|
Post by Tenner on Nov 3, 2012 21:16:44 GMT 2
MADDIE:
Varmen i hendes kinder var så tydelig, da han så på hende og igen sagde hun var smuk. Selvfølgelig ville hun da gerne tage sig godt ud på scenen, men den eneste persons mening der virkelig betød noget i øjeblikket for hende, var Gabriels. Og at han syntes hun var smuk, betød mere for hende end han nok var klar over. Men på trods af varmen i kinderne kunne hun mærke gåsehuden på armene da han lod sin hånd glide gennem hendes røde hår, og strøg det bag hendes øre. Det var så kærlig en gestus at hun ikke var i tvivl om at mente det. Da han bukkede sig frem mod hende havde hun følelsen at hendes hjerte ville sprænges ud af brystet på hende, ved følelsen af hans læber der rørte hendes hals. Det var første gang han gjorde det og det var endnu bedre end hun nogen sinde havde forestille det kunne være. En lille latter boblede ud af hende ved hans kommentar og hendes arme lagde sig rundt om hans liv, for at komme helt tæt på ham.
''Så ville jeg redde dig.''
Det var så berusende en følelse med hans læber mod hendes hud og al adrenalinen i blodet fra optræden stadig. Hun ville ikke have andre end ham lige nu, og var ligesom ham glad for bare at have ham for sig selv.
|
|
|
Post by Josephine on Nov 3, 2012 22:45:55 GMT 2
GABRIEL:
Den lille krop mod hans. Uden de høje sko var hun bare lille og det var bare perfekt. Sammen med Maddie følte han sig stærk.
"Det ved jeg. Som en ridder på gangeren vil du svinge din lanse og redde mig," han sagde det lavt, fordi det virkede som at stemningen var sådan. Gabriel lagde en langfingret hånd på hver sin side af hendes ansigt og bøjede sig. Han kyssede hende. Blødt og længe. Fingerne i hendes hår og hendes søde ånde der smagte af hans kager. Cookiegirl. Hendes hænder mod hans ryg og duften af hende. Han kunne bare godt lide det. Hun var helt fantastisk og hun vidste det ikke engang selv. Hun var bange for at være utilstrækkelig. Men det var jo ham der ikke duede til hende. Og den bløde rare måde hun kyssede på. Gåsehud.
|
|
|
Post by Tenner on Nov 4, 2012 1:04:42 GMT 2
MADDIE:
Hun elskede når han sagde sådan nogle ting. Det var så anderledes end hvordan alle andre ville sige det sådan og det fik hende til at føle at de var i deres helt eget eventyr sammen. Og så kyssede han hende. Helt fantastisk og lige som hun kunne lide det og hun kunne mærke at hendes knæ blev helt bløde under hende. Hvis ikke hun holdte fast i ham føltes det som om hun ville falde sammen under hans læber. Hjertet hamrede stadig i hendes bryst, garanteret tydelig for ham også, men den usikkerhed som lå i hende fik han fjernet med sit kys.
''Gabriel,'' Hun talte lavt mod hans læber. ''Når jeg er færdig her, med alt... Så vil jeg gerne,''
Hun tænkte sjældent igennem hvad hun sagde, det var jo et af hendes træk, men hun ville måske gerne være fri for den lige nu. Hvis hun havde tænkt sine ord igennem inden de var kommet ud, var de måske ikke så klodset og måske mere tydelige. Men var det ikke tydeligt nok? Hun bemærkede ikke at hun krammede hans jakke mellem hænderne.
''Så vil jeg gerne være sammen med dig...''
Og hun mente ikke bare som i at være sammen med ham, men mere og det var ikke til at misforstå fra hendes ord og øjne.
|
|
|
Post by Tenner on Nov 4, 2012 2:42:51 GMT 2
JONES:
George førte vejen ned af trapperne, ned af balkonen hvor de skulle møde Lea et eller andet sted i bunden og der efter blive ført bag scenen. Michael gik og pludrede med Joanna, tydeligvis lige ved at flyve fra dem på grund af hans glæde. Uden tvivl at han også ville forsvinde efter Morgan så snart chancen bød sig. Men Jones gik bare og nød at han kunne holde om Tessa, uden nogen bekymringer mere. Alt skulle sgu nok blive godt nu.
''Nu er vi snart ude fra det her lorte hul,'' Lød Tessas stemme, hviskende.
Han kunne ikke lade være med at le, selv om han udemærket godt var klar over at hun mente det. Hun hadede den her koncert, det gjorde hun hver evig eneste gang de skulle til den og han havde ikke tal på hvor mange gange han havde måtte ringe til hende og tvinge hende ud af sengen for at få hende med. Det var en ting han elskede (og måske til tider hadede) ved hende. Hendes evige stædighed og markante holdninger. Den tøs havde en flamme i sig som intet ville kunne slukke. Og hvis han kunne forhindre det, ville ingen få lov til det.
''Nu ikke så aggressiv Tess. En dag står du måske selv på den scene og så vil du overgå Ofelia.''
Smilede han drilsk til hende og krammede hende ind til sig et øjeblik. De var kommet til gulvet nu og han bemærkede at en masse vagter stod ved dørene. Flere end han før havde oplevet og det lod til at de ledte efter nogle. Måske Jesse og hans venner efter de havde rendt rundt nede blandt de rige. Det kunne jo umuligt være helt lovligt, men så mange vagter efter dem? Han tvivlede. Lia stod ude på gangen, klædt i en smuk sort kjole med enkelte sten syet på omkring der fangede lyset fra lamperne, og tynde stropper. Den viste hans mors spinkle figur og lyse hud og hendes karakteriste røde hår, som hendes døtre havde arvet, (Joanna mest for Maddies havde af en eller anden grund intensificeret farven uendelig mange gange), var sat op i en stram knold. Hendes træk var skarpe, men selv om hun havde siddet og været buisness-like hele koncerten indtil videre, så blev hendes øjne bløde da hun så sin familie. To vigtigt-udseende mennesker stod ved siden af hende og de skulle tydeligvis vise dem hen bag scenen. George der virkede endnu mere massiv ved siden af hans kone kyssede hende kort, men kærligt på munden.
''Hej Tessa.'' Hun sendte et kort smil og et nik, før hun så på sin yngste datter og to sønner. ''Er i klar?''
|
|
|
Post by Josephine on Nov 4, 2012 16:31:10 GMT 2
GABRIEL:
Han stoppede næsten med at trække vejret. Hvad? Ville hun gerne i seng med ham? Stod hun der så stylet og så unaturlig smuk og sagde bare sådan. Efter ti uger sammen med ham. Efter to uger de havde kendt hinanden og han følte et kæmpe ansvar. Hvad hvis han nu ... og så var det ham hun ville huske resten af sit liv.
"Maddie," sagde han og så ind i de smukke brune øjne. "Du skal ikke love mig noget. Det behøver du ikke."
Pludseligt lød det som om i hans egne øre at han ikke gad hende.
"Jeg mener ikke ... for helvede. Maddie jeg vil gerne. Jeg vil gerne hele dig," sagde han lidt fortvivlet. "Jeg vil bare ikke have at du tror jeg presser dig. Alt det her er mere end nok for mig og ... og ... du behøver ikke at imponere mig. Det har jeg jo sagt. Ikke? Du er helt vidunderlig. Forstår slet ikke det. Alt det ... der kan vi godt bare vente med til. Til det er helt rigtigt."
Forstod hun da ikke det? Forstod hun ikke at han bare ville hende og ikke krævede ... altså dét. Åh hvorfor var han så rød i hovedet nu. Hvorfor havde han ikke uendelig mængder af sminke på til at skjule det.
|
|
|
Post by Tenner on Nov 4, 2012 18:21:51 GMT 2
MADDIE:
Hans overraskelse var tydelig og hun kunne også se i hans øjne at han ikke helt kunne forstå det. Det behøvede jo heller ikke være Idag, eller imorgen, men nu vidste han at hun var klar. Det var noget hun selv besluttede og han havde på ingen måder presset hende til det. Han havde aldrig gjordt noget hun ikke ville have og havde ikke gået over hendes grænser på nogen måde. Nogen ville måske mene at det var hurtigt hun besluttede sig, men Maddie var flyvsk og dvælede sjældent længe ved en ting, som hun skulle beslutte sig for. Og hun havde bare følelsen af at det var rigtigt.
Han rødmede og hun kunne ikke lade være med at smile. Måske bankede hjertet stadig som en flakkende fugl i brystet på hende, men hun følte sig mere sikker i sine ord nu, hvor hun så hans reaktion.
"Du har ikke presset mig og det er noget jeg selv har besluttet... Ikke for at imponere dig eller fordi jeg føler jeg skal. Jeg vil bare gerne."
Hun lagde en hånd blidt på hans ene kind, der var varm af hans rødmen.
"Du er så sød, Gabriel, og det behøver heller ikke være Idag, men nu ved du at jeg føler mig klar."
Et øjeblik var hun lidt imponeret over hvor velovervejede hendes ord lød for en gangs skyld og de kom ikke væltende ud af hende som om hun var ved at dø af nervøsitet. Nej, hun mente virkelig det hun sagde... De skulle bare lige over familien, der ville komme om ikke så længe.
|
|
|
Post by Josephine on Nov 4, 2012 19:02:46 GMT 2
GABRIEL:
Han lænede hovedet mod hendes hånd. Hun var så graciøs og helt igennem fantastisk. Der var bare noget ved Maddie som var kærligt og i orden. Harmoni. Det smittede. Som om det nu var hende der var den voksne af dem og hendes ord var så gennemtænkte. Som var det virkeligt noget hun ønskede.
Så bredte et skælmsk smil sig på Gabriels ansigt.
"Så må jeg jo hellere forberede dig," og hans lange fingre strøg frem og kildede hende.
|
|
|
Post by Tenner on Nov 4, 2012 21:33:22 GMT 2
MADDIE:
Et øjeblik stod de bare og så på hinanden. Som et stille okay fra ham, da han forstod hendes ord og forstod at hun mente det. Men så bredtes et skælmsk smil på hans læber og hun nåede slet ikke at reagere på at hans hænder pludselig skød frem og kildede hende. Et hvin lød fra hende og i ren forsvar trak hun armene om sig og prøvede at skubbe hans hænder væk. Hun var så forbandet kilden og han vidste det ude mærket godt, det var jo langt fra første gange han gjorde det. Hun var nærmest så kilden at det gjorde ondt, men hun kunne ikke lade være med at le. Le så musklerne imorgen ville være ømme imorgen. Hun bad ham stoppe, men det gjorde jo igen forskel og der var heller ikke meget kraft i hendes stemme. Pludselig fik hun fat i hans håndled og kunne holde hans hænder lidt fra hende, så hun fik et øjeblik til at få vejret.
"Du tager jo livet af mig."
Hendes stemme var lattermild, men stakåndet og hendes kinder røde af varme. Hun havde et drilsk glimt i øjet, men vidste at han virkelig ville kilde hende mere, så ville hun nok ikke kunne holde ham væk.
|
|
|
Post by Josephine on Nov 4, 2012 23:57:42 GMT 2
GABRIEL
Det var her Gabriel bare løftede hende op. Klemte hendes ryg mod væggen. Han kunne ikke stå for hende. Det udtryk i hendes ansigt. Selvom sminken gjorde sit for at skjule det, så var det der alligevel. Den stille rødmen, det lidt forpjuskede over det. De forlængede øjenvipper og måden hvorpå hun gispede efter vejret. Gabriel kyssede hende simpelthen, med en vilskab som han havde glemt han ejede. Mærkede hendes ben omkring sit liv og hendes fingrer i hans hår og han glemte sig selv. Der var kun Maddie. Han pressede sin krop mod hendes. Mærkede duften af hende. Intet kunne skjule den. For at være ærlig var han usikker på om den havde været skjult på nogen måde. Maddie var bare ikke sådan ... en der brugte parfume.
Så trak Gabriel sig lidt og Maddie kom ned på gulvet. Et skridt tilbage. Han så ned på hende, løftede en hånd til håret og så akavet ud til siden. Hans briller, igen, lidt skæve.
"M ... det er jeg ked af ... øh du ... altså."
Hvorfor var han så bastialsk. Smadrede hende mod væggen og var bare totalt ... seksuel. Altså. Damn. Man skulle tro at han nu ikke kunne tænke på andet. Jeesh.
|
|
|
Post by Tenner on Nov 5, 2012 1:50:55 GMT 2
MADDIE:
Det hele skete så hurtigt og så pludseligt at hun knap nok nåede at opfatte det, før hun kunne mærke den kolde væg mod hendes bare ryg og Gabriels varme krop mod hende. Det var så sindsygt berusende at hun bare lod sig rive med. Hun legede med hans læber og hendes fingre var vildtrede ind i hans hår. Han havde aldrig kysset hende sådan før, så vildt, men det skræmte hende heller ikke. Tankerne om familien der måske snart bankede på hendes dør var gemt helt tilbage i hoved og det eneste der fyldte hendes tanker var Gabriel. Gabriel. Gabriel.
Men pludselig stoppede han det hele. Lod hende stå på gulvet igen og slap hendes læber, hvor hun stadig ikke havde fået pusten. Hans vilde gestus havde heller ikke givet hende chancen. Men hvorfor stoppede han? Den første tanke der røg igennem hende var, at det måske var noget hun havde gjordt, eller måske havde han hørt nogen banke på døren. Ingen lyde andet end de dæmpede fra koncerten. Hvad var det så?
Han veg fra hendes blik og hun vidste hvad det var. Det var ham selv, det var på grund af hans egen pludselig vildskab at han stoppede.
''Ingen undskyldning.'' Røg det ud af hende. Hun rettede lidt på sin kjole, men så på ham med et smil. Et smil der indholdte så mange ting, men også noget der ikke rigtig havde været der tidligere. Kun få gange. En lidt flirtende vinkel til det.
''Du sagde jo du skulle forberede mig,'' Hun minimerede afstanden mellem dem og tog hans ene hånd mellem sin. ''Du behøver ikke føle du skal undskylde.'' Hun havde lyst til at rette hans briller, men samtidig var der et eller andet charmerende når de sad skævt som nu. Hun kunne stadig mærke hvordan hele hendes indre nærmest hoppede og dansede inden i hende, som om det havde energi nok til at brænde sig igennem og det hele kun fordi Gabriel havde kysset hende så heftigt. Han pludselig vildskab var kommet bag på hende, men hun var langt fra skræmt væk.
|
|
|
Post by Josephine on Nov 5, 2012 10:53:47 GMT 2
GABRIEL
Han gav slip på hendes hånd med den ene, som han lagde rundt om livet på hende og så begyndte han helt stille at danse med hende. Der var ingen musik og ingen mennesker. Det var abre en stille svirren rundt på gulvet i rummet, hvor der var plads til det. Han kunne lide bare at stå sådan med hende, mens han førte dem i en dans der ikke eksisterede. Dem med deres fine tøj, det krævede det næsten.
"M, jeg ville ikke undskyld hvis jeg ikke følte at jeg gjorde noget forkert," smilede han ned til hende. Drenget og charmerende. Det var ikke gået forbi ham hvordan hendes smil var. "Jeg er bare ræd for at skræmme dig væk med alt det der er mig."
Han kunne mærke nervøsiteten. Han ville have snakket med Mary om det i gamle dage. Tudet hende ørerne fulde og nu gik han bare rundt hjemme med fjoget grin, mens Jonas og Andrea så vidende ud. Og alt det der var ham, hans klodsethed, hans passion for at lave mad, hans klaverspil som han holdt hemmeligt, guitaren han elskede. Han var sikker på at en dag ville hun blive træt af at han snublede på gaden. At hun blev trykket op ad væggen fordi han bare ville kysse livet ud af hende. Måske ikke nu men det var på grund af forelskelsen.
Og hun var så dejlig.
|
|
|
Post by Tenner on Nov 5, 2012 11:43:44 GMT 2
MADDIE:
Hun lod sig føre ud i den stille dans uden et ord, nød bare alt det nye hun oplevede med ham. Det var måske ikke stort for mange mennesker, men for tre uger siden havde hun ikke set sig stået sådan med en dreng. Hun havde ikke haft fantasi til det. Men nu stod hun her i Gabriels arme, pyntet op som en eller anden Diva, men bag det var hun bare den samme Maddie.
"Jeg er bare ræd for at skræmme dig væk med alt det der er mig."
Forklarede han. Med alt der var ham? Hun kunne vel godt på sin vis følge hans tanke gang, for de havde trods alt kune været sammen i lidt over ti dage, men hun tvivlede på at hun ville blive skræmt væk af ham. Måske var hun uskyldig og naiv til mange tider, men hun var ikke bange af sig. Der skulle mere til at skræmme hende væk, end han nok troede. Maddie sendte ham et smil og lagde så sit hoved mod hans bryst, mens han førte hende stille rundt på gulvet til en indre stille musik kun de kunne hører.
''Det skal du ikke være, der skal mere til at skræmme mig væk, jeg mener det.'' Hun rykkede hoved igen og så på ham. ''Du slipper ikke for mig.'' Hendes øjne havde et øjeblik været alvorlige men blødte op i et smil.
|
|
|
Post by Josephine on Nov 5, 2012 14:35:55 GMT 2
Gabriel blev helt varm. Hvor var hun sød. Det øjeblik hvor de bare stod der og dansede ind til hun så op på ham igen. Det var hendes ord og hendes ærlige øjne der bare ramte ham. Han anede ikke hvordan han havde været så heldig.
"Er det en trussel?" spurgte han, og hvirvlede hende rundt. Hun var tilbage i hans arme.
Han kunne ikke se Maddie for sig blive en stalker der fulgte efter ham. Han kunne godt se Maddie blive træt af ham. Han havde ikke trådt hende over tæerne endnu og det var måske et plus. Ligesom at han i bund og grund var en gentleman. Åbnede døre, trak stole ud, bar hendes taske når hun gav ham lov. Han nød bare at gøre de ting for hende. Ingen sur pligt. Som han godt kunne lide at lave mad, kage og alt andet spiseligt til hende. Hun blev bare så glad. Den kage som hendes bror havde fået havde tilsyneladende også bragt en form for lykke. Måske ikke Jones respekt men han havde vist at han kunne lave kage.
|
|
|
Post by Tenner on Nov 5, 2012 16:01:04 GMT 2
MADDIE:
Hun slog en melodisk latter op, da han svang hende rundt og hun endte tilbage i hans arme. Et sted hun elskede at være og aldrig kunne se sig selv få nok af. Hun ville aldrig kunne få nok af ham og glædede sig bare til at der ikke var en masse der skilte dem ad mere. Koncerten havde stjålet al hendes tid og drænet hende for energi, men nu kunne hun bare koncentrere sig om ham.
''Måske.''
Drillede hun og lagde sine arme om halsen på ham. Hvad der end gik gennem hoved på ham i det øjeblik, så var han svær at læse, men hun ville gerne vide det. Hun havde på fornemmelsen at han måske havde nogle nagende tanker, for det viste det sig lidt i hans øjne. Eller det virkede sådan. Var han i tvivl om at hun måske ville være ligesom alle de andre og være et øjebliks forhold? At hun bare var en forelskelse og når den forsvandt, så falmede magien omkring hende. Hun håbede det ikke. Hun havde jo faktisk lavet en aftale med sig selv at det ikke skulle være tilfældet.
''Det kommer vel an på hvordan man ser det.''
Hun kyssede ham. Inderligt og kærligt, med et lille smil og nydelse skød igennem hendes krop. Hun var jo fuldstændig fortabt i den dreng.
|
|
|
Post by Josephine on Nov 5, 2012 19:12:50 GMT 2
Kysset var rart og næsten lidt tiltrængt. Han tænkte på hvor bløde hendes læber var. Var bekvemt det var at han kunne nå rund tom hende og røre sine egene albuer. Han kunne lide at han blev tvunget til at bøje sig så lang ned uden at det på nogen måde var akavet. Han kunne se hvordan Maddie ofte havde givet ham et tegn, mere eller mindre usynligt og han havde bukket sig for at modtage de læber i et kys.
Med hendes hånd i sin satte han sig hen i sofaen.
"Jeg er bange for," han hev hende ned på sit skød, "at det bliver vilde dage for dig på skolen, helt ærligt. Du kan ikke være bekendt at se ... så godt ud. Og jeg må bare leve med at nu kan alle se hvor smuk du er."
Han stjal et kys og smilede til hende. Han kunne nærmest ikke lade være med at smile. Ikke sammen med Maddie
|
|