|
Post by Josephine on Feb 18, 2013 16:18:43 GMT 2
"Elaine gør som din mor siger," sagde deres far halvkvalt og drak af teen.
"Det var et uheld for helvede far, det er sgu ikke fordi at Ella synes det er pisse sjovt, vel?"
"Tal ordentligt."
"Så snart du lader hende være, hun har sgu da sagt undskyld."
Hvilket hun overhovedet ikke havde. De to mænd så på hinanden. Faren der engang havde været lige så stor som Jesse, men nu var sunket sammen, en gammel, tør, vissen mand. Det var hvad han var. MEn han kunne stadig virke intimiderende.
"Godt så," sagde faren. Ikke fordi han tabte, men fordi han sagde det. Han sendte sin datter et smil. "Jeg blev bare bekymret. Dét er enhver fars job at være urolig på sin ille piges vejne."
"Hvad så med mig?" sagde Jesse ivrigt.
Han fik et hvast blik. "Der har jeg Elaine til at slå dig i kuglerne, ikke sandt lille skat?"
Jesse snøftede forarget.
|
|
|
Post by Tenner on Feb 18, 2013 20:02:31 GMT 2
Der havde altid været lidt af en fordel at være den eneste pige mellem Jesse og Neil, for selv begge deres forældre var lige så stædig som deres børn, så havde hun kunne snurre sin far om hendes lille finger. Mest da hun var lille, nu var det sgu lidt sværere. Ikke at hun nogen sinde ville eller havde udnyttet sin far til at få materielle ting hun ønskede sig.
"Der har jeg Elaine til at slå dig i kuglerne, ikke sandt lille skat?"
Lød deres fars brugte stemme og Elaine kunne ikke lade være med at grine højt. Hun lo så meget at hun fik helt ondt i maven og det tog hende adskillelige øjeblikke før hun kunne sige noget som helst.
''Jo, helt bestemt!''
Kun et blik på Jesse satte hendes latter igang igen, for hans ansigt havde været uvurderligt da deres far havde fyret den kommentar af.
|
|
|
Post by Josephine on Feb 18, 2013 22:54:18 GMT 2
"Det er min pige," sagde han. Smilede stort.
Jesse surmulede.
"I det mindste har jeg et par nosser," mumlede han under dække af Elaines latter. Men han samlede alligevel benene. Man kunne aldrig vide efter den joke han havde haft med hende tidligere i dag. Hun vidste jo godt at hun havde fortjent den, men med Ella kunne man faktisk aldrig vide.
"Er du glad for dit arbejde?" spurgte deres far Elaine. Når han ikke arbejdede sov han i stuen. Og når han sov prøvede de på ikke at være hjemme med mindre de selv skulle sove. Altså så de ikke hinanden specielt tit og når de gjorde var det altid 'hvor langt er I' 'kan vi gøre noget' 'passer I på' 'har I set Neil?'
|
|
|
Post by Tenner on Feb 19, 2013 0:06:57 GMT 2
Elaine brugte et godt stykke tid på at få latteren på ro igen, men hver gang hun så på Jesse kunne hun ikke lade være med at grine. Bare det at han samlede benene gjorde bare det hele langt mere komisk og så huns sure mumlen. Men da hun faldt til ro, spurgte hendes far ind til arbejdet. Selvfølgelig, hun havde ikke snakket med ham og hendes mor om det, siden den dag hun fik det.
''Virkelig glad. Det er virkelig fedt og er faldet hurtigt til. De er skide søde, lidt specielle nogle af dem, men jeg tror ikke jeg ville kunne finde et andet arbejde der passede meget bedre.''
Hun var faktisk virkelig glad for at være der henne og hun tog vagter så ofte hun kunne. Ikke kun for pengenes skyld, men også fordi hun faktisk holdt af det. Det var udfordrende og de anmasende mænd kunne hun uden problemer kapere. Og så var der jo også Chris, den nar, men ham havde hun ikke fortalt Jesse om. Hendes bror hadede at hører om sådan noget og der var sgu ikke meget andet at fortælle end at de havde sex omme bagved. Ofte.
|
|
|
Post by Josephine on Feb 22, 2013 10:06:03 GMT 2
Faren tørrede sin mund igen og så på hende med et smil. Det gjorde de alle pånær Jesse der stadig havde tanken på at Elaine ikke havde nogen nosser der smertede når bare tanken kom på at nogen ville sparke dem.
"Jeg har spurgt nogen af de andre ..." sagde faren, hostede let. Med de andre var det blot folk han kendte og han gik aldrig ind på det.Han havde oplevet at dem man regnede for noget i ens tanker kun endte med at skuffe en og derfor var alle han kendte bare de andre. Måske et barnligt forsøg på at vise sin utilfredshed, men han tvivlede på at han ville overleve igen at alle han havde regnet for sine venner vende ham ryggen. "Altså mor og jeg har kendt ham af navn før. Han spreder propaganda. Han er accepteret fordi han er halvskør," han harkede, men intet rigtigt host. "Er han det?"
Åh nej, nej, det var da interesse for datteren, men som altid med mål for øje. Altid. Ellers var disse lidelser til ingen verdens nytte.
|
|
|
Post by Tenner on Feb 22, 2013 23:50:36 GMT 2
''Lou Lou?''
Røg det ud af Elaine, fordi hun skulle være med på hvem hendes far omtalte. Moren nikkede og Ella trak på skuldrene. Det overraskede ikke at deres far interesserede sig for lige den del, for ligesom Eaine og Jesse havde han også et mål for øje og han gjorde alt hvad han kunne for at der blev arbejdet en vej: Mod jorden. Og deres mor støttede ham hele vejen. Uanset hvad veg hun ikke fra hans side, det havde hun bevist den gang hun havde støttet ham mod Rådet og da de havde mistet hele deres formue til fordel for der her, kun på grund af deres overbevisning. Aldrig havde hun tvivlet på sin mand eller tvivlet på at det var den rigtige sag de kæmpede for. Hun havde da set det hele med sine egne øjne, til forskel for de blinde Råds medlemmer.
''Han virker lidt halvskør til tider, men rar og fandeme også som en hård negl at knække. Jeg tror at den eneste der kan påvirke ham bare lidt er Morgan, hans niece.''
Svarede Elaine og rettede sig lidt op i at sidde, så de brune krøller bølgede over den ene skulder og en hånd fraværende rodede i dem.
''Hvad vil i da med ham? Skal jeg spørge ham om noget?''
Hun havde godt hørt Lou Lou snakket om jorden de gange hun havde været på arbejde og selv om hun havde passet sit arbejde, havde hendes opmærksomhed været ved ham. Hun lyttede i smug, hel henført over nogle af de ting han fortalte om selv om det til tider var som de rene gåder.
|
|
|
Post by Josephine on Feb 24, 2013 14:12:56 GMT 2
Faren sendte sit kone et blik, trak på skulderne mod Elaine.
"Det er godt at kende sine muligheder," han drak noget af teen. Varmede hænderne mod koppen. Han havde et eftertænksomt udtryk på og ingen sagde noget fordi alle vidste at han lige nu lagde to og to sammen, for at finde ud af hvad der passede sagen bedst. Ind til videre havde de ikke brugt Lou Lou. Han snakkede. Han satte drømme i hovedet på folk. Det var alt sammen godt.
"Moegan er hende ..." han lavede en bevægelse, rynkede på næsen. "... luderen?"
Også han hørte historier på lageret. Det var ikke til at komme uden om når sådan manipulerede og kneppede alt. Selv begge hans sønner, så vidt han havde hørt.
Jesse smilede: "Ikke luder far, bare barmhjertig."
Faren smilede. Men for ham var der ingen forskel. Han så stadig på Elaine. Hun dømte som regel bedre end Jesse.
|
|
|
Post by Tenner on Feb 25, 2013 0:44:59 GMT 2
Elaine ventet pænt på at deres far var færdig med at tænke, ligesom hendes bror og hendes mor gjorde. De vidste alle at han vendte og drejede muligheder i hans hoved for at finde ud af om det kunne udnyttes at Ella var så tæt på Lou Lou.
''Rettere bare nymfoman, men hun har nu også nogle talenter inden for mekanik.''
Morgan var jo teknisk set ikke en luder, for hun tog ikke penge for at have sex med folk. Hverken Neil eller Jesse var vidst blevet opkrævet noget og Elaine var vist mere passende under katagorien 'luder'. Selv om hun aldrig havde fortalt det til deres far. Jesse havde luret hende fordi hun ikke kunne holde sin kæft og deres mor havde sin mistanke, men når hendes far reagerede på den måde blot ved at sige det om en anden pige, var hun bange for at han ville miste livet hvis hun fortalte ham hvor hun fik nogle af sine penge fra. ærligt eller mindre ærligt arbejde, havde altid været hendes svar til ham, når han spurgte.
Derfor fik Elaine hurtigt flyttede fokusset på Morgan fra det faktum at hun gik i seng med nærmest alt der havde en puls, til at hun faktisk også kunne noget brugbart. Hun var jo den der skulle lukke dem gennem døren.
''Hun er påvirket af sin onkel og ønsker også at komme ned til jorden.''
|
|
|
Post by Josephine on Feb 25, 2013 21:01:50 GMT 2
Mange tanker løb igennem farens hoved ved Elaines sidste kommentar.
Jesse så morens udtryk ved ordet nymfoman. Det var ikke et udtryk Elaine normalvis let brugte og derfor var der noget hold i det. Medlidenhiden var tydelig og Jesse forestillede sig hvordan moren nu havde ondt af hvordan pigebarnet var blevet så inhabil til at elske. Selv var han ligeglad. Han havde spenderet en nat sammen med skønheden. Smagt alle hendes goder og i sandhed var hun en gudinde til det hun gjorde. Han ville være et skarn hvis han ikke tog en spiller til tanken om hende der trak vejret.
"Skal I bruge hende?" spurgte han velovervejet til sidst.
Jesse så på deres far. Han havde fået af vide at Morgan skulle ordne døren.
|
|
|
Post by Tenner on Feb 25, 2013 21:28:09 GMT 2
Elaine rodede lidt i sine kønne krøller og nikkede så til faren. Deres forældre var mindst en lige så stor del af det her som alle deres tre børn. Det var jo dem der havde startet det hele, men de var blevet ældre og deres far kunne ikke klare lige så meget som før i tiden, derfor lod de deres børn om det meste. Så at de fik af vide at Morgan skulle hjælpe til ville ikke være nogen skade.
''Vi fik overtalt Neil til at lade hende komme med, for hun kan åbne døren for os højst sandsynligt og Andy ville nok sige det til hende senere idag.'' Hun trak på skulderne. Man kunne jo aldrig være hel sikker med Andy og hvad han lavede. ''Ellers så en af dagene så vi kan komme videre.''
Det var mærkeligt at tænke på at de var så tæt på. Så tæt på udgangen at de måske inden næste uge var omme, ville være inden i selve søjlen og på vej ned af mod jorden.
''Er det rigtigt?'' Det var tydeligt at hører hvor overrasket deres mor var. Men også glad og samtidig bange for at håbe for meget. Der var gået så mange år med nederlag at hun ikke ville sætte næsen for højt endnu, inden hun vidste at døren var åben.
|
|
|
Post by Josephine on Feb 25, 2013 23:02:19 GMT 2
Jesse mærkede den nonchalance som var påtaget men mesterligt udlagt komme fra Elaine. Han så også at deres forældre ikke så det. Måden hvorpå hun lod som om det ikke betød særligt meget. Sådan lidt 'nårh-ja-næste-uge-skal-vi-ned-på-jorden-og-vi-mangler-mælk'-agtigt.
"Hun er ikke dum," sagde Jesse og hentydede til Morgan. Det var den enkle sandhed. Hun var alt andet end dum, men man kunne godt tro at hun ikke var andet netop fordi hun mest var to spredte ben. "De siger at hun er ingeniørskolens bedste."
Det var ikke engang en overdrivelse. Og Morgan var jo ikke sen selv til at prale vidt og bredt med hvad hun kunne og hvad hun ville.
"Hvorfor har vi ikke fået det af vide?" var deres fars kommando. Noget af fortids storhed kom op i ham. Vreden. Autoriteten. Magten.
|
|
|
Post by Tenner on Feb 25, 2013 23:18:33 GMT 2
Elaine kunne kun bakke Jesse ord op. Rygterne gik om Morgan blandt deres generation, ikke kun om at hun var sammen med Gud og hver mand, men også at hun havde noget mellem ørene. Hun var snu og bestemt ikke en man løb om hjørner med, det havde Elaine fattet lige fra starten af at hun var begyndt at arbejde på Lou Lous. Morgan var en Bitch, men hun kunne sgu noget som de fleste mænd kun kunne drømme om med maskiner. Rygterne fortalte at hun var den bedste på ingeniør skolen, på trods af at han ofte pjækkede og brugte det meste af sin tid på Lou Lous. Eller ikke så meget på det seneste, højest sandsynligt fordi Ella havde taget så mange af Morgans vagter og hun rendte rundt sammen med ham den høje lyshåret.
''Hvorfor har vi ikke fået det af vide?''
Elaine skulle lige til at rulle med øjnene af sin far, der følte sig til sidesat fordi de ikke havde fortalt ham om dette endnu. De kunne måske også have sagt det før og egentlig havde de ikke noget ordenligt svar på hvorfor de ikke havde.
''Altså vi har mest undlat at sige det, fordi jeg skulle være sikker på at Morgan sagde ja til opgaven.''
Hun trak det ene ben op og hvilede den ene arm på knæet, i hovedhøjde. Det var nok den bedste grund hun kunne forklare for sig selv. Eller for hende og Jesse, for det var ham der var med under 'vi'. Ingen andre. Hun vidste ikke hvorfor Neil havde haft kæften lukket over for deres far. Hun ville gerne have været sikker på at Morgan sagde ja, fordi hun ikke gad skuffe sine forældre med falske forhåbninger, men nu var de helt automatisk kommet ind på emnet og så var der ingen grund til at holde det skjult.
|
|
|
Post by Josephine on Feb 25, 2013 23:51:34 GMT 2
"Du ville være sikker på ..." spruttede han og hostede. "Du-du skal ikke bruge den tone unge dame."
Han hostede igen. Et rigtigt anfald. Han rallede, kunne ikke få vejret. Knækkede sammen. Sved på hans pande. Jesse rejste sig, stolen væltede, han så på Elaine. Ikke flere anfald. Ikke mere sygdom. Ikke mere. Men hans mor var der og hun fandt noget i sin lomme. Jesse havde aldrig sat sig ind i hvad det var. Men hun fik det ind i hans rystende krop, gennem munden og hivende efter vejret kom han til sig selv.
"Jeg vil gerne vide hvad der sker med mit livsprojekt," sagde han hæst. Hvæsende. Uhyggeligt. Ynkeligt.
Jesse bøjede hovedet. "Undskyld, vi prøvede jo bare selv ... ikke?"
|
|
|
Post by Tenner on Feb 26, 2013 9:56:50 GMT 2
Havde hendes far været rask, var hun faret i flint over at han blev sur på hende fordi hun bare ikke ville skuffe ham. Men han var ikke rask og i et øjeblik gik hendes hjerte i stå. Ville de miste ham nu? Ville det være det sidste anfald er ramte ham? Hun rettede sig op og selv om Elaine sjældent viste frygt, så gled det over hendes ansigt nu. Hun kunne ikke skjule det når det kom til hendes familie. Det var hendes svaghed. Men deres mor var hurtigt og hev noget op at lommen til deres far. Medicin, højstsandsynligt de stærke sager som kun blev brugt i tilfælde som nu.
Jesse var lige så ramt af øjeblikket som hende og den meter imellem dem fik hende til at føle at hun manglede ham.
''Jeg vil gerne vide hvad der sker med mit livsprojekt,''
Farens ord føltes som et slag og ligesom Jesse bøjede Elaine også hoved. Det løb hende koldt ned af ryggen, for anfaldene blev kun værre og hun kunne se hvordan hendes mor kæmpede med tårerne.
''Vi gjorde det jo kun fordi vi ikke ville give falske forhåbninger.'' Sagde hun og kunne ikke skjule skyldfølelsen. Det var kun familien der kunne få det op i hende og hendes hænder lå knyttet på låret. Men hun kunne ikke blive hidsig på deres far, selv om hendes indre temperament bad om at få afløb for at blive uretfærdigt skældt ud.
Men han havde jo ret. Det var hans livsprojekt. Det var deres far der havde startet det hele og han, frem for alle, burde få af vide hvad der skete.
|
|
|
Post by Josephine on Feb 27, 2013 23:09:53 GMT 2
Han holdt hånden op.
"Det er fint."
Jesse hørte som resten af familien på det besværede åndedræt fra de ømme, våde lunger. Alt var ømtåleligt for tiden. Han elskede dem, men på den anden side kunne han ikke holde ud at være i huset. Det hele var bare for meget og samtalerne var altid alvorlige. Og han var dårlig til at bare starte en samtale med dem for alle emner var den varme grød og det bragte sind i kog. Ikke mindst hans eget.
"Lort, man," sagde han og stampede i gulvet så støv fra det fløj op og lagde sig på hans sko. "Jeg hader koncertdage."
Deres far havde lagt sig på sofaen med en pude bag hovedet. Han smilede svagt.
|
|