|
Høgen
Dec 10, 2013 3:03:18 GMT 2
Post by Josephine on Dec 10, 2013 3:03:18 GMT 2
Han lo. Slog ud med armene og løftede hagen lidt. Så på hende og blinkede.
"Babe, jeg er en pisse god ingeniør," efter hans egen målestok, "jeg har nok af penge og jeg bor måske det bedste sted i hele byen, hvis man er ligeglad med privatliv. Og så ser jeg så godt ud solen blegner." Selvtilliden fejlede ingenting. Og han mente det.
Han lænede sig frem. Fugtede sine læber og smilede halvt. Det handlede om at tænke hurtigt.
"Men jeg tror på profetien."
Han havde hørt Morgan sige det så mange gange. Nogen tider mere end andre. Det var et mantra for hende. Noget hun blev nødt til. De ignorerede det i lejligheden. Ingen var enig med hende eller Lou Lou. Selv om hun prøvede. Men købte Elaine den?
|
|
|
Høgen
Dec 11, 2013 0:51:44 GMT 2
Post by Tenner on Dec 11, 2013 0:51:44 GMT 2
Hun var ikke det mindste i tvivl om at han mente hvert et ord om sig selv. Han var selvfed og pisse arrogant, men han havde alligevel noget at have ordene i. Der var ikke den pige som ikke kiggede efter ham og han vidste præcis hvad han skulle gøre for at tiltrække sig mest muligt af deres opmærksomhed. For jorden, hun var jo selv fanget i hans lorte net. Selv om det var ren platonisk at de var sammen og det kun var for at opfylde deres egne lyster, så blev hun ved med at vende tilbage. For den lækre Christian vidste sgu hvordan man gjorde tingene og ikke en gang Elaine kunne være ignorent over for ham.
... Havde han måske ikke lige fået hende til at købe lingeri?
Men hun lod sig ikke overbevise af hans lækre brune øjne og hans nærhed da han pludselig lænede sig hen tæt mod hende. Det var da han nævnte profetien at hendes øjne blev smalle. Selv troede hun på den. Ikke 100 procent som Morgan eller Lou Lou, men den var ikke opstået af ingenting. Et skælmsk smil gled over hendes læber og hun lod sine fingre glide gennem hans mørke lokker. Han ville ikke være hel dum at have med på samme hold som hende, men hun skulle overbevises med mere end blot ord og tomme løfter. Det var handlinger som viste ens tilbøjeligheder.
''Hvorfor gør du det?''
Så lod hun hånden falde. Hun var krævende med sine spørgsmål, det vidste hun. Og hun kunne ikke lade være med at smile stadig.
|
|
|
Høgen
Dec 11, 2013 18:19:18 GMT 2
Post by Josephine on Dec 11, 2013 18:19:18 GMT 2
Han sendte hende et blik der tydeligt sagde at hun var helt blød hvis hun ikke vidste hvorfor. Det var en god taktik, at gøre det. Mest fordi det s gjorde ham troværdig. Ifølge ham selv.
"Fordi en sådan myte ikke ville have overleet hvis den ikke var sand. Fordi at vi levde bedre og ikke under så strenge regler. Enhver havde jord og planter og mad. Jeg siger ikke at alt var perfekt. Der var en masse lort. En hel del. Men vi kan lære af deres fejl og gøre det bedre."
Han tog hendes hånd imens og legede med hendes fingre. En distraktion. Og nu et smil.
|
|
|
Høgen
Dec 11, 2013 20:46:49 GMT 2
Post by Tenner on Dec 11, 2013 20:46:49 GMT 2
Elaine løftede et øjenbryn af hans blik. Måske så han det som et dumt spørgsmål, men der var mange grunde til at hun ikke bare afslørede hele sin baggrund for ham og hendes holdninger. Han kunne stikke hende. Angive hende til Rådet og så ville der være problemer. Selv om hun tvivlede på at det var hvad Chris ville. Ellers havde han gjordt det med Lou Lou og Morgan for lang tid siden. Men han levede med den ene af dem. Måske havde Morgan banket en smule ind i hans kønne hoved.
Distraktionen virkede og hun sukkede kort.
''Og hvad så hvis det viser sig at den er en stor løgn og jeg i stedet for angiver dig til Rådet for overhoved at have tanker om at ville til jorden?''
Hun så på ham med sine blå øjne, der var omkranset af mørke lange vipper. Bar ingen make up. Havde ikke råd til det, men hun havde heller ikke behov for det. Uden de rigtige gener kunne man ikke forblive rig i SkyCity og hendes families linje havde siddet i højderne længe før hun og Jesse var tænkt på.
|
|
|
Høgen
Apr 23, 2014 22:22:58 GMT 2
Post by Xazal on Apr 23, 2014 22:22:58 GMT 2
//Til tråd (fra et random sted, men formelt set fra Lou Lous)
Fanden tage dem alle sammen. Folk, der gik; folk, der sad; folk, der stod; byen, som snøvlede i munden på sig selv. Under overfladen var stemningen intens. Skudepisoden var på de læber, som turde. Nogen vidste, at noget var under opsejling, men ikke hvad. Børn klamrede sig til deres forældre. De unge kneppede i hver en krog, som om det var den sidste dag i deres liv. Efter koncerten var der altid magi i luften. Magi, hah. Sæd og sved og blod og lort, det var fandeme det eneste, der var. Fødselsraten ville stige det kommende år, men falde igen - det var alt, hvad Sky City ville få ud af denne forpulede følelse af ragnarok. Noget, som kun kom engang hvert tiende år eller så. Hvor var han ligeglad. Rådet ville stabilisere sig selv ovenpå rebellernes indhug i deres kaviar, når tid var.
"Du er mut, darling," lød den storbarmede bestyrerindes stemme tæt ved hans øre. Hun smed en burger ned på bordet foran ham med et klask. "Jeg har ikke bestilt noget," knurrede Andrew uden at se på hende. "Du har sat dig - det er alt, hvad jeg behøver at vide." Han fik et dunk i ryggen af hendes store hånd, så hendes sødlige parfume fyldte luften omkring ham. Hun svansede væk fra ham i sine høje hæle, så brysterne hoppede og den omfangsrige røv ligeså. Andrew stirrede på hende - prøvede at få sig selv til at kunne lide dét, han så. Fede kvinder var vel lige så godt som alt muligt andet. Gifte kvinder, sågar. Fuck, hvor var det ligegyldigt.
Andrew plantede albuerne i bordet og satte burgeren til livs. Det var alt for hurtigt overstået, og han følte sig hverken mere sulten eller mæt end før. Han tørrede fingerspidserne i servietten. Lænede sig fremover bordet og støttede hovedet i hånden. Den anden hånd pillede fraværende ved en ren serviet. Øjnene prellede af på folk. Folk så ikke på ham, medmindre de var nødt til det.
"Mere?"
Else børstede hans affald ned i en skraldespand, som hun tilsyneladende havde fremdraget af den blå luft. Hun var indbegrebet af effektivitet.
"Nej." "Nåh, du skulle ikke være kommet, medmindre du havde Morgan med. Hun kan i det mindste få lidt liv i dig... Hun kan få lidt liv i hvad som helst. Havde det ikke været for den storryger derovre -" hendes tommelfinger røg i vejret og pegede bagud mod disken et sted "- havde jeg gerne taget en svingom med hende og ikke været så nærig som dig." "Morgan har sandsynligvis ikke mere liv at give af," kommenterede Andrew tørt. "Guuuud," skingrede Else, "hvem er den heldige?" "Hold kæft," sagde Andrew med en stemme, der var blottet for følelser. Kællingen burde vide bedre og tage hans ord bogstaveligt frem for at sprede rygter om Morgans faste investering af en kæreste... Nåh, ja, det var jo den slags, der spyttede penge i kassen. "Du er sød, at du ved det," lo hun og kneb ham i kinden, som hun havde gjort før. Andrew fnøs. "Hvor meget?" "For den daggamle bøf sølet i ketchup pakket ind i en lavkvalitetsbolle? Bestem selv, søde, du havde jo ikke bestilt den." Andrew rejste sig og skubbede stolen tilbage, men stolens hvinen over gulvet overdøvede på ingen måde beværtningens øvrige støj.
Else forsvandt igen, modtog bestillinger og kurrede lystigt med på den nye sladder. Én kneb hende i bagdelen, og hun lo piget, men hendes hånd var der med det samme og gav manden et rap over fingrene, han sent ville glemme. Med en bakke balancerende på den ene hånd vendte hun tilbage til Andrew.
"Nåh, dreng, hvad siger du så? Er her ikke fantastisk? Der er altid lidt liv i gaderne efter koncerten. Tossen derovre -" den frie tommelfinger røg igen i vejret og pegede på hendes mand bag disken "- har fået kuk af den sidste nye fugl i linsen." "Jeg siger: Knep mig for den burger." Elses bagudvendte tommelfinger skød fremad, mens de andre fingre foldede sig ud, og den flade hånd ramte Andrew hårdt på kinden med et klask, der rent faktisk overdøvede støjen. Andrew fortrak ikke en mine. Han kunne mærke blodet stige sig til hovedet og farve kinden rød, hvor hendes hånd havde ramt. "Jeg har et arbejde at passe, snut. 10 kroner." Pengene faldt klirrende ned på hendes bakke. "Ellers andet?" spurgte Andrew roligt. De ulmende, blå øjne lyste af morskab. "Pis af med dig."
Andrew gik rundt om bordet og hen mod døren. Else kneb ham i kinden, før ha nåede udenfor hendes rækkevidde. "Du er altid velkommen, ved du."
Andrew svarede ikke. Han var koncentreret om den besked, han lige havde modtaget af Michaels bror.
Han skrev: "Pis! Sydkanten?"
Dér var han på vej hen, og hvis den charmeprins til Jones havde tænkt sig at snakke, kunne det blive der. Egentlig var han ligeglad. Den korte besked var nok.
//Til Sydkanten
|
|