|
Post by Josephine on Dec 12, 2011 21:46:53 GMT 2
Hun tog begge boards igen. Hun svansede i sine lærredessko lidt frem mens hun sang.
"I think I'm ready to leap, I'm ready to live, I'm ready to gooooooooo."
Hun lo og følte sig let og levende. Det var når hun havde det bedst at hun sang lige de ord. Resten af sangen syntes faktisk ikke var specielt god, men bare lige det og første vers. En sang Lou Lou havde spillet for hende. Da han var yngre og hans stemme var knapt så knirkende. Mente hun selv. Men måske havde den altid været sådan.
Snap og hendes hjerne var tilbage til det de snakkede om. Bare en mindre omvej.
"Og med nogle andre er det så din åh-så-perfekte tvilling og mor?" hun vrængede lidt på begge dele, men sendte et fingerkys for at blødgøre det. Det var jo ikke for at gøre grin med hans familie. Hendes egen var ikke noget at skrive hjem om.
|
|
|
Post by Tenner on Dec 12, 2011 22:07:48 GMT 2
Michael blev smittet med Morgans gode humør. Det var rart at hører hende synge, men nu havde musik også været en rimelig del af hans liv, så han var nok lidt miljø skadet.
"Hey Hey Hey, det er da lidt unfair at Jones skal være den perfekte"
Han lo, for egentlig var Jones også langt fra perfekt.
"og egentlig er det mest min far der laver maden, meeeeen jeps det er de to der er 'nogle andre' lige i øjeblikket"
|
|
|
Post by Josephine on Dec 12, 2011 22:38:06 GMT 2
Morgan lavede trutmund og tænkte.
"Så du under ikke engang din egen bror at være bedre end dig?"
Med et søskende frit liv, havde hun som barn søgt alle menneskers accept, inklusiv sine forældres. Det var først i puberteten at hun opdagede det var ligemeget. At hun var som hun var og det var det bedste hun overhovedet kunne være.
"Hvorfor lige i øjeblikket? Hvem har du i kikkerten?"
Hun havde sådan set ikke noget problem med at hun bare havde været et hurtigt knald, men det gjorde alligevel en smule ondt i dag. Hun kunne virkeligt godt lide Michael. Det kunne hun mærke. Hun formåede at holde sin tone let og legende, med sin hæse stemme. Morgan trådte op på båndet og lod sig rulle ned ad gaden.
|
|
|
Post by Tenner on Dec 12, 2011 23:56:46 GMT 2
''Jo da... Lidt''
Han smilede og træk på skulderne. Selvfølgelig kunne han da godt unde Jones at være bedre end ham. Egentlig kunne han unde Jones alt. Men det var nok ikke noget man fik ham til at sige højt, men han vidste at Jones havde det på samme måde og derfor behøvede de ikke at sige det.
Egentlig havde han ikke tænkt særlig meget over at han havde sagt 'i øjeblikket', men han kunne godt se at når nu Morgan spurgte hvad det kunne betyde. Han smilede og rystede på hoved, mens han trådte op på båndet lige bag hende.
''Ingen rigtig lige nu, men jeg har da planer om snart at skulle flytte, hvis vi altså kunne finde et sted, mig og Jones. Men det er sgu ikke helt let.''
Han stak hænderne i lommerne og smilede. Det var ikke til at se på Morgan om det havde nogen betydning overhoved om han havde nogle i kikkerten.
''Man kan jo ikke blive hjemme hos forældrene for evigt, vel?''
|
|
|
Post by Josephine on Dec 13, 2011 0:51:55 GMT 2
Hun vendte sig og havde den mærkelige følelse af at stå med ryggen til det hun bevægede sig mod. På hendes læber var plantet et stort smil og hendes øjne strålede. Etagerne i håret der ikke nåede med i fletningen fløj blødt omkring hendes ansigt og kærtegnede det blidt.
Men ved hans sidste ord om forældre, faldt det kort før det blev erstattet af et lidt hårdt smil.
"Jeg er nok ikke den rette og spørge. Jeg flyttede efter almen, men altså beholdt mit værelse alligevel. Det er jo ikke fordi Lou Lou skal bruge det til noget. Og det er meget rart."
Så gled udtrykket over i skælmsk smil.
"Desuden fandt jeg mit sted rimeligt let, fordi jeg havde nogle gode venner der havde en åben seng. Det er også rimeligt billigt fordi vi er så mange. Lidt plads men meget selskab."
Det slog hende for første gang i lang tid, hvor lidt plads. Det var også længe siden hun havde overnattet hos Lou Lou.
"Åh hvor må du elske al den plads Mark-søjlen har. Grønt og så stort ..." sagde hun henført med de mørke øjne låst i hans
|
|
|
Post by Tenner on Dec 13, 2011 12:12:50 GMT 2
Michael havde aldrig rigtig fået af vide præcis hvad der var med Morgans forældre, men han vidste at de havde temmelig mange penge og deres forventninger til hende kunne hun ikke holde ud. Vidst nok.
''Vi har også spurgt over det hele om der er nogle der har to ledige senge, men det er ikke til at finde et sted, alt er optaget i øjeblikket. Men på et eller andet tidspunkt må der nok komme noget.''
Han holdte hendes øjenkontakt, smilede og nikkede så.
''Det er ihvertfald en dejlig sidegevinst ved at arbejde der ude. Den gang jeg startede på marksøjle-skolen, havde jeg svært ved at tro at de var så store, men da jeg så kom der ud første gang og så al den plads! Det er virkelig imponerende og det er svært ikke at stoppe op midt i arbejdet og bare nyde al den plads der er.''
Han fjernede igen noget hår fra ansigtet. Den lette vind der blæste idag hev det hele tiden i ansigtet på ham, men det var nu ikke noget at klage over.
|
|
|
Post by Josephine on Dec 13, 2011 12:40:08 GMT 2
"Så virker mit arbejdsbord i lejligheden rimeligt tamt."
Morgans hjerte slog hurtigere mens hendes tanker tvang sig rundt om noget genkendeligt hun ikke kunne forklare. Det hele hobede sig lidt op og hun gned sig i øjenkrogen.
"Altså jeg klager ikke, sådan kan jeg bedst lide mit arbejde, rodet, fyldt med ting og kun jeg kan finde ting i mit organiserede rod."
Sådan havde hun altid været. Dimser og ting alle steder der kunne sættet sammen, eller bruges til at fikse ting. Hun elskede det. Hun var ikke en af dem der studerede akitektur og hvordan nue huse eller nærmerede tilbygninger skulle konstrueres. Hun var mere til de mså anvendelige ting der lettede hverdagen. Og hun var dygtig.
"Jeg tror egentlig bare jeg holder af at det kun er mig der kender tingene. Altså at jeg styrer det."
Hun smilede.
|
|
|
Post by Tenner on Dec 13, 2011 13:50:32 GMT 2
Han smilede, for et arbejdsbord kunne nok ikke helt sammenlignes med markerne. Han havde selv et lille skrivebord på værelset sammen med Jones, men det var fyldt med alt mulig ragelse så det blev egentlig aldrig brugt til andet end opbevaring af: ragelse. Organiseret rod kunne han ikke finde ud af at have, på trods af at han måske påstod det, men flere ting var blevet væk fra ham i hans rod. Markerne var enorme og hvis man stod ved kanten, kunne man ikke se hvor den anden kant var. Der var så uendelig meget plads og nogle gange kunne han ikke lade være med at tænke, at det nok var det tætteste de kom på, at få en fornemmelse af at kigge med horisonten på jorden.
''Er du egentlig ved at opfinde noget helt vildt i øjeblikket?''
Han løftede øjenbrynet og så nysgerrigt på hende. Han havde hørt en lille smule fra hende om ingeniør skolen, men kun overfladisk og egentlig vidste han ikke helt hvad hun lavede. Ikke andet end at det ikke var ingeniør-akitekt.
|
|
|
Post by Josephine on Dec 13, 2011 14:16:58 GMT 2
Hun rystede let på hovedet og strøg noget hår væk fra ansigtet, der med det samme faldt tilbage.
"Jeg ved ikke hvor kreativ jeg er. Jeg forbedre mest. Ser potentialet i gamle ting som er brugbare og funktionelle men godt kunne være bedre."
Normalt snakkede hun ikke rigtigt om ingeniør delen af hendes liv med andre end dem hun boede med og gik i skole med. Hvilket var dem alle sammen.
"Jeg er ikke den store opfinder med originale ideer, jeg ser mere ting fusionerer og ja ... Nu gentager jeg bare mig selv," hun lo nervøst. Hvorfor på den måde interesse. De samtaler hun havde med andre fyre, var langt mere om fælles interesser.
"Og så jeg helt syg med motorer. Altså i dag kører alting på sol eller vand, men førhen var det benzin og diesel. Jeg elsker at få lov at skille dem ad og omformerer dem. Når vi en sjælden gang får fingrer i sådanne."
Hun slog ud med hånden. Kunne ikke skjule sin egen begejstring.
|
|
|
Post by Tenner on Dec 13, 2011 15:50:10 GMT 2
Han kunne ikke lade være med at tænke, at det var lidt sødt at hun lo lidt nervøs men han lod være med at sige noget som helt om det. Også selv om det var fristende.
"har aldrig set en diesel, eller benzin motor desværre, men har hørt en del om dem. Hvordan maskinerne larmede helt vildt i forhold til dem vi har idag. Hov, vi skal af her"
Han hoppede af båndet, hvor det var muligt. Det lille sted han havde snakket om lå lige på hjørnet som han sagde og hed noget så originalt som 'hjørne cafeen'.
"Har du så fået noget ud af at skille de motore ad?"
Han så sørgede på hende og begyndte at gå mod cafeen.
|
|
|
Post by Josephine on Dec 13, 2011 16:13:56 GMT 2
Den fyr blev bare ved og ved. Hun havde da lukket emnet. Hun smilede og hoppede elegant fra båndet over ved siden af ham. Hendes muskler var trænede og vant til at blive brugt uden varsel. Hun troede ikke rigtigt på de tmed at varme op og strække ud. Nogen gange gjorde hun det, men hun forventede af sin krop den altid var klar.
"Ja en hel del. Mest opbygningen af ting. Som altså, hvilken kornsort der fungerer bedst til den slags jord. Hvilke ting der giver den bedste kompost. Man kan godt sammenligne det på den måde. Alt efter hvor gamle de er jo værre er de, men samtidig også smukt enkle."
Hendes frie hånd bevægede sig som om hun roede rundt i noget og trak forskellige ting op.
"Jeg ender som regel med at have olie overalt og lugte langt væk af metal. Jeg glemmer og spise og er bare der hvor jeg er igang. Nogen gange ville jeg ønske at jeg var en mand og kunne pisse i en flaske så jeg ikke også skulle spilde tid på den slags ting."
Hun så på sine fingrer. Den eneste grund til at hendes negle var belagt med lak, var fordi de altid var beskidte nedenunder og hun klippede dem ikke før de flækkede. Hun elskede at de havde bare lidt længde og efterhånden var hun blevet god til at lægge lakken, så man slet ikke kunne se hvor beskidte de egentlig var.
"Hør mig lige nu. Totalt opslugt af at bare tale om dem. " hun slog ham blidt på skulderen for at indikerer det var hans skyld hun stod der og plaperede.
"Desuden er jeg helt vild med larmen. Det er som om den gør mig tryg. Og den varme de udgyder. Jeg ved ikke det er lidt som noget stærkt og varmt der holder om mig," smilede hun uskyldigt.
Hun blev mindet om de stærke arme der havde holdt hende hele natten. Ikke en tøven eller mærkelig trækning havde der været da hun spurgte. Han havde nærmest beskyttet hende hele natten. Det havde været så godt.
|
|
|
Post by Tenner on Dec 13, 2011 16:48:58 GMT 2
At hun sammenlignede det på den måde, gjorde det egentlig lidt lettere at forstå. Han havde ikke set en gammel motor før, men de nye rodede han med ofte. Dem vidste han da hvordan fungerede. Da hun skubbede til ham i sjov tog han armene op som for at sige at han intet havde med det at gøre.
"det er da ikke min skyld at du plabre sådan"
Han lo. Egentlig var det meget sjovt at se hvordan hun fordybede sig i det, bare ved at snakke om det. Det viste temmelig meget hvor passioneret hun var omkring det.
"men det må jeg give dig, du brænder godt nok for det!"
|
|
|
Post by Josephine on Dec 13, 2011 17:21:14 GMT 2
Selv i flade sko svingede Morgans hofter sig selvsikkert fra side til side i en æggende rytme. Hendes øjenvipper var lange og sorte, også uden den forstørrende mascara. Hun blinkede betuttet.
"Brænder du ikke for det du laver?"
Hun havde helt klart på fornemmelsen at Michael elskede det han lavede. At han hjalp hele befolkningen med at holde deres behov dækket på så mange områder at det næsten ikke kunne tælles.
"Sådan er mit indtryk bare af dig."
Som regel passede disse indtryk også, men hun kunne jo tage fejl- Så gik det op for hende.
"Årh du troede ikke at jeg var så passioneret omkring det."
Hun rystede stille på hovedet men smilede. Det var ikke nogen anklage, men et faktum. Mente hun selv.
|
|
|
Post by Tenner on Dec 13, 2011 18:35:38 GMT 2
''Bingo''
Grinede han da hun ramte rigtigt. Han havde ikke forestillet sig at hun var så passioneret omkring sin uddannelse, og det der skulle blive hendes fremtidig arbejde. Altså han kunne godt forstille sig at hun var glad for det, og men han havde svært ved at sammenligne den motor glade pige, med hende fra baren med den korte stramme kjole. Det var som to piger i en. Men alligevel. Morgan havde aldrig virket på ham som alle andre piger.
''Selvfølgelig er syntes jeg at det jeg selv laver er virkelig spændene. Nogle tænker måske, hvordan man kan syntes det er fedt at pløje jord, men der er jo så meget mere i det. Det bare svært at forestille sig at hende i baren igår, elsker at rode med motorer og blive smurt ind i olie... Selv om det jo ikke er en dårlig ting.''
Sagde han med et glimt i øjet og så på hende.
|
|
|
Post by Josephine on Dec 13, 2011 20:16:13 GMT 2
For hende var de ting ikke så adskilt fordi hun havde det alt sammen i sig.
"Ikke rigtigt. Jeg formår at være sexet når jeg arbejder med maskiner. Du kan være helt rolig. Men det er lidt ligesom ..." hun vidste ikke helt om det skulle siges. Om det var for intimt. Om hendes antagelse overhovedet var rigtigt. Hun stoppede og så på Michael.
"Du var bare som en fugl i bur og da du først blev sluppet løs var du vild og helt instinktiv og samtidig var du bare helt blid. Måden du sådan så på mig."
Hun trak på skuldrene. Hun vidste om hun havde krydset hans grænse, for hendes egen havde hun.
|
|