|
Post by Tenner on May 12, 2012 22:30:49 GMT 2
Konservatoriet ligger ikke som en af de højeste bygninger, men det er en af de største. Dets store tag er buet og den kræver alles opmærksomhed i miles omkreds, med dens smukke detaljer og kunsteriske akitektur. Men det er gennem alle årene den er blevet udbygget på den måde, da beboerne i SkyCity hurtigt fandt ud af at det var her fremtidens underholdning og talenterne kunne udvikles.
Inden for er der ligeså ikke sparet på detaljerne og forkælelserne i omgivelserne. Det er gammelt og slidt men der arbejdes på at vedligeholde det. Gulvene var af mørkt laminat og store lamper hang fra de hvide loftet det var høje. Konservatoriet består af tre etager og flere lokaler med både elektronisketavler og borde som klassiske skoler, men samtidig er der instrumenter og andet elektroniske redskaber skabt til alle muligheder for at udvikle musiske talenter.
Derud over er der Kontoret, hvor Konservatoriets 4 rektore har deres kontorer. Eleverne kom kun der ind hvis de blev tilkaldt ellers blev de bedt om at bestille en tid hos en af rektorene. Konservatoriet har også 3 musiksale. To mindre og en stor hvor alle de store koncerter for hele byen blev holdt. Med store klassiske scener og plads til enormt mange.
|
|
|
Post by Tenner on May 12, 2012 23:57:06 GMT 2
Maddie og Gabriel havde prøvet at få Abigail til at følges med dem til Konservatoriet, men hun ville ikke. Turde ikke og Maddie havde ikke lyst til at presse hende, slet ikke når de ikke kendte hinanden bedre end et par timer. Gabriel havde tydeligvis heller ikke ville presse hende så Maddie havde et øjeblik stået ude for døren, mens han havde sagt farvel til Abigail. Ikke at hun var blevet bedt om at stå der ude, hun havde selv valgt det.
Og resten af dagen havde hun haft ham for sig selv. Eller aftenen. De havde været så længe hos Abigail at det var blevet tusmørke udenfor. Hele vejen havde han nærmest ikke givet slip på hende og det havde været fantastisk, ubeskriveligt og vidunderligt. Hun havde ikke kunne lade være med at synge på grund af alle de rare følelser, men da de kom til selve Konservatoriet var der lys i nogle af vinduerne og de havde droppet ideen om at tage der ind. Havde bare rendt rundt og snakket om alt og ingenting, indtil hendes teler insisterende brummen fra hendes taske og den var konstant og ikke til at ignorere. Selvfølgelig var det hendes mor der krævede hun kom hjem. Og Gabriel, som den fyr han nu var, bad hende lytte efter hendes mor og fulgte hende hjem. Dagen var gået al for stærkt. Al for stærkt og det var al for tideligt at sige farvel, men de ville nu alligevel se hinanden imorgen på Konservatoriet. Det var bare så svært at skulle skilles igen. Hans kys fik hele hendes krop til at gyse rart og da hun var kommet op på sit værelset kunne hun stadig smage ham på sine læber og dufte hans hænder i hendes hår. Hun havde været helt oppe at flyve og hendes far havde bare rystet smilende på hoved, hvor Lia havde spurgt ind til hvad hun havde lavet. Afværgende havde hun hoppet rundt og sunget fordi det var det hun havde mest lyst til. Ikke alle mulige dumme spørgsmål der kun skulle til fordi hendes mor ville bestemme for meget. Lia opgav efter lidt tid og lod sin datter være.
Morgenen gik som alle hverdags morgner. George vækkede Maddie og Joanna, så de tidsnok kunne nå at gøre sig klar inden de skulle afsted. Michael og Jones var hurtig ude af døren og videre, og kort efter var hun selv på vej mod ugens første timer på Konservatoriet. De sneglede sig afsted med kedelig teori om noder og toner... Og ingen Gabriel endnu. Ashley og Kish havde spurgt hende flere gange hvad alt det med Gabriel var, for de havde set hende i byen med ham i fredags. Det var svart at skulle sige at de var kærester. Ikke at hun ikke ville, hun havde haft lyst til at sige det hele dagen, men det var stadig så nyt og svært at fatte at det egentlig var sket. At hun officielt over en weekend havde fået sit første kys og en kæreste, var lidt svært at få sine tanker rundt om allerede.
''Men er i sammen.. Altså sådan for real?''
De sad i Konservatoriets kantine. Et meget enderledes rum end resten af bygningen og alligevel afpassede perfekt med akustikken og musikken var stadig at hører. Folk der sang og spillede rundt omkring, sjældent var der helt stille på skolen og aldrig når alle eleverne var tilstede. Ashley så på Maddie med sine store blå øjne og det helt glatte lyse hår der indrammede hendes lange ansigt. Maddie nikkede, til stor fryd for dem begge to der pludselig stillede en masse spørgsmål over i hinanden. 'Hvordan skete det' 'var det ham der kyssede dig' 'hvordan skete det hele!' og så stoppede de begge pludselig. Så afvendte på hende som om hun kunne svare på alle spørgsmålene med det samme. Hun tyggede i sin sandwich og trak smilende på skulderne, trak pinen ud for sine venner men fortalte så hvad der var sket. Selvfølgelig udlod hun visse detaljer, men overordnet fortalte hun hvad der skete i weekenden. Ashley og Kish kunne selvfølgelig ikke lade være med at hvine og ikke til Maddies store overraskelse kom så spørgsmålet de helst ville vide.
''Har i så... Haft sex?''
Men selv om Maddie ikke var overrasket over spørgsmålet, var hun alligevel ved at kløjs i hendes mad.
''Nej! Selvfølgelig har vi ikke nået det endnu''
Maddie fik maden hostet ud af halsen og kunne ikke lade være med at grine, for det ville være så fjernt for hende, at de allerede skulle have nået det.... Men hun måtte jo nok tilstå at hun ikke havde tænkt helt uskyldigt på ham igår aftes da hun var på vej til seng. Det fik hende til at rødme og hun pakkede sin mad hurtigt sammen.
''Jeg skal lige ned og finde et par filer jeg skal bruge til Mr. Collins næste time. Vi ses der henne''
Inden de nåede at stoppe hende havde hun pakket sine ting sammen og var på vej ud af kantinen og ud af gangene rundt i Konservatoriet.
|
|
|
Post by Josephine on May 13, 2012 13:15:02 GMT 2
Gabriel havde haft timer med en afgangsklasse. Han hjalp dem med deres individuelle projekt og mest de der arbejde med guitar. Det var en af de ting der sværest for mange på konservatoriet at komponere et selvstædnigt værk. Kun musik, sang var valgfrit. Det var for at bevise at man kunne harmonere, bl.a. Han elskede sopranernes stemmer der fyldte rummet. De havde glemt klokken og Gabriel skulle have andre timer, nå forkost, men han havde først styrtet ned til Maddies klasse som var tom.
Han tænkte på at skrive på hende, men nu kom han ind i kantinen, lettere forpustet og der i den anden ende kunne han se Maddies røde hår. Eller han gættede på det og han satte efter, faldt over en taske ramte et bord og en tom stol ramlede ned over ham. Ingen kunne have undgået ham og hans stunt. Ikke engang hans kvækkende 'Maddie' hørtes over latteren. Han var vant til det. Den klodsede hjælpelærer der ikke kunne stå på sine egne ben.
Han rejste sig og bukkede for kantinen der gloede på ham. Han rettede på de skæve briller og satte stolen op, han undskyldte til taskens ejer og smilede alt han kunne og mere til den rødhårede skikkelse.
|
|
|
Post by Tenner on May 13, 2012 14:06:20 GMT 2
Maddie kunne ikke undgå at hører en skramlen bag sig i kantinen, der blev kort efter overdøvet af en massiv latter fra de omkringværende elever. Hun vendte sig om og til sin overraskelse så hun Gabriel stå midt i det, bukkende og med et stort smil på læberne. Eller så overraskende var det vel ikke at han klodsede væltede rundt i kantinen, hun havde godt set ham vælte her inde før eller tabe noget med stor rabalder, men der havde han ikke set over på hende med et endnu større smil som han gjorde nu. Og hun havde heller ikke forstillet sig at han nogensinde skulle gøre det, men det gjorde han altså nu og det gav hende rare sommerfugle i maven, og lyst til at lyst til at løbe hen til ham. Eller hun nåede slet ikke at overveje om hun skulle gøre det, før hun bevægede sig tilbage gennem bordene og mod ham. Folk gloede og hun var ligeglad.
"Du ved lige hvordan man laver en entré"
Lo hun da hun nærmede sig ham og rakte hånden ud for at ville tage hans. Igår havde han sagt at han med glæde ville vise hende frem for alle, og når nu hun alligevel havde fortalt Ashley og Kish om det ville der alligevel ikke gå lang tid før alle vidste det. Så var der ingen grund til at holde det skjult.
|
|
|
Post by Josephine on May 13, 2012 14:45:42 GMT 2
Gabriel tog imod hendes hånd og så kyssede han hendes hånd som en gentleman.
"Du er den elegante af os to, heldigvis," og mens han rettede sig op mens de fleste så på dem så kyssede han hende ganske kort på hendes rosa læber. Det var ikke fordi han ville gøre hende forlegen, men han havde nærmest ikke tænkt på andet siden han havde efterladt hende, eller hun havde efterladt ham ved sin opgang.
"Hvor er du på vej hen," han flettede sine fingrer ind i hendes og gik mod den udgang hun havde vendt sig fra. Gabriel kunne ikke stoppe med at smile, selv om der allerede viste sig et blåt mærke på hans håndled og sikkert også på hans ben stoppet i røde bukser. Skjorten nede i bukserne. Brillerne. Hans hår sad godt. Men han væltede selvfølgelig i kantinen. Godt hun allerede var hans kæreste.
|
|
|
Post by Tenner on May 13, 2012 17:41:02 GMT 2
Det var så kort hans kys, men det sendte alligevel små elektriske stød gennem hele hendes krop. Først da han flettede sine fingre i hendes og de gik mod udgangen af kantinen, blev hun opmærksom på hvor mange egentlig kiggede. Hun var ligeglad, men alligevel gav det et sug i maven som lige før man skulle op på scenen.
''Noget så interessant som til fil biblioteket for at hente nogle sange jeg skulle bruge''
Så var hun bare en lille smule forberedt til næste time, men det var langt fra hendes top priotet lige nu med Gabriel i hånden.
''Og jeg fik en undskyldning for at gå efter dem, da Ashley blev ved med at spørge til weekenden.''
Hun tillod sig at betragte ham og kunne ryste på hoved af sig selv at hun ikke havde set ham rigtig før i fredags. Hun levede for meget i sin egen verden og hvis ikke Gabriel havde stået lige foran hende, var hun nok, vadet lige forbi ham. Men han så jo godt ud, mere end godt og Kish havde faktisk snakket om ham et par gange og hvordan hun ville have fingre i ham til en fest. Den gang havde Maddie været ligeglad, men nu skulle pigen holde fingrene væk. Maddie var Gabriels.
Selv havde hun en hel grøn t-shirt på, med en grå åben sweater uden over og et par jeans der ska lige over anklerne. Og som altid var hendes hår rodet som altid, men hun havde alligevel prøvet lidt at få det til at makke ret, for hun vidste at Gabriel var glad for det og var alt det ikke sket i weekenden havde hun bare bundet det sammen i nakken med en elastik og hårnåle.
|
|
|
Post by Josephine on May 13, 2012 22:11:01 GMT 2
Gabriel synes nærmest at Maddie strålede hvilket måske gjorde at han slet ikke hørte hvad hun sagde. Han satte vare den ene fod foran den anden mens hun lidt trak ham afsted. Han var heller ikke sulten længere og de hjemmebane boller var glemt. Desuden kunne han som lærer gøre hvad han ville. Hvilket betød han også kunne stoppe med i fjæset mens han spiste. Han gjorde det nok ikke, mest af respekt overfor eleverne. Det havde været ham sidste år.
"Øhm," fik han ud mellem sine læber der stadig var i et smil. Han klemte hendes hånd og huskede det sidste hun sagde. "Så håber jeg du gav hende alle de slibrighed detaljer om vores ophold i et af kærlighedsværelserne."
Gabriel refererede til de værelser par kunne leje for at få noget lydtæt privatliv. Han toppede det af med sit charmerende smil, sate brillerne på plads og hev i en af hendes smukke krøller. Den sprang på plads igen og han misundte det.
|
|
|
Post by Tenner on May 13, 2012 23:16:59 GMT 2
Lagde hoved tilbage da hun øjeblikkeligt fik et billede af de to pigers måbende ansigt hvis hun havde siddet og fortalt om sådan noget.
''Selvfølgelig, hver og en detalje blev nævnt og intet glemt''
Selv om hun aldrig havde været i et af sådanne rum, havde hun hørt om dem. Så vidt hun forstod var det egentlig ikke specielt skumle og hun kunne vel godt forstå noget af vejen hvorfor folk valgte dem. I en by som SkyCity var privatlivet ikke ligefrem noget man var ved at drukne i, langt fra. Men hun havde svært ved at forstille sig selv gå hen og leje sådan et værelse. Men for et par dage siden havde hun haft svært ved at forstille sig selv gå og flette fingre med en dreng og hvad gjorde hun måske ikke nu? Enkelte mennesker gik forbi dem, men langt det fleste var i kantine området og jo længere væk de kom der fra, jo mere alene blev de. Hun så sig kort over skulderen og tillod sig at stille sig foran ham, så han måtte stoppe. Hans charmerende smil gjorde hendes knæ bløde som de havde gjordt hele weekenden, og hun lagde hænderne bag hans nakke.
''Men de troede ikke rigtig på mig desværre, syntes ellers jeg var hel vild overbevisende''
Hun kunne ikke stoppe med at smile uanset hvad hun gjorde. Gabriels rene tilstedeværelse nær hende fik hende næsten til at lette. Det havde jo kun været en halv dag de ikke havde set hinanden og alligevel havde alle hendes tanker svirrede om ham hele tiden. Hun var jo som en af de der kærligheds tosser der blev sunget om i så mange sange, men det generede hende nu ikke. Det var en dejlig følelse, alt det her gav.
|
|
|
Post by Josephine on May 14, 2012 12:44:36 GMT 2
Gabriel spærrede øjnene en lilel smule op ved at Maddie var så dristig. Han havde regnet med at hun ville være mere sky. At hun ville sige lad være til ham, at han ikke skulle være så frembrusende med sådanne kommentare. Det var ikke derfor han havde sagt det, men Maddie virkede ældre, som om hun var klar til at hoppe ind i pedelrummet, som lå ubrugt lige nu og kysse ham til han kanpt kunne stå oprejst. End sige sidde.
Og nu stod hun bare der med fingrer der legede med hans hår i nakken og ansigtet og kroppen så tæt på. Gangen var øde. Gabriels instinkter råbte: OP AD VÆGGEN. Men det var Maddie og han smilede til hende, selv om hans åndedræt var tungere.
"Vil det være okay hvis jeg kyssede dig nu?" spurgte han, med en lavere stemme end nødvendigt. Han havde hænderne om hendes liv. Ved hendes lænd.
|
|
|
Post by Tenner on May 14, 2012 13:31:54 GMT 2
Gabriels overraskelse var tydelig, og hun var da selv lige så overrasket over hendes egen opførelse men bestemt ikke ked af den. Han havde en effekt på hende der gjorde hende hel kulret og hun ville ikke have det til at stoppe. De bløde hår i nakken kildrede hendes fingre og hans spørgsmål fik hendes smil til at blive større. Hvor var han sød og betænksom.
''Selvfølgelig'' Hendes stemme var ligesom hans lav, men fyldt med latter ''Der er ingen grund til at spørge, ellers havde jeg ikke sagt ja til at blive din kæreste''
Men hun ventede ikke på at han kyssede hende, den korte følelse af hans læber mod hendes i kantinen fik hendes krop til at forlange mere. Mere Gabriel. Hun trykkede blidt sine læber mod hans og trykkede sig ind til ham. Det var berusende at kysse ham, og hvordan hun havde kunne leve uden før havde hun svært ved at forstå nu. Alle følelserne brusede rundt i hendes krop og alle de sange om forelskelse, gav mening. Hendes mors sang til hendes far, gav mening. Hvordan man hele ens liv virkede fuldendt kun på grund af den ene person, at man ønskede kun at være ved den person. I hendes tilfælde var den person Gabriel nu og hun var høj på forelskelse.
|
|
|
Post by Josephine on May 14, 2012 20:54:27 GMT 2
Men Gabriel selv om han drak af Maddie så trak han sig væk. Selv om hans tanker havde kørt omkring hendes lille blide væsen, så tog han bestemt fat i hende og skubbede hende bagud. Lidt væk fra sig.
"Men jeg kan godt lide at spørge dig, miss Pax," sagde han og kyssede hendes pande. "Må jeg kysse Deres yndefulde hals?"
Han bøjede sig og kyssede hende på halsen.
"Og Deres mund?" OG han blinkede skælmsk til hende og kyssede hendes bløde læber.
"Men hvis du foretrækker at jeg bare gør det, så virker det også for mig. Jeg kan bare godt lide udtrykket i dine øjne."
Han kørte en hånd gennem hendes viltre hår.
|
|
|
Post by Tenner on May 14, 2012 21:56:13 GMT 2
Hun kunne mærke varmen i kinderne da Gabriel afbrød kysset og holdte hende lidt frem for sig. Hendes brune øjne var spørgende og hun stak sine hænder i de tilpas store lommer i sweateren hun havde på. Ikke fordi hun var sur, langt fra og et stort smil prydede også hendes fine ansigt, men at holde hendes hænder bag hans nakke var hun for lav til når han holdte hende der og stillingen ville blive akavet. Og hun havde jo også fået sit kys. Men Gabriel stoppede ikke der. Et kys på panden, så et kys på halsen der fik hende til at fnise og så endnu et kys på læberne.
Det var et sug i maven og en beroligende følelse hver gang og utrolig vanedannende. Og hans varme hånd i hendes hår fik hendes tanker til at blive en stor masse, der nærmest ikke kunne trækkes noget ud af andet end Gabriels navn.
''Udtrykket i mine øjne?''
På trods af hendes fortabelse i Gabriel og hans hænder der fik hele hendes krop til at summe, så stoppede hun stadig ikke med at spørge som altid. Det havde ikke strejfet hende at han spurgte fordi hun fik et bestemt udtryk i øjnene, men det gjorde nu heller ikke noget.
''Du spørger bare så tosset du vil så, du gør mig jo fuldstændig forgabt alligevel.''
Og selv om nogle måske ville passe på og træde varsomt for ikke at blive såret, så gad Maddie ikke. Hun kastede sig bare ud i det og så kunne hun tænke over følgerne bagefter. Hvis der kom sådan nogle, det var der jo ingen der kunne sige. Og lige nu var hun ihvertfald fuld tilfreds og ville ikke gøre noget om.
|
|
|
Post by Josephine on May 15, 2012 12:19:52 GMT 2
Gabriel lo.
"Jeg kan bare godt lide at du er så fremadbusende med alt du gør." han smilede og tog hendes hånd så de kunne fortsætte ned ad gangen mod fil-biblioteket. "Jeg kan godt lide at du altid viser alt du gør, hvad du føler."
Gabriel trak på skulderne og smilede, klemte hendes hånd. Der var mange ting Gabriel kunne sige men han sagde egentlig bare det han mente. Det havde han altid gjort til pigerne. Dem han var forelskede i. Og nu var det Maddie og kun Maddie. Alle de små ting ved hende gjorde ham glad. Også de små ting.
"Og jeg spørger alt det jeg vil, du har helt ret," sagde han med sit skræve smil.
|
|
|
Post by Tenner on May 15, 2012 13:24:43 GMT 2
Maddie lod sine fingre flette sig ind i hans og fulgte med ham hen mod fil-biblioteket, mens hun lyttede til hans bløde stemme der fortalte om de ting han godt kunne lide ved hende. Det var utrolig betryggende, ikke kun hans ord, men i langt større grad bare det at gå hånd i hånd. Det var måske en barnlig tanke, men hun havde aldrig kunne se det store i det med at flette fingre med sin kæreste skulle være så stort. Det måtte hun jo så sluge i sig igen.
''Så jeg i det mindste ikke den eneste der braser ud med spørgsmål hele tiden.''
Sagde hun og et sødt smil spillede hende om munden. De var nået for enden af gangen og hun førte ham til højre, ned af endnu en gang hvor døren til fil-biblioteket lå for enden. Et par elever stod og snakkede, hvilene op mod væggen, men de tog ingen særlig notist af Gabriel og Maddie.
''Hvad har du så haft idag, af timer?''
Apropo spørgsmål jo. De var nået halvvejs gennem dagen inden de var stødt på hinanden her, og hun kunne nok ikke lyve og sige at hun bestemt ikke havde tænkt på hvad han lavede.
''Altså hjælpe timer eller hvad man kan kalde det.''
Tilføjede hun smilende men kunne nemt hører det ikke hjalp på forklaringen. Det lød bare som om hun havde spurgt til ham som var han en elev.
|
|
|
Post by Josephine on May 21, 2012 8:53:18 GMT 2
Gabriel lo og nikkede. Jo hun var den af dem der hele tiden kom med spørgsmål. Hun havde ikke andet end lige sagt det før endnu to strøg ud mellem hendes læber. De søde fine læber, der var så bløde. Ligesom hele Maddie bare være fint.
"Jeg har hjulpet afgangseleverne med deres projekt de skal lave nu her. Kompositionen. Det er ikke helt let for alle og det er faktisk først nu vi overhovedet holder pause. Mit hoved er bare fyldt til randen med toner og harmonier og musiske begreber."
Gabriel lod som om at der flød ting ud af hans hoved , hvilket måske ikke var helt smart, når han burde konsentrere sig om at gå, i stedet stødte han armen mod døren da de gik genne, den større dobbeltdør. Hvorfor var det altid sådan med ham? To skridt og så lå han nærmest døende på vejen, fordi mindst tre fugle var fløjet ind i ham og han var væltet fire gange over sine egne ben. Charmerende.
"Men ja det sådan nogle hjælpetimer der hvor lærerne mener der er brug for mig. Hvad med din dag?"
Han snakkede vist rigeligt om sig selv. Det var da et godt emne, bevares, men han ville nu hellere høre om Maddie.
|
|