|
Post by Josephine on Mar 31, 2012 11:28:24 GMT 2
"Du kan aldrig få nok," svarede Morgan og bed sig ekstra piget i læben.
"Tak, men det ville være rart hvis du kunne lade være med at te dig så åbenlyst omkring hvad du gerne vil med den eskorté." Dina rynkede på næsen. Glad for at samtalen nu ikkel ængere på det emne. Hun havde det ikke dårligt med det, men det stillede ikke lige frem hende og Glenn i et specielt godt lys at være nødt til at afpresse sin datter for at spise middag med dem en gang om året.
"Bare fordi du er så stram at du aldrig får noget, behøver jeg ikke te mig som en jomfru," men Morgan kunne ikke rigtig lyde sur. Hun løftede gaflen lagde den ned igen, for at løfte kniven.
"Tro mig, du har aldrig teét dig som en jomfru," var Dinas hånlige svar. "Men vi spiser og der ja, finder jeg det ikke specielt appetitligt at tænke på hvad I to laver med hinanden."
Det var tydeligt at Dina ikke havde hørt Morgans tideligere kommentar om at Michael skulle tage tøjet af.
"Jeg ved ikke helt, jeg kan ikke rigtigt se Michael som andet end nøgen," Morgan kørte kniven mellem sine fingere. Frem og tilbage som man vil have gjort med en mønt, men hun mestrede det tydeligvis fint med kniven. "Og det er ikke jeres skyld, jeg er bare vild med ham."
Hun lo og hendes ben hoppede igen op og ned som var hun utålmodig.
|
|
|
Post by Tenner on Mar 31, 2012 13:52:25 GMT 2
Michael lavede en bevægelse med hånden der viste hun havde en pointe. Ihvertfald når hun mente hende selv. Hendes forældre havde var han fyldt op af og irriterede på. Han havde måske lidt naivt troet at det ville gå hurtigere, men det føltes bestemt ikke sådan. Det snurrede i hans hoved og han ville uden tvivl ikke kunne bestå en alkoholtest lige nu... Kun hvis det galt om at have høje promiller.
''Eskorté?''
Han måtte le. Så Dina troede måske han var en trækker dreng, og selv om tanken vel gjorde ham vred opvejede Morgans ord det.
''Dina, jeg er ikke bare en hun har betalt for, jeg er sgu hendes kæreste... Og det gør vel næsten mig til svigersøn.. Men også kun næsten''
Han så med et kort glimt på dem, men svang ellers resterne af hvidvinen rundt i glasset og så på Morgan.
|
|
|
Post by Josephine on Mar 31, 2012 14:03:37 GMT 2
Morgan kunne mærke at hun snart ikke gad mere. Men ved Michaels ord spidsede hun ører og hun så på ham. Ja fandme så om han ikke var hendes kæreste. Hun lod kniven glide fra hendes fingre til den lå rigtigt i hånden og så rejste hun sig med sit glas og slog på det. Lyden klingede højt og tydeligt gennem lokalet og folks stemmer dæmpedes og de så på den smilende skønhed der stod op.
"Undskyld jeg lige forstyrre," startede Morgan med helt klar stemme, om end dem der kendte hende godt ville vide at hun var fuld som ind i himlen. "Men jeg har noget på hjerte som jeg gerne vil dele med jer alle sammen. Michael, jeg ved godt jeg har ikke har betalt dig for at komme, men det burde jeg faktisk. Og selv om at andre finder dig brutal og en smule rå så tror jeg altså at jeg ser dig lidt som et supermenneske. Jeg ville ikke tro at jeg kunne trænge gennem dit panser. For hver gang at du rører ved mig kan jeg mærke alt du er løbe gennem dine årer og jeg føler mig lille. Jeg håber at du kan lide mig som jeg er, fordi jeg er jo helt fortabt. Jeg ryster og forsvinder en smule. Jeg ville ønske at jeg kunne læse dine tanker for at sikre mig at jeg rumstere et sted derinde. Jeg er så glad for at du er dig og at jeg, bare mig, er din kæreste."
Folk belv forbløffede. De havde hørt på pigens optrin hele aftenen. En kærlighedserklæring var ikke hvad de havde forventet. Morgan strålede nærmest.
"Jeg ved at jeg kan regne med dig. Det har jeg ikke sagt før. Og derfor er jeg ligeglad med alt andet. Du har det, det som jeg ikke kender, det jeg aldrig har kendt. Du er ægte og dét her er ægte."
Morgan stod bare med et fortabt lille smil og så på Michael, mens Glenn og Dina smilende nikkede til deres bekendte. Folk klappede.
|
|
|
Post by Tenner on Mar 31, 2012 17:17:46 GMT 2
At Morgan rejste sig op og holdte en kærligheds-erklærings-tale for ham, var ikke en af de ting Michael havde puttet på listen over ting han havde forestillet sig hun ville gøre. Langt fra. Hun var pløre fuld, men man sagde vel at sandheden skule høres fra fuldefolk og børn, ikke? Eller var det noget andet. Det var også lige meget, Michael sugede hvert et ord til sig. Han sugede hele Morgan til sig, og selv om han selv var fuld, så ville han stadig huske det hele.
Der var så meget han ville sige... Ville gøre. Men mest af alt ville han bare have Morgan for sig selv. Langt væk fra alle de nysgerrige øjne og klappende mennesker. Gu fanden om hun rumsterede i hans tanker, alle hans tanker var jo om hende. Han smilede tilbage til hende med et glimt i øjet da han pludselig rejste sig fra sin stol og var nær ved at vælte vinglasset på vejen. Han tog turen rundt om bordet afslappet, men uden at slippe hende med øjnene. Alles øjne hvilede på dem, det kunne han mærke og han nød det fandme. Han nåede hen til hende og lagde en hånd på hendes nakke. Hun havde måske sagt hun skulle være tilstede og han måtte vente til de var færdig med alt det her, men så skulle hun jo ikke stå og sige sådan. Han var ikke en romantiker der kunne stå og vælte en masse ord ud mens så mange kiggede på. Så hellere lave et lille show ud af det.
''Du er fandme tossede, men perfekt fuldstændig som du er i mine øjne''
Smilede han skævt til hende. Hans pupiller var store og han havde også fået en tår over tørsten. Men i hans blik var alle de ord han ikke sagde højt. Alle de følelser der var i ham, kun for hende, vældede op i dem. Han trak hende hen til hans læber og lod dem strejfe hendes mens hans stemme holdte sig så kun hun kunne hører det.
''Du gør det svært at vente til de giver dig fri,''
Og så ville han trække sine læber væk igen. Kun et strejf, ikke mere, men nok til at det lignede han kyssede hende foran dem alle. Han ville gerne. Det var så svært og krævede nærmest alt for at trække sig den smule, men hun havde jo sagt hun ville være til stede. At de måtte vente.
|
|
|
Post by Josephine on Apr 1, 2012 0:19:42 GMT 2
Morgan skælvede en lille smule da ham rørte ved hende. Da han sagde noget til alle. Og da han sagde noget til hende. Hun lukkede øjnene men der var intet kys. Hun kunne mærke hvordan han snød hende. Hvordan han legede med hende. Hun så i de øjne der var brune som den bark på det træ han havde vist hende. Hun smilede men havde lyst til at slå sig selv ihjel for at sige noget så tåbeligt. Hvorfor fanden måtte han ikke kysse hende rigtigt? Hun hadede sig selv for se ord på toilettet men samtidig gjorde det også det hele langt mere spændende. Hun løftede hans hånd og kyssede hans knoer.
"Og nu kommer desserten," udbrød Dina.
Men for Morgan var den magi ikke brudt. Hun lo. Smilede. Hun sate sig igen. Hun havde glemt folk. Hun havde hverken højt det klappede eller havde sukket da Michael "kyssede" hende. Hun havde at ham rejse sig og komme hen mod hende som verdens smukkeste mand.
"Der er dessert, darling," sagde hun og så op på ham stadig med hans hånd i sine.
Glenn og Dina så på hinanden. Godt tilfredse. De vekslede nærmest tanker. Det her var perfekt.
|
|
|
Post by Tenner on Apr 1, 2012 10:23:48 GMT 2
Hvis bare han kunne give Glenn og Dina fingeren og trække Morgan med sig, væk fra dette forfærdelige selvskab. Så ville dagen være fuldendt. Eller det havde den været fra morgenstunden, men hvor ville han gerne vise dem at de ikke skulle bestemme over Morgan. Men de afpressede hende, altså ville der være konsekvenser hvis han gjorde det og han ville ikke være skyld i det. Som om det hele var timet og tilrettelagt brød Dinas ord i gennem og bekendt gjorde der var dessert. Han opfangede ordene men reagerede ikke på dem. Så bare på Morgan med sine brune øjne. Først da hun sagde der var dessert reagerede han.
''Hm''
Han hev øjnene fra Morgan og så på de tallerkner der blev serveret, men han kunne ikke undgå at bemærke at Glenn og Dina så godt tilfredse ud. Hvorfor? Det havde jo ikke virkede særlig begejstrede for ham lige fra starten. Han gav hendes hænder et klem.
''Jamen, så lad os da få det ned''
Han gav slip på Morgans hænder for at gå tilbage på sin plads. Det var svært, men han kunne jo heller ikke bare blive stående ved siden af hende, som en anden papegøje der ikke ville forlade sin ejers skulder. Han satte sig tungt ned på træstolen og så nysgerrigt på den tallerken der var stillet foran ham.
|
|
|
Post by Josephine on Apr 1, 2012 11:08:07 GMT 2
Morgan nynnede mens Michael forlod hende. Hun kunne ikke lade være. Den handlede ikke engang om kærlighed. Ikke rigtigt. Eller jo. Men den handlede lidt om noget andet og hun nynnede så stille. Desserten interesserede hende ikke. Panna Cotta ... med syltede kirsebær. Det var ikek fordi hun ikke kunne lide det, men noget af de sødeste Morgan fik ned var hendes elskede Coca Cola. Hun var ikke så meget for det her og det her var sødt med sødt og så en smule slimede. "Sikke et vidunderligt lille optrin, jeg vidste ikke I havde det sådan med hinanden," Dina smilede stort. Hun rystede næsten umærkeligt til Rasmus der var på vej med et nyt glas til Morgan. Fyldt. Han vendte straks rundt. Morgan blev bare ved med at nynne. "I follow the stars," kom syngene ud mellem hendes læber. Hun så på sine hænder der bare lå i hendes skød og mærkede Michaels fingrer der havde klemt om dem. Hun turde ikke røre dem lige nu i fare for hun skulle glemme hans berøring. "Ja talegaverne er der intet i vejen med," smilede Glenn. Deres humør var lettet betydeligt, men Morgan ligesom der overså det i hendes egen lille verden der drejede rundt om Michael. "There was a fire to travel the world," endnu nogle løsrevende ord. Hendes udtryk var helt fredsommeligt og drømmende. Derfor så Glenn og Dina på Michael.
|
|
|
Post by Tenner on Apr 1, 2012 16:16:24 GMT 2
Han så lettere mystificerede på den dessert der var sat foran ham. Han vidste ikke helt hvad det var, heller ikke da tjeneren kort forklarede det. Kun Kirsebærende kunne han ud fra øjnene sige hvad var, men da hans smagte på det var det ikke helt ukendt. Hen havde smagt noget lignene før som Jones havde bikset sammen. Det var sødt, men smagte godt. Han kiggede over bordet på Morgan der så ud til at leve i sin egen verden i et øjeblik. Han hørte godt Dinas ord, men opdagede først lidt efter at de begge kiggede på ham og virkede til at forvente et svar fra ham.
''Joo.''
Han sagde det cool. De virkede begge to pludselig meget menneskelige og glade på hans og Morgans vejne, men hvorfor?
''Det kom lidt pludseligt men ja...''
Han så igen over på Morgan og kunne ikke skjule et smil bag en kæk facade. Morgan var vitterlig blevet hele hans verden på få dage og han kunne ikke forstille sig gå tilbage uden hende.
|
|
|
Post by Josephine on Apr 1, 2012 17:54:17 GMT 2
"Ung kærlighed er så forfriskende," smilede Dina uden at mene det i øjnene. Det var tydeligt at det at smile var en slags forretningsting hun nu gjorde til alt.
Pludseligt vågnede Morgan op og med løftede øjenbryn så hun på Glenn. Som om det var ham der havde talt.
"Det er ikke nogen sejrsgang. Det fucking irriterende." Hun havde lyst til at synge igen. Det var åndsvagt. Hun kunne godt holde kæft.
"Alt kærlighed er da smukt," sagde Glenn, på sin sædvanlige udglattende facon. "Jeg tænker på da jeg så Dina første gang. Jeg var så glad at jeg kunne dø."
"Gid du havde gjort det," mumlede Morgan.
"Du sagde faktisk at du var afhængig," smilede Dina nu rigtigt, til sin mand.
"Og så lavede de en sang om det," smilede Morgan til Michael og svajede lidt i stolen. Hun vidste at de ikke havde spurgt hende reelt om hvordan det gik. At det eneste de gjorde var at vise deres velstand og hvor godt de havde det og hvor mange fordele et 'geni' som hende ville have det i det samfund.
"Men jeg har ikke lyst til at leve sådan. Tænk sig at gå op i så smålige ting som hvilke glas en stjerne gerne vil drikke af." det var tydeligt at hun rent faktisk afbrød emnet og nu snakkede efter det hun inde i sit hoved havde tænkt.
Glenn sukkede og så på Dina som nikkede. "Dina og jeg har noget vi gerne vil spørge dig om." Morgan knyttede hænderne. De spurgte ikke om noget. De befalede. Hun så lidt panisk på Michael. Så rettede hun så og en hård trækning ramte hendes ansigt. Hun lignede en der netop havde taget en radikal beslutning om noget der ikke ville være rart, og derfor gjorde sig hård.
"Just dance," sagde hun til Glenn. Selv om hun vidste det ikke ville være okay. Men Glenn havde lavet et remake af den sang og vidste at hun sagde at han skulle spytte ud med det.
"Vi vil gerne have at du synger til det næste show."
Morgan fnøs. Hun var for fuld til det her. Hun huskede varmen fra spotlighten og det gjorde ondt i hendes øjne.
"Spin that record," lo hun ad ham.
Men Glenn der holdt Morgans blik så kort på Michael og tilbage på Morgan og pludseligt forstod hendes hjerne hvad fanden det var de prøvede at sige.
"Du kan tænke over det, Ofelia og så ringer vi til dig."
Morgan følte sig udstillet. Vendt på vrangen. Hun skulle kaste op. Men ingenting vidste sig i hendes ansigt. Det var om muligt mere stift og hadefuldt end før.
"Michael, jeg tror snart at vi kan gå," sagde hun sammenbidt.
|
|
|
Post by Tenner on Apr 1, 2012 19:57:37 GMT 2
Michael burde vel blive overraskede over deres spørgsmål, men han blev mest overraskede over at det lille glimt af menneske han et øjeblik havde set hos Dina og Glenn forsvandt så hurtigt. De tænkte ikke på andet end deres arbejde, men Morgans blik så ud til at noget gik op for hende. Der lå åbenbart mere bag spørgsmålet end hvad han kunne se. Glenn kiggede også på ham et øjeblik. Et kort glimt, men hvad det betød ville han ikke gætte på.
Desserten spiste han i få bidder og da Morgan henvendte sig til ham rettede han sig op.
''Det var da også snart på tide, at de giver dig lov til at gå''
Sagde han kort. Han ville gerne videre. Det morede ham at irritere Dina og Glenn men efterhånden gik de ham mere på nerverne end det morede ham, og at de kunne gøre Morgan så vred gad han heller ikke blive ved med at se på. Helt bevidst snakkede han om dem som om de ikke var der og havde hele sit fokus punkt på Morgan.
|
|
|
Post by Josephine on Apr 1, 2012 20:05:59 GMT 2
Morgan så væk mens Glenn begyndte og tale.
"Ja jeg tror også at vi skal sige det var det for i aften."
Hun var tilgengæld oppe af stolen inden han var færdig og med et smil nejede hun elegant.
"Og vi ringer til dig om forslaget, Ofelia."
Fuck ham og han fik en finger. "Sut mit afblegede anus," fulgte hun det op med og var allerede henne ved Michael havde fat i hans hånd.
"Det var dejligt at se dig igen, lille skat," sagde Dina højt og lidt skingert. "Og også dig Michael. Rigtigt dejligt at møde dig."
Morgan ville ud.
|
|
|
Post by Tenner on Apr 1, 2012 20:30:38 GMT 2
Michael var hurtigt også og lagde armen om Morgans bare skuldre. Dinas lidt for skingre tonefald skar ham i ørene.
''Fornøjelsen er kun på din side''
Smilede Michael flabet mod de to mennesker han håbede han ikke ville komme til at se igen. Nogen sinde. Dina mente jo ikke et ord af hvad hun sagde og lige så Glenn.
''Og tak for maden''
Med de ord begyndte han at gå mod røret sammen med Morgan. Han var fuld, men alligevel føltes hans hoved og gang klart. Om Morgan ville forklare ham noget når de kom ud, kunne han kun håbe på. Mange ting under middagen var gået forbi ham og han manglede dele at vide fordi han ikke var i familien. Men ville Morgan ikke tale, kunne han nok godt klare det. Det var jo ikke den viden der var vigtigt for at de blev sammen. Han kiggede sig ikke tilbage på dem og han havde heller ikke i sinde. Han skulle ud af det her hul med Morgan nu og ud i den virkelige verden. Disse rige mennekser levede i deres egen lille beskyttede verden. Idioter.
|
|