt hadede han bare følelsen af ikke at besidde kontrol over følelserne eller situationerne.
"Det tror jeg også," medgav Andrew uden sin vanlige sarkasme, mens han studerede endes ansigt, efter at hun havde indtastet noget på sin Teler. Selv var han færdig med både colaen og burgeren, men han nød bare at sidde og spise pommes fritterne langsomt én ad gangen. Pommes fritter i salt, parmesanost og dild, som han fandt pissenemt og delikat at spise. I Ketchup og Pommes Frit-sauce. Andrew overvejede at kommentere hendes tasten på Teleren, men droppede det - det var ikke rigtigt hans stil at sige noget unødvendigt.
|
|
|
Høgen
Apr 23, 2012 22:40:48 GMT 2
Post by Josephine on Apr 23, 2012 22:40:48 GMT 2
Morgan så hen over den sidste rest af sin burger og stoppede så også den i munde. Hun trak sit ene ben op på sædet og hvilede sit hoved på det. Hun kunne ikke lade være med at føle at der lå noget mere under Andys ord. Som om han mente hun var blevet mere voksen? Men det var hun ikke. Så længe hun kunne huske havde hun vel altid været sådan her. Eller i hvert fald siden hun var omkring 13. Før det var der ikke ret meget hun huskede. Igen var det alkoholen. Hendes nyfundne problematik i hendes krop.
Hun nynnede med til sangen der kørte over højtaleren, mærkeligt alligevel at de spillede den her. Hun kunne mærke en snert af paranoia krybe ind over sig, men slog det hen. Det var helt sikkert bare et tilfælde og hun sang de næste ord ganske lavt, da hun havde sunket sin mad.
"I think she's bad and she knows, I think that she knows."
Så drak hun det restende i sit glas og nød fornemmelsen i næsen.
"Det bestod af rom, min kærer navnesøster," sagde hun med en let dreven stemme. En helt anden melodi end den der spillede fyldte hende og gjorde hende en smule skør inden i. Den mindede hende om Michaels varme krop. Hans våde mund og hans strålende øjne. Hun havde rent faktisk lyst til at ornanere nu. Fuck.
"Jeg glemmer altid hvor meget jeg savner det." Hun sukkede en smule henført og så hen på baren hvor Else stod. Dér kunne hun se kaptajnen med benet hævet. Det gjorde hende fantastisk glad, men hun bad ikke om den. Hun holdt kæft om det. "Og scotch. ÅRh der var så meget af det og jeg havde ikke spist noget. Mmmm."
Hun stønnede næsten det sidste og smilede til Andy.
|
|
|
Høgen
Apr 23, 2012 23:02:01 GMT 2
Post by Tenner on Apr 23, 2012 23:02:01 GMT 2
Besked fra Michael til Morgan
''Når jeg har fri har jeg mere en fem minutter til dig. Den kærer Simon kræver opmærksomhed med sin idioti, men savner også dig''
|
|
|
Høgen
Apr 23, 2012 23:04:27 GMT 2
Post by Xazal on Apr 23, 2012 23:04:27 GMT 2
Andrew knipsede saltet og det øvrige krydderi fra pommes fritterne af sine fingre ned på papiret. Han så hen på Morgan, der virkede lidt fraværende, mens hun nynnede. Der var afgjort noget sensuelt over hendes måde at synge den enkle frase på. Andrew lagde benene over kors og så afslappet på Morgan, der begyndte at tale.
"Det bestod af rom, min kære navnesøster," sagde hun - Andrew gik ud fra, at hun talte om det alkohol, hun havde drukket de sidste par dage, da hun gik over til at nævne whiskyen. Men det var nu mere, som om hun talte om langt mere end den blotte tilstand af eufori.
"Ved du hvad?" sagde Andrew pludseligt. Han lyttede altid til, hvad hun havde at sige, selvom det ikke altid var noget, han syntes var særlig interessant. Lige nu lyttede han hellere end gerne, men han fornemmede, at hun måske ville blive lidt for sentimental. "Lad os komme af sted efter det board og løbe om kap med tiden, så du kan kaste dig i din helts afgrund igen i aften."
Andrew rejste sig nonchalant op med et hovedkast, proppede de sidste par pommes fritter i munden og rykkede sin stol halvt ind.
|
|
|
Høgen
Apr 24, 2012 11:31:23 GMT 2
Post by Josephine on Apr 24, 2012 11:31:23 GMT 2
Michaels besked fik hende til at hoppe. Ikke bogstavligt, men indeni. Men når han havde fri var hun først lige begyndt. Hun vidste hun burde sige det. Hun skulle arbejde. Der var jo ikke noget i vejen for at han kom ned til hende. Det ændrede dog ikke på det faktum at Lou Lou forlangte hendes arbejdskraft. Sikkert fordi der ikke var andre i baren. Hun vidste ikke hvad hun skulle svare. Alligevel svarede hun ham og først da rejste hun sig en smule langsomt. Elegant. Selv med det lettere mandige tøj.
"Et board ... mmm," hun havde også haft lyst til et nyt et stykke tid, det var slidt under bunden, men på den anden side så var det rigtigt godt. "Hvor har du haft kig på et?"
Hun kørte sit kort igennem og betalte for dem begge, så hægtede hun sin arm under Andys og kyssede ham på kinden.
"Velbekomme."
|
|
|
Høgen
Apr 24, 2012 13:46:06 GMT 2
Post by Xazal on Apr 24, 2012 13:46:06 GMT 2
Andrew havde aldrig for alvor blandet sig i eller spurgt ind til Morgans andre bekendtskaber, så det gjorde han heller ikke nu, selvom han kunne se, at vedkommende, der kontaktede hende på hendes Teler, fik noget til at røre sig i Morgan - blot dét, at hun ikke havde opmærksomheden begge steder, som hun plejede, gjorde det tydeligt at se. Han ventede tålmodigt, til hun rejste sig med ordene: "Et board ... Mmm."
De gik op for at betale - Andrew gjorde selv mine til at betale for dem, men Morgan var hurtigst. Hvis man normalt betegnede ham som værende tavs, så måtte han i det øjeblik være mere stille end tavs; hans ansigt blev tillukket, og han reagerede ikke med det samme på Morgans kindkys. Han hadede, når man betalte for ham - uanset, hvor små beløbene var. Med hendes arm under sin, gik Andrew ud af Høgen - stadig på sin sædvanlige slentrende måde, men mere anspændt end før. Kun de, som kendte ham, ville lægge mærke til det.
På den anden side hjalp det ikke at insistere på at betale hende tilbage - hun ville bare le højt og sige, at han kunne give en drink, næste gang de sås. Hvilket aldrig ville ske. Andrew sukkede, da de stod ude på gaden.
"Ikke noget specifikt - det er dig, der er eksperten," sagde han uden at gøre sig anstrengelser for at skjule misfornøjelsen i stemmen.
|
|
|
Høgen
Apr 24, 2012 14:00:27 GMT 2
Post by Josephine on Apr 24, 2012 14:00:27 GMT 2
Morgan rystede på hovedet.
"Babe, slap nu af," sagde Morgan med slet skjult latter i stemme og nød den friske luft der strømmede imod dem. I hendes fingerspidser holdt hun sit eget board, det hun brugte nu. "Mit kort er sjældent fremme, det ved du."
Hun klemte hans arm og denne gang bukkede hun sig lidt og kyssede hans knoer.
"Jeg tænker det er mere transport end ja ... tricks du skal bruge det til og så vil et longboard egentlig nok være mest hensigtsmæssig, medmindre du regner med at være sindsyg i gaderne og ikke bare komme frem og tilbage så er det jo bare et board."
Hun så på gaderne og hev ham med ned ad den vej hun mente den helt rigtige forhandler lå på.
|
|
|
Høgen
Apr 24, 2012 14:40:05 GMT 2
Post by Xazal on Apr 24, 2012 14:40:05 GMT 2
Andrews blik blev bare mørkere, da Morgan med latter i stemmen bad ham slappe af. Han vidste godt, at hendes gestus var kammeratlig og venlig, men alligevel hadede han følelsen af, at han måske aldrig ville kunne gøre gengæld.
"Hm." sagde Andrew som for at vise, at hendes forsonende kys på hans knoer var noget, han kunne leve med. Han løftede hånden, hun havde kysset og strøg hendes stride, men bløde, lokker væk fra hendes pande.
"Så længe, der er fart i boardet ..." sagde Andrew og fulgte med den ivrige Morgan. Han kunne godt lide, når hun var i det humør.
|
|
|
Høgen
Jan 18, 2013 13:43:55 GMT 2
Post by Xazal on Jan 18, 2013 13:43:55 GMT 2
//Direkte fra Gaderne rundt omkring i Sky-City
Andrew havde knap taget et par skridt, før Morgans svar tiggede om hans opmærksomhed: "Åh hvor jeg savner vores små samtaler. Høgen. Flår nosserne af dig hvis du holder mig for nar."
Han ændrede kurs. En mulig kastrering var ikke motivation nok, men det var den blott idé om et konkret sted. Andrew smed sit board på jorden og forskrækkede et par kvinder med indkøbsnet. Hans ulmende, blå øjne skilte folkemængden på gaden - som Moses, der skilte vandene. Måske var det boardet. Måske øjnene. Det havde i hvert fald intet med Moses at gøre. Andrew sprang op på boardet og susede fremad. Efter 75 meter skubbede han sig selv op i luften med accelerationen som sin tro følgesvend.
Luften, der var aftenlun og ikke havde skilt sig af med de lumre temperaturer nær gadeplan, slog ham på brystet. Han forbandede tavst den latterlige, slidte sportstaske over den ene skulder, som ikke hæmmede hans bevægelser, men som tvang ham til at fordele vægten på en anden måde og luft-skate 'anstændigt'.
Han susede ned i en bue foran Høgen efter ikke så mange minutter, sprang af boardet, før det ramte jorden, og greb det - kun lige akkurat, som forenden strejfede jorden. Så slentrede han roligt ind i den frituremættede luft. Andrews blik scannede kort omgivelserne, før det faldt på den storbarmede vært. Målrettet bar hans fødder ham hen til bardisken.
"... hvor mange gange har jeg ikke sagt, at røgen fra din pibe lugter værre end en gammel prut?" smældede kvinden mod sin mand, men hendes øjne lo muntert, "og kunderne kan knap nok komme til for den dunst af spiritus og fasankød, du omgiver dig med. Åååh, godaften, unge mand," kaglede hun mod Andrew og var i et spring foran ham - man måtte beundre den store kvindes adræthed. Andrews læber skiltes for første gang i et smil - et charmerende smil, der stod i hvid kontrast til hans vejrbidte hud. Andrew kastede et blik omkring sig. "To -" Andrew tøvede kort, var ikke sikker på, om Morgan ville komme alene, "- tre isafkølede colaer til bordet derovre, når resten kommer." Resten? Morgan kunne godt drikke begge glas - det var han ikke et sekund i tvivl om.
"Ih, er der nogensinde nogen, der har fortalt dig, at du taler ualmindeligt lavt?" spurgte værten en anelse irritabelt, men havde nikket ved hans bestilling. Hun spidsede de røde læber i en misbilligende grimasse. "Du hørte godt, hvad jeg sagde - så spiller det ingen rolle, hvor højt, jeg taler," svarede Andrew lige så roligt som før. Det resulterede i en høj, venlig latter fra værtinden. Hendes mand brummede bag disken og præsterede at smile bredt med piben klemt fast mellem tænderne. "Du tager dig selv meget højtideligt, hva'?" lo hun, tydeligvis tilfreds med Andrews reaktion ved at tage hendes ord så bogstaveligt. Da Andrew ikke fortrak en mine, lo hun endnu mere, lænede sig fremover og kneb ham i kinden. "Tre colaer, når resten dukker op. Jeg skal nok være der - vær du vis på det."
Andrew undveg med nød og næppe at give efter for trangen til at skære en grimasse ved kvindens berøring. En sødlig lugt af parfume lå om hendes håndled. Lige så kvalm som resten af luften herinde. Andrew vendte sig og satte sig ved et bord i hjørnet. Han smed sportstasken under stolen, lod boardet hvile op ad væggen.
Derpå gav han sig til at vente med blikket rettet mod døren.
|
|
|
Høgen
Jan 20, 2013 17:26:11 GMT 2
Post by Josephine on Jan 20, 2013 17:26:11 GMT 2
//: Ankommer fra Michaels lejlighed. Med Michael i hælene.
Morgan mærkede musikken, lidt vildere, lidt mere rocket, lidt mere mandigt der strømmede ud fra Høgen. Hun smilede og mærkede, mere end så Michael der stod ved siden af hende, så hun skred over gaden til døren. Det her var lige hvad hun havde brug for. En eller anden stamkunde vilel sikkert godt op og fortælle hvad han syntes om koncerten, men nu blev der bare spillet fra højtalerne af nogle gamle optagelser. Den hvide jumper var åben, så man kunne se Morgans krop inde i den, med den grønne top og de stramme jeans. Selv om hun nu ønskede hun havde beholdt stilletterne på, fordi det havde givet en bedre effekt da hun skubbe døren op. Men hun havde elegancen på sin side og håret i hestehalen, med bløde lokker der omkransede hendes ansigt og viste de høje kindben.
Den blonde, langhårede mand hun søgte var ikke svær at finde. Hell, hun ville kunne spotte den fyr uanset hvor mange mennesker der var, blot ved at blik. Sådan var han for hende. Fremstående. Et skævt smil, efterfulgt af et skub til en mand der stod i vejen, førte hende på vej til det afsidesliggende bord.
"Andy-dear," sagde hun lavt, ikke hvinende, men som om hun rent faktisk var glad for at se ham. "Har du savnet mig?"
Han måtte selv kommentere at hun havde Michael, eller omvendt. Hun kunne ikke tage sig af alt og slet ikke forsmåede mænds følelser. Hun havde trukket en stol ud og sat sig på den, hvilket knapt var fuldendt før tre cola'er stod på bordet. Hun smilede til Andy. Kold, kølig og Cola.
|
|
|
Høgen
Jan 20, 2013 18:00:19 GMT 2
Post by Xazal on Jan 20, 2013 18:00:19 GMT 2
Tid var ikke interessant for Andrew lige nu. Den dag skulle nok komme, hvor noget blev presserende for ham - den dag, hvor han valgte at blive fed og følge med i andres liv. Så han tog sig ikke af, hvor lang tid, der gik, før Morgan skubbede døren op. Det var underordnet - hovedsagen var, at hun VILLE dukke op. Hvis ikke, ville hun have pisset ham af, og han ville fnyse tørt frem for sig og tænke, at det var hendes egen sag, for han ville selv finde hende.
Dér kom hun svansende, koket som altid og satte sig ved bordet. Andrew så ikke direkte på Morgan, men fulgte den frodige værtindes gang tilbage til bardisken med øjnene. Så drejede han hovedet halvt og kiggede på Michael, som om han først havde opdaget ham nu - hvilket langt fra var tilfældet; han havde ikke kunnet undgå at se den høje, lyshårede fyr gå i hælene på dén pige, han ganske åbenlyst forgudede. Andrews øjne var udtryksløse, da de betragtede Michael.
"Næh," svarede han ligegyldigt på Morgans spørgsmål, som han tog meget bogstaveligt. Han gjorde en svag håndbevægelse mod den sidste ledige stol som for at sige "Hvad fanden venter du på?" til Michael, men holdt sit ulmende blik rettet mod Morgan. Hans blik granskede som altid hendes ansigt, men fortrinsvis læberne og kindbenene i dette øjeblik. Han valgte ikke at kommentere hendes afslappede udseende og den mørke makeup.
|
|
|
Høgen
Jan 21, 2013 0:54:05 GMT 2
Post by Tenner on Jan 21, 2013 0:54:05 GMT 2
Det var få gange Michael havde været på Høgen og som regel havde det været fordi han var rigtig fuld. Han kunne langt bedre lide den afslappede stemning på Lou Lous og aldersmæssigt for Lou Lous stamgæster passede det bedre med hans egen. Men der var et eller andet særligt over stedet, og kromutteren bag baren gjorde sit for at få folk til at føle sig hjemme her.
Men intet af det interesserede Michael lige nu, som han fulgte bag Morgan gennem menneskemængden. Det var jo ikke svært at overse hvor hurtigt Morgan fik øje på Andrew og hvordan hun blev trukket mod ham, med en holdning der ikke gav plads til usikkerhed eller irritation over hun skulle mødes med den mand, bemærkede Michael. Specielt det sidste. Hun satte sig, med en forførende elegance kun Morgan kunne fremmane, ved siden af Andrew og inden Michael kunne nå at gøre noget var Andy ude efter ham. Ikke på en direkte måde, han så jo ikke en gang på Michael mere og blikket før havde været ligegyldigt. Som nedværdigede Andrew sig ikke til at vise nogen form for følelse over for nogen og da slet ikke Michael.
Michael fnøs. Sagde intet til den kommando Andrew fyrede efter ham med en håndbevægelse og satte sig på den sidste ledige stol over for ham der var tilbage. Der var et eller andet ved den mand der fik Michael til at snerpe hel sammen og armene var da også lagt over brystet, med et årvågen blik på Andrew der ikke kunne få øjnene fra Morgan. Han havde ingen anelse om hvad Andy havde der var så vigtigt at Morgan åbenbart ville snakke med ham i stedet for at bruge tiden med Michael.
|
|
|
Høgen
Jan 21, 2013 1:08:06 GMT 2
Post by Josephine on Jan 21, 2013 1:08:06 GMT 2
Morgan lo klart.
"Selvfølgelig har du det," sagde hun og klappede ham på kinden.
Hans vejrbidte hud og den bistre mine. Hun havde fandme ikke savnet ham, men det vidste han sikkert godt. Hun tog fat om glasset og lod den kølende væske ramme sine læber, før hun igen stillede det på bordet. Hun havde stadig det der smil på, var ligeglad med stemningen og Andys øjne der så på hende. Hvad han så var ikke værre hvad han så ofte havde set.
"Skal jeg vente meget længere?" sagde hun med en snert af bitch. "Eller skal jeg bare skille dig af med dem nu?"
Hun referede til Andys omtalte boller.
|
|
|
Høgen
Jan 21, 2013 1:34:03 GMT 2
Post by Xazal on Jan 21, 2013 1:34:03 GMT 2
Andrews ansigt fortrak sig overhovedet ikke ved Morgans lette berøring. Men han lænede sig tilbage i stolen - lidt væk fra hende. Han betragtede hende, da hun tog en tår af sin cola, før han slap hende helt med blikket. Fraværende lod han en hånd glide igennem håret.
Intet ved Morgan var forandret særlig meget. Det forsøgte han at bilde sig ind. Han tænkte, at Morgans afmålthed skyldtes, at han helt klart havde forstyrret hende, og at det næppe var, fordi hun forsøgte at være cool overfor Michael. Andrews blik mødte Michaels kort - men Andrews øjne var ligegyldige og uinteresserede. Det var på sin plads at spørge Morgan, om hun stolede nok på Michael til, at hun havde slæbt ham med. Men det var lige meget - nu var Michael her, og det var svar nok for ham.
"Jeg vil gerne beholde dem lidt endnu," svarede Andrew kort med et fnys. Hans hårdhudede hænder drejede glasset med cola mellem sig, så isterningerne gav en lav, klirrende lyd, når de skvulpede rundt i den brusende overflade og ind i mellem ramte glasvæggen. Fingrene lod til at arbejde uafhængigt af hans hjerne.
"Du kan godt hjælpe med at fikse døren," sagde han roligt og regnede med, at hun vidste, hvad han talte om. Hans 'kan' var måske mere et 'skal', eller blot en information om, at de havde givet efter for hans idé om at lade Morgan assistere. Nu var det sagt. Givet vis havde hun forventet det. Det betød blot, at de inden for et par dage - højest en uge, hvis folk var langsomme - skulle i gang. Det betød mindre ballade. Men måske var det også på tide.
Andrew så på Michael igen. Så løftede han endelig selv sit glas og tog en tår af colaen.
|
|
|
Høgen
Jan 21, 2013 10:01:11 GMT 2
Post by Josephine on Jan 21, 2013 10:01:11 GMT 2
Han morede sig over hende. Det var tydeligt. Fnyset, kommentaren som han nedlod at svare på. Andy følte sig rigtigt i godt humør. Morgan fik lyst til at sparke ham siden og se om de ribben var helet nydeligt, men hun sad der på stolen, med benene nydeligt over kors og en hvid jumper til at dække resten. Hendes ringe klikkede mod glasset. Som hans isterninger. Ved den tanke stoppede Morgans fingrer helt af sig selv og hun gav slip på glasset.
"Du kan godt hjælpe med at fikse døren." Tørt. En fakta. En ordre?
Morgan var ikke typen der ud brød 'Det er løgn.' eller 'Fedt!' I stedet løftede begge hendes bryn sig og et smil som længe ikke havde prydet hendes ansigt strammede huden omkring hendes læber. Kinderne løftede sig, de hvide fortænder hvilede på hendes fyldige underlæbe og øjnene var opspilede. Sindsygen der lyste ud af hele udtrykket var ikke til at tage fejl af.
Det var så tydeligt at jo dybere infoen sank i hende, desto værre blev udtrykket og hendes holdning. Hun havde svært ved at sidde stille. Hun kunne mærke at det kriblede i hendes fingrer, der igen begyndte at klikke mod glasset. For det første måtte hun se døren, have standard udstyr med, for at finde ud hvad hun skulle bruge. Hvis den virkeligt var avanceret ... vent. Morgan manglede info.
"Hvad er det helt nøjagtig du vil have mig til, darling? Udover det åbenlyse at åbne den. Hvad er kravene," men hun gjorde intet for at skjule iveren og fryden i hendes stemme.
|
|