|
Post by Josephine on Jan 17, 2012 10:27:05 GMT 2
Eva slog Simon på skuldren. De var trods alt stadig i midt tyverne.
"De kommer ikke sammen, din spade. I vores moderne samfund kan man godt bare være venner."
Simon så på sin kone.
"Bare fordi de ikke er kærester kan de vel godt, du ved, danse med hinanden, ikke?"
"Hey hey hey, vi sidder lige her og kan høre hvad I siger. I snakker ikke ligefrem et oldgræsk, vel?" Gabriel så på sin søster og svorger. "Og det kaldes at drille hinanden."
Nu skulle den vidst være på plads.
"Eller paringsdans," mumlede Simon og blev tildelt endnu et slag af sin hustru.
|
|
|
Post by Tenner on Jan 17, 2012 11:43:02 GMT 2
Maddie vidste slet ikke hvad hun skulle sige til det hele. Det var så absurd sjovt og hun holdte sig for munden for ikke at grine højlydt. Det hjalp og i stedet for hun sad og skraldgrinede så fnes hun bare i stedet. Det ville jo ikke gå hvis hun endte med at vække børnene. Der var ingen grund til at hun forklarede nærmere eller bekræftede Gabriel i at det bare var drilleri og intet mere end det, det havde hun jo gjordt fint nok selv.... Og hvis hun gjorde det ville det også bare virke som om hun bare var desperat for at dække at Simon havde fat i noget. Det havde han jo ikke. På nogen måde. Vel?
|
|
|
Post by Josephine on Jan 17, 2012 12:08:41 GMT 2
"Men jeres aften var god?"
Han sagde det for at skifte emen. Når Maddie besluttede at det var et paringsritual skulle resten af verden nok finde ud af det, men end til var de blot venner der fjollede rundt. Gabriel var jo ikke dum. Han var godt klar over at Maddie på lige det område nok stadig var en smule barnlig. I hvert fald efter hun sagde at hun endnu ikke havde kysset nogen.
"Det var okay." Simon trak på skuldrene.
"Det var faktisk rigtigt rart at være ude og spise. Forelæsningen var dog lidt ..." Eva prøvede at finde et bedre ord end et gængse.
"Det var røv kedeligt. Noget vi lærte som grundregel på studiets første år. Jeg fatter ikek at nogen kom overhovedet." Simon så opgivende på de yngre mennesker. "Så jeg faldt i søvn og Eva slæbte mig ud rød i hovedet."
Gabriel lo.
"Simon," men Eva smilede, "du stiller mig altid i forlegenhed. Hvad med jeres aften?"
|
|
|
Post by Tenner on Jan 17, 2012 12:56:17 GMT 2
Maddie kunne ikke lade være med at holde af Simon og hans lige fremme snak. Han pakkede det ikke ind og selv om Eva lod som om hun blev lidt pinlig over det, var det tydeligt hun var overbærende over for det. De passede perfekt sammen virkede det til og hun kunne ikke lade være med at blive smitter af dem og smile.
"faktisk overraskende god"
Smilede hun men det gik så op for hendes hvad det kunne betyde det hun sagde.
"Altså ikke at jeg havde regnet med at det ville blive sindssygt kedeligt eller dårligt på nogen måde at passe jeres børn, de var rigtig søde, men jeg havde bare ikke rigtig... Troet jeg skulle noget i aften... Agtigt."
Det var lige før hendes tanker var løbet af med hende og ordene bare var væltet ud, uden den store mening. Men til al held fik hun stoppet sig selv inden det blev pinligt.
"Hvis i forstår hvad jeg mener"
Hun smilede lidt undskyldene til dem for det var vidst kommet noget rodende ud.
|
|
|
Post by Josephine on Jan 17, 2012 13:35:35 GMT 2
Gabriel smilede til Eva i et 'Ha-jeg-sagde-jo-hun-var-total-kær'-smil, eller sådan opfattede Eva det.
"Jo tak, vi vil i hvert fald lade som om vi forstår," blinkede Simon til Maddie.
"Du har altså ikke fornærmet vores børn."
Eva forstod godt reaktionen. Hun lo lidt.
"Hvis jeg skulle passe andres børn for første gang ville jeg også lige spekulere på hvor god min aften kunne blive."
"I hvert fald ikke særlig god for børnene," sagde Gabriel.
"Gabe!"
|
|
|
Post by Tenner on Jan 17, 2012 16:04:57 GMT 2
"det er bedre end ingenting"
Sagde Maddie med et smil til Simon. Det betød ikke det store at folk kunne følge med i hvad hun sagde, for ofte havde hun selv svært ved at følge med når det blev for rodede. Og det her var jo ikke ligefrem livsnødvendigt at de forstod, så længe de ikke blev fornærmede kunne hun ikke bede om mere for der var jo ikke hendes hensigt.
Hun kunne ikke lade være med at grine over Gabriels hurtige kommentar, og det var jo kun kærligt ment. Hun rystede dog på hoved.
"nej, jeg kan nu godt lide børn men med udsigten til at skulle hjem til en mor der var sur så var det her en langt bedre aften."
Ikke at Lia ville være glad når hun kom hjem, men så havde hun ihvertfald brugt sin aftens langt bedre end bare at sidde på værelset og surmule. Eller se på en sur mor.
|
|
|
Post by Josephine on Jan 17, 2012 19:30:48 GMT 2
"Av ja den er farlig," sagde Simon bare.
Eva derimod blev dog lidt interesseret på anden vis.
"Så du har for at passe mine børn udsat dig for din egen mors vrede. Jeg tror også at jeg var blevet væk."
"mor har da aldrig været sur på os." Gabriel forstod ikke helt sin søster.
Eva sendte ham et hårdt blik.
"men du har holdt dig væk fra mig når jeg var vred på dig, ikke sandt?"
"Årh. Du har da aldrig været vred på mig, søs." Gabriel smilede stort.
"Han tror han kan smile til hele verden og gøre den glad."
Ingen af de tre sagde noget. Det var jo sandt
|
|
|
Post by Tenner on Jan 17, 2012 20:24:02 GMT 2
Maddie så frem og tilbage på de to mens de snakkede mod hinanden og hun kunne ikke lade være med at fnise lidt.
''Ja, hvilket nok ikke var klog men hvad faen... Jeg dør jo nok ikke af det.''
Hun trak på skulderne og tænkte så over det Eva sagde om Gabriel. At hans smilede til hele verden og hun tog sig selv i at se på ham et øjeblik før spørgsmålet pressede sig vej gennem hendes læber.
''Men det er vel heller ikke den dårligeste egenskab at have, vel?''
Hun så oprigtigt spørgende på de tre der sad over for hende. Måske var det en lille smule naivt spurgt, og Eva virkede jo heller ikke til at det var en direkte kritik af Gabriel. Måske hun bare skulle havde holdt sin mund lukket, det havde nok været en god ide.
|
|
|
Post by Josephine on Jan 17, 2012 23:59:55 GMT 2
Gabriel rystede ivrigt på hovedet. Eva derimod fik et tænksomt udtryk i ansigtet. Det var tydeligt at hun ikke var helt enig i Gabriels udsagn.
"Det er nogen gange svært og blive taget alvorligt, hvis man tror alt er lutter lagkage. Altså misforstå mig ikke, men hvis alle ting kunne løses på denne måde sad vi nok ikke i SkyCity."
Eva så ofte ting i et bredere historisk perspektiv.
"Skat," begyndte Simon, "nu falder du jo selv for din brors uskyldige ansigt. Desuden er han ikke skyld i at syge folk ikke ved hvordan man smiler. Han har jo fat i den rigtige ende. Du er bare tvær fordi dine fødder er ømme og du har lyst til en bolle men ikke plads."
Eva smilede til sin mand og kyssede ham på kinden.
"Jeg synes bare I skal vide at nogen ting er tungere end et smil." sagde Eva og gabte
|
|
|
Post by Tenner on Jan 18, 2012 11:47:45 GMT 2
Det var vel rigtig nok. Altså hvad de begge to sagde, Simon og Eva. Det havde jo været decideret syge mennesker der var skyld i at de sad her oppe og ikke kunne opholde sig på jorden mere, bare fordi de ikke kunne blive enige om hvem der havde magten og så videre. Men Maddie smed tankerne fra sig. Der var ingen grund til at svælge i fortidens fejl og Evas gab smittede selv om hun ikke selv var voldsomt træt. Måske holdte de dem bare vågne nu, så det var deres que til at komme afsted? Hvad var klokken også?
''Det kunne være vi også skulle se at komme videre, så vi ikke ender med at være vågen hele natten igen.''
Hun prikkede ham på skulderen, ikke videre bevidst om hvad det var hun egentlig sagde. Hun tænkte bare ikke over om Eva og Simon egentlig vidste at hende og Gabriel havde været i byen i går.
''ooog så vi heller ikke holder dem vågne mere i aften selvfølgelig''
Sagde hun hurtigt da hun havde tænkt over hendes sætning tidligere. Men hun reddet den nok ikke mere. I stedet for rejste hun sig op fra stolen og smilede til Eva.
''Og mange tak for trøjen endnu en gang.''
|
|
|
Post by Josephine on Jan 19, 2012 13:48:35 GMT 2
Gabriel høre Maddies ord og er engi. Han rejser sig ligeledes op.
"Det var så lidt, tak fordi du kom i dag," siger Eva varmt.
"Nå men vi skrider søs, Simon."
Han nikker til sidstnævnte
"Gabe, prøv og tal almindeligt, tal. Det kunne være rart."
"Prøv og følg med ungdommen." Gabriel ruller med øjnene, smiler og skubber Maddie mod døren. Eva rejser sig for at rydde op og Simon hjælper hende.
"Husk din taske," siger Gabriel og griber sin guitar fra sofaen. "Skal vi gå?"
|
|
|
Post by Tenner on Jan 19, 2012 14:24:12 GMT 2
Maddie lod sig skubbe ud af rummet og vinkede til Eva og Simon inden de begyndte at rydde op. Hun svang sin taske over skulderen da Gabriel mindede hende om den. Den havde ligget ude i entreen, men hun havde nok husket den alligevel. Hvis hun gik ud uden, havde hun altid følelsen af at hun var nøgen. Eller ikke bogstaveligtalt jo, men bare at hun manglede noget virkelig vigtigt og der gik altid lang tid før følelsen forsvandt.
''Ja, hvis du vil''
Hun åbnede døren der førte ud af lejligheden med et smil.
''Jeg syntes det er hyggeligst.''
Suserørene og transportbåndene var lettest, men hun fortrak oftes bare at gå.
|
|
|
Post by Josephine on Jan 19, 2012 14:36:31 GMT 2
"Så skrider vi."
Grinede Gabriel og åbnede døren for Maddie med et buk. Han var rimelig positiv over at de skulle gå.
|
|