|
Post by Tenner on Jan 13, 2012 13:20:38 GMT 2
Maddie smilede, men da han væltede glasset for hendes hånd op til munden. Enten fordi hun blev overraskede eller for at stoppe det grin der var på vej. Nok mest en kombi af begge dele og da hun havde fået kvalt grinet fik hun endelig sagt noget.
''Nej, finmotorikken skal nok lige finpudses så du har styr på din krop''
Hun fnes. Kunne ikke lade være for hans ansigt havde været formidabel da han væltede glasset, men det var jo ikke pænt at grine af andre når de var uheldige.
''Han må da være en god lærermester ham Sebastian''
Hun rømmede sig og fik styr på sit grin.
|
|
|
Post by Josephine on Jan 13, 2012 13:25:29 GMT 2
Gabriel smed viskestykket en i vasken og satte sig igen. Han havde selv et fjoget grin på, fordi at han virkelig var klodset.
"Han er i hvert fald meget tålmodig. Lad os sige det sådan."
Han hældte noget nyt saft op og så på Maddie.
"Egentlig tror jeg bedst han kan lide at jeg altid falder over mine egne ben. Af en eller anden grund står det til konstant morskab."
Han trak på skuldrene som han virkeligt ikk forstod hvorfor. For Gabriel betød det ingenting at Maddie lo ad ham. Han vidste godt at hans krop og hjerne ikke helt fulgtes ad og aldig havde gjort. Pånær når han spillede. Mærkeligt nok, men der havde han absolut kontrol over hele sin krop. Hvilket var noget han havde frygtet da han begyndte så småt og spille klaver.
|
|
|
Post by Tenner on Jan 13, 2012 13:51:40 GMT 2
''Falde-på-halen-humor er jo også altid sjovt... Undtagen når det er en selv desværre. Vi må nok indse at ungdommen bare bedst kan lide det''
Hun smilte. Joanna kunne jo også godt lide når folk lod som om de væltede eller hvis folk faldt rigtigt og med ungdommen mente hun jo på ingen måder dem selv, men de små... For de syntes jo slet ikke selv det var sjovt... Kun lidt. Men skete det for en selv, kom det egentlig mest an på hvem der så det og hvis man var fuld var alt jo bare sjovt.
''Men det er da altid noget du kan enes med din krop når du spiller... Ellers havde det nok været lidt synd for guitaren''
Hun smilte, lavede lidt sjov for det var jo ikke ærgeligt for guitaren hvis han ikke kunne spille. Men Gabriel var jo fantastisk på en scene, eller når han spillede og den lidt kluntede side af ham forsvandt nærmest helt når han spillede.
|
|
|
Post by Josephine on Jan 13, 2012 18:07:25 GMT 2
Gabriel smilede stort.
"Jeg tror du ha analyseret situationen ret godt."
Han bøjede hovedet en bukkende gestus. Som var han hende underlegen.
"Men temmeligt synd for guitaren. Mest for mig dog. Hvad kunne jeg ellers lave, ud over underholde børn, åbenlyst?"
Han så på hende med store spærrende øjne som Sebastian tidligere? Han havde ofte tænkt over at musik på et plan havde redder ham rimeligt meget fra alle mulige onde valg som han ville have haft for svært ved.
|
|
|
Post by Tenner on Jan 13, 2012 18:31:11 GMT 2
''Der er da intet galt i at være passer''
Grinte hun. Det var dog langt fra det værste job, tænkte hun, men hvis hun skulle lave det i stedet for musik? Så ville hun langt hellere lave musik. Til hver en tid. Det var rigeligt at hun havde tre unger der hjemme, som rendte rundt og ville lege hele tiden. Hun elskede dem, også selv om de ikke var i familien med hinanden, men hun havde jo kendt familien Keins yngste børn siden de blev født og var som små søskende for hende.
''Men jeg tror nok at det er bedst du er musiker... Ellers skulle den stakkels guitar stå og aldrig blive spillet på? Det syntes jeg ville være synd jo.''
Egentlig havde Jones og Michael en stående på værelset der stort set aldrig blev brugt, undtagen når hun følte for det, hvilket desværre var sjældent og når hun var på deres værelse kunne hun egentlig ikke lade være med at tænke på den som trist fordi den aldrig blev spillet på.
|
|
|
Post by Josephine on Jan 13, 2012 20:33:25 GMT 2
Gabriel lo.
"Nej jeg tror du tager fejl. En anden ville simpelthen bare have købt den. Måske et stykke tid efter mig, men den er jo et pragteksemplar."
Han slog ud med hånden mod døren til stuen. I det samme hørtes et tydeligt klik da døren gik op.
"Hey Eva vi er herinde!"
Gabriel blinkede til Maddie.
"Endelig fri," nåede han lige sige, inden døren gik op og både Eva og Simon kom ind.
"Jamen Maddie Lejligheden er jo i flot stand endnu," smilede Eva og tog et glas for at fylde det med saft. Simon stak en bolle i munden og satte sig.
"Mmm."
"Du har lige spist, Simon."
"Det er bare dessert, skat." sagde han undskyldende.
"Du har fået dessert."
Denne gang trak han bare på skuldrene.
|
|
|
Post by Tenner on Jan 13, 2012 21:02:40 GMT 2
Maddie trak på skulderne med et stort smil. Da klikket lød vendte hun hoved mod døren og satte sig også med fødderne nede på gulvet igen. Hun var trods alt kun gæst her, så hun kunne godt sidde bare lidt pænt. Hun kunne ikke lade være med lade være med at fnis lidt over Simons opgiven på at finde på undskyldninger, for den første han havde sagt var som regel den eneste man altid kunne bruge. Eva havde bare trumfet den med 'du har fået dessert' kortet.
''Jaah, men det krævede nu også sit arbejde at holde styr på tropperne''
Egentlig var det jo Gabriel der havde lavet det meste. Hvad havde hun lavet? Formet boller, sunget med dem og sunget for Sebastian. Når jah, så havde hun lige børstet drengens tænder, men Gabriel havde nu klaret det meste. Hun lænede sig frem over bordet og hvilede hoved i hænderne.
''Men de har nu været meget søde alle sammen. Og jeg er blevet klogere på riddere''
Hun sendte Eva et smil.
|
|
|
Post by Josephine on Jan 13, 2012 22:17:41 GMT 2
Eva smed jakken på den stol hun satte sig på. Så sparkede hun skoene af.
"Jeg gør det hver dag." sukkede hun
"Og hver dag klager du over det."
Simon aede hende på ryggen.
"Riddere er også spændende," fortsatte han med et smil til Maddie. "Men i dag har i vist leget almuen."
Han gjorde en gestus mod bollerne. Simon kom tit i baggrunden i sin kones familie, men han var hverken grå eller kedelig. Tilmed med en stor viden om sin kones fakultet.
"Jeg kan nu pege på andre mere spændende ting, men for en dreng på seks er det spændende historie," smilede Eva. "Men jeg er nu glad for at også en ung kvinde kan passe ham. Er det min trøje?"
Hun smilede stadig.
|
|
|
Post by Tenner on Jan 13, 2012 23:00:15 GMT 2
''Det var vidst børnenes ide og Gabriel er det store baghoved... Jeg legede nu bare med''
Simon virkede rar, det gjorde de begge to. Meget. Stille og rolige, jordnære folk som bare var glade for deres tilværelse med hinanden og deres børn. Sådan ville hun egentlig også gerne have det i fremtiden.
''Det var da det mindste, jeg skulle ikke noget alligevel og når nu Gabriel spurgte så pænt om jeg ville med kunne jeg ikke sige nej. Og ja... Det er det. Jeg håber ikke det gør noget jeg har lånt den, men mit tøj ente med at blive lidt vådt. Du skal selvfølgelig nok få den tilbage. Den er virkelig rar''
Som hun dog snakkede. Gabriel havde jo forsikret hende om flere gange at Eva ikke ville syntes noget imod at hun havde lånt en trøje og hun så jo heller ikke ud til at være irriterede over det. Overhoved. Men alligevel ville Maddie godt forsikre hende om at hun selvfølgelig nok skulle få den tilbage.
|
|
|
Post by Josephine on Jan 14, 2012 20:58:13 GMT 2
Eva gav Gabriel et hårdt blik. Da hun igen så på Maddie smilede hun varmt.
"Bare behold den, jeg har aldrig rigtigt brugt den og den klær dig faktisk."
Hun så på Simon der rakte ud efter endnu en bolle, men trak hånden til sig.
"Øhm ... hvorfor blev dit tøj vådt?" spurgte han for at få opmærksomheden fra sig. Eva rystede på hovedet.
"Ja, hvorfor mon, Gabe?" spiddede hun sin bror.
|
|
|
Post by Tenner on Jan 15, 2012 0:36:28 GMT 2
Maddie kunne ikke lade være med at føle sig lidt skyldig da hun så det blik Eva sendte Gabriel. Hun havde jo selv bedt om det, så det var jo ikke kun hans skyld. Men egentlig blev det hele hurtigt glemt da Eva tilbød hende at beholde den. Mente hun det virkelig?
"Er det rigtigt. Tusinde tak! Virkelig... Mange gange tak!"
Det var en fin sweater og hun elskede store trøjer. Det her var bestemt ingen undtagelse. Hun smilede stort taknemmeligt til Eva tydeligvis meget glad for den uventet gave, men hun blev hevet lidt ud af det da Simon spurgte om hvad der var sket.
"Egentlig drillede jeg Gabriel og fik gengæld, så han behøver ikke hele æren"
Da hun gennemspillede sceneriet fra tidligere havde det været temmelig barnligt. Hun havde klappet mel i hoved på ham som en lille pige der drillede passeren, fordi hun ville have alt hans opmærksomhed. Og det havde hun også i et øjeblik.
|
|
|
Post by Josephine on Jan 15, 2012 17:20:35 GMT 2
Eva rystede på hovedet.
"Det min lillebror er bedst til er at lade som om han slet ikke har gjort noget. Han er aldrig den der står bag og kan aldrig rigtigt få skylden, kan du vel Gabe?"
Gabirel lo ad sin søsters kommentar.
"Jeg har virkeligt ikke gjort andet end reagere. Det sværger jeg." Han løftede begge hænder. Igen en uskyldighedserklæring. Han smilede til Maddie. "Du hørte jo selv hvad den yndige dame sagde, det var ikke mig, men hende der lagde sine manerer på hylden."
Han overdrev og smurte tykt på. Det var morsomt for ham selv. Men Eva log også af hendes fjollede bror.
"Du bliver aldrig voksen."
"Det samme sagde du om mig, men nu er jeg far til to af dine børn, det vil sige dem alle sammen." Simon drak af sin kones glas. "Så barnlighed er der intet i vejen med."
|
|
|
Post by Tenner on Jan 15, 2012 20:44:58 GMT 2
Maddie kunne ikke lade være med at fnise lidt. Det var så typisk søskende agtigt og alligevel var det så anderledes fra hendes egen familie, for Gabriels søster var mor. Hun havde to børn og var gift. Ingen af hendes søskende havde aldrig haft så meget som en fast kæreste. Michael og Jones havde flirts, men aldrig nogen de havde set og Joanna var jo kærester med alle drengene i hende klasse. Men på et eller andet tidspunkt ville det nok alligevel være deres familie scenarie. Forhåbentlig. Med mindre Michael og Jones valgte bare at blive evige single-ungkale der aldrig skulle i et fast forhold. Egentlig ville det ikke overraske hende hvis det var tilfældet.
''Er små søskende egentlig ikke altid bare til for at skyde skylden på alle andre?''
Om det var fordi Simon tog noget af drikke at hun pludselig kom i tanke om sit eget og at hun faktisk også var lidt tørstig, var det nok. Der var ikke meget tilbage, men egentlig også nok til at stille hende tilfreds. Det var rart bare at sidde her og nyde den rolige familie fred der var mellem dem alle, med de små interne drillerier som hun ikke helt var med i men kunne følge på grund af hendes egen familie.
''Jeg prøvede vel bare at vise børnene hvad man ellers kunne bruge melet til, men så skulle du gøre det til en vandkamp i stedet...''
Hun smilte drillende til Gabriel.
|
|
|
Post by Josephine on Jan 16, 2012 18:08:45 GMT 2
"Vandkamp!" udbrød Eva som om himlen var faldet ned. "Mens børnene så på! Gabriel."
Hele hans navn betød problemer. Han brugte sit charme smil.
"Det var kun på Maddie og jeg sværger at Sebastian selv sagde eller så ud som om at vi var mindreårige og nogle idioter."
Gabriel vidste at hun ikke ville være rigtigt sur.
"Desuden er det godt for børn at se voksnes paringsritualer," tilføjede Simon i en matter-of-fact-tone.
Gabriel så på ham med store øjne. Hvad fanden. Så, så han på Maddie, mundlam.
|
|
|
Post by Tenner on Jan 16, 2012 18:30:34 GMT 2
Maddie skulle til at frasige sig al skylden, men ligesom Gabriel blev hendes øjne også store da Simon fyrede den kommentar af. Den slog hende fuldstændig ud af kurs og hun var ikke engang hel sikker på hvad han mente med den.
''Hva?''
Det var jo ikke fordi hun ikke havde hørt det. Hun var bare lige så mundlam som Gabriel tydeligvis også var og kunne ikke hel for styr på hvad hun skulle sige. Maddie så fra Simon til Gabriel, i et håb om at han kunne sige noget, hvilket ikke var tilfældet da han også bare så tabt på hende og hun flyttede blikket over på Eva.
|
|