|
Post by Josephine on Jan 11, 2012 21:19:46 GMT 2
Gabriel studerede sine fingernegle. Korte så de kunne spille guitaren let.
"Jamen der kommer an på så meget."
Det kom overhovedet ikke an på noget.
"Mest af alt, hvad kan du betale."
Han smilede skælmsk og så på hende. Så perfekt i den grå sofa. Han følte sig selv lidt grå og brugt. Intet good-looking over ham i dag. Men altså, man kunne ikke få alt. Slet ikke.
"Fordi som regel bruger jeg det bare til at gøre mig selv rig."
Han kørte hånden gennem håret.
|
|
|
Post by Tenner on Jan 11, 2012 21:58:10 GMT 2
Hvad var der med drenge og betaling. Dj'en igår skulle også havde udført en tjeneste, bare fordi hun skulle synge på scenen. Hun lagde armene over kors og rynkede på næsen. Stadig det hele bare i sjov.
''Ligner jeg måske en som er hel vild rig og kan betale dig med penge for at få svar ud af dig?''
Hun løftede sit ene øjenbryn, eller ihvertfald forsøgte på det, for hun var desværre hel klar over at hun ikke var lige så god til det som Michael og Jones. Hvilket mange gange havde misundt hende. Armene lod hun falde lidt efter og smilte. Nu kiggede han på hende igen på den måde hun kunne lide og hun vidste at hun ville gå langt for det. Det var underligt.
''Så hvad skal du have, andet end mine penge surt opsparet penge?''
|
|
|
Post by Josephine on Jan 11, 2012 23:18:52 GMT 2
Spørgsmålet var om Gabriel turde og gå der. Det ville være så let at køre spillet helt ud og bare bede om havd han ville have. Han vidste det jo godt. På den anden side var han ikke klar over om Maddie flirtede med ham. Normalt ville det ikke være noget problem, men har man forbindelse så har man for indlede og det skal man ikke kimse ad.
Han sukkede, tørrede sit ansigtsudtryk af og erstattede det med et stort varmt smil.
"Er du tørstig?"
Han afbrød deres leg. Mest for sin egen skyld. Eller også ville han bare ikke indrømme over for sig selv at han faktisk nok mest gjorde det for Maddies skyld. Hvis hun ville have et kys skulle det smække ham i hovedet med en jernstang.
|
|
|
Post by Tenner on Jan 12, 2012 1:14:03 GMT 2
Legen var stoppet. Det var tydeligt og det passede nok også meget godt. De var kommet væk fra de tunge emner og det var vel også meget rart, ikke? Maddie nikkede svagt da han spurgte.
''Jah egentlig.''
Nej, ikke rigtigt men hendes fødder sov snart fuldstændig og hun havde brug for at stå lidt op. Og lidt at drikke tog man jo aldrig rigtig skade af. Hun strakte benene foran sig og vippede med tæerne for at få liv i dem og rejste sig så endelig op. Hele hendes krop føltes doven efter at havde siddet og slænget sig sådan i sofaen og hun måtte kvæle et gab. Egentlig kunne hun da ikke lade være med at være lidt nysgerrig omkring hvad Gabriel havde sagt, hvis han var kørt videre. Det var ikke helt ubevidst hun jo havde spurgt om andet end penge... Men det havde jo også bare været en leg, Maddie. En ironisk samtale om hvem der var mest creepy, hvilket Gabriel nok havde vundet i når nu han havde påstået han havde givet hende et stof så han havde fået alle sandheder ud af hende og dette egentlig ikke skete rigtigt. Hun rodede lidt op i sit hår, en ting hun altid gjorde når hendes hoved var fuld af underlige tanker.
|
|
|
Post by Josephine on Jan 12, 2012 1:22:29 GMT 2
Gabriel rejste sig og bukkede elegant mens han rakte hånden frem mod hende.
"Kunne vi byde frøkenen på cola eller måske noget langtidsholdbart mælk. Køkkenet kan også byde på syntetisk hyldeblomst saft samt almindeligt brusvand. Vi kan også byde på the, kaffe eller kakao. Ikke ægte dog men pulver, det holder de små ko sådan af.
Han så op på hende gennem håret der faldt ned i hans øjne. Selv om han ike havde spurgt så kunne han jo godt flirte uskyldigt og på en sjov måde. Det var der ikke regler for, vel? Han gik ikke over nogens grænser.
"Så hvis frøkenen vil tage min hånd vil jeg ekskorterer hende ud i køkkenet."
Hans fingrer fløj op ned med håndfladen opad. Og hvis det gik over nogens grænse kunne nogen jo bare sige til. Ikke?
|
|
|
Post by Tenner on Jan 12, 2012 1:49:22 GMT 2
Maddie kunne ikke lade være med at fnise lidt over Gabriels spil på gentlemans høflighed. Hun havde måske ikke været den mest opfattende siden de havde mødtes, eller også begyndte han bare først på det nu men det milde flirteri han havde gang i gik pludselig op for hende. Og jo mere hun tænkte tilbage jo mere blev hun enig med sig selv at det nok var hende der havde valgt at være komplet naiv og ikke forstå hvad der skete. Skyerne hjælpe mig om hun ikke selv havde gjordt nogle ynkelige ubevidste forsøg. Hun lagde en fine hånd i hans og nejede pænt for ham med et smil på læberne.
"Hyldeblomst drikken lyder yderst udsøgt og det er der jo ingen der kan sige nej til sådan et godt tilbud"
Men var det ikke farlig grund at gå videre? Han var jo ældre end hende og endda lærer på den skole hun gik på. Men han var jo musiker, fantastisk med børn... Han var sød og hun havde sjældent følt hun kunne snakke så godt med en før. Men ville dem på konservatoriet ikke se skævt til det, hvis det gik i den retning? Hey! Maddie træk lige vejret og stop op en gang. Du ved jo ikke engang om det bare er uskyldig flirt, intet mere og hvad er chance for det ville udvikle sig til mere? Brutalt lukkede hun tankestrømmen af inden det nærmest blev til en indre diskussion.
"Du viser vej"
Hun kunne jo sagtens vejen, det var jo bare lige uden i køkkenet bag døren lidt længere henne. Men det virkede nu som en meget god ting at sige når nu hun havde lagt sin hånd i hans, for det havde jo ikke været for at blive hevet op af sofaen. Hun stod jo allerede.
|
|
|
Post by Josephine on Jan 12, 2012 13:15:17 GMT 2
Med hendes hånd i sin gik han ind i køkkenet, gav slip på hende og fandt hyldesaften frem og to glas. De resterende boller satte han også hen på bordet.
"Så er der serveret."
Han hældte væsken op i glassene og satte sig selv smilende.
"Har du ingen sengetid?"
Fordi han vidste jo hun boede hjemme, men det virkede ikke som om at hun havde travlt.
|
|
|
Post by Tenner on Jan 12, 2012 14:20:43 GMT 2
Maddie satte sig ved bordet hvor han serverede bollerne igen. Egentlig var hun ikke rigtig sultes, dem fra tidligere lå stadig og fyldte i maven. Men selv om hyldeblomstsaften kun var syntetisk smagte den stadig godt og hun holdte af den søde smag. Da han spurgte om hendes sengetid tog hun sig selv i at se på sit håndled for at se hvad klokken var, men hun havde ikke sit ur på så det var en hel værdiløs bevægelse.
''Jeg tror ikke jeg har nogen fast, men nok omkring midnat... Ellers flipper min mor bare endnu mere ud, hvis det er muligt... Så midnat. Måske''
Lia kunne jo umulig blive mege værre end hvad hun var nu, så hvis hun trak den længere ville det nok ikke gøre nogen forskel alligevel. Men hun kunne jo heller ikke rende rundt med Gabriel hele tiden. Hun måtte jo hjem på et eller andet tidspunkt. Desværre.
|
|
|
Post by Josephine on Jan 12, 2012 16:39:07 GMT 2
Gabriel smilede.
"Mine forældre har aldrig været strenge med sådan noget. Ikke engang med at vide hvor vi var. Jeg tror at der var nogle andre ting de syntes vi burde. Altså vi har altid skulle give besked om hvor vi var, men hvis vi ikke var hjemme om morgenen ville de ikke flippe ud. Jeg tror egentlig bare at de stolede meget på os."
Han stak selv en bolle i munden. Rimelig godt alligevel. Utroligt hvor mæt han følt sig efter de ikke rigtigt havde spist noget eller helt vildt meget. Det var vel alkoholen.
"Men der er jo forskelligt i hver familie. Tror jeg da."
Det var jo ikke fordi at han ville anklage hendes mor
|
|
|
Post by Tenner on Jan 12, 2012 23:01:49 GMT 2
Maddie så på Gabriel over glasset hun drak af. Egentlig var det dejligt kølende med noget at drikke og selv om hun ikke havde følt sig tørstig tidligere, måtte hun nok indse at hun havde været det lidt alligevel. Hun stillede glasset på bordet foran sig og lod fraværende fingrene følge formerne på det.
''Det må være rart, at de ikke er sådan efter jer på den måde.''
Hendes far var ikke så bekymret omkring hans børn og stolede på dem, men hendes mor var i en hel anden liga af den slags.
''Jeg ved ikke om vi har gjordt et eller andet forkert på et tidspunkt siden min mor ikke vil stole på os. Michael og Jones er ude af det heldigvis, selv om hun fast ringer til dem om morgenen alligevel for at vide hvor de er, men jeg skal nærmest aflægge en hel rapport for hende hvis jeg bare skal det mindste''
Hun rullede med øjnene over hendes mors overbeskyttende adfærd. Selvfølgelig gjorde hun det jo kun fordi hun elskede sine børn, men det kunne altså også blive for meget af det gode jo.
''Du har faktisk gjordt mig hel til en rebel, der ikke adlyder generalen der hjemme og pjækker fra aftalerne''
Hun grinte. Jo hun havde da tit svipsede og glemt tider, men hun havde altid ringet til Lia med det samme og overholdt de vigtigeste aftaler. Men igår og idag havde hun ikke rigtig gjordt hvad der var blevet sagt, for i teleren havde hun aftalt at komme hjem omkring aftensmaden, men var jo tydeligvis blevet væk. Ingen tvivl om at der lå flere ubesvarede kald på teleren i hendes taske.
|
|
|
Post by Josephine on Jan 12, 2012 23:13:55 GMT 2
"På ære. Det var ikke meningen. Desuden har jeg næsten ikke tvunget dig til noget."
Han løftede hånden til at de skulle være stille, men det hang roede han hørt var ingenting.
"Men jeg tror egentlig snart at de kommer hjem, så kan jeg følge dig hjem, hvis det hjælper på det ?"
Hvad fanden snakkede han om. Hjalp på hvad. Han ville da gerne følge hende hjem uanset hvad og hvad troede han lige selv han kunne gøre. Charmere hendes mor med et smil og løft på brynene. Jo forældre havde noget med at kunne lide ham instinktivt, men var han ikke ved at blive bare en smule for selvsikker. Han holdt tand for tunge og så bare Maddie. Han ville redde den når hun havde svaret. Nu kunne han jo nærmest ikke nå det
|
|
|
Post by Tenner on Jan 13, 2012 0:00:37 GMT 2
Maddie skulle til at sige det jo også havde været hendes eget valg at ignorer hendes mors krav om at hun skulle komme hjem til tiden. Han havde jo ikke tvunget hende til at blive, det var noget hun havde valgt fordi hun gerne ville jo. Men hun stoppede sig selv da han løftede hånden, tydeligvis fordi han skulle lytte. Efter hvad vidste hun ikke for hun kunne ikke selv hører noget. Hun kiggede automatisk hen på døren, ind til entreen, men der skete ikke noget.
''Jo det må du gerne hvis du vil, men om du tør møde min mor er jo en hel anden sag. Jeg kan jo være heldige at de sover når jeg komme hjem... Men ville da være rart med selvskab på vej hjem.''
Hun tog lidt mere at drikke men kom så i tanke om den sweater hun havde på.
''Hvad med den her? Skal jeg skifte inden de kommer måske, så Eva ikke tror jeg render rundt og tager hendes tøj''
|
|
|
Post by Josephine on Jan 13, 2012 0:19:02 GMT 2
Gabriel rystede på hovedet med en latter.
"Ej nu stopper du med det tøj. Du giver mig det bare en dag og så sørger jeg for at det bliver afleveret. Bare husk din våde."
Han smilede og rystede igen på hovedet. Det var da utroligt så lidt delefølelse hun mente andre mennsker måtte have.
"Eva ville desuden give mig tæsk hvis jeg lod dog forlade det her hus i vådt tøj så du rigtigt kunne blive syg."
Han kunne se hvordan Sebastian ville fortælle om vandkrigen og at onkel Gabe så ikke ville give moster Maddie noget tørt tøj. Bagefter ville han blive hevet ud af sengen mens hun råbte og skreg og ville finde på passende ydmygende straffe til ham.
"Tro mig vi ønsker begge to mest at du bare beholder den sweater på."
|
|
|
Post by Tenner on Jan 13, 2012 0:36:46 GMT 2
Maddie nikkede og puttede sig ind i sweateren med et stort smil. Hvor var de dog søde. Egentlig havde hun jo det fra igår stadig i posen, så det var ikke fordi hun behøvede at gå hjem med vådt tøj men tanken om at skulle have det beskidte og glimmerfyldte tøj på der garanteret også stank langt væk af røg var ikke endvidere tiltalene. Hun måtte finde på en eller anden fin måde at sige tak for lån til både Andrea og Eva.
''Okay''
Smilede hun og hev fødderne op på stolen så hun kunne hvile hagen på knæene.
''Så undgår du også at få tæsk og jeg afværger en sygdom... Det er vel egenlig okay.''
Hun lagde hoved lidt på skrå.
''Men jeg vil gerne have at du følger mig hjem.''
Hvorfor hun sagde det endnu en gang var svært at sige. Hun havde jo sagt det lige før, men der havde det nærmest virket som om hun sagde ja bare for at være høfligt. Det andet lød meget bedre. Mere rigtigt.
|
|
|
Post by Josephine on Jan 13, 2012 9:49:47 GMT 2
Gabriel kunne ikke skjule sit smil.
"Jamen så er det en aftale. Og jeg kan betrygge dig ydligerer ved at sige at Sebastian og jeg har trænet sværdfægtning."
Hun langede ud med hånden og væltede sit eget glas. Han fór op med en latter.
"Men for at være ærlig har jeg ikke rigtigt styr på finmotorikken."
Han hentede viskestykket og tørrede det op.
|
|