|
Post by Josephine on May 28, 2012 0:42:46 GMT 2
Gabriel smilede og nikkede og han vendte sig på samme tid fyldt med tanken om at Maddie ville komme. Som om de var totalt etablerede og kærester der havde aftaler og rutiner.
Han vinkede bagud og gik lige ind i Kish. Eller han mente det var hende og han smilede bare fjoget og lo lidt, mens han undskyldte.
"Maddie," sagde han til pigen der fnisede over ham. "Du har allerede stjålet det vigtigste."
Fordi han kunne ldie opmærksomheden sendte han hende et overdrevent kys fra sin håndflade. Men derefter så han også efter hvor han gik. Han havde fjumset og væltet nok gange over egne og andres ben. Hende Kish så bare på ham og så Maddie.
|
|
|
Post by Tenner on May 28, 2012 10:11:26 GMT 2
Maddie kunne mærke varmen i kinderne ved Gabriels ord. Hun havde godt set at Kish var på vej og pigen himlede med øjnene. Måske havde hun været med til at spørge om et par ting ved kantinebordet, men hun var langt fra lige så engageret som Ashley. Den høje pige med de grønne øjne og lysebrune hår, havde vidst også haft et godt øje til den unge søde hjælpelærer. Men hun havde aldrig sagt det direkte, og måske var det tarveligt tænkt, men Maddie var ligeglad. Det var jo ikke noget hun havde gjordt for at genere Kish. Et øjeblik lod hun øjnene følge Gabriels skikkelse der forsvandt ned af gangen og så gik hun ind i klassen for at finde sin plads og komme i gang med dagens sidste lektion.
Lektionen sneglede sig afsted. 2 og en halv time, hvor de skulle lytte til hinandens forslag og enkelte elever blev hevet op til det elektroniske klaver Mr. Collins brugte i sin undervisning. Maddie var en af dem, fordi han var tilfreds med hendes sangvalg. Det var ikke Express hun var oppe og synge dog, men han bad hende gemme den til senere, så i stedet blev det Impossible. Den var svært, men alligevel kom det let til hende. Musikken flød igennem hende og det var det eneste tidspunkt i lektionen tiden gik hurtigt.
Det var et bredt udvalg af sange folk havde valgt, lige fra det hel gamle, til de store klassiker fra folk som Michael Jackson og så til det aller nyeste. Og som Maddie havde sagt, havde Kish valgt Alicia Keys med præcis samme sang som Gabriel havde forslået. Den pige kunne altså også synge med sin dybe og alligevel utrolig feminine stemme. Hun kunne ikke komme igennem de hel høje og lange toner, som Maddie, men det fik hende ikke til at stå dårlig.
''Til næste gang vi ses skal i kunne jeres nummer ude papir eller noget og i aften skriver jeg på lektionen hvad i videre skal gøre''
Folk begyndte at rejse sig, pakke sine ting sammen og det samme gjorde Maddie. Klokken var næsten fire og hun havde en date med Gabriel. Tanken fik hende til at smile men på vej ud af døren stoppede Collins hende og ventede til resten af de studerende var ude. Han rømmede sig kort og lod sin hånd føre det sølvgrå hår tilbage på hoved. Han var middelaldrene og hvad man nok ville kalde en flot mand. På trods af at han havde rynker omkring øjnene og en lidt for stor næse.
''Maddie, jeg skulle spørge fra udvalget om du havde lyst til at synge til en af de kommende koncerter''
Maddie kunne ikke skjule overraskelsen i sit blik ved tilbudet. Hun havde da synget til koncerter før, det var bestemt ikke det, men så var det ofte i forbindelse med en koncert Konservatoriet selv holdte eller..
''Er det min mor der har spurgt udvalget?''
Collins rystede på hoved med et varmt smil, godt klar over at Lia ofte pressede på for at sin datter skulle på scenen. Og den rødhåret dame fik ofte sin vilje.
''Ikke denne gang. Men tænk over det, så kan du bare give mig et svar om et par dage''
Maddie nikkede efter tænksomt, for det var nyt og rimelig stort at rådet selv spurgte efter hende. Hun sagde farvel til Collins og styrede mod afgangs klasserne, den afdeling hun selv skulle være i næste år, fanget i sine egne tanker. Men lyden af musik og harmonier der blev afprøvet rev hende tilbage til nuet og en velkendt stemme der gav sommerfugle i maven. Døren ind til lokalet stod åben og hun stillede sig forsigtigt der for ikke at forstyrre. De var alle fuldt optaget af det de lavede. Gabriel med sin guitar og 4 andre afgangs elever, der knoklede for at få deres afgangsprojekt færdig til tiden og samtidig til at lyde fantastisk.
|
|
|
Post by Josephine on May 28, 2012 11:53:59 GMT 2
Gabriel stod med sin guitar. Han spillede nogle helt enkle akkorder imens han prøvede at forklare for en grædefærdig student at det ikke handlede om at have mest muligt med, men at have det ordentligt. Med et skub røg guitaren om på ryggen han satte sig ved siden af den mørkhårede pige på klaverbænken så hun blev tvunget til at flytte sig. Han satte fingerne til flygelet og så smilede han stort til hende.
En gennetrængenede helt ens rytme rejste sig fra klaveret. Og Gabriel begyndte at synge
"I need a dollar, dollar a dollar that is what I need"
Mens han blev ved med at spille sagde han til pigen: "Kan du høre det. Det er en enkel rytme, i den originale akkompagneret af en bass og så et horn en sjælden gang ved omkvædet. Ellers er det også en sang. Det er en super sammensætning, men det her," han hentydede til den vedblivende slåen på klaveret, "er grundstenen. Du har det jo næsten, nu skal du bare skærer fra og det er det sværeste."
Hun smilede og tørrede sine øjne. Gabriel havde ikke set Maddie fordi han havde ryggen til.
|
|
|
Post by Tenner on May 28, 2012 23:38:18 GMT 2
Maddie blev stående i døråbningen, lænede sig op af dørkarmen, mens hun betragtede Gabriel gøre sit arbejde. Det var ikke første gang, han havde jo selv været i hendes klasse et par gange, men alligevel var det hel anderledes. Fuldstændig og meget bedre. Det var hendes kæreste der sad og lærte en pige hvordan en grund rytme var bærende for sammensætningen af et musisk nummer. Han havde ikke set hende og et øjeblik overvejede hun, om hun bare skulle vente. Hun forstyrrede vidst midt i en god arbejdsprocess, men hun nåede knap nok at tænke tanken før en af afgangs eleverne så hende.
''Hey, leder du efter noget?''
Det var en høj fyr, der for et øjeblik siden havde siddet og blæst nogle toner i sin gyldne saxofon men så havde han set hende. Det hylede hende helt ud et øjeblik, at blive henvendt til så pludseligt og hun kiggede først bare på den navneløse før hun, som hun da havde set på gangene.
''Eller er du bare nede og lure vores numre af.''
Han sendte hende et drillende blik og slog en tone høj tone an på sit smukke instrument. Maddie fik skubbet sig blidt væk fra dørkarmen og rystede på hoved, så det røde hår doventfulgte efter.
''Nej, jeg er her kun for at tyvstjæle Gabriel.''
Hendes søde smil var tilbage, i stedet for det korte øjeblik af forvirring der havde malet hendes ansigt før, og hun hev øjnene over på Gabriel.
|
|
|
Post by Josephine on May 29, 2012 18:41:45 GMT 2
Pigen nikkede, tjekkede sin tablet og smilede stort til Gabriel, som netop da hørte sit navn blive nævnt. Måske var det en sjette sans. Han så bagud og det røde hår fangede med det samme hans opmærksomhed og netop da rejste hans sig så hurtigt at pigen på bænken hvinede da den hvippede og guitarenramte hende på skulderen.
"Øh undskyld, det er bare ..." og han så på Maddie der smilede så sødt og han gik i stå. Pigen lo.
"Er det din kæreste?" spurgte hun og Gabriel så ikke engang på hende mens han smil blev fjoget og det var tydeligt at han ikke rigtigt hørte sådan efter, men han nikkede alligevel. Han ville faktisk bare helst gå hen til Maddie.
"Jamen Gabe du er jo helt væk," lo hun.
"Øhm, det er vist også sent i dag," han mumlede det og gik hen mod Maddie.
"Du ventede længe nok, gjorde du ikke?" han stod der et stykke fra hende og Kevin.
|
|
Emsen
Full Member
Posts: 149
|
Post by Emsen on May 29, 2012 23:01:03 GMT 2
Tessa:
Igår havde Tess været på cafe med Jones, det havde været hyggeligt, men priserne var steget. Det var virkeligt blevet dyrt, og det var ikke fordi de havde over mange penge. Men de var heller ikke ved at sulte. Ikke så længe de tjente penge ind.
Tess sukkede for sig selv. Lige nu handlede alt om penge, og hvem der havde ret. Skulle de blive heroppe, blandt fugle, eller skulle de alle sammen rykke ned på jorden igen. I denne konflikt holdt hun med Jesse. Han havde mange gange forklaret hende hvordan det egentligt foregik. Og så havde de hidset sig op- begge to.
Tessa smilede ved tanken om Jesse, han ville sikkert komme herhen idag. Det gjorde han tit, både for at hilse, men også for at hjælpe til. Tess hadede virkeligt mange af de folk, som kiggede efter ham med blikke der ikke udviste andet end mistillid. Det var gik hende på nerverne, og hver gang havde hun lyst til at give dem en lammer.
Tess kiggede op, hun havde været optaget af sine egne tanker. Hvornår kom Jesse? Hvis han overhovedet kom.
|
|
|
Post by Tenner on May 30, 2012 0:11:02 GMT 2
Det gav et sæt i Maddie da Gabriel pludselig rejste sig og hans klodsede side endnu en gang ramte ham. Eller nærmere pigen der sad ved siden af ham. Men intet af større betydning skete og Maddie kunne ikke lade være med at fnise af det. Hvor nogle måske ville blive flov på hans vejne, syntes hun nu det havde sin hel egen søde charme. Hun strøj en lok af det røde hår om bag øret, trak på skulderne med et lille smil.
''Et par minutter, jeg blev jo hurtigt afslørede i min lille spionage.''
Maddie var stadig opmærksom på de afgangs elever der kiggede på dem, til en hvis grænse. Nogle ænsede dem slet ikke, mens andre ikke kunne lade være med at glo. Men mest af alt var hendes opmærksomhed på ham. På Gabriel med de søde lysebrune øjne og hel bevidste rodet hår, der havde hele sin opmærksomhed på hende. Han knap nok ænsede pigens ord bag ham.
''Men jeg håber ikke det gør noget jeg kidnapper ham fra jer?''
Hun fik hivet øjnene fra ham og så på pigen og drengen der havde henvendt sig til hende før. Selv om det var sent, var de jo tydeligvis langt fra færdige og det var vidst også lige om lidt de skulle aflevere deres afgangs projekt. Så kunne de jo godt være de havde brug for Gabriel, forsat i aften. Alligevel rakte hun ud efter ham med en hånd, da han kom tæt nok på. Hele hendes krop fuldstændig opmærksom på hans tilstede værelse, nær hende.
|
|
|
Post by Josephine on May 30, 2012 17:31:27 GMT 2
JESSE:
Jesse kunne ikke lide stedet. Det var ikke eleverne. Det handlede ikke om at han ikke selv havde en uddannelse, men simpelthen fordi det typisk var de kapitalistiske svin der yndede denne uddannelse. Tessa var ikke en af dem. Jesse var ikke engang sikker på hvorfor. Måske fordi hun havde det svært men alligevel fik tid til uddannelse, arbejde, det hele. Hun var tilmed en nice søster. Ikke som Ella, men hvem var som Ella? Han smilede og nød faktisk de vrede blikke han fik i ryggen. Som om han ikke vidste pigerne ville drømme om hans beskidte hænder på dem i nat. Som om fyrerne ikke havde lyst til at skide hul i det hele og bare leve livet. Jop.
Og så var Tessa der. Tesssss, mmmm. Hun havde endda et lækkert navn. Han ramte hendes skulder med sin knytæve.
"Hvad så din smækre kælling," sagde han ovegearet og med vrikkende bryn. "Har du savnet mig? Ja selvfølgelig har du det."
Han lo af sin egen platte joke som han brugte lidt for ofte. Alligevel var den bare stadig sindsygt sjov. For ham i det mindste. Og nogen gange andre. Men Jesse regnede ikke med det, hvilket ofte var grunden til han selv lo. For at vise at det faktisk ikke betød noget om andre fandt den sjov eller ej, han sagde den for sin egen skyld
|
|
|
Post by Josephine on May 30, 2012 17:57:33 GMT 2
GABRIEL:
Gabriel rystede på hovedet.
"Nej nej, sådan fungerer det ikke," sagde han da han så ind i Kevins øjne, der tydeligvis var ved at sige at Gabriel skulle blive. "Jeg er læreren og jeg siger at jeg har haft to timers overarbejde, og vi har en aftale om jeg er her fra klokken syv i morgen, hvis I har brug for hjælp."
Han tog fat i Maddies skuldrer og vendte hende, fordi han ikke ville forstyrres.
"Jeg er ikke jeres ven. Jeg er en myndig lærer." Men han kunne ikke holde masken og både Kevin og Janne lo.
"Men jeg mangler bare lige lidt hjælp til om det sakl være i A-mol i stedet," sagde Kevin så. Gabriel rystede på hovedet.
"Jeg sagde fire, og nu er den over fire, desuden har vi snakket om om det og vi blev enige om at det ikke skulle være A-mol. Jeg vil sige det samme igen. Så nu går jeg."
Med et skub var de ude på gangen og først nu lagde han mærke til hvor indelukket det havde været og hvor meget han egentlig trængte til at komme ud.
"Du har reddet mit liv, tror jeg," sagde han til Maddie og tog hendes hånd.
|
|
|
Post by Tenner on May 30, 2012 19:15:34 GMT 2
Gabriel sørgede for at de slap ud, på trods af at de pænt spurgte om han ikke lige kunne hjælpe med det sidste. Hvis han ville have en halv time mere, kunne hun da sagtens vente, men inderst inde var hun taknemmelig for at han valgte hende.
''De virkede nu ellers meget søde og du var da godt i gang''
Smilede hun og tvivlede på at han havde følt han havde været døden nær der inde.
''Men skulle det være en anden gang.''
Lo hun og de gik mod Konservatoriets udgang. Nu havde skolen også stjålet deres tid hele dagen og en aften, nej vent; en date med Gabriel var en virkelig fantastisk tanke lige nu.
''Hvad har du så af planer for vores date?''
Maddie så spørgende på ham og havde lyst til at kysse ham. Meget, ligesom de havde gjordt ved klaveret hjemme hos hende, men hun holdte på sig selv. Hun havde trods alt lige spurgt ham om noget og chancerne ville nok være utallige i aften.
|
|
|
Post by Josephine on May 30, 2012 22:11:17 GMT 2
GABRIEL:
Gabriel så med alvorlige øjne på Maddie. Bare fordi man var opslugt var det ikke ensbetydende med ens lykke. Eller sådan noget. Ej han kunne ikke lade være med at smile. Og hans øjne kunne slet ikke se vrede ud.
"Du må komme en million gange og afbryde mig og trække mig væk fra de afskyelige studerende der kræver min tid, min blomst," sagde han og gav hendes hånd et klem. Blomst? Come om. Det lød som noget gamle mennesker sagde til hinanden efter halvtreds års ægteskab med op- og nedture. Maddie og ham var endnu ikke uenige om noget.
Til Maddies andet spørgsmål havde han egentlig mest lyst til at krybe sammen. Han havde slet ikke lyst til at gå ud nå. Han ville helst bare krølle sig sammen på sengen mens de lyttede til noget roligt musik og bare slappede af. Desuden følte han sig slet ikke rigtigt længere i det humør hvor han vidste Maddie ville få det bedste ud af det.
"Mmm, ville du blive forfærdelig skuffet hvis jeg lavede en smule om på vores date?" han så på hende med store hundeøjne. Hvis hun sagde ja eller ikke smilede eller noget, så ville de gøre det. Han ville ikke gøre hende ked af det. Eller skuffe hende. Han ville bare gøre det der var rarest for dem begge.
|
|
|
Post by Tenner on May 30, 2012 22:52:34 GMT 2
En alvorlig mine ramte et øjeblik Gabriels øjne, men det forsvandt kort efter og et smil lyste hans charmerende ansigt op. Selv kunne hun ikke lade være med bare at smile en lille smule hele tiden, det havde hun heller ikke kunnet i timerne og hun lignede nok en eller anden tosse. Men det var ligemeget. Hun var glad, ja hvis ikke lykkelig lige nu. Aldrig havde hun haft direkte nedture i hendes liv, men det var lige steget enormt mange grader til det bedre med Gabriel. Rolig Maddie, ned til byen igen. Det var jo kun lige begyndelsen nu og havde hun ikke selv sukket over Ashley eller en af hendes andre veninder der havde været høj på den første forelskelse? Jo, men der havde hun jo ikke prøvet det selv endnu. Tankerne skubbede hun fra sig og fokuserede i stedet for fuldt ud på Gabriel.
Ved hendes spørgsmål omkring daten var hans brødebetynget følelse tydelige. Var der kommet noget andet op i mellem tiden som gjorde at han skulle noget andet? Tanker fløj afsted inden hun nåede at stoppe dem helt. Var det Abigail igen der havde ringet eller skulle han passe børn igen? Men da han åbnede munden blev der stille i hendes hoved og kun lyden af ham var at hører. Ville han rykke den? Hun rystede lidt forsigtigt på hoved.
''Nej selvfølgelig ikke. Skal du noget andet?''
Hun ville være ærgelig, hvis de ikke skulle bruge aftenen sammen alligevel, for det havde hun nu set frem til og om det var på en date eller bare ligge og dovne et eller andet sted var hun ligeglad med. Men hun havde beslaglagt al hans tid i weekenden og så nu. Måske havde han nogle aftaler han havde lavet for et stykke tid siden. Hun lød hverken sur eller noget i den dur og strøg en vildfaren lok af det røde hår bag øret, for hvis det var tilfældet at han skulle noget, ville hun bare beslaglægge ham en anden dag. Hun hev sig blidt ind til ham og lagde hans arm om hendes skulder.
''For hvis du skal det, vil jeg bare stjæle dig en af de andre dage... Helst i den meget nære fremtid.''
Hun smilede op til ham.
|
|
|
Post by Josephine on May 31, 2012 8:12:14 GMT 2
Gabriel krammede hende lidt ind til sig.
"Nej jeg skal ikke noget andet," sagde han nærmest leende. "Jeg vil bare gerne være sammen med dig, men altså ..." han stoppede op og drejede hende. "Gælder det hvis jeg laver mad og vi bare lytter til musik resten af tiden på vores lækre sofa i lejligheden og jeg lover at smide de andre ud."
Han så igen på hende med store hundeøjne, så hun vidste at han bare ville være sammen med hende.
"Fordi jeg har ikke lyst til at dele dig med nogen andre i aften, fordi jeg har delt ud af mig selv hele dagen." Han smilede og havde lyst til at kysse hende, men havde faktisk brug for at hun svarede. Så kunne han altid ordne det andet senere. mmm.
|
|
|
Post by Tenner on May 31, 2012 9:20:08 GMT 2
Det var dejlig lettende at han faktisk ikke skulle noget andet, for selv om hun måske ville kunne acceptere det, så ville det jo ærge hende. Meget. Men der var ingen grund til bekymring, for da han stoppede og vendte hende mod sig, kunne hun se at virkelig mente det. Hans brune øjne så bedende på hende og det fik hende til at smile. ''Det gælder. Så længe det bare er sammen med dig.'' Sagde hun, faktisk lød det som en helt igennem dejlig ide bare at flade ud i hans lejlighed. Og hvis han stod for maden klagede hun bestemt ikke. Da han havde lavet morgenmad i lørdags, havde det jo smagt fantastisk. ''Det vil jeg gerne... Og de andre vil kunne leve med vi smider dem ud?'' Hun så smilende op på ham. Hvis hun skulle være hel ærlig lige nu, var det ikke noget hun oprigtig bekymrede sig for i det her øjeblik, der var det kun Gabriel der var i hendes tanker. //: fortsætter på gaden (Sorry Tenner)
|
|
Emsen
Full Member
Posts: 149
|
Post by Emsen on Jun 1, 2012 18:23:16 GMT 2
Tessa vendte sig rundt, med et hurtigt sving, da Jesse sagde hej til hende. Hans knytnæve havde ikke gjort ondt, Jesse havde ikke lagt særligt meget kraft i slaget. Ellers havde hun helt sikkert ligget på jorderen nu. Sten sikkert, nu hvor hun tænkte over det. Tessas hvide læber skiltes i et strålende smil, som viste lidt af hendes hvide tænder.
"Halløj, du"
Tess lavede en honnør, som militær folk gjorde, når de hilste på folk. Eller også var det sømænd? Tessa blev i et øjeblik i tvivl. Men da Jesse igen sagde noget, holdte Tessa kæft. Hun havde faktisk savnet ham. "Guilty"
sagde Tess, mens hun løftede hænderne op over hovedet, som en forbryder, der lige havde erkendt sit nederlag. Hun prøvede at holde sit ansigt i ro. Cool, tænkte hun til sig selv, vær cool. Men som altid brød hendes smil overfladen.
"Hvad laver du her? Det er ikke så tit man ser dig på disse kanter"
Det var både rigtigt og forkert. Jesse kom her forholdsvis tit, men da var det for at hjælpe folk. Han hjalp folk, men hvad fanden gav de ham? Ikke en skid. Tessa kendte faktisk ikke rigtigt nogen af dem på Konservatoriet. De var bare mennesker, som gjorde at skolen ikke føltes tom. Men ellers snakkede hun ikke rigtigt med dem. Selvom hun var meget udadvendt i det, var næsten alle her selvglade og nogle fede svin. Så hun holdt sig for sig selv, kom til timerne, tog sin uddannelse, fik et job. Og så var det, det.
Tessa kiggede på Jesse- spørgende. Måske var han kommet for at ’joine’ hende. Eller måske skulle han hjælpe med at flytte et eller andet. Typisk folk her, de kunne ikke engang flytte ting selv.
|
|