|
Post by Josephine on Nov 24, 2013 20:41:21 GMT 2
Det var ikke længe. Det var længe nok til at han med sine ben kunne skubbe klaverbænken lidt ud. At han kunne bøje sig lidt og at han kunne kysse hende. Igen. Et blidt, dybt kys. Et sådan kys der var fik hans tær til at krumme sig. Fordi det var mod hendes læber. Fordi det var hendes varm mund og fordi at ha, på trods af at han ingen brede skuldrer og tykke muskler havde, fik hende løftet lidt så hun sad på hans skød og de næsten var lige høje.
"Maddie, søde M," sagde han og stoppede, lagde sin kind mod hendes og pustede hende drillende i øret. "Vi skulle øve din sang."
|
|
|
Post by Tenner on Nov 24, 2013 22:30:37 GMT 2
Maddie sukkede mod hans læber, fordi hun nød det i fulde drag. Måden hvor på han lænede sig en smule over hende og fik flyttet hende op på sit skød. Det var så naturligt og hun havde uden at tænke, lagt sine arme om halsen på ham. Alt om flyglet var glemt og sangen var pakket væk i hendes tanker. Lige nu var der kun Gabriel hun kunne tænke på. Ville tænke på. Hun kunne nogen gange spørge sig selv, hvordan hun kunne have været så blind før Gabriel, at hun ikke havde fundet interesse for fyre. Hun var 18 og havde aldrig prøvet at være forelsket. Det var sådan en fantastisk følelse. Men tanken om at det var Gabriel der skulle til, og han var den rigtige for hende - den tanke kunne hun godt lide. Ikke at hun var naiv og forventede at det kunne være evigt. Alt kunne ske. Men hun havde trods alt lovet sig selv, ikke at give ham grund til at forlade hende.
Det kildede i hendes øre da han pustede i det og hun kunne ikke lade være med at fnise og at flytte hoved. Hun lagde hånden over hans mund, blidt.
''Ja, men det er slet ikke lige så spændene jo.''
|
|
|
Post by Josephine on Nov 24, 2013 23:19:42 GMT 2
Han smilede til hende og greb hendes underlæbe mellem sine to. Trak lidt i den.
"Der tager du fejl," sagde han og strøg hendes hår. Kunne lide krøllerne mellem sine hænder. Håret. "Du er mere spændende og din sang er en del af dig."
Han flyttede sig alligevel ikke. Kyssede hendes hals. Hendes øreflip. Han prøvede ikke at gøre hende hed. Men han kunne ikke lade være. Bare at smage hende. At tale til hende. At charmere hende. For det var han god til. Og han kunne lide hendes fnis. Kunne lide hendes åndedræt og hendes varme krop i denne kæmpe store kølige sal. Han var vild med hende. Alt ved hende. Virkeligt. Hun duftede godt. Hun var godt. Glad. Åh. Så dejlig.
|
|
|
Post by Tenner on Nov 24, 2013 23:53:57 GMT 2
Hun ville gerne protestere. Jo hendes sang var en del af hende som det meste musik hun lyttede til eller skrev, men det hun havde med ham - Det var spændene. Men hendes ellers så sikre ord, der lå hende på tungen, blev bløde og påvirket af hans læber, som var på hendes øreflip. På hendes hals. Ved hendes kraveben. Det kildede, men på den rare og hel rigtige måde. Det var vidst det man kaldte pirrende.
Hendes hænder knugede han trøje mellem fingrene og hun kunne hører sig selv sukke, uden hun selv var hel klar over det. Hun ønskede mere. Hun ønskede mere af samme følelse, som nu. Som da han havde taget blusen af hende.
''Nej,'' Fik hun endelig sagt, men ikke fordi han skulle stoppe. ''Det her er mere spændene. Os.''
|
|
|
Post by Josephine on Nov 25, 2013 17:37:28 GMT 2
Så stoppede han. Det var ikke på grund af det hun sagde, eller det at hun sagde noget. Det var på grund af hvor de var og han godt kunne mærke hvad der skete nede i hans bukser. Han åndede tungt mod det punkt hvor kraveben og skulder blev til hals. Lige der duftede hun så godt.
"Du gør mig skør," sagde han med en lidt for hæs stemme der sagde lidt for meget om at han lidt for gerne ville lukke til tangenter og smækkede hende oven på den sorte glatte masse. Så gerne.
Åh Jorden. Hun var herlig. Men så ung. Og uerfaren og ... forelsket. I ham. Hvilket gjorde ham nervøs. Han ville ikke ødelægge hende fordi han var liderlig.
|
|
|
Post by Tenner on Nov 25, 2013 22:37:17 GMT 2
Et kort øjeblik frygtede hun, at hun havde sagt noget forkert, fordi han stoppede. Men det lod ikke til at han ville fjerne sine læber og have hende til at sidde ned ved siden af ham igen. Det kildede som hans varme ånde ramte hendes hud, men det var ikke på den måde at hun ønskede at trække sig væk og le. Hele hendes indre skreg på mere. Noget hun blev overrasket over sig selv, men hun havde jo lyst til ham. Ikke at hun vidste hvad man gjorde i sengen ... Kun hvad hun havde hørt fra hendes veninder, men hun var uerfaren. Fuldstændig grøn og hun var ikke så dum at tro at Gabriel ikke havde lavet noget med de piger fra før hende. Men det ændrede ikke på, at hun havde lyst til ham. Og hans stemme. Det gav hende gys og hun havde lyst til at mærke hans læber andre steder.
Han ville jo også gerne hende, så hvorfor blev han ved med at holde igen? Var han nervøs for, at det ville ødelægge det de havde? Var han bange for at hun ville skuffe ham?
Tanken fik hende til at bide sig i underlæben, men hun viste ikke sine tanker og smilte til ham, helt ubevidst - Ikke hendes normale, søde smil.
''Undskyld. Det var ikke meningen.''
|
|
|
Post by Josephine on Nov 26, 2013 0:07:29 GMT 2
Han rykkede sig. Så smilet. Måden hvorpå hun er fræk. Ikke lille og uskyldig. Hans greb om hende blev hårdt. Han trykkede hende til sig. Sukkede.
"Maddie," sagde han. "Det er ikke fordi jeg ikke vil dig, tro mig, jeg vil have dig meget mere end er sundt for dig," han stjal et kys, et godt langt kys. Et kys der viste at han gerne kyssede hende helt, helt andre steder. "Men det skal være noget specielt. Det skal ikke bare være fordi vi kunne. Det skal være fordi det er helt rigtigt. Og det er den her sal ikke og min etmandsseng heller ikke, eller to meter fra din lillesøster. Du fortjener så meget bedre og jeg bange for at jeg ikke kan gøre det godt nok. Lige så værdigt som du er. Men jeg vil forsøge. Og det bliver ikke her."
Han mente det. Så lige ind i hendes smukke brune øjne.
|
|
|
Post by Tenner on Nov 27, 2013 0:16:07 GMT 2
Havde de stået op og han havde kysset hende sådan, så var Maddie i tvivl om hun ville kunne blive stående. Hendes ben ville bukke under. Vidste han overhoved hvor meget han faktisk påvirkede hende? Hendes hænder havde flyttet sig fra at ligge hvileløst på hans ryg, til at være hvilket ind i hans hår. Hun ville gerne have haft kysset til at forsætte, men som han begyndte at forklare holdte hun sig selv tilbage. Det fik hendes hjerte til at banke igen. Og hun kunne ikke lade være med at smile kærligt. Hvordan kunne hun være så heldig, at han var så betænksom. Så fuldstændig, helt igennem charmerende og bare det sødeste menneske hun havde mødt. Hun lagde sin pande mod hans. At han var bange for ikke at gøre det godt nok for hende, kom bag på hende. Det var jo ham der havde prøvet det før. Det var hende der havde noget at leve op til, og ikke ham. Men hun kunne mærke hvordan hun fik sommerfugle i maven, af hans omtanke for hende. Hvordan han gerne ville gøre det til en speciel oplevelse for hende.
''Du er den dejligeste, det ved du godt ikke?'' Hun rykkede sig lidt tilbage og lod sine fingre glide igennem hans hår. ''Og du skal ikke være bange for om du kan gøre det godt nok, eller om jeg er bedre fortjent. Jeg vil jo ikke have andre end dig og så vil jeg vente og se hvad du så vil gøre.''
Hun kunne ikke lade være med at smile og kyssede ham let på læberne.
|
|
|
Post by Josephine on Nov 27, 2013 19:05:59 GMT 2
Han grinede. Bare en lav latter. Hans hænder skiftede position og han dyppede hende. Så hun ikke var langt fra bænkens bløde pude.
"Noget helt vidunderligt." For det ville han gøre. Han løftede hende igen til øjenhøjde. Hun skulle ikke gøre det der. Slet ikke hænderne i hans hår. Eller hendes krop så tæt på. Han prøvede at tænke på andre ting.
I stedet kyssede han hende og det var ikke andre ting. Det var præcist det han ville. Kysse hende. Og røre ved hende. Og kysse hende mere. Høre hende fnise. Og stønne lidt. Kysse ham tilbage.
|
|
|
Post by Tenner on Nov 28, 2013 0:37:41 GMT 2
''Uh''
Hun blev nok aldrig van til at han svang hende sådan tilbage, men hun ønskede nu heller ikke at blive van til det. Det var så klassisk romantisk at han gjorde det og hun kunne mærke hvordan det kildede i hendes mave, og hvordan hun ikke kunne lade være med at fnise. Men hun kunne også mærke hvor nysgerrig de tre enkelte ord gjorde hende. Hvad havde han dog i tankerne? Hendes øjne var store og nysgerrig da han løftede hende op igen, i samme højde som ham, men hun nåede ikke at spørge om noget, før han lukkede hendes læber med sine. I et herligt kys. Han gjorde det ikke lettere at vente, men hun var også taknemmelig for at han ville gøre det særligt. Bare for hende. Det var en af grundene til at hendes følelser for ham kun voksede. Hun kyssede ham tilbage og trykkede sig ind til ham.
Men pludselig gik døren ind til den enorme sal op og en mand stod i døren. Det var en af vagterne der gik rundt på Konservatoriet om natten, for at sørge for at der ikke blev stjålet nogle af de værdifulde instrumenter og hvad der ellers var af ting på den store respekteret skole.
''Har i tilladelse til at være her?'' Spurgte han med sin alvorlige stemme.
|
|
|
Post by Josephine on Nov 29, 2013 0:28:38 GMT 2
Det at blive afbrudt gjorde ham rød i hovedet. Det at han gjorde hende flov ved at han gjorde det her. At hun blev opdaget. Til gengæld var han hurtig. Han smilede til hende og blinkede.
"Hej," han rejste sig. "Jeg er Gabriel Luthor, hjælpelærer på konservatoriet. Jeg er ved lære Maddie Pax hvordan et ægte Jord-piano fungerer." Han trak sin pung med tre kort op og viste det han havde fra kons.
Hvis manden spurgte ville hans sige at han viste Maddie hvordan strengene så ud inde i det. Og hun var lille. Så det var klart hun måtte sidde på ham. Nej det var en dårlig undskyldning. En virkelig dårlig en. Han måtte sige noget andet. At hun havde noget galt i halsen. At han havde noget mellem tænderne. Eller:
"Vi er kærester."
Ej.
|
|
|
Post by Tenner on Nov 29, 2013 8:49:38 GMT 2
Det gav et sæt i Maddie da en fremmede mandestemme pludselig lød, men hun blev ikke flov ligesom Gabriel. Blot overrasket, for hun havde ikke regnet med at der var andre på skolen. Overhoved. Vagten gik med faste skridt hen til de to unge mennesker og tog imod det kort som Gabriel havde, der viste han arbejdede for Konservatoriet og havde tilladelse til at være på skolen efter lukketid.
''Så det er i?''
Han så kort på Gabriel og så på Maddie hvor genkendelsen var tydelig i hans ansigt. Ikke at Maddie anede hvem vagten var. Hun var et øjeblik forvirrede og nervøs for at han måske var en hun burde kunne genkende.
''Du var hende fra Koncerten igår, lige efter Ofelia?''
Det at blive genkendt på den måde var stadig hel nyt og hel uvant. Hun var jo bare stadig den samme Maddie, som før hun havde stået på scenen. Men hun smilte til ham og nikkede. Sad stadig ved klaveret. Vagten rakte Gabriel hans kort tilbage.
''Du var virkelig fantastisk. Jeg har en datter på 10 som nu vil have sit hår farvet.''
Det var så tydeligt at se på manden, at han holdte af sin datter. Det var ikke så meget af det her fan-halløj hun havde prøvet endnu og hun vidste ikke helt hvordan hun rigtig skulle håndtere det.
''Mange tak, Hr.''
''Glæden er på min side, men jeg er bange for at jeg må bede jer gå ud fra salen. Du mangler desværre tilladelsen til at være her inde. Øget sikkerhed og sådan efter nogle vagter blev skudt igår. Men i må gerne være i nogle af de mindre auditoriummer, hvis i vil det.''
|
|
|
Post by Josephine on Dec 2, 2013 19:40:08 GMT 2
Gabriels bryn trak sig sammen. Han trådte et skidt nærmere Maddie. Instinktivt.
"Er nogen blev skudt?"
Han var forbløffet. Det havde han aldrig hørt. Nogensinde. Det gjorde ham med det samme bange. En lyst til at kravle et sikkert sted hen og holde om Maddie. Han var ikke god til situationer der spidsede til. Han var ike god til konflikter heller. Sad dem gerne over. Hvilket var svært i en så stor familie som hans. Måske netop derfor var han så charmerende. Fordi han havde lært sig selv at sno sig ud af tingene med mindst mulige 'skrammer'.
|
|
|
Post by Tenner on Dec 3, 2013 0:07:52 GMT 2
Gabriel var ikke den eneste der var forbløffet over at hører det. Nogen skudt? Det var aldrig sket i SkyCity, der yndede at alle våben var destrueret og kun specielle folk, som Byens Beskyttere, havde adgang til få våben. Men i alle årenes løb, havde der aldrig været affyret et våben og det skræmte hende at det pludselig kunne. Skud i SkyCity. Hun mærkede tilstedeværelsen af Gabriel lige ved sig og hun kunne række ud efter hans hånd. Ønskede det og gjorde det. Trykkede den.
''Ja,'' Svarede vagten formelt, ikke lige så rørt af situationen som de unge mennesker. ''Der er dog styr på det igen og gerningsmanden er fanget, så i har intet at frygte. Rådet sørger for at give ham en passende straf.''
Det var ikke til at se på vagten at det var en lodret løgn, var han var ikke en gang selv klar over det. Det var blot den besked han havde fået.
''Men våbenet er ikke fundet og derfor er der lidt større sikkerhed end normalt.'' Han smilte kort til de to.
|
|
|
Post by Josephine on Dec 3, 2013 23:11:33 GMT 2
Det gjorde dem begge roligere. Han kunne mærke det på sig selv men også Maddie. Han smilede til hende og klemte hendes hånd.
"Vi går ned i lokale 4," sagde han. "Men jeg ved ikke hvor længe vi bliver."
Længe. Han kunne mærke at ingen af dem havde lyst til at tage hjem. Og det sidste sted et våben ville blive fundet var i et musiklokale. Det var han helt sikker på.
"Og mange tak for informationen, det er godt at vide," sagde han. Det var lidt anstrengt, fordi det havde gjort ham urolig og at det ikke var blevet besvaret. Hvorfor nogen var blevet skudt. Hvad der var sket. Hvorfor. Hele tiden hvorfor. Drab skete ikke. I hvert fald ikke drab man så hørte om. Gabriel samlede guitaren op og rakte Maddie hendes taske, før hans hånd lukkede sig om hendes. Igen. Det var bare rart. At mærke hendes varme hånd.
|
|