|
Post by Josephine on Dec 16, 2011 19:00:57 GMT 2
Eva og Simons lejlighed er således indrettet at man kommer ind i den store fællesstue de deler med deres vennepar, Carmen og Erik, og deres satter på 4. Fra stuen fører en dør til det større samtalekøkken, til badeværelset og til Eva og Simons to værelser, der ligger i forlængelse af hinanden. Det ene er børnenes værelse og det anden fungerer som soveværelse og kontor.
|
|
|
Post by Josephine on Dec 16, 2011 21:46:31 GMT 2
"Nej skat du skal ikke tygge på den. KOM IND!"
Lyden af hans søsters stemme gik klart igennem den lukkede dør. Men det var ikke Gabriel der åbnede den. Den svingede op og Simon, hans svoger smilede stort.
"Godt du kom." Den noget ældre mand havde en vandkæmmet frisure og han havde smilerynker ved øjnene, på trods af sine 26 år.
De klaskede hænder og Gabriel gik ind.
"Orv. Det her er Maddie. Jeg har delt min byrde med hende."
Simon rakte hånden frem.
"Simon." og man kunne se hvor lattermilde hans øjne var.
|
|
|
Post by Tenner on Dec 16, 2011 22:17:28 GMT 2
Maddie stod høfligt i baggrunden mens de hilste, og da Simon rakte hende hånden puttede hun sin egen i den, som jo var normalen når man hilste.
''Maddie. Jeg håber ikke jeg presser mig på''
Noget underligt noget at sige, når nu at det var Gabriel der havde hevet hende med. Næsten. Hun fulgte med ind og så rundt i det hus de var trådt ind i. Det var stort, eller føltes ihvertfald stort fordi man trådte ind i en stor fællesstue, hvor man i modsætning til hjemme hos hende, trådte ind i en lille bitte entré der var fyldt op med sko og jakker fra de 9 mennesker der boede sammenklemt.
Gabriels svoger, som han måtte være, virkede utrolig rar og når hun så på hans øjne kunne hun næsten ikke lade være med at smile.
|
|
|
Post by Josephine on Dec 16, 2011 22:27:07 GMT 2
Eva stod med en lyshåret pige i favnen der nu suttede på sin kjole. Hun lyste op da hun så sin bror komme ind ad døren og stoppede pigen i favnen på ham.
"Du er fem minutter for sent, Gabe." sagde hun strengere end hun mente det.
"Du edder Ulla," fortalte Line ham mens hun trak kjolen ud af munden og gav ham et savlet kys på kinden. Gabriel rystede på hovedet.
"Line, skat det er onkel Gabe. Ulla er fra passeren," sagde Eva tålmodigt. Mens hendes ben blev torpederet af større dreng der gik hende til hoften.
"Jeg går slet ikke passeren," sagde Sebastian højt.
"Nå," sagde Gabriel. "Men du er da ikke gammel nok til at gå i en rigtig skole."
"Johoooow. DU er ikke gammel nok. Det siger mor."
Eva rystede på hovedet og Simon hankede hurtigt og i Sebastians ben, så drengen vendte på hovedet.
"Jeg hørte dig ikke vaske fingrer," Simon smilede til Maddie mens han bar sin søn tilbage ud på badeværelset. Først da så Eva Maddie. Ingen havde rigtigt hørt hendes spørgsmål.
"Hej?"
Gabriel så hvad Eva kiggede sådan på og blev pludseligt flov. Med Line siddende på den ene arm, pegede han på Maddie.
"Det er Maddie, jeg har taget hende med, fordi ... jeg kunne," lo han.
"Maddie det her er min søster Eva."
Eva smilede varmt til rødtoppen.
"Ja jeg hedder Eva og er udemærket i stand til at snakke selv, tak, Gabe."
|
|
|
Post by Tenner on Dec 16, 2011 22:44:35 GMT 2
Selv om hun måske stod lidt på side linjen og så på nærmest et perfekt familiebillede, kunne hun ikke lade være med at smile. Der var ingen grund til at tiltrække sig opmærksomhed mens de blev genforenet og egentlig nød hun vel mest bare synet, indtil hun blev opdaget af Eva. Hun lod hånden stryge igennem håret og smilede tilbage til Gabriels storesøster.
''Ja... Øh hedder også Maddie, som Gabriel sagde.''
Hun behøvede vel ikke at forklare hvorfor hun var med, for Gabriel havde vel forklaret det okay, havde han ikke?
|
|
|
Post by Josephine on Dec 16, 2011 22:52:11 GMT 2
"Du ligner da den rene musiker type - tager jeg fejl eller har Gabe bare henkastet sagt med sine store hundeøjne at han skulle passe to små søde børn og så bare slæbt dig med?"
Eva havde kort hår der lå fladt men smart på hendes hoved og havde samme farve som begge hendes børn. Hun havde blå øjne og var kun en smule højere end Maddie, om ens hendes bryster og hofter var betydeligt større. Hun havde jeans på og en trøje ned over, men så ikke ud til at skamme sig over den lille delle der viste sig.
"Men uanset hvad er det rart at møde nogle af min brors venner der faktisk ser søde ud."
"Årh lad vær," sagde Gabriel.
"Årh la' vær," sagde Line og rakte tunge. Gabriel greb den hurtigt mellem sine fingrer og trak kort i den før han gav slip og den smuttede ind i den retmæssige ejers mund.
"En dag får jeg den og så kan du ikke snakke mere," lo han til pigen. Hun stirrede med store øjne og flækkede så i et stort grin og rakte tunge igen, men denne gang røg den hurtigt ind.
|
|
|
Post by Tenner on Dec 16, 2011 23:09:25 GMT 2
Maddie så på Gabriel med et blik der sagde 'Har-du-kun-onde-venner-eller-hvad?', men smilede så til Eva og rystede på hoved, selv om det egentlig ikke helt passede til det hun sagde.
''Du må kunne se et eller andet, for det var næsten det der skete, dog med et par enkelte og lidt mere væsenlige detaljer... Meen, de kan godt ses gennem fingre med''
Hun kunne ikke lade være med at betragte Eva lidt og sammenligne hende med Gabriel. Ikke som i dreng-dreng, men bare som søskende. De havde ikke meget til fælles og havde hun ikke fået af vide at de var søskende havde hun nok aldrig gættet det.
''Men det er da også rart at møde jer''
Hun kunne jo nok ikke lade være med at tilstå at hun egentlig havde glædet sig til at se dem. Gabriel havde jo snakket en temmelig god del om dem men de havde været på vejen.
|
|
|
Post by Josephine on Dec 16, 2011 23:37:05 GMT 2
Eva smilede stort.
"Og høflig er du også."
I det samme kom Sebastian styrtende og standsede lige ud for Maddie.
"Nøøøøj nogen har spildt maling på dit hoved." Hans store øjne blev større og i hans mund manglede en tand. Inde i drengens hoved kunne man slet ikke have så rødt hår.
"Sebastian ... det kan man ikke bare sige til folk." Eva så strengt på sin søn.
"Men det passer." Han så forvirret på sin mor og tilbage på pigen.
"Skaaat? Vi bliver altså nødt til snart og smutte!" råbte Simon fra badeværelset, der begyndte og lugte af mandedeo. I store mængder.
Eva smilede til Maddie. Hun var egentlig klar til og gå så hun gad ikke svare Simon.
|
|
|
Post by Tenner on Dec 17, 2011 0:05:53 GMT 2
Maddie nåede ikke at sige mere før Sebastian pludselig stod foran hende også på hendes hår. En spand maling, den var ny. Det gjorde hende intet at han kommenterede hendes hår, han var jo ikke den eneste, og det var måske også temmelig i øjenfaldene. Men så længe hun ikke selv farvede det, som nogle andre måske gjorde, så var der ingen grund til at være ked af det. Og det var hun heller ikke.
''De har ikke hældt maling over mig, men mine brødre dyppede mig i det da jeg var lille fordi jeg gerne ville prøve at føle hvordan det var at være en pensel... Siden da har jeg ikke kunne få det af. Så du var da næsten rigtig på den.''
Hun smilede til drengen og fortalte historien som om det naturligeste i verden. Selvfølgelig var det ikke sandt, men hvordan forklarede man en dreng på 5 at man arvede det fra ens forældre via generne. Var jo ikke helt let og drengen havde aldrig set hendes mor så der var ingen grund til at lave en kedelig historie når nu drengen selv forslog malingen.
|
|
|
Post by Josephine on Dec 17, 2011 0:45:02 GMT 2
Gabriel lo. Han kunne simpelthen ikke lade være. Udtrykket i Sebastians ansigt var fantastisk. Så så han på hans mor. Derefter på hans lillesøster der rørte ved Gabriels briller. Eva rystede allerede på hovedet til ham da hans øjne igen faldt på hende. Drengen lo og løb ind på sit værelse.
"Du er officielt min yndlingsperson i hele verden, men jeg sværger at maler den dreng min datters hoved får du lov til at gøre det rent." Eva gav Maddie et hurtigt kram. "Den var god."
"Moar?" Sebastian kom løbende ud med en farveblyant. "Hvis jeg så tegner på min hud, bliver den så grøn for altid? Ligesom damens hår."
Gabriel bukkede sig ned og satte Line på gulvet.
"Hvad med om vi prøver det på Linette når hun sover?" spurgte han. Drengen hoppede op med et hvin og løb tilbage på værelset.
"Gabe?" Eva havde armene over kors.
"Nej nej. Jeg giver ikke din søn lov til at tegne på jeres oldgamle nabo. Rolig."
Eva vendte sig så mod Maddie.
"Og det regner jeg med du sørger for."
|
|
|
Post by Tenner on Dec 17, 2011 1:09:52 GMT 2
Maddie nikkede og skulle til at sig noget, men hun blev så forbavsede over at Eva kort krammede hende at ordene hang fast i halsen på hende. Hun var da ikke uvant til kram og sådan noget, det var bare så hurtigt at Eva lukkede hende så meget ind. Eller måske var det ikke det store for dem egentlig og Maddie lagde for meget i det. Hun glemte dog det hele da Sebastian pludselig kom løbene tilbage med farveblyanter og snakkede om at farve sig selv. Det skulle nok blive en fantastisk dag.
Da Eva henvendte sig til hende igen, så hun op fra Sebastian der var løbet tilbage på værelset og Gabriel, der skulle hive sine gode ideer tilbage.
''Syntes jeg får voldsomt meget ansvar, men jeg skal da gøre hvad der står i min magt.''
Hun havde svært ved at forstille sig at Gabriel skulle gøre det, og så alligevel ikke egentlig. Han kunne da sagten var den der lege onkel som børnene kunne rende rundt og lave al mulig ballade sammen med.
|
|
|
Post by Josephine on Dec 17, 2011 1:29:36 GMT 2
Eva smilede bare til pigen et lille stykke mindre end hende selv. Hun var virkelig sød.
"Sådan er det bare. Jeg er ked af det, men desværre er vi sådan indrettet. Vi giver bare ansvar ud, højre venstre, ansvar." Eva kastede sine hænder op og bukkede sig så ned for at samle sin datter op.
"Skat, kjolen er til at have på og ikke til at spise. Jeg sværger at den piges første ord var: A ge mam?"
Hun gik med Line på hoften ud mod sin mand.
"Simon, hvor længe skal jeg vente?" Line satte hun på det bløde tæppe ved vinduet. "Du er mere piget end jeg er."
Hun lukkede døren ud til badeværelset med sig selv inde i det.
"Ja det er så Eva, min søster og hun ville sikkert gerne stille dig hundrede spørgsmål."
Gabriel skubbe blidt MAddie mod sofaen. Guitaren stillede hanm od døren og smed sig selv i sofaen derefter.
|
|
|
Post by Tenner on Dec 17, 2011 1:47:30 GMT 2
Maddie trak på skuldrene, med et smil.
''Det går nu nok.''
Ansvar var jo sjældent dårligt for nogle, selv om det nok ikke var bedst at give Michael for meget ansvar, hvis hun endelig skulle udpege en det ikke ville være godt for. Hun så efter Eva da hun gik ud efter sin mand med sin datter på hoften.
''Hun virker da sød''
Hun lod sig blive puffet hen imod sofaen og satte sig med ryggen med armlænet, så hun kiggede på Gabriel.
''Og jeg skal nok være klar med svarene hvis hun nogensinde får chancen''
Lo hun. Det kunne jo umuligt være slemt det Eva ville spørge om, højst pinligt og det ville jo så nok være mest pinligt for Gabriel. Så hun ville da ihvertfald overleve.
''Hvad er det egentlig de skal?''
Hun kiggede et sekund på badeværelses døren og så tilbage på Gabriel.
|
|
|
Post by Josephine on Dec 17, 2011 2:10:16 GMT 2
Gabriel trak på skulderne og smilede.
"Altså Simon er en læge, børnelæge og de skal først til en eller anden forelæsning og noget med blod eller sådan noget. Jeg tror egentlig bare at Eva er med fordi hun synes det er sjovt. Eller sådan noget. Hun er skør."
"Det hørte jeg godt."
"Og det er ikke blod eller sådan noget, det handler om udryddelsen af leukemi. Faktisk vældigt interessant."
Parret kom ud af badeværelset og begge så forældreagtige ud med brede smil og flot hår.
"Sebastian mor og far tager afsted nu," råbte Eva.
"Okay, hej hej."
"Kommer du ikke og sig er farvel?" spurgte Simon.
Drengen vidste sig i døren. "Farvel." så var han væk igen. Simon rystede på hovedet og kyssede i stedet for Line på panden.
"Gabe du ved hvor maden og alt andet er, så vi smutter nu. Farvel putte." Også Eva kyssede Line. "OG det var hyggeligt at møde dig Maddie, jeg håber da du bliver slæbt med igen. Og jeg tvivler ikek på min søn nok skal få alt ud af dig."
Så gik de to ud af døren.
"Jamen farvel da," sagde Gabriel tørt. Han tog Line op på skødet og smilede til Maddie. "Så er det bare os fire."
Line så på Maddie og smilede.
"Mor," sagde hun og pegede på Maddie. "Far," sagde hun og pegede på Gabriel. Han lo ad hende og og rystede på hovedet.
"Jeg tror hun spørger om vi er gift."
|
|
|
Post by Tenner on Dec 17, 2011 10:00:35 GMT 2
Maddie kunne ikke huske om Gabriel havde sagt at Simon var læge, men hun blev ihvertfald ramt af tanken om at deres børn måtte jo blive virkelig kloge, når de havde sådan et grundlag. Læge og Historiker. Hun smilede glad til Eva da hun sagde at hun da gerne måtte blive slæbt med igen.
''Farvel''
Sagde hun og så døren lukke efter dem, hvorefter hun trak opmærksomheden over på Gabriel der sad med den lille kønne Line.
''Det måske lige tidligt nok''
Lo Maddie og bemærkede ikke selv hendes kinder fik lidt farve. Hun smilede sødt til Line.
''Bare venner dog.''
Ikke fordi Line måske alligevel helt forstod konceptet i at være gift og bare at være venner, så der var nok ikke nogen grund til at prøve at forklare det alligevel.
|
|