|
Post by Tenner on Dec 14, 2011 22:46:33 GMT 2
Michael smilede og skulle til at sige et eller andet sjovt omkring hende, og det at være sexede når hun arbejdede med motorer men da hun sagde det sidste og det sank ind stoppede han og så på hende med undrende øjne. Han var nået et skridt foran hende, stadig med hænderne i lommen.
Han var slået helt ud af det hun sagde. Han vidste ikke om det var fra en sang, eller taget ud fra en af de mange historier der var skrevet i de elektroniske bøger, men han havde en fornemmelse af at det var til ham.
''Hvordan så jeg på dig?''
Dumt spørgsmål, Michael, dumt. Han skulle havde sagt noget andet, noget mere klogt og ikke noget så dumt og uintelligent. Han virkede jo som om han ikke anede hvad hun snakkede om, men virkeligheden var at han ikke anede hvad han skulle sige. Hvordan han skulle reagere. Hvordan hun ville reagere.
|
|
|
Post by Josephine on Dec 14, 2011 23:34:57 GMT 2
Det var som hele hans opmærksomhed samlede sig i aura og blev rettet som en spot lige mod hende. Den krævede noget af hende. Det var måden han stod der på, med brede skuldrer og hænderne glemt. En rigtig mand hun lige havde udsat for noget følelses sludder. Men hun havde startet det og så havde hun fandme også tænkt sig at afslutte det.
"Det var ikke fordi der var noget galt med det, tværtimod," sagde hun med et forsigtigt smil. Mest til sig selv. Mest for at sige at det var okay og det var ikke rigtigt, som sådant rettet kun mod Michael.
"Men du ... du så bare på mig som om jeg var det mest vidunderlige i hele verden." Vidunderlige lagde hun et bestemt let tryk på så det snublede ud af hendes mund en smule henført.
"Som om at du på en og samme tid, så mig som noget virkeligt skrøbeligt, men også noget du ville besidde."
Hendes normale skæve, drilske smil lyste først hendes øjne op og trak så hendes mund med. Hun ville gerne sige noget i stil med: 'Oh baby, hvor du besad mig.' men stik mod hendes natur holdt hun kæft. Han lignede lidt en der ville tage en beslutning og hun ville ikke jage noget væk med en lam bemærkning, fordi hun stadig tændte på ham.
Hvorfor sagde hun overhovedet noget af det? Hvad ville hun med det?
|
|
|
Post by Tenner on Dec 15, 2011 0:19:19 GMT 2
Michael stod et øjeblik bare og lyttede til hvad hun sagde, og lod det hele kører rundt i hoved før han nærmest turde at bevæge sig. Han tog en dyb indånding og lod hans hånd glide gennem det gyldne hår, mens luften sivede ud af ham.
Hvad kunne man sige til sådan noget? Han var jo ikke engang sikker på noget af det selv, og hvorfor han følte det havde været så særligt i forhold til andre gange. Han kunne sagtens sige et eller andet lort og gøre hende vred. Få hende til at tro hun bare havde bildt sig det hele ind og det kun havde været ren sex og intet andet, men han kunne ikke få sig selv til det. Han ville ikke gøre det.
''Jeg håber ikke det har skræmt dig...''
Han så på hende med et smil der håbede på at hun ville bære over med ham. Han gik tættere på hende.
''Hvis jeg skal være hel ærlig så... Ved jeg faktisk ikke helt hvad der skete. Ikke at det var fantastisk. Dejligt...''
Han stoppede sig selv. Vidste ikke om det hjalp noget det han sagde. Han havde kigget på hende hele tiden, men lod nu sine øjne søge mod himlen et øjeblik, før han tog sig sammen til at spørge.
''Men er det godt eller skidt?''
Det var temmelig direkte, det vidste han godt. Men der var heller ikke grund til at håbe om noget, forstætte en eller anden dum tanke, hvis hun egentlig slet ikke gad sådan noget. Så hellere bare holde det på et plan der var mere håndgribeligt og knap så følelsesladet.
|
|
|
Post by Josephine on Dec 15, 2011 0:43:59 GMT 2
Hun følte hans tilstedeværelse så tæt på som en magnet der trak hende mod sig. Men hun ville ikke komme til ham. Desuden var han tæt på. Hun skulle bare række ud ...
'Morgan! Kunne du koncentrerer dig i to sekunder uden og tænke på sex?' Det kunne hun vel godt. Det var hende der havde bragt alt det her på bane. Hun gav skylden til sin underbevidsthed. Og Michael. Det var jo ham det hele drejede sig om. Han faste blik der fløj væk fra hende.
"Godt eller skidt for hvem?" spurgte hun blidt.
Hun kunne mærke hvordan en del af hende skreg at hun skulle vende sig rundt, vrikke med røven og le. Mens noget helt andet og varmere og stærkere sagde at hun blev nødt til at være så tæt på ham. Og lugte til ham. Og se på ham.
'Girlfriend - jeg tror sgu du ser noget i ham. Barnet er forelsket!' hun kunne høre den himmelråbende stemme der både lo og var anklagende på samme tid. 'I et menneske - men ikke i et hvilket som helst menneske en hardcore, røvlækker, markarbejder.'
Spørgsmålet var imidlertid om hun var forelsket. Men hvor mange vidste hun sig for uden sminke? Ikke andre en drengene fra lejligheden/skolen. Damn. Den her dag var totalt rodet.
Hun smilede alligevel.
|
|
|
Post by Tenner on Dec 15, 2011 1:11:17 GMT 2
Hendes smil lettede ham mere end han ville tilstå. Noget rigtigt gjorde han altså. Michael slog ud med armene, med et skævt smil til hendes spørgsmål.
''Det du påpegede omkring mig.''
Selvfølgelig håbede han da på at det var godt. Ikke fordi han håbede at hun ville se ham som en eller anden blød dreng der bare lidt for meget i kontakt med sine følelser til at blive kaldt en mand. Det ville ikke være det fedeste, men det hun havde peget ud. At han havde kigget på hende på en særlig måde, eller følt han ville have hende, ikke kun for en nat men mere rigtigt. Som i en del af hans liv. Alt det kunne han ikke benægte og selv om han havde forsøgt at skubbe alle følelser væk eller tanker om det så havde det tydeligvis sneget sig så meget ind at hun havde set det.
Han trak på skuldrene og lod sine arme falde ned af siden. Hans blik var igen fæstnet på hende, men han så med øjne der ikke lod ham skjule den snært af usikkerhed han følte i sig.
|
|
|
Post by Josephine on Dec 15, 2011 1:23:37 GMT 2
Morgan lo klingende og uden hun slev vidste af da gik hun et lille skridt tættere på ham. Han kunne da ikke et stille et kontraspørgsmål på den måde, fordi det slet ikke gav mening. Men det betød ikke at hun ikke forstod hvad han mente. Spørgsmålet var bare om hun skulle svare ærligt.
"Ja."
Mere specifikt ville hun ikke gøre det. Hendes øjne spillede og hun slukkede sine læber. Hendes bryst svulmede og sank i takt med hendes lidt stødvise vejrtrækning. Årh hvad fanden. Hun kyssede ham. Fordi hun havde lyst. Men kun med munden. For de to boards var i vejen under hendes ene arm og hun var en del mindre end ham den hæle på. Alligevel.
|
|
|
Post by Tenner on Dec 15, 2011 1:36:54 GMT 2
Michael kunne ikke lade være med at skjule sin glæde, da hun svarede og lyste om i et stort smil. Egentlig havde han nok forventet lidt andet svar, måske en eller anden form for kæk bemærkning eller noget i den dur. Ikke fordi han overhoved ville klage. Hvad skete der med ham?
Da hun trådte nærmere på ham så de stod helt tæt ville han havde sagt et eller andet, men takkede sig selv for at lade være da hun lukkede hans læber med sine. Verden omkring han kunne rende ham et øjeblik og han svarede hendes kys. Hans hænder holdte blidt om hendes ansigt, og til forskel fra igår, da han havde siddet på bordet og hun måtte bukke sig for at nå ham, måtte han gøre det nu.
Han elskede sit liv lige nu. Blåt øje eller ej, så havde timerne siden igår aftes været de bedste.
|
|
|
Post by Josephine on Dec 15, 2011 11:34:10 GMT 2
Hun var klar over at indtil videre havde hun styret det. Men det var hun ikke sikker på om hun ville. Alt var ikke op til hende og hun ville ikke tage nogen beslutninger for ham. Hun trak sig tilbage ved at sætte venstre fod bagud og læne sig på den. Fingrerne på hendes ansigt brændte. Hendes hud føltes glødende og magisk.
"Såååh?"
Morgan forventede ikke noget. Hun forventede ikke at fordi de havde været sammen så skulle de nu være sammen. Som regel var det bare det. Nogle fyre blev klynkende og klistrede. Mente de var forelsket. Men Morgan brød sig ikke om at blive såret på den måde. På den anden side ...
"Hvad så nu?"
For selv havde hun mest lyst til at tage ham med tilbage til sengen og så boarde på kanten bagefter. Virkeligt på kanten.
|
|
|
Post by Tenner on Dec 15, 2011 17:27:15 GMT 2
Kysset havde føltes som et split sekund og Michael ønskede mere, det var tydeligt. Men han brokkede sig ikke, rykkede ikke efter hende på trods af at det var det han aller helst ville. Han vidste hvad hun mente med hendes spørgsmål. Det var ikke bare om de skulle gå videre og spise, men om hvad der ville ske nu med dem. Om det her mellem dem havde noget i sig. Det var svært at skulle stå og krænge sine følelser ud på den her måde på åben gade. Der var lidt mennesker og selv om ikke én skænkede dem et blik, så følte han at alle lyttede. At alle ventede på hans svar.
Jo han havde da haft et par kærester, men dem havde han altid været sikker på hvor han havde haft. Hvad de følte og hvad han kunne få til at gøre. Morgan var helt anderledes fra dem. Hun var ikke en man bare legede med, hvis der var følelser var indblandede. Han måtte tage en beslutning om hvad han ville med det her, men hvordan kunne man når man ikke engang var sikker på hvad man ville? Når man ikke vidste hvad hun ville. Når han tænkte over det, var der kun et svar der kom til ham. Michael trådte et skridt mod hende så han kiggede direkte i hendes øjne og der kun var en håndsbredde mellem dem.
''Giv mig lidt tid til at finde ud af hvad det er, som er inde i mig... Men... Jeg tror i sidste ende at det er op til dig hvad... Der skal ske mellem os''
Det var ihvertfald sådan han havde det, selv om han havde brug for at tænke lidt over det, så havde han det som om han allerede kendte svaret. Som om han godt vidste hvad det var der rumsterede, han skulle bare være sikker. Hans skæve smil viste sig lidt, men hans blik var blidt.
|
|
|
Post by Josephine on Dec 15, 2011 22:52:47 GMT 2
"Der en fin, tynd linje mellem en elsker og en ven," hviskede hun.
Så smilede hun stort, som om hun slet ikke havde sagt noget om det. Hun bed sig i underlæben og lod den langsomt glide på plads.
"Det er ikke min beslutning, tough guy," sagde hun med en højere og tydligere stemme, og med blikket i hans.
"Det er vist vores, men ind til da, så vil jeg gerne have noget og spise. I'm dying here."
Hun drejede rundt så hendes hestehale ville ramme ham i ansigtet. Der var ikke mere og sige lige nu og hun gad ikke at hænge sig i småting. Og hvis han i mellemtiden havde mistet appetiten var det hans tab.
Men hun kunne ikke lade være med at smile. Med hele kroppen.
|
|
|
Post by Tenner on Dec 15, 2011 23:23:27 GMT 2
Michael nikkede tankefuldt og nåede egentlig ikke at sige noget før hun vendte sig om og hendes hår ramte ham i ansigtet. Han rystede smilende på hoved og gik med hende. Hendes ord hang dog stadig i ham. Hvis hun mente det var deres begges beslutning så kunne det jo være... På ret køl! Tænk lige på noget andet i stedet for at søbe rundt i sådan nogle fesne tanker. Hvad fanden skete der med ham.
''Det kan vi da ikke have, hva''
Lo han og lagde en arm om hendes skulder. Ikke voldsomt romantisk, han var blevet den kække Michael igen og da de havde gået de få skridt hen til Caféen gav han da også slip på hende igen og fik fat i en tjener.
|
|
|
Post by Tenner on Dec 16, 2011 15:16:52 GMT 2
Maddie kom ud af røret kort efter Gabriel og nød den kølige vind med sig ansigt.
"Så det godt de har dig til at sparke lidt musik i deres liv"
Hun smilte. Turen i røret havde tørret hendes hår fuldstændig og vinden purrede op i det.
|
|
|
Post by Josephine on Dec 16, 2011 15:27:49 GMT 2
Gabriel havde behændigt lagt sit hår ned, med det resultat at hans hår nu var rimeligt fladt. Han kørte en hånd igennem det, hvorefter det rejste sig en lille smule.
"Ja de er faktisk ikke så lidt heldige."
Han kastede med hovedet og svang guitaren op på ryggen.
"Ind gennem byen?"
|
|
|
Post by Tenner on Dec 16, 2011 16:46:10 GMT 2
Hun smilede og begyndte at gå.
''Lad os, ihvertfald hvis den er hurtigst''
Der var en del mennesker ude idag, men ikke mere end normal. Butikkerne på gade var åben stemningen på gaden var en hel anden end den havde været i nat. Jo, der var stadig musik strømmende ud fra forskellige butikker, men det var ikke fest-stemning.
|
|
|
Post by Josephine on Dec 16, 2011 16:52:35 GMT 2
Gabriel satte i en rask gang.
"Jeg elsker at se på huse. Det lød lidt klamt."
Lo han og så ind ad et vindue.
"Både butikker og altså privathjem, jeg mener bare, der er nærmest noget magisk ved at få sådan et lille syn på hvordan nogle mennesker bor. Står der 4 køjesenge og teddybjørne gardin prøver jeg at forestille mig det liv. Også højere oppe, når jeg går der. Hvad bruger de pladsen til. Deres udsyn og hvorfor elsker de bare orkideer?"
Han hørte sine egne ord strømme ud af munden på ham uden at vide helt hvorfor han overhovedet sagde det. Måske bare for at starte en samtale.
|
|