Gaderne rundt omkring i Skycity

[Tenner]

Maddie kiggede på ham ud af øjenkrogen mens hun lyttede til hvad han sagde. Hun skulle til at drive hen i sine egne tanker, men tvang dem til at blive.

''Men hvis du ikke er til Jazz, hvad lytter du så mest til når du hår tiden?''

De fleste kom jo på Lou Lou's for at nyde jazz'en eller få inspiration. Så var der også dem der bare nød stemningen, hvilket det virkede til at Gabriel var mest til. Hun undrede sig over et øjeblik over hvorfor de aldrig rigtig var faldet i snak henne på konservatoriet, som de var nu. Måske fordi han trods alt var en form for en lærer og hun var studerende. Men han virkede jo som en rimelig cool fyr.

[Josephine]

"Åeh jeg kan godt lide klassisk klaver." Han sagde det henkastet og med et lille kast med hovedet som for at understrege det bare var en af de der ting. "Men du ved altså det jo mest sådan det der lige er oppe tiden. Jeg kan godt lide simple guitarsange. Altså det må godt være svært men bare en akustisk guitar og mig er fint, ikke alt det der fancy noget, det er vel fint nok jeg synes bare det andet ligesom er lidt mere mig."

Han kørte der ud ad i sit eget lidt for hurtige tempo. Det var noget han sagde til hver eneste familiemiddag. Bare ham og guitaren. Bare guitaren og ham og en dejlig sang om smukke piger og kærlighed. Og så lige det der klaver.

"Men du ved primært guitarspil" Så klappede han guitaren og gjorde en bevægelse for at få den til at sidde bedre på skulderen.

"Hvad lytter du til?"

[Tenner]

Et øjeblik så hun ud til at tænke over hvad han sagde, men sendte ham så et smil.

''En sang med det eneste som udgør musikken gør også teksterne langt mere intime... Hvertfald hvis du spørger mig.''

Hun havde aldrig eget sin egen guitar, og det var først efter hun var kommet på konservatoriet hun havde forsøgt sig med det, ellers havde hun lånt familien Keins ældre klaver som stod i stuen der hjemme. Hendes mor brugte det også fra tid til anden. Det var fra hendes mor hun havde lært at spille klaver og det hun brugte når hun skrev sine sange, men hun var langt fra den bedste til det.

''Det skifter... Bestemmes egentlig mest efter humør, men hvis jeg skulle udpege en bestemt genre så skulle det nok være - ''

Hun overvejede det et øjeblik.

''Rock... Ikke sådan hård rock, men jah.. Du ved, den der ikke forsøger at guitar lyd og headbanging-tempo, men den der er ærlig og lidt blød. Hvis du kan følge mig''

Hun smilte lettere undskyldende for sin dårlige forklaring.

(OOC: hvis jeg skal ud pege en kunster som hun mener er det fx rock genren Bryan Adams laver )

[Josephine]

"Det er da bestemt ikke dårligt. Så kan jeg faktisk også lidt bedre forstå hvorfor du ikke lige kommer så meget på Lou Lous det er næsten en for 'blød' lyd til dig."

Gabriel så med det samme transportbåndet og gik ud på det. Han kunne godt lide fornemmelsen af at noget andet nærmest trak afsted med ham på den lidt langsommere måde end suserørerne, men hurtigere end når han selv gik normal. Han kom ufrivilligt til og tænke på hvordan det måtte være når man ikke havde mere højde end Maddie.

"Så synger du andres sange, eller er du mere til og lave dine egne?"

Han kunne godt lide at snakke med nye mennesker, hele det spektre af samtaler man kunne komme igennem for at lærer vedkommende og kende. Stille spørgsmål og få svar, som skulle lagres. Positivt, når vedkommende man snakkede med virkede rimelig sød. Og lille. Mon verden så anderledes ud set fra hendes perspektiv?

[Tenner]

''Tjaa, det er jo hyggeligt nok når man snakker med andre, eller nyder stemningen... Men i længden bliver det sådan lidt kedeligt måske?''

Hun så ud til lidt at spørge sig selv, for selv om hun måske snakkede meget, så var hun langt fra den bedste til virkelig at forklare hvad hun følte når det kom til musik. Så var det lettere at synge om det. Maddie fulgte let over på båndet med Gabriel og kiggede op på ham.

''Jeg laver oftes mine egne, de er lettere at synge for det kommer jo fra ens eget hjerte i forvejen. Men andres sange kan nogen gange være lige så gode''

Hun satte noget af sit hår bag øret for ikke hele tiden at få de i ansigtet, men det var stadig lige så vildt som altid.

''Og du? nej vent!... Jeg vil gætte..''

Hun smilte og lagde en hånd på hans bryst, hvorefter hun nærmest lod som om hun læste hans tanker. Ikke fordi hun gjorde det, langt fra for sådan noget var jo umuligt, men hun lavede bare lidt sjov.

''Jeg gætter på du skriver dine egne?''

Hun løftede spørgende et øjenbryn med et smil om munden stadig da hun fjernede hånden igen.

[Josephine]

Han stivnede kort og smilede så bare til de lukkede øjne. Han var ikke overtroisk og troede ikke på energier.
Ved hendes svar lo han.

"Ja. Det gør jeg faktisk. Jeg elsker processen. "

Han blev fjern i blikket og tænkte tilbage til dengang hvor han stadig boede hjemme. Hvor de alle ni boede hjemme. Hvor han beundrede de store og bare sad og bare var et med musikken. Det var den følelse han fik nu når han selv komponerede

"men jeg må nok tilstå jeg aldrig rigtigt vægter lyrikken. Derfor bliver det som regel lidt fjollet. Kærligheds tekster folk har hørt hundrede gange før."

[Tenner]

''Yes!''

Maddie triumferede lidt for sjovt over at hun havde gættet rigtigt.

''Hmm, man siger jo at popmusik og kærligheds sange giver en følelse af at være forelsket og det er derfor specielt pop sange er så populære som de er... Men hvis det er det man kan lide så er det da ikke fjollet''

Det var tydeligt at hører at hun ikke på nogen måde syntes det var fjollet på trods af at hun grinte lidt, men hun fordømte stort set heller ikke folk. Ihvertfald ikke på deres musik smag, for hun kunne da også en gang imellem blive forfalden til en romantisk pop sang, som måske lød som alle de andre.

''Der er heller ikke noget bedre end at få sangen ud af fingrene og få den til at fungere med akkorder... Processen er vitterlig det bedste!''

Hun gik lidt frem på båndet og stillede sig foran ham.

''Jeg kunne da godt tænke mig at hører dig spille på et tidspunkt''

[Josephine]

Hun var meget ligefrem. Hun gik lidt under huden og det var en lidt mærkelig fornemmelse. Ikke at piger var frememde for Gabriel. Og hun havde ret i det hun sagde. Man var nok mere tilbøjelig til at blive forelsket når man skrev kærlighedssange.

"Jeg ved ikke. Jeg behandler bare ikke de store emner, altså jo kærlighed er stort, men det er bare ikke altså det flotteste tekster jeg laver. Kan man sige." Han blev lidt utilpas og så alligevel ikke, han lavede jo noget godt. "Jeg kan lide det og det må vi jo så gøre noget ved engang."

Han smilede lidt over hun vidste interesse i ham på den måde. Allerede. Og hun havde jo også rørt ved hans store pumpede muskler. Og måske skulle han lige komme ned fra stjernerne til skyerne hvor han hørte til.

"Tilgengæld har jeg allerede hørt dig synge."

[Tenner]

''Det er vel ikke altid de store emner der er de mest spændene for en?''

Egentlig ville hun havde snakket videre men da han fortalte at han havde hørt hende synge før stopper hun og ser overraskede på ham. Et øjeblik overvejede hun ikke at han jo arbejdede på konservatoriet.

''Hvornår har du det?''

Tjo, hun havde da sunget en gang eller to til nogle af de koncerter der blev afholdt på konservatoriet og hendes mor havde bedt hende om at melde sig til koret for at træne sin stemme, men da hendes mor havde forslået ene timer med en af lærerne havde hun takket nej for nu. Det var ikke stemmen Maddie ville arbejde med, selv om hun havde en virkelig smuk stemme.

[Josephine]

"Du har bare demonstreret din stemme flere gange. Og til sidste koncert hvor jeg stod i baren. Der vil de jo helst have os unge til at stå." han blev lidt overrasket over den møde hun spurgte på. Gabriel følte det nærmest som om han havde angrebet.

"Altså du har bare en virkelig fin stemme. Det var bare det. Du er dygtig. Ikke."

Han vinkede til en der rullede den modsatte vej. De havde gået på samme årgang er sjovt som man kendte de fleste der var født samme år som en selv. Tænk da Jorden havde 5 Milliarder indbyggere. Alt måtte have været så uoverskueligt. Han fik kuldegysninger. Men også meget smukt. Helt fantastisk. Som mark-søjlen bare i uendeligheden og byer hist og her. Men frem for alt plads.

"... Plads." sagde han henført

[Tenner]

Det hun ikke havde tænkt over, før hun bare spurgte hvor han havde hørt hende synge før gik op for hende et sekundt før han selv forklarede lidt af det.

''Når ja... Det rigtigt''

Grinte lidt og hendes kinder matchede svagt hendes hår. Hun kunne egentlig godt huske han havde stået i baren den gang for hende og nogle veninder havde haft det lige rimeligt festligt da hun var færdig på scenen. Forhåbentligt var det ikke noget han huskede...

''Tak... Mange tak.''

Hun så taknemmelig på ham, men skiftede så til lettere undrende da han så ud til tænke for sig selv, og hvad han mente med plads anede hun virkelig ikke. Hun kiggede forbi ham og hen på den han havde vinkede til lige før, men det gav hende ikke flere svar.

[Josephine]

"Vi skal skifte bånd." Gabriel pegede ligefrem. Det var noget han ofte selv glemte, fordi han lige tænkte på noget andet i det givne tidspunkt. Som regel hjalp det når han følte at han havde ansvaret for nogen.

"I dag er en god dag. Jeg har haft fri, gjort lige det jeg ville og jeg har ikke engang maddag." Han strakte sig og grinte lavt. "Nogen gange glemmer jeg lidt hvor godt jeg egentlig har det. Hvad med dig, en nogenlunde dag?"

Han savnede nogen gange at komme hjem til nogen der spurgte hvordan ens dag havde været og nogle man kunne spørge som ikke bad en at snuse rundt et andet sted end deres røvhul. Sådan et subtilt udtryk. Og tilmed en dårligt konstrueret sætning.

[Tenner]

Maddie vendte hoved og så på det bånd de skulle over på.

''Når ja''

Hun trådte let af båndet og gik de skridt over til det næste der ville følge dem videre. Hun stod høfligt og lyttede til Gabriel. Det lød virkelig som en rar dag, bare at kunne gøre hvad man ville.

''Tjoo har været i skole og så tillod jeg mig at gå lidt før tid.... Du sladre ikke til de andre lærer'' hun rækkede i sjov tunge af ham, for lærerne vidste jo godt hun var gået og hun ville få noteret fravær, men hun havde haft brug for at få nogle tanker ud af hoved

''så har jeg gået rundt og hygget mig lidt sådan og så ja... var jeg jo nær ved at trampe dig ned. Så alt i alt en god dag''

Hun smilede og skiftede sin taske over på den anden skulder.

''Hvem bor du egentlig med? Din familie, eller har du fundet dit eget sted sammen med nogle? Du er måske ved at stifte din egen familie'' Hun blinkede med det ene øje og stoppede sin strøm af spørgsmål.

[Josephine]

Gabriel lo højlydt. Han syntes faktisk at hun var sjovt

"Nja. Vi slår en streg over det. Alle har brug for en pause. Jamen jeg bor lige nu sammen med min bror. Jonas. Han er to år ældre end mig og ja han stifter vist familie med hans kæreste. Vi bor med hende og hendes to søskende. Du ved det er småt, vi går hinanden på nerverne men det er prismæssigt smart. Det giver overskud."

Han trak igen på skuldrerne og rettede på sit hår så det så endnu mere rodet ud.

"Men nej lige nu har jeg nok i min familie til selv og skabe en. Gav det mening. Nå pyt. Hvad med dig. Store planer om forening efter konservatoriet?" han puffede hende i ribbenene med sine lange fingrer. Det var hans tør til og rører

[Tenner]

En ældre søskende? Maddie huskede at han tidligere havde sagt at han havde fem yngre. Så de var altså 7? aldrig ville hun brokke sig over at have to store brødre og en lille søster, det var jo ingenting.
Hun nåede ikke at sige noget højt om det før han spurgte videre og prikkede hende i siden.
Hun lo melodisk da hun var virkelig kilden.

''Pfft, så langt har jeg da slet ikke tænkt endnu hehe''

Hun fik rettet sig lidt men smilede stadig bredt.

''Har ikke rigtig nogen i tankerne lige nu, men en familie skal man da have... Andet ville da være kedeligt.''