|
Post by Tenner on Dec 5, 2012 21:44:48 GMT 2
Det hele gled ud i en ren nydelse. Morgan der omsluttede ham, bed i ham for at stoppe lydende hun ikke kunne holde tilbage da hun kom og ham med. Det var hårdt hun havde bidt, men det tilføjede bare så meget mere til det hele foreningen med hende. Måske bed Morgan ikke i hende, men hans hånd havde holdt så hårdt i hendes knæhase, at et rødt mærke var efterladt der. Han var stakåndet og hans hjerte hamrede stadig afsted, ude af stand til at falde til ro. Hvor han før i sengen var blevet sløv, var han nu lys vågen og fuldt opmærksom på hver eneste af Morgans bevægelser, følelsen af hendes læber mod de bidemærker hun havde givet ham.
Og så afbrød hun kontakten. Vendte sig pludselig om og tog et af håndklæderne på væggen, for at vende sig mod ham igen med det viklet om sig. Hendes øjne afslørede intet om der var noget vrede bag hendes handling, men han tvivlede. Hun havde et glimt i øjnene og deres læber mødtes endnu en gang.
''Luksus,'' Lød hendes stemme og gav ham kuldegysning og et charmerende smil.
''Bedre end luksus.''
Rettede han og rakte ud efter det andet håndklæde som han svang om hoften. Han var nærmest helt tør igen.
|
|
|
Post by Josephine on Dec 5, 2012 23:50:14 GMT 2
Morgan kunne ikke lade være med at smile lidt overlegent til Michael.
"Wonderboy har nok fået høje tanker om sig selv." hun tog en lok af hans hår og snoede det om sin finger. Jo hun var ved at finde sig selv frem igen. Hun viklede først nu håndklædet ol sig og trådte rigtigt ud af brusekabinen. I det duggede spejl kunne hun kun fornemme sig selv og de sort omkransede øjne. Hun forsatte ud og ind på Michaels værelse. Her ude var festlydende højere. Der var ikke rigtigt gang i den, men folk var vel heller ikke fulde endnu. Det lød som om de spillede noget. Hun tørrede sig først under øjnene, så ryggen, for at sætte sine lange ben op på sengen et for et og tørre dem i deres fulde længde. Hun ignorerede Michael der stod lænet mod dørkarmen og betragtede hendes frottering fra natlampens og gangens skær. Brysterne der vippede lidt, faste og runde. De lange muskler under huden. Hun fandt det røde undertøj på gulvet og trak for hans skyld langsomt g-strengen på og lod armene glide under stropperne mens hun med ryggen mod ham lukkede haspen bag på.
|
|
|
Post by Tenner on Dec 6, 2012 1:04:58 GMT 2
Michael trak på skulderne, med et drilsk smil på trods af at det faktisk ikke var det han mente. Det var hende der var bedre en luksus, for ham. Han ville opgive alle verdens penge hvis han skulle vælge mellem dem og hende.
Morgan var ved at finde sit sædvanlige jeg frem. Ikke den sårbare og følelsesladet Morgan han fik glimt af mere og mere. Hun nærmede sig den flirtende, selvsikre Morgan han kendte fra Lou Lous og alligevel var hun hans. Det kaldenavn, måske var han den første hun kaldte det, eller en blandt mange, men uanset hvad havde han en fornemmelse af at det var langt mere betydningsfuldt end man lige skulle tro. Eller han kunne ihvertfald godt lide at forstille sig det.
Han fulgte med ud af brusekabinen og lænede sig op af dørkarmen mens han helt åbenlyst betragtede det lille show hun gav ham, mens hun tog sit forbandede sexede undertøj på. Han tog sig selv i bide sig selv i læben og kunne ikke lade være med at le stille af sig selv og den fortabelse han havde i hende. Han ville kunne betragte den lille scene om uendelig mange gange og aldrig blive træt af den. Uden tvivl hun gjorde det ekstra langsomt for hans skyld.
Med et lille skub rettede han sig op fra dørkarmen og gik over mod hende og skabet med hans beskedne mængde tøj. Han kunne ikke lade være med at røre ved hende som hun stod der og spillede op. En blid hånd på hendes ryg og et kærligt kys på læberne, der blot var til fordi han faktisk elskede hende. At han ikke kun var afhængig af hende kropsligt, men hele hende.
''Det var nu dig jeg mente.''
Der var nu ingen grund til at forklare sine ord fra tidligere og alligevel passede det godt efter den lille forvisning. Hun var bedre end alt andet og hvordan han var blevet så forbandet heldig at hun ville være sammen med ham, anede han ikke. Men han var sgu taknemmelig!
|
|
|
Post by Josephine on Dec 6, 2012 11:45:39 GMT 2
Morgan smilede op til ham. Hun var fuldt ud klar over at han havde ment hende. Hvem ville ikke mene det? Desuden var Morgan rimelig dygtig til præcis det de havde lavet. Det havde hun aldrig lagt fingre imellem. Men hun havde mere erfaring på dét område end de fleste.
"Darling ..." lo hun med stemmen. Hun vendte sig om, trak sine stramme bukser op ad læggene. Hun gad ikke strømperne. Hun virrede med hovedet og tænkte på tasken hun havde haft med. Hun så tilbage og indså at den stadig måtte ligge på gangen. Toppen smøg sig til hendes skikkelse og hun samlede håndklædet op for at tørre det lidt mere. De smykker hun havde haft på fandt hun også liggende steder på gulvet hun ikke huskede at havde efterladt dem. Hendes sko lå et stykke henne hver for sig, men det var ikke dem hun ville have på.
Hun åbnede døren og så efter sportstasken hun i travlheden havde stoppet ting ned i. Det var Mortens. Den stod ved døren hvor hun først havde antaget Michaels værelse var inde bag, godt ingen af bofællerne havde taget den. Michael der også var ved at iføre sig tøj kiggede op da hun igen åbnede døren og smuttede ud på bare tær. Hun var tilbage nærmest før han kunne blinke. Denne gang tændte hun lyset og al mærke forsvandt. I tasken lå et par høje hæle i samme farve som toppen og hendes enorme toilettaske. Hun trådte op i skoene og smilede skælmsk til Michael.
"Jeg vil lige ... nette mig," hun sagde det med morskab fordi det lød utroligt pussenusset og ekstra piget. Det hun ville var jo reelt at gøre sig lækker. "Går du ned til dem?"
|
|
|
Post by Tenner on Dec 6, 2012 12:52:26 GMT 2
Michael havde på ingen måder bemærket at Morgan havde haft en taske med, så da hun pludselig gik ud af døren så han forvirrede efter hende. Det tog dog ikke en gang et hjerteslag før hun var inde igen og han kunne se forklaringen på hvad hun skulle. Selv Morgan var pige og forlod åbenbart ikke sit hjem uden make up. Han havde aldrig helt forstået det men klagede nu ikke når piger gjorde noget ud af dem selv. Han trak et par sorte bukser på og fandt en lys cowboy skjorte, helt afslappet i forhold til hans tidligere påklædning, som lå smidt på gulvet.
''Går du ned til dem?''
Spurgte hun og som den dreng han var, brugte han ikke lang tid på at overveje. Måske kunne han godt lide at se piger når de havde 'nettet sig' men han gad ikke se dem gøre det. Der var ikke noget mere kedeligt og da Maddie var begyndt at blive lidt ældre og bekymre sig en smule om hvad hun havde på, havde han og Jones været nødsaget til at se hende gennem gå et par kjoler eller 10. Ikke at de kunne komme med meget vejledning, hans søster vidste som regel fra start af alligevel hvad hun ville have på.
''Ja, jeg tror ikke jeg er til megen hjælp med den make up.''
Smilede han skævt. Helst ville han da gerne følges med hende den korte vej til fællesrummet, men han gad alligevel ikke sidde og vente på at hun blev færdig.
|
|
|
Post by Josephine on Dec 6, 2012 13:03:48 GMT 2
Morgan smilede til ham og lavede et skævt nik, så gik hun ud af døren på sine stiletter, hendes hofter der vuggede og et kast med håret. Badeværelset havde i det mindste et spejl. Hun vurderede hvor meget luder faktor hun fik ved det sort om hendes øjne og besluttede sig for at tage mere sort på. Mascaraen der røg ud og forlængede vipperne. Hun satte endda nåle i håret så al hår i højre side var sat sådan at det gjorde siden fri. Hun skiftede derpå til en lang ørering der stoppede ved fjeren på hendes kraveben.
Imens og uden selv at lægge mærke til det, nynnede hun en del af Ofelias repetoire. Den sidste del. Hun havde formelt selv skrevet en hel tekst til den, men det betød ikke noget. Hun var ubevidst omkring denne handling. Hendes øjne glimtede og makeuppen syntes at forstørre dem. Hun greb til sidst en læbestift. Afdæmpet rød. Sensuel. Ikke knald, men mørkere. Hun så på sig selv og var tilfreds. Vipperne virkede lange, makeuppen præcis så for meget at det var okay og hendes øre beklædt med små smykker hele vejen op over bueningen glimtede i lyset. Hun overvejede at gå tilbage efter Anders' skjorte, men lod sine ting stå på badeværelset og slukkede lyset. Hun gik hen mod larmen og så Michael sidde i en blød sofa.
"Er det her der er fest?" sagde hun og så på de andre tilstedeværende.
Hendes øjne låste med en fyrs. Han havde en pige ved sin arm og hans hår var kortere. Men Morgan genkendte ham alligevel. Hun havde et par gange for nogle måneder siden holdt af hans pik på mandetoilettet. Hun havde glemt hans navn, men huskede godt hans ynkelige udbrød om at det her gjorde han ikke normalt og kæresten ... Morgan havde leet. Han genkendte også hende og hun blinkede til ham før hun forsatte gennem rummet og satte sig på det armlæn hvor Michaels arm lå. Hun bøjede sig mod ham og kyssede ham. Det var bestemt intet kys der var til for at sige 'du er sød' eller et tantekys, nej Morgan pissede sit territorie af. Hendes bare arme med tatoveringer, hænderne med både ringe og ord, drage, brystet med den lilla tingest og benene i de stramme jeans.
"Så er jeg her."
Det skulle man lige love for at hun var.
|
|
|
Post by Tenner on Dec 6, 2012 21:35:06 GMT 2
Michael lukkede døren til værelset efter sig, efter Morgan havde lukket toilet døren og stemmerne fra fællesrummet blev højere jo tættere han kom. Musikken kom fra de ringe højtalere, højt nok til at indgyde fest, men lavt nok til at man sagtens kunne snakke over det uden at skulle råbe. Fem ud af ti var der, den ene af pigerne og det ene kæreste par manglede. Folk var begejstrede da Michael kom hen til dem og det var så tydeligt hvordan de alle kiggede efter denne pige han havde haft i sengen, som Lukas havde set da han nærmest bare havde brast ind på hans værelse.
''Hun kommer lige om lidt.'' Forklarede Michael meget kort og tog sig selv en kold øl fra det køleskab der var sat op i fællesrummet og som indeholdte det fællessprut man kunne købe af.
''Er hun din kæreste?''
Spurgte Line selvfølgelig og prøvede at virke så naturlig som hun kunne, men Michael var jo ikke blind og så godt hvordan han påvirkede hende ved sin blotte tilstede værelse. Han tog sig bare ikke af det, for det var ikke hans problem. Han nikkede.
Hurtigt faldt emnet på noget andet og han kom med snakken hurtigt. Den sorte sky der havde hængt over ham de sidste ti dage var forsvundet og de andre kunne også bemærke det, hvilket gjorde hele stemingen meget lettere end den havde været før. Lyden af de høje hæle hev hans opmærksomhed til sig inden de andre overhoved bemærkede dem. Og så stod hun der. Shinet op, med smykker og sort make up, håret sat og armene bare så hendes tatoveringer var tydelige. Alle så på hende. Selvfølgelig gjorde de det, alle så jo på Morgan når hun trådte ind i et rum uanset hvordan hun så ud; Pyntet op som nu eller i hendes afslappede tøj han havde set for to uger siden. Nogle genkendte hende kunne han se. Lukas som den ene, der rykkede nærmest useeligt tættere på sin kæreste ved siden af sig og Morgan blinkede til ham. Hvorfor vidste han ikke og et stik af jalousi kunne han heller ikke undgå. Men Lines ansigt var faktisk det han bed mest mærke i. Den håbløshed hun følte, da hun så den gudinde der spankulerede over til Michael og pissede sit territorie af med det kys, var nærmest til at tage og føle på. Tøsen var jo nærmest ved at tude, men holdte det inde. Hvis hun havde troet at hun kunne skubbe Michaels 'ukendte' kæreste af pinden, så blev hun nu bekræftet i at det ville være fuldstændig umuligt.
Den første der turdte bryde den stilhed der et kort øjeblik havde været ved Morgans fremtræden, var Sune. Den dreng der, ud over Michael og Jones, ikke boede her med en kæreste.
''Morgan Lou, det havde jeg sgu ikke lige troet.'' Grinede han og hævede sin øl. ''Kan jeg være den der skænker dig en øl i aften?'' Og så begyndte folk at snakke lidt igen. Sune var ikke stamkunde hus Lou Lous på sammen måde som Michael og han havde nu heller aldrig været sammen med hende, som Lukas, men største delen af SkyCitys unge kendte alligevel Morgan Lou på den ene eller den anden side.
''Der er også Cola, hvis du hellere vil det.''
Tilføjede Michael med et smil op til hende inden han førte den kolde øl op til munden.
|
|
|
Post by Josephine on Dec 6, 2012 22:59:09 GMT 2
Det var sjovt som folk generelt første gang de snakkede om hende eller til hende sagde Morgan Lou. Hun elskede lyden af det. Navnet gjorde hende til sig selv. Hun var sgu ikke nogens nikkedukke men Lou Lous niece og navnet tydede netop på så meget. Bare det at hun rent faktisk var opkaldt efter en flaske rom som var aller helvedes gammel og navnet på en kaptajn.
"Åh skat, jeg er ked af det," sagde Morgan henvendt til Sune og rørte ved Michael for at lede tankerne på at det nu var ham hun snakkede om. "Wonderboy her ved lige hvad det er jeg vil have."
Hun spillede så åbenlyst på tvetydigheden i den sætning at den stakkels kæresteløse Sune rødmede en smule. Åh ve, Morgan kunne se på ham hvor han ønskede at hun sad hos ham. Men hun degraderede ham og hans ringe viden om hende. Kærtegnede Michael skulder før hun klemte den.
"Nu hvor jeg er præsenteret, får jeg så runden?" spurgte hun ham.
Hun prøvede at forestille sig hvordan det måtte være at se hende komme ind. Vide at hun lå i med Michael. Det irriterede hende at hun ikke vidste hvad han havde sagt om hende. Havde han sagt de var sammen, eller at hun var en veninde, en bekendt? Hun var i tvivl. Det betød ikke noget. Hun var ligeglad med hvad de tænkte om hende. Mændende: Babe. Fuck me - det sædvanlige. Piger: Frille. Luder. Tatoo bitch. Morgan havde hørt dem alle.
|
|
|
Post by Tenner on Dec 6, 2012 23:50:21 GMT 2
Michael overså ikke Sunes rødmen og kunne ikke lade være med at smile af det. Sune spillede ofte så smart men vidste godt at han var en smule for bøvede til at få en pige som Morgan. Hans hår var brunt, krøllet og kruset, han var lavstammet og en smule for tung, men stadig en rimelig cool fyr. Sune vendte sig om og fandt en cola til Morgan han rakte hende.
Folk vendte deres opmærksomhed mod Morgan og Michael da de fornemmede at han ville præsentere dem.
''Det er Sune, som ville give dig en øl,'' Han pegede på ham med sin øl og forsatte runden rundt med at præsentere folk. ''Nicole og Lukas, Line og Kristina''
Folk nikkede eller hilste lidt på hver deres måde, men det var tydeligt at se at Line og Kristina ikke havde lyst til at være voldsomt åbne lige nu, de havde ihvertfald gang i en spændene samtale, om et eller andet. Michael gad ikke tag sig af det for resten var nu flinke.
''Har i lige fundet sammen?'' Lød Nicoles lyse, søde stemme og hun så smilende på dem begge to, med sit næsten sorte hår der omkransede hendes fine ansigt og fremhævede de knaldrøde læber. Hun var lidt et modstykke til sin kæreste Lukas der lige som Michael havde lyst hår. Ikke i samme grad fordi han sad på et kontor inden for og arbejdede altid, men det var krøllet og klædte ham.
|
|
|
Post by Josephine on Dec 7, 2012 0:02:44 GMT 2
Lukas. Åh ja. Lukas. Morgan havde et lille krøllet smil på. I det mindste var det oprigtigt når hun tænkte at det intet betød. Det havde det ikke gjort. Hun havde haft sex med ham. Han havde klynket over sin manglende selvkontrol og nu sad hun og så på den kæreste han havde været utro. Nicole var køn. Meget. Hun virkede måske endda spændende.
Morgans dåse gik op med et suk. Eftersom Michael ikke svarede var det på sin vis hendes opgave. Hun så ind i de mørke øjne som stadig havde spørgsmålet i sig.
"Mmm-hmm," svarede hun fordi dåsen lige havde været ved hendes læber. "Vi er ækelt tuttenuttet forelsket."
Hun havde ikke noget imod Nicole, men piger gjorde hende altid ... irriterede. De gik hende på. Som noget der kløede og var ømt. De truede hende ikke. Ikke direkte, de var bare ... og hun kunne ikke tale med dem. Som for at understrege hendes ord, gled hun ned på Michael skød. De to andre piger så også på Michael. Det gik op for Morgan at det de referede til var det sugemærke der prydede hans hals. Hun vendte sig med et smil mod Nicole. Nicole der ikke havde interesse i Michael og ikke følte sig truet af Morgan. I så fald havde hun ikke talt sådan til dem.
"Han er min første," sagde hun så. Ikke ment som i hendes første gang, men hendes første kæreste og der var noget ærekært og uskyldigt over måden hun fik det sagt på.
|
|
|
Post by Tenner on Dec 9, 2012 0:19:38 GMT 2
Michael sendte Nicole et fjogede smil da Morgan sagde de var ækel tuttenuttet forelskede, og han gjorde plads da Morgan gled ned på hans skød. Helt velkommen. Følelsen af hendes vægt mod hans lår og varmen fra hende var helt beroligende og hvor Michael måske ikke havde set kysset lige før, som en handling hvor Morgan pissede territorium af, så virkede det her langt mere som et 'Hold jer væk fra ham'-tegn fra Morgan til de andre piger. Kristina og Line snakkede tydeligvis om ham, men han nægtede at tage sig af det. Han havde også svært ved det med Morgan siddende oven på sig og han lagde en arm igen på armlænet, så den også samtidig lå om hende.
''Han er min første,''
Det overraskede ham og det var tydeligt i hans øjne. Det var ikke så meget faktaen hun kom med, selv om han var overbevist at han nok mere var hendes anden. Det var måden hun sagde det på til Nicole der fik ham til at give hende det blik. En lille trækning udgjorde det for et smil, et smil der kun kom frem fordi han havde så mange følelser for Morgan og at han følte det var så specielt det hun sagde. Han trykkede sin pande mod hendes tinding et øjeblik, for at vise hende hans hengivenhed.
Nicole så også ud til at opfatte det ærekære i Morgans stemme og lyste op i et smil, hvor hendes tænder var skjult.
''Det lyder dejligt.'' Hun kastede med det mørke glatte hår og så et øjeblik på Lukas som om de delte en tanke. ''Selvfølgelig det med at han er din første. Forhåbentlig passer han vel godt på dig, men jeg har alligevel lidt på fornemmelsen at det nok nærmere er omvendt.''
''Du betvivler måske min mandighed,'' Grinede Michael og den lette tone mellem ham og Nicole, viste at de bare lavede sjov. Alligevel mente Nicole nu sine ord.
''Slet ikke, men jeg kunne bare forstille mig at det er Morgan der har bukserne på i jeres forhold.'' Og smilet fra før blev større og afslørede hendes hvide tænder, hvor nogle af dem var en smule skæve, på en helt igennem charmerende måde der virkede så naturligt på hende.
|
|
|
Post by Josephine on Dec 9, 2012 20:32:09 GMT 2
Den affektion Michael viste ved at lægge panden mod hendes tinding gjorde både hende glad og helt varm indeni men det var også et symbol på hvor meget og hurtigt de egentlig bare havde fundet sammen som to puslespilsbrikker. De klikkede og det var skræmmende, derfor skulle hun styre sig for ikke at blive irriteret og ikke på ham, men på sig selv. Over denne svaghed.
Hun fulgte med i samtalen og da vidste hun hvorfor at andre hunkønsvæsner var for hende så mega irriterende. Dem og deres troen. De mente de vidste alt og det med at hun skulle passe mere på Michael end omvendt var det rene bullshit. Jo hun havde allerede nu gjort ting hun aldrig ville gøre for andre, men det var hende ind til videre der havde såret ham mest.
Men Michael sagde noget og Morgan kunne ikke lade være med at bløde op ved at pigen smilede. Hun var stadig lidt anspændt og langt fra, men det var hun aldrig, tryg ved de andre piger.
"Hvis jeg ville have en der taler mig efter munden havde jeg anskaffet en papegøje. "
Hun smilede skævt og kyssede Michael på kinden.
"Jeg kunne også have valgt en med tungen ud af halsen som ville behage mig på enhver tænkelig måde."
Hun fnøs.
|
|
|
Post by Tenner on Dec 10, 2012 22:50:07 GMT 2
Han kunne ikke være mere glad for at hun ikke mente han var sådan, for til tider følte han sig sgu lidt som den der var den som ville behage hende, gøre alt for hende, som en ynkelig hundehvalp der kun ønskede at behage sin ejer. Men Morgan havde alligevel modbevist ham flere gange, at hun ikke bare brugte ham, som alle andre ellers troede.
Han ønskede bare at se hende smile som før hun kyssede ham på kinden og have hende nær sig. Simple ønsker for ham og alligevel så meget mere komplicerede end hans liv var for blot et par uger siden.
''Du ville kunne få begge typer uden det store problem,'' Sagde Lukas uden særlig stor volume på sin stemme, men alligevel nok til at Michael kunne hører det fra hans plads. Men det virkede ikke til at Lukas mente det på nogen ond måde, hans øjne spillede bare drillende og da Nicole noget slapt slog ham på skulderen var kærligheden til den mørkhåret skønhed tydeligt i hans blå øjne.
''Jamen det er jo rigtig nok, men jeg syntes sgu da det er fedt på Michaels vejene at han endelig lyser lidt op og ikke er så mut som tidligere, fordi han har fundet sammen med Morgan.''
Nåede Lukas at sige inden Nicole fik noget at sige til hans ord.
|
|
|
Post by Josephine on Dec 11, 2012 12:28:40 GMT 2
Ham Lukas skulle bare lukke røven. Morgan beholdt sit smil men kneb øjnene lidt sammen.
"Jeg har haft alle typer," sagde hun og det var ikke ment som for at såre Michael men som for at sige hun fandme ikke nøjedes. Hun havde tænkt sig om. Desuden gav hun ikke en skid for den hengivenhed han vidste Nicole. Det var spil for galleriet. Han havde været ude og morer sig og nu havde han fundet hjem som en forskræmt kylling der ikke kunne klare mosten som verdensmand.
Men så forsatte Lukas og talte om hende som om hun ikke var til stede. Hun lyttede til hans ord og det sank ind efter irritationen at den leende Michael have været ... trist? Hvad var ordet. Ked af det. Mut fik ham til at lyde kedelig og ugidelig. Alligevel krympede hun sig. Hvad havde hun forestillet sig? At han ville være ligeglad? At han ville have festet og smilet? I det tilfælde var det hende der ville være blevet rasende. Såret. Glædede hun sig over dette faktum at han havde været ved siden af sig selv.
"Hvem ville ikke lyse op hvis de fandt sammen med hende," tilføjede Sune der havde fået sin stemme tilbage og Morgan var taknemmelig for at han sagde det hun normalt ville have sagt.
Hun så på Michael. I de øjne så hun deres sidste kærtegn. Hans arme rundt om hende. Ham der rykkede på sig. Hans fingres hårde hud og hans hår der var blødt. Smagen af hans krop på forskellige steder. Hans små lyde og hans højlydte. Når han sagde hendes navn. Når han var begærlig. Hvad så han når han så på hende.
"Mut?" sagde hun og den morskab der var i hendes stemme var klart forstilt.
|
|
|
Post by Tenner on Dec 13, 2012 22:39:48 GMT 2
Nicole og Lukas begyndte at snakke for sig selv om et eller andet som Michael total overhørte, efter Morgan spurgte ham. Det ene ord og de alvorlige øjne fik hevet dem over i en verden for dem selv. Han havde ikke haft planer om at fortælle hende, at han havde været sur og i det hele taget bare en nederen person mens hun havde været væk, mest fordi hun ikke behøvede den dårlige samvittighed. Eller flere grunde til at mene, at hun var dårlig for ham. Det var hun jo ikke. Og hun skulle slet ikke føle det som en pligt at hun var sammen med ham.
Men han måtte forklare sig, for han ville heller ikke bare stikke hende en eller anden lam løgn som hun ville se igennem lige med det samme. Hans hånd aede hende fraværende på ryggen, der var lænet op af armlænet hans hånd lå på. Han nikkede.
''Jeg var lidt ved siden af mig selv i de ti dage og de fleste ville nok sige jeg var sur og indelukket. Hvilket jeg nok også var fordi jeg ikke vidste hvad der ville ske, men det skal du altså ikke tænke på.''
Han håbede virkelig ikke at hun ville hænge sig i det for meget, det betød jo ikke noget mere. Han havde savnet hende og uvisheden om hvad hun ville have med ham efter havde taget livet af ham. Hvis hun havde valgt ham fra havde han været knust fuldstændig, men muligvis han havde lært at leve med smerten senere, men ikke at vide hvad han skulle forberede sig på. Om han skulle være glad eller samle resterne op af sit sølle hjerte, det havde været næsten lige så hårdt som savnet af hende.
|
|