Konservatoriet.

[Tenner]

Maddie lyttede til hans ord, men da han kom til at støde armen mod døren måtte hun undertrykket et fnis. Det var ikke pænt at grine, men det var nu også sødt når han var så klodset hele tiden. Det var noget helt andet end når han sad på scenen med sin guitar.
Billede af ham på Kitties i fredags, hvor han sang med blikket direkte mod hende, stod klart på trods af at hun havde været temmelig snaldret der. Det var som om hendes hjerne havde været ædru et kort øjeblik og taget et billede af ham. Og det ville hun ikke være foruden.

Men så kunne hun bedre forstå de ikke var stødt på hinanden noget før, hvis han først holdte pause nu. Kompositionen man skulle kreere som projekt i afgangsklassen frygtede hun også. En ting var at kunne skrive en sang, spille den på klaver. Men at skulle få en masse andre instrumenter, harmonier og sammen spil ind over - Det virkede uoverskueligt. Men ikke destomindre glædede hun sig alligevel til at prøve det. Nogen af afgangs projekterne var fantastiske, eller mange faktisk og enkelte havde fået job direkte på grund af deres arbejde. Men der var stadig lang tid til det var hende og hun gad ikke gå og glædede sig til noget for langt ud i tiden. Så glemte man altid det man skulle glæde sig over nu.

''Noget så spændene som teori om noder.'' Det var ikke nødvendigvis fordi det var forfærdelig kedeligt, det var bare så svært at sidde og lytte i længden når der ikke var noget egentlig musik i det. Men man skulle igennem det og det havde nok føltes endnu længere idag end normalt fordi hun ville ud og finde Gabriel.

''Så jeg har intet sindsoprivende at fortælle desværre. Men bliver de gode? Altså projekterne''

De kom ind på fil-biblioteket, der bestod af en række af skærme på et langt bord i midten og i den ene side af rummet stod et par servere der indeholdte uendelig mange filer af musik, og i den anden ende var der reoler med låste låger. Bag dem var der linet op af gamle cd'er, LP'er og andet forældet musik-ting man brugte på jorden for så mange år tilbage. De var ude for rækkevidde af eleverne, med mindre man fik en hel særlig tilladelse til at bruge dem. Men det var nu heller ikke dem Maddie skulle bruge.

[Josephine]

Gabriels blik gled væk fra Maddie og fæstede sig på tingene bag gorillaglasset. Som så mange gange før blev han forbløffet. Tænk sig at man i de sikre grotter i årevis havde samlet på disse ting, så man havde dem skulle der ske noget. Det virkede utroligt. Mærkeligt vidunderligt og så specielt at han altid havde været forelsket i det.

"Huh?" sagde han yderst untelligent, men det fik ham på samme tid til at se tilbage på det flammende røde hår, sat til side med spænder og det hjerteformede ansigt der gjorde ham glad.

"Det gør de da. Der er nogle helt fantastiske imellem det. Helt sikkert. Hvilke ting skal du bruge?"

Han forstod biblioteket fordi det var orden og den slags forstod han. Han var hurtig til at sætte sig ind i systemer og dette system havde han slev brugt tusinde gange. Derfor vidste han bare hvordan han skulle gøre det.
Det vilel faktisk ikke undre ham hvis det var den ene ting han kunne bedre på skolen end Maddie. Ikke noget med pral, men fordi at hun med sine flyvske tanker sikkert ikke forstod den organiserede form for logik han bare elskede.

[Tenner]

Maddie kunne ikke lade være med at bemærke, hvordan Gabriel nærmest længselsfuldt så på de aflåste skabe, med alskens musisk guld lå gemt. Det var ret betagende at se på, men det var svært for hende når man ikke måtte røre. Forbandede koncentrations problemer. Mens han stod og betragtede skabene gav hun forsigtigt slip på hans hånd og gik over til skærmene, et øjeblik så hun bare på søge ikonet uden at ane hvad hun skulle skrive.

"Det gør de da. Der er nogle helt fantastiske imellem det. Helt sikkert. Hvilke ting skal du bruge?"

Hun så op mod ham og måtte fjerne en lok fra ansigtet der havde forvildet sig. Hun lyste op i et smil og vinkede ham over til at sætte sig ved siden af hende. Serverne summede i lokalet mens ellers var der forholdsvis stille. Så stille som der nu kunne blive. Lyden af byen slap man aldrig for og svag musik var også altid at hører på skolen, men det var blot en svag baggrundslyd.

''Jeg skal have time med Collins her bagefter, og vi skal finde nogle numre som vi mener er udfordrende for os, altså sådan med at synge... Men'' Hun rynkede lidt på næsen og så på skærmen. ''Jeg har ikke rigtig haft tankerne på det i weekenden.''

Hun så et kort sekundt på ham ud af øjenkrogen, men flyttede så øjnene til skærmen og kørte ned i rækken af uendelig mange filer med navnet på en kunstner og sangen. Man kunne også vælge i genre eller årstal. Der var orden på det, men alligevel syntes hun det var uoverskuelig.

[Josephine]

Med et kys i nakken skubbede han blidt Maddie væk fra den store gennemsigtige touchscreen. Han smilede til hende og fik straks nogle sange frem. "Gad vide hvor de har været" sagde han for sjov og fordi han blev meget glad.

"Hvad med hende Christina Aguilera? Du er mindst den sanger hun er om end din stemme er lidt lysere," han smilede til hende og lod fingerne finde det frem hurtigt. Han var god til slags her og vidste lige præcis hvad han skulle gøre for at få tingene frem. Et billede af det platinblonde hår og de store røde læber, dårdyrøjenene. En smuk kvinde bestemt, men han kunne slet ikke lige blive fristet. Ikke med den lille ting ved siden af sig.

"Eller tænker du noget andet. Selvom hendes tekster måske er simple er hendes teknik det langt fra, hvilket man må sige er mere end imponerende."

[Tenner]

Den korte berøring af hans læber mod hendes nakke sendte gys igennem hendes krop, der fik hende til at smile en kende fjoget. Maddie flyttede sig og lod ham tage over, taknemmelig for at have ham med. Uden besvær fandt han hurtigt nogle sange frem af kunstnere som hun knap nok kendte, og sange hun kun havde hørt enkelte gange men alle store sangere. Han hev et billede af en af dem ud. Christina Aguilera hed hun, en virkelig smuk kvinde med helt lyst hår og knald røde læber. Et øjeblik betragtede Maddie bare billede uden at sige noget. Hun hørte godt Gabriels ord, men hun lukkede sig lidt ind i sin egen tankeverden et øjeblik. Til hver skærm hørte der et trådløst høretelefons sæt til, så man kunne hører musikken uden at forstyrre omkring sig. Hun tog det over sine ører og trykkede på en af sangene. Lidt tilfældigt bare for at prøve at hører en af sangene. Express hed den og startede med en form for klassisk jazz, som hurtigt gik over i noget helt andet og mere elektronisk - men det var ikke musikken hun lyttede efter, kun stemmen.

''Det kan jeg da ikke synge.''

Sagde hun hurtigt og så på Gabriel, men det var ikke så meget teknikken i stemmen hun snakkede om. Det ville hun nok godt kunne klare, det var mest teksten hun tænkte på.

''Nej vent lige...''

Hun trykkede på en anden sang, en title som hun havde set før, bare ikke med Aguilera som kunstner. Galt det så? Det var fra samme album som den anden sang, men i en anden genre og den smukke sangere inde viste allerede ved de første linjer hvad hun kunne. 'Somethings got a hold on me'. Maddie så smilende på Gabriel.

''Hun var måske en god ide, eller vent - en virkelig god ide... Hun kan virkelig synge.''

Hun tog hører telefonerne af, ude af sin tankeverden med musikken som det eneste der kom ud. Det behøvede ikke at være lige den sidste sang, men det ville bestemt være en udfordring at synge noget fra hende.

www.youtube.com/watch?v=TZFQgqhNoEI
www.youtube.com/watch?v=NKD4UAbVvRo

[Josephine]

Gabriel lænede sig ned mod Maddie og lagde øret mod høretelefonen. Han kunne jo godt se hvilken sang det var og han kendte hende ret godt. Han kunne lide dem begge to. Han hev ud i høretelefonen.

"Jeg synes helt klart Express. Jeg mener den er glad fyldt med action og teknikken der skifter fra høj til lav, men stadig hænger sammen. Jeg synes den har noget, som 'Somethings got a hold on me' ikke har, mpske fordi det er en klassiker og jeg faktisk bedre kan lide den med Etta James. Måske er jeg inden i en snob. Jeg er ikke helt sikker."

Han lod den klappe tilbage og kyssede hendes kind. Han var usikker på om han rørte hende for meget. Om hun ville have hans arme rundt om sig. Om hun blev flov eller selv blev usikker ved det. Det var jo ikke det han ville. Han ville bare gerne vise han kunne lide hende. Det var svært. Han havde ikke været sammen med en der var så 'grøn' som Maddie og det gjorde ham lidt forvirret omkring fremgangs metoden. Hvilket der måske igen slet ikke var nogen grund til det.

"Eller også skulle du vælge den her, jeg synes den indeholder noget af det helt rigtige, men jeg kan også godt lide den sløve rytme i det, du må gerne kalde mig en fjollet gammel mand."

Gabriel satte Impossible på () og så på Maddie med store øjne. Måske forventningsfulde. Han var ikke helt sikker på hvorfor. Det betød jo ikke noget om hun vlagte en af de andre. Han kunne bare godt lide at give forslag.

"Noget helt andet kunne være denne her, jeg er ikke så begejstret for den, men det gør den ikke dårlig."
Frem på skærmen kom den chokofarvede Alicia Keyes med 'If I Ain't got You' ([/youtube]). "Men teksten er god og hun synger jo fantastiskt."

Hvad forventede han af Maddie.

[Tenner]

Maddie kunne ikke skjule sin overraskelse, over han valgte Express, i hendes blik. Ikke at hun ikke gav ham ret, 'Somethings got a hold on me' var bedre i originalen selv om Christina Aguileras sang teknik virkelig var formidable. Men det var bare svært at forstille hende selv synge sådan en sang og så alligevel.
Hendes tanker blev dog vildledt da han kyssede hende på kinden og et lille smil krusede hendes læber. Det var svært for hende ikke at bemærke han virkede tilbageholdene omkring det hele. Omkring hende, som ville han ikke gå for hurtig frem. Hun kunne dog ikke hverken gøre eller sige noget inden han forslog en anden sang også af den smukke sangering.

''Fjollede gammel mand''

Smilede hun drillende og så høretelefonerne på igen, mens hun lyttede. Den var anderledes fra det tre andre, men bestemt ikke i den dårlige retning, langt fra. Hendes stemme var nærværende, smuk og den havde så utallig mange tonelejer. Hun forholdte sig dog stille indtil han havde sat den anden på og rystede så på hoved et halvt minut inde i sangen.

''Nej, den ved jeg at Kish har valgt og jeg gider ikke komme med den samme sang som hende, når nu jeg allerede ved hvilken hun har valgt.''

Det var en god sanger, Alcia Keys som de havde gennemgået et par sange om, men det ville være dumt at komme med den samme sang som Kish. Maddie var ikke i tvivl om at hun ville blive fornærmet også og det orkede hun ikke rigtig lige.

''Impossble'' sagde hun kort og trykkede på den trykfølsommeskærm, for at få sangen til at spille igen. ''Den er god og bliver nok en stor mundfuld. Men lad mig også tage Express med, så må vi se hvad Collins siger.''

Nu tog hun hørertelefonerne helt af og lagde på bordet ved siden af dem, for efter at stikke hånden i lommen og hive hendes lille transportable enhed, alle elever på Konservatoriet fik uddelt til brug på fil-bibliotektet.

''Hvad gjorde jeg dog inden dig''

Smilede hun op til ham. Indbydende og med et kropssprog der hentydede til han ikke behøvede at holde sig tilbage hele tiden. Måske var det nyt for hende det hele, men blev det for meget skulle hun nok sige stop.

[Josephine]

Med tre hurtigt berøringer af skærmen var det hele lukket ned og Maddie havde fået overført nævnte sange, med komplet nodeark til klaver og sang.

"Jeg ved at du var en mønster elev der fik så meget ros at blodet steg dig til hovedet og farvede dit hår rødt."

Med et snuptag tog han Maddie, med taske og alt andet op i sin favn.

"Men derfor kan jeg jo godt blive en hjælp, om din mor synes eller ej." han gik ud som om det at bære hende sådan slet ikke var sjvot eller med nogen særlig betydning. "Hvordan reagerede hun egentlig, apropo din mor."

Gabriel havde faktisk været bekymret for om Lia ville flå hovedet af sin ulydige datter, som Maddie havde givet ham et indtryk af at hun var. Hans forældre havde bare aldrig været specielt ambitiøse på deres børns vejne, så længe de var glade var det jo lige meget. Den filosofi fandt han egentlig meget rar. Det havde gjort ham til et godt menneske hvis han selv skulle sige det. Og lige nu var han sikker på Maddie ville give ham ret.

[Tenner]

''Du kender da o... Uuh''

Hun blev pludselig afbrudt i sin sætning da Gabriel løftede hende op i sin favn, uden nogen videre hentydning. Det virkede ikke problematisk for ham og med sin melodiske latter lagde hun hænderne bag hans nakke.

''Du kender da også alle mine hemmeligheder,''

Gentog hun sin uafsluttede sætning og tog sig ikke synderligt af det omkring hendes mor. Han havde jo fuldstændig ret - han kunne sagtens hjælpe uanset hvad Lia sagde.

''Jeg må nok tilstå at jeg endnu ikke helt har fortalt hende det helt endnu.''

Hun rynkede kort på næsen og så et øjeblik undskyldende på ham, men kom så med forklaringen.

''Hun ved godt jeg var ude med dig igår, men jeg gad ikke diskutere med hende igår aftes, så hun opgav til sidst... Men jeg gør det i aften, hvor jeg kan sætte mig ned og snakke ordenligt med hende.''

Og måske udskød hun det også. Bare igår. Hun havde været helt oppe at flyve igår aftes, høj på hans kys og søde ord, som hun ikke ville have at hendes mor skulle pille ned igår. Men det skulle gøres idag, uanset hvad, for hendes far vidste det allerede.
Selv om han måske ikke var lige så nærgående som Lia, var han alligevel gået ind på værelset og spurgt hvem drengen var. Det havde aldrig været svært at fortælle ham noget og det var heller ikke tilfældet denne gang. George havde været glad på sin datters vegne, hvilket han havde vist med et stort kram og bagefter bedt hende om også at fortælle det til hendes mor. Selvfølgelig skulle han nok være der, men alligevel forlangte han det. Maddie kunne ikke være andet bekendt.

[Josephine]

Gabriel satte hende ned ved hendes klasseværelse. Det var sjovt som han i de situationer ikke væltede over sine egne ben, gik ind i ting eller i det hele taget opførte sig som den motivationsspasser han var. Gabriel bukkede for Maddie.

"Du bestemmer helt selv, jeg ville bare høre hvordan jeg skulle reagere hvis jeg så hende," han ændrede postitur til et stort vindende smil og så forbi Maddie. "Svigermor! Nej hvor er jeg glad for at se dig. Maddie og jeg var godt nok fulde forleden. Ja jeg lokkede hende med hjem til mit hus hvor hun sov hele natten mens jeg lå og så på hende. Bagefter skrev jeg en sang til hende."

Han lo og tog Maddies hånd.
Om lidt ville det ringe, han havde ikek nået at spise noget. Han havde slet ikke drukket noget i dag. Han havde vitterligt glemt det og nu føltes det ikke som om tiden ville gå langsomt men derimod skynnede på sig selv så Maddie og Gabriel igen skulle skilles.

"Hvad sker der ellers i dag?"

Han vidste ikke hvad han skulle sige. Han burde invitere hende ud. Med hjem. Et eller andet. Måske de skulle finde ham fra den der duetbar. Den gamle søde fyr. Typisk Gabriel at glemme navne.

[Tenner]

Maddie blev narret af hans lille joke og så sig hurtigt over skulderen, nervøs for at se hvordan hendes mor reagerede på det. Men der var ikke nogen, kun et par studerende der var på vej ned mod deres eget klasselokale.

''Hvor du tarvelig''

Lo hun og vendte sin opmærksomhed tilbage mod ham. Lod sine fingre flettes ind i hans, da han tog hendes hånd. Hun kunne godt fornemme på ham at han havde et eller andet han skulle nå, det havde hun jo også selv. Lektioner og arbejde. Ikke det hun havde mest lyst til, men de kunne jo ikke blive fri og lige om lidt ville var pausen over.

Maddie trak på skulderne til hans spørgsmål.

''Jeg får fri og så tager jeg hen hvor end vinden fører mig... Nogen bestemte planer for dig?''

Hun ville gerne se ham når de havde fri, men hvis han havde andre planer var der ingen grund til at holde på ham. Måske skulle han forbi Abigail igen jo og selv om Abigail var sød, ville Maddie nok ikke kunne holde ud af sidde resten af dagen i den lille lejlighed igen.

[Josephine]

Gabriel lyste på i et smil.

"Jamen den blæser dig lige i armene på mig og mine humørsvingninger," han sænkede stemmen og lænede sig mod hende. "Det er den tid på måneden."

Han tog også hendes anden hånd med sit store smil.

"Vi skal på en rigtig date du og jeg, og jeg tager ikke nej for et svar, så der er kun ja tilbage."

Han prøvede ikke at skule sin glæde og kunne sikkert heller ikke. Han hoppede næsten på stedet. Det var nærmest for meget. Hans smil flækkede næsten hans ansigt. Han så meget drenget ud. Det var ret vildt. Som var han yngre. Dum. Helt klart forelsket.

"Eller okay jeg vil gerne spørge dig, alligevel og så høre at du siger ja, så Maddie vil du med mig på en rigtig date uden børn, mine familiemedlemmer eller gamle mennesker," og smilet blev om muligt større.

[Tenner]

Hans smil var smittende og hans søde specielle duft, hun havde kunne dufte længe efter de var gået hvert til sit igår. Han tog hendes anden hånd og var så tæt på, at verden omkring dem forsvandt et øjeblik fra Maddie.

"Vi skal på en rigtig date du og jeg, og jeg tager ikke nej for et svar, så der er kun ja tilbage."

Han så, så drenget ud med det smil og hvordan skulle hun nogen sinde kunne sige nej til det, selv om det ikke var et spørgsmål men en konstatering. Der gik dog også kun få øjeblikke før han spurgte hende i stedet for. Ikke at det ændrede på noget.
Deres lille weekend eventyr kunne ikke kaldes en klassisk date, men et spontant møde mellem to mennesker der bare havde udviklet sig.

Maddie rykkede sig det sidste stykke mellem dem og plantede sine læber et øjeblik på hans.

''Meget gerne, Gabriel. Det vil være mig en kæmpe stor fornøjelse.''

[Josephine]

Gabriel virkede som havde han netop vundet prinsessen fra en fæl drage. Hans hjerte galoperede ikke uvant fordi han alligevel havde været bange for at hun ville sige nej. Fjollede nok. Hun sagde jo ja. Det havde han hele tiden vidst.

"Jamen så skal vi have en date og jeg sværger, ser jeg din pung et eneste sted bliver jeg nødt til at brænde den, forstår du det," han blinkede til hende og svingede deres hænder fra side til side, som var de to børn. Det var hyggeligt.

"Kan du komme ned til afgansklasserne i øvelokalerne? Jeg glemmer tiden, du ved og jeg vil helst ikke have du venter så kan du ikke komme der og spørge efter ham den store marcho lærer, du er kærerste med?" Han kunne ikke lade være.

[Tenner]

Maddie havde ikke troet at Gabriels ansigt kunne lyse mere op, men der havde hun åbenbart taget fejl. Havde han troet hun ville sige nej? Hvorfor i alverden skulle hun nogen sinde gøre det, når hun ikke en gang havde nogle planer før langt senere i aften.

''Min pung bliver i tasken så''

Fnes hun og havde han ikke begge hendes hænder, havde hun nok lavet en for for ai-ai sir gestus. Men pludselig gav hun slip på hans, trak sine fingre ud af hans og lagde dem om hans ansigt.

''Vi ses nede ved afgangs klasserne,''

Hvis de stod og trak det her ud, ville hun blive for fristet til bare at hive ham ud af Konservatoriets hoveddøre og være ligeglad med de forpligtelser de teknisk set havde her. Og Collins ville nok ikke se stort på at hun bare blev væk i endnu en af hans timer... Det havde hun også gjordt i fredags. Hun kyssede ham hurtigt, et øjeblik nok til at give hende et rart gys som fik hele hendes indre til at kræve mere, men den fik ikke overtaget. I stedet skubbede hun blidt til ham.

''Kom så afsted store marcho lærer, du har en klasse der venter og jeg kommer ned og stjæler dig fra dem når jeg er færdig.''