|
Post by Josephine on Sept 1, 2011 21:25:31 GMT 2
"ja jeg må indrømme med så mange som vi er har det været alt andet end kedeligt. Men jeg ved ikke. Jeg har ikke så travlt. Så du bor hjemme? Hvor? Altså om mere om du bor i de store sale eller sammenpakket som os normale mennesker."
Jo Gabriel lo, men kritikken mente han faktisk alvorligt. Han hadede at bare fordi man havde flere penge kunne man bo bedre. Have alt bedre. Fordele som ingen burde have. Ikke at Gabriels familie var dårligt stillet men 11 mennesker på et tidspunkt på 100 kvadratmeter inklusiv dele køkken og toilet
|
|
|
Post by Tenner on Sept 1, 2011 21:42:58 GMT 2
''Nej, jeg er skam lige så dødelig som dig. Jeg bor sammenpakket med min egen og en anden familie, øverst i et kollektivt kompleks længere inde i byen''
Hun kunne godt fornemme hans alvor omkring folk der boede i de store sale. Hun havde ikke selv noget bestemt i mod dem, måske skulle man dele pladsen lidt bedre, men så længe folk levede ordenligt ville hun ikke bruge sin tid på at være sur over de andre. Hun kunne alligevel ikke ændre det jo.
''Hvor mange er i egentlig? Altså jeg kan tælle 7 i alt med dig af søskende... Er i flere?''
Hun ryggede sig et skridt tættere på ham, da en mand skulle forbi dem, fordi rullebåndene åbenbart ikke var hurtig nok for ham.
|
|
|
Post by Josephine on Sept 1, 2011 22:07:50 GMT 2
Gabriel rettede igen på guitaren og havde næsten lyst til at lægge armen om hende.
"Altså jeg har otte søskende hvis det er det du spørger om og så vidt vi ved er der tvillinger på vej. De er nu lidt nogle efternølere, jeg er jo 21 og lige i midten og den sidst fødte er Robert på 12. Men okay ja mor er altså også lige på sidste udkald. 45. Hun har børnebørn der nu vil blive ældre en deres nye mostre eller onkler. Det er lidt sygt."
Jo hans familie var lidt syg. Men det var jo i bund og grund okay. Han kunne lide dem og derfor var der ret meget kærlighed uanset hvad han sagde så elskede han dem overalt på jorden.
"Og siden vi alle sammen er lede ved hende er det jo fint. Gamle dame."
Han lo højt igen.
|
|
|
Post by Tenner on Sept 1, 2011 22:21:09 GMT 2
''Øj!''
Hun så på ham med store øjne. 8 søskende og to på vej! Hun havde godt hørt lidt om store familier, men ikke så store. Ikke nogen hun havde snakket med ihvertfald.
''Det var ikke så lidt... Der må være liv og glade dage hos jer hele tiden jo.''
Hun viftede lidt med hånden og grinte med ham.
''Mødre kan klare lidt af hvert og din mor må være det mest tålmodige menneske der findes i skyerne. Sikke nogle familie kom-samner i må have!''
Hun kiggede lidt frem for sig til hvor rulle båndet førte dem hen.
|
|
|
Post by Josephine on Sept 1, 2011 22:58:17 GMT 2
Ham fik den reaktion tit. Sådan lidt overrasket blandet med lidt ærefrygt og ikke så lidt kredit til hans mor som jo havde født dem alle sammen og hans far der havde opdraget dem og at de begge havde forsørget dem på aller bedste vis. Dejlige mennesker som Gabriel vidste han ikke kunne leve op til.
"ja os 11 og mors søster og fars bror. Og deres børn og sammenlevere. Vi er oppe på nogle stykker. Kaotisk er vel ordet. Hvad med dig? Meget familie. Og hvor har du egentlig dit hår fra? Altså farven." Han smilede lidt af sin egen dumhed. Men måske hun havde stjålet håret fra en anden. Neej.
"Husk mig lige på at vi snart skal af."
|
|
|
Post by Tenner on Sept 1, 2011 23:22:34 GMT 2
"tror jeg gerne på"
Griner hun. Gabriel's familie var nok den største hun havde hørt om, specielt da han nævnte kusiner, niecer, onkler og tanter kunne hun kun forstille sig hvor kaotisk det måtte være, men også hyggeligt. Hun startede med at trække på skulderne da han spurgte ind til hendes.
"Naarh, vi er ikke den største... Alle mine beste forældre nåede jeg aldrig at møde og mine forældre har ingen søskende. Så ingen kusiner, fætre, onkler eller tanter. Oooog vi er kun fire søskende, mine to store brødre der er tvillinger, mig og så min lille søster.. Mit hår?"
Uden at tænke over det lod hun en hånd pille i en lok. Det var ikke et ualmindeligt spørgsmål.
"fra min mor.. Lia Pax, hvis du kender hende, hun er med til at arrangere nogle koncerter på konservatoriet... Hun siger at det røde hår altid har fulgt hendes side af familien, men at andres altid har været mere orange. Hvorfor mit så er mere rødt ved vi ikke."
Hvis Gabriel havde set Maddies mor, var hun en dame sidst i 40'erne, med orange rødt, krøllet og langt hår oftes sat op i en knold. Hun havde ofte en kjole på med snørre på ryggen og et strikket sjal over skuldrene. Hun var en lille smule højere en Maddie, men gik altid i højehæle hvor Maddie oftes valgte praktiske flade sko. Maddie nikkede til at hun nok skulle minde ham om det , nok ikke fordi han ville glemme det, det var jo lige om lidt.
|
|
|
Post by Josephine on Sept 1, 2011 23:38:16 GMT 2
"Er du en Pax!" fløj det ud af Gabriel. Jo han kendte Pax. Af rygte nu mest. Ikke så meget fordi han kendte dem personligt.
"Der kan man se. Jeg er ikke helt så hurtig som jeg har været. Jo jeg har hørt om din mor. Nogle af de ældre lærer lovpriser hende til skyerne som meget entusiastisk. Jeg anede ikke at I var i familie."
Desuden var der også noget andet med Pax men Gabriel kunne ikke huske det lige nu. Det betød sikkert ikke noget. Desuden var det umiddelbart svært at finde noget der rimede på Pax. Man kunne men det kunne kræve at udtalelsen faldt anderledes enten på Pax eller det andet ord. Men det var en rigtig din lyd. Hårdt, uden nåde og med en god vokal. Han havde lidt for vokalen a.
Han kunne godt lide at være inde i byen igen. Kun at kunne de noget bart over hustoppene og at der var flere og flere mennesker. Det her var hans hjem og han kunne lide og høre til der. Han sugede luften ind
|
|
|
Post by Tenner on Sept 1, 2011 23:52:44 GMT 2
"Jeps... Hej Gabriel jeg hedder Maddie Pax hihi"
Hun lavede lidt sjov over at han reagerede sådan over at hendes efternavn var Pax. Det undrede hende ikke at han kendte hendes mor. Ansatte på konservatoriet havde svært ved at overse Lia Pax på trods af hendes korte højde.
"hun er også, for bare at sige det mildt, meget entusiastisk omkring konsevertoriet og Michael og Jones valgte det selvfølgelig fra, så hun er fuldstændig over lykkelig over at have fået en af sine børn på skolen... Men jo... Det er skam min mor"
Maddie lagde godt mærke til at Gabriel virkede til at slappe mere af jo mere de var kommet ind i selve byen, men præcis hvorfor ikke vidste hun ikke... Men der var en grund til at der var mindre befærdet ude omkring kanterne og faldene. Folk brød sig jo ikke om det. Tanken om at falde over gelænderet og styrte i sin visse død, var heller ikke en rar tanke.
|
|
|
Post by Josephine on Sept 2, 2011 8:44:13 GMT 2
"Michael og Jones? Er det dine brødre? Hvad laver de?"
Selv om Gabriels egen familie var stor, kæmpe stor, så kunne han godt lide og vide noget om andres. Han burde egentlig studere slægtshistorie, fordi det intersserede ham, men musik havde ligesom bare været det han helst ville.
Men det kunne godt virke en smule pågående. Fortæl mig alle dine familiehemmeligheder og hvem du stammer fra siden år nul. Og hvis du ved noget før det er det kun fantastisk. Han rystede på hovedet.
|
|
|
Post by Tenner on Sept 2, 2011 9:39:49 GMT 2
''Jeps... Pax tvillingerne, de er hverken til at overse eller overhører når de træder ind i et rum desværre''
Hun grinede lidt for selv om de kunne gå hende på nerverne, ville hendes liv være alt for kedeligt uden dem... Og hun elskede dem jo også, de var trods alt hendes brøde.
''De er ved at læse til mark-ingenør-arbejder et eller andet. De skal ihvertfald arbejde på markpladerne og også forsøge at udvikle dem så de kan blive bedre - noget i den stil, men oftes er de at finde på Lou Lou..''
Det skulle undre hende hvis de ikke var der, men alligevel. Hendes mor var igang med en koncert der skulle afholdes om et par dage, så det kunne være at de passede på den mindste der hjemme. Med mindre far var hjemme. Hun anede det ikke. Pax tvillingerne var et år yngre end Gabriel og lignede på ingen måde Maddie. De var begge høje og med gyldent hår, men de brune øjne havde de alle til fælles. Michael havde ladet sit hår gro til den længde at de gik ned i øjnene og deres mor tvang ham til at have det i en pisk i nakken når nu han ikke ville klippe det, mens Jones havde det kort. Det var kendte for at være højlydte i deres generation og lavede altid løjer. Men det var sjældent værre end at folk bare rystede på hoved af dem eller grinede.
|
|
|
Post by Josephine on Sept 2, 2011 10:35:09 GMT 2
"Nå så det er det de render rundt og laver. Jeg er ikke venner med dem, men du ved... alle kender alle lidt. Især på Lou Lou. Bor I alle sammen hjemme?"
De var egentlige ret hyggelige. Festlige.
En boarder strøg forbi dem med et stort grin. Det så let ud, og de gange Gabriel havde stået på et var han faldet på snotten. Derfor og måske fordi han inderst inde var lidt af en tøsedreng, beundrede ham dem der kunne men respekterede også dem der blev solidt plantet. Han så lidt fortabt efter vedkommende. Dreng eller pige. Det havde han ikke rigtigt set.
|
|
|
Post by Tenner on Sept 2, 2011 13:10:30 GMT 2
Hun rystede på hoved til hans spørgsmål men grinede.
''Ja vi bor alle stadig hjemme... Tror at mor og far bevidst holder os hjemme, men genere os egentlig heller ikke, for alternativet er nok ikke bedre alligevel. Og hvis jeg nu endelig skulle flytte, så ville det være for at have mit eget værelse, men det er jo ikke muligt idag, med mindre man havde pengene.''
Havde Gabriel været venner med hendes brødre, havde det nok også kendt hinanden lidt bedre så det overraskede hende ikke.
''Hvor gammel er du egentlig?''
Spørgsmålet røg bare ud af hende. Hun vidste godt at han nok ikke var meget ældre end hendes brødre, hvis han overhoved var. Men hun kunne alligevel ikke helt gætte det for han var trods alt hjælpe-lærer på konservatoriet. Hun bemærkede knap nok boarderen der strøg forbi dem.
|
|
|
Post by Josephine on Sept 2, 2011 18:25:49 GMT 2
Gabirel drømte også om mere plads, men ikke sådan uendeligt fald plads.
"Jeg er en gammel mand efterhånden," bukkede galant, så guitaren næsten faldt af hans højre skuldrer og ramte transportbåndet. "på 21. Det er derfor jeg har så stive led. Jeg afsluttede sidste år på konservatoriet med to mærkefag. Så det jo meget fint alt sammen."
Og alt sammen var meget fint. Alting var helt perfekt. Bortset fra en helt masse ting som han ikke rigtigt kunne sætte ord på. Måske at han ikke følte at han hørte til nogen steder, med alle hans venner der søgte mod karriere og familie og fest. Det var jo ikke fordi at han ikke festede, ikke ind imellem flirtede seriøst, men han havde ikke travlt. Derfor var det for ham et princip aldrig at bruge et suserør og ikke gå på transportbåndet.
"Hvorfor da?"
|
|
|
Post by Tenner on Sept 2, 2011 19:28:55 GMT 2
"hehe gammel er vidst lidt at overdrive tror du ikke"
Hun grinede til ham og ville til at svare ham hvorfor hun havde spurgt. Ikke fordi der var nogen særlig årsag. Men hun kunne se Lou Lous længere henne så det var nu de skulle af. Uden at tænke videre om det tog hun hans arm og hev ham med sig.
"vi skal vidst af her."
Hun hev ham med som var det, det mest naturlige at gøre og slap ham da de var kommet af båndet.
"Jeg har en lidt dårlig vane med bare at spørge når jeg tænker over noget, og jeg havde lidt svært ved at sætte en finger på hvor gammel du var"
Hun skubbere det flammerøde hår om bag øret.
|
|
|
Post by Josephine on Sept 2, 2011 20:39:58 GMT 2
Ligefrem og ligetil. Det er min pige. Gabriel smilede skævt. Ikke at han ville sige det til hende.
"Så for Søren. Godt du huskede det. Jeg var længe på vej til yderkanten igen. Og det ville være en smule tosset."
Selv om de ikke var inde endnu kunne han næsten smage og høre Lou Lou. Til trods for at de ikke var tæt på døren. Han håbede der var klaver men andet var også okay. Men klaver.
"Jeg sagde jo at jeg ville glemme det. Som om transport luller mig lidt i søvn. De driller mig med vilje."
Trods den lille person gik Maddie ret hurtigt.
|
|