|
Post by Josephine on Nov 29, 2012 12:49:00 GMT 2
"Det er nu også sjovere når der er en fare for at blive opdaget," sagde hun lavt. Koncerten måtte være ovre. Hun kunne ikke lade være med at reflektere over hvor lang tid de havde taget. Hvor mange minutter de havde brugt på hinanden.
Hun strakte sig og rullede om på ryggen. Så tændte hun lampen og lyset generere hendes øjne. Hun følte sig frisk. Hvor længe havde de været igang derude?
"Hvad sker der. Har de festet længe?"
|
|
|
Post by Tenner on Nov 29, 2012 13:19:05 GMT 2
Michael havde vel lidt forventede at hun stillede ham en udfordring med det spørgsmål, men det var ikke tilfældet. Helt. Han kunne ikke holde en kort latter tilbage, ved hendes ord. Uden tvivl at de andre nok havde deres opmærksomhed mod deres lukket dør og det var pirrende at de kunne blive forstyrret også. Som den mand han nu var, løb hans tanker videre i de baner et øjeblik, til Morgan ryggede på sig og tændte for lyset der skar i ham i øjnene og fik ham til at misse med dem et øjeblik.
''Nej, de er næsten lige kommet.''
Han gned sig igen i øjet og prøvede at få lidt liv i kroppen. Men det var svært når nu han lige var faldet i en hel dyb søvn og så pludselig blev revet ud af den. Morgan derimod virkede pludselig helt frisk.
|
|
|
Post by Josephine on Nov 29, 2012 22:44:38 GMT 2
Hun så overrasket på ham. Lige kommet? Betød det så at de ikke havde sovet længe. Men hvorfor så denne følelse af energi? Hun så på Michael. Det måtte det være. Hun smilede. Med mindre de havde været i byen. Det kunne være en mulighed, men alle barer var lukkede fordi alle var til koncerten. Dermed tænkte hun på Lou Lou og at han nu vidste hun havde optrådt. Han ville ikke spørge. Han ville bare vide det.
"Hvad skal vi?" spørgsmålet trak hendes tanker tilbage til nu'et. Til Michael. Det vigtige.
|
|
|
Post by Tenner on Nov 29, 2012 23:49:52 GMT 2
Han rodede op i sit uglede, blonde hår, tydeligvis overvejede han mulighederne ud fra hendes spørgsmål. Der var jo intet der holdte dem fra at blive liggende her lige nu, men trætheden sivede alligevel ud af ham stille og roligt. Per automatik løftede han den ene arm og kiggede på sit ur. Det var ikke mere end to timer de havde sovet, men dagen var jo kun halvvejs alligevel. Eller den cirka 15.
''Du kommer an på hvad du gider. Vi kan sagtens gå ud til dem eller blive her. Uanset hvad så har du mig hængene på dig.''
Han ville ikke slippe hende ud af syne hvis det stod til ham. I ti dage havde han undværet hende og så nægtede han at give slip på hende nu. Ikke at de bogstavelig talt skulle holde fast i hinanden konstant de næste mange dage, det var ikke på den måde. Hans fingre kørte afslappet op og ned i den svage hulning der var på hendes ryg og der var et drenget smil på hans læber. Selv om han mente alle hans ord, var der en munter tone i dem.
''De er nu hyggelige nok,''
|
|
|
Post by Josephine on Nov 30, 2012 0:10:50 GMT 2
"Hvis du gerne vil ud til dem, skal du stoppe med det der," sagde hun lavt, nærmest helt nede fra maven.
Hun nød fornemmelse. Varmen mod hendes ryg. Hans stærke fingre. Hun kunne ikke tænke på andet og det var for meget, alt for meget. De havde ikke været sammen længe og allerede nu fyldte han det hele.
|
|
|
Post by Tenner on Dec 1, 2012 17:45:47 GMT 2
Men han ville jo faltisk helst ikke ud til dem. Aller helst ville han bare være her alene med hende og alligevel følte han en helt irrationel følelse for at vise hende frem. Ikke bare for at blære sig, tryne drengene med at han havde scoret Morgan Lou, men måske for at sætte en stopper for Lines længselsfulde blikke efter ham og de andres dårlig forsøg på at lege Kirsten gifteknive, på trods af at han havde en anden. Og han ønskede jo at Morgan skulle være en del af hans liv, ikke kun når de var alene sammen, men altid. Også når han var samme med andre mennesker, eller hun for den sags skyld. Han smilede skævt.
"Måske vi kan vente et øjeblik... Hvad med et bad?"
Hans intentioner var tydelige, for jo han trængte sgu nok til et bad alligevel, men ville sammen med hende.
|
|
|
Post by Josephine on Dec 1, 2012 20:01:37 GMT 2
"Et øjeblik?"
Morgan vendte sig mod ham med et smil. Åh ja et bad. Hun huskede tydeligt deres sidste bad.
"Jeg vil gerne have et bad ... Med dig."
Hun gled ud af sengen og rejste sig. Hun var ikke i tvivl om at han nu ville kunne se det, han kendte vel hendes krop nok til at kunne se hvor tynd hun var blevet. Musklerne der stak ud og huden der var spændt så stramt over hofterne det lignede trommeskind.
Hun strakte sig, ønskede en ny tatoo. På ryggen. Noget stort og vildt. Men hun var ikke sikker. Ønskede Michael på sig. Hun gik hen til døren. Nøgen.
|
|
|
Post by Tenner on Dec 2, 2012 0:29:52 GMT 2
Michael kunne mærke hvordan det helt automatisk trak i hans ene mundvige ved hendes ord, og hans øjne fulgte hendes yndefulde bevægelser, der viste at hun var bevidst om hver en muskel i sin krop. Men det viste også hvor tynd hun var i lyset fra den lille sengebords lampe, han havde fået stillet i karmen. Han havde godt bemærket det i sengen. Hun var blevet meget tynd og det kunne tydeligt ses nu. Et kort øjeblik gled en bekymret mine over hans ansigt, men han sagde ikke noget. Morgan virkede ikke som typen der sultede sig selv på grund af dårligt selvværd, men hvorfor var det så sket?
Han smed dynen af sig og fulgte efter hende kort efter, ude på det badeværelse som han delte med Jones. Der var ikke et badekar som oppe ved Lou Lou og det var også langt mere trangt, med et toilet, en smal håndvask og så en brusekabine med matteret glas. To mennesker kunne være her ude af gangen, men ikke flere. Han kyssede hende kærligt på skulderen, inden han fik flyttet sig over til bruseren og tændt den.
''Jeg kan desværre ikke tilbyde et badekar som det dig og Lou Lou har.''
Grinede han til hende og mente det ikke specielt meget. Et badekar var praktisk på mange måder, men sidste gang de havde siddet i badekarret var de blevet uvenner og hun var til sidst blevet enig med sig selv om at det var bedst de ikke sås de efterfølgende ti dage. Forhåbentlig ville det ikke ende med samme, denne gang. Han gik ind under det varme vand og trak hende med der ind.
|
|
|
Post by Josephine on Dec 2, 2012 20:31:34 GMT 2
Vandet der skyllede ned over dem og pladsen der kun var beregnet til et menneske kunne gøre sig ren gjorde at Morgan bare lænede sig mod Michaels krop og med et føltes det som at de smeltede sammen. Hun foldede sin krop ind i hans. Hendes læber var mod hans og hendes ene hån var bag hans hoved, fingerne i hans hår, mærkede hvordan nakken krummede sig for at nå hende. Vandet som strømmede ned over deres ansigter fra oven fik deres kys til at virke som om de druknede. Igen havde hun lyst til at bede ham om aldrig at give slip. Måske han kunne stoppe tiden og så ville de være fanget i dét. Altid. Mundende låst sammen. Kroppene så tæt på hinanden, uden at være hinanden og armene slynget sådan at ingen kunne rykke sig i det greb. Mascaraen rendte ned og farvede hendes kinder sorte. Det volumiøse hår klaskede sammen om hende og den duft af citrus som syntes at være en del af hende.
Morgan gispede efter vejret og skilte deres kroppe med en hånd der søgte ned mellem Michaels ben, det var så let for hende, den slags bevægelser. Hun var ikke flov, eller kejtet, men krævende og vidnende om hvad hun kunne. Men alt i alt ønskede hun ikke slutningen på badet nu og så alligevel. Det her var jo ikke bare dét, et knald i badet og så ud til hver sit. Det var et knald i baden og så slå tiden i ihjel til det næste, lige så nervepirrende, tænderskærende, lyksaglige øjeblik hun igen forenede sin krop med hans. De stærke hænder der nu løftede hende og hendes ben der gled rundt om ham. Som da han kyssede hende først. Som da han bar hende ind på sit værelse. Og han gispede ind i hendes øre og hun træk sine negle over samme spor som tidligere. Hun bed sig hårdt i læben for at sluge de lyde som helt sikkert ville kunne høres gennem larmen. Så kyssede han hende blødt og Morgan smilede skævt. Kroppen fyldt med endofiner. Hendes fødder ramte det nuprede gulv der skulle forhindre at man gled. Han lod sine hænder indramme hendes ansigt, hals, lod tomlerne glide over hendes kraveben. Han satte sig på hug og kyssede hendes mave. Morgan lænede sig mod væggen med et suk. Hun var helt sikkert ikke træt nu. Det her var et skud energi, et sukkerchok, en eufori uden lige. Hun kunne hvad som helst nu. Alt!
"Stop," sagde hun hæst. "Du skal stoppe nu."
Hendes hånd i hans hår og hans øjne der drillede. Morgan smilede alligevel. Følte sig taget nu, først nu. Følte sig fortabt og vidste at selv om han sagde han skulle stoppe kunne hun og ville hun ikke bestemme. Ikke nu. Men han rejste sig og hans brede skuldrer skyggede for lyset. Han kyssede hende og Morgan lagde amene om hans hals.
|
|
|
Post by Tenner on Dec 3, 2012 22:37:18 GMT 2
Det var så ufattelig, hvor hungrende han var efter hende hele tiden. Lige så snart de stod i badet kunne han ikke lade være med at have lyst til hende. Kysset med vandet der løb over dem, hev ham til deres egen lille verden sammen med hende. Det eneste der var lige nu var de to og så det varme vand. Han kunne aldrig og ville aldrig blive træt af hende og hun vidste lige hvad hun skulle gøre.
Det hele gav ham energi, på trods af at det var en udmattende affære men her i badet var der ikke den søvndyssende effekt fra dynen og mørket. Nu var der kun Morgan og han gav hende et skud energi med hendes små støn i hans læber og neglene mod hans hud. Han var fuldstændig ligeglad med om de andre hørte dem, de var jo alle voksne mennesker og vidste hvad der skete bag de lukkede døre.
Han kyssede hende, da han rejste sig op i sin fulde højde igen og hun lagde armene om hans nakke. Det kunne nemt føre til en omgang mere og hvor vandet før varmede dem, kølede det nu... Også fordi der ikke var skide meget varmt vand til rådighed.
''Hvorfor?''
Drillede han hende og bed hende i underlæben.
|
|
|
Post by Josephine on Dec 4, 2012 0:25:41 GMT 2
En hånd mod hendes lænd og en der kørte op og lagde sig bag om hendes nakke. Hun duftede ren og af mand. Hun duftede af Michael og så tæt som han var nu ... en kuldegysning løb op langs hendes rygrad og hun skælvede lidt af den sensationelle følelse hans hud mod hendes gav.
"Mmmh." Et støn. Hun havde ikke hørt efter. Hun så ind i hans drillende øjne og glemte det hele. Hvad fanden havde hun snakket om. Havde hun overhovedet sagt noget? Alt Morgan kunne fokusere på var at hun havde det godt, bedre end før. Hun havdet det helt utroligt godt og så én enkelt mands ord i den rare tone der bare indgød til mere, mere mere: "Let's get it on"
|
|
|
Post by Tenner on Dec 4, 2012 11:16:50 GMT 2
Morgans fokus var ikke ved hans ord, det kunne han fornemme og det var vel også ligegyldigt, for det ville hans heller ikke være hvis hun svarede. Det var så optagede af hinanden kropsligt lige nu, at det var nærmest ligegyldigt hvad den anden sagde. Han var beruset af hende, behøvede normalt alkohol for at skulle føle en så let følelse inden i, men Morgan var rigeligt for ham nu. Hendes varme han kunne mærke gennem vandet, pulsen af hendes blod under huden han kunne mærke mod sine læber da han kyssede hendes ned af halsen, ned til de tydelige kraveben der ikke havde været så synlige for bare ti dage siden. Vandet hamrede mod hans ryg, men det eneste han bemærkede var hendes hænder og han kunne ikke fatte hvordan han stadig kunne. To gange i sengen og de havde lige afsluttet endnu en gang her inde, hun havde jo knap nok sat fødderne mod gulvet.
Men det hele blev brat afsluttet da vandet ikke havde mere varme i sig og skiftede til iskoldt. Kolde bade kunne han nu godt lide, så længe de var selvvalgte og det her skar lige igennem det hele og hev ham væk fra Morgan og med en hurtig bevægelse vendte han sig om og slukkede helt for vandet. Hans hjerte hamrede, både efter Morgan og den beruselse hun sendte ham ud i og så det iskolde vand der gav ham gåsehud nu. Han så på hende med sit drengede smil, havde ikke helt bemærket om hun også var blevet udsat for det kolde gys.
''Det rene luksus.''
Sagde han ironisk, men stadig med et smil. Vandtanken til lejligheden var aldrig blevet lavet ordenligt og hvis folk skulle i bad, skulle det ikke tage for lang tid, ellers ville det hurtigt blive tømt, som nu.
|
|
|
Post by Josephine on Dec 4, 2012 12:39:15 GMT 2
Hun burde være forskrækket over det kolde vand, men Michael skærmede for det meste og hendes våde hår der dryppede med varmt vand tog resten. Faktisk var det nærmest kun pirrende. Dét hun egentlig blev reelt skuffet og forskrækket over var hvor hurtigt han fjernede sig. Så var han væk og han kom ikke helt hen til hende, selv om han ikke var langt fra. Hans smil brækkede noget af det. Hvem kunne stå for det?
"Jeg har aldrig ønsket luksus," svarede hun og tænkte på det rum Ofelia havde fået udleveret til at nyde. Dét var luksus. Alt fra maden, til tøjet, til håndklæderne. En verden hun var født ind i, men vitterligt aldrig bedt om. Men hun smilede også. Skulle han ud i badeværelset, ville han blive nødt til at røre hende, gå forbi og derfor blev Morgan stående, med blikket ind i hans. Hun vidste ikke helt om det kolde vand havde stoppet dét han igen havde været igang med eller om de stadig var igang.. Hun ville ikke nægte ham nogen af delene. Sådan var hun jo. Klar. Men alligevel åbnede hun munden en gang til:
"Medmindre du er luksus," hæst, måske lidt for sensuelt. Måske lidt for tirrende til at ksjule hvad hun enndu havde lyst til.
|
|
|
Post by Tenner on Dec 5, 2012 1:24:01 GMT 2
Nej, det tvivlede han ikke på at hun aldrig havde ønsket sig. Hvis det var tilfældet så ville hun så let som ingenting kunne få det. Glenn og Dina kunne jo tilbyde hende en tilværelse som stor sangerinde, med en af de højeste penthouse lejligheder og en pengebeholdning der aldrig ville løbe tør. Faktisk havde hun en stor pengebeholdning. Hvor mange var han ikke klar over og han ville heller ikke vide det. Morgan boede jo i en lille lejlighed med 7 drenge, hun havde et lille bitte værelse hos sin onkel og det var ingen dyre luksus vaner at finde hos hende. Hvis hun havde haft det anderledes var de heller aldrig mødtes.
''Medmindre du er luksus,''
Lød hendes stemme og afslørede hende. De var blevet stoppet midt i noget i badet og hun ville gerne forsætte. Hendes stemme var dræven, lækker og hev ham mod hende. Selv om vandet havde været koldt, gik der ingen tid før han følte sig helt gennemvarm igen. Synet af Morgan hjalp også synderligt.
''Så kan du få al den luksus du vil have.''
Smilede han og forseglede hendes læber igen, med hans. Det tog kun hans krop et øjeblik at finde tilbage til der hvor den havde været lige inden vandet blev koldt. Han havde så vanvittigt lyst til hende og hans kys var krævende. Han var virkelig afhængig af hende og de ti dage han havde manglet hende forsvandt i glemslen ved følelsen af hendes hud mod hans.
|
|
|
Post by Josephine on Dec 5, 2012 13:15:35 GMT 2
Det var alt for hurtigt overstået, sådan var det jo ofte med den slags sex i et bad, på et toilet, i et opbevaringsrum. Det var bare ikke skabt til at man skulle være længe om det. Næ et badekar, en seng, en sofa, sågar et gulv indbød til det lidt længere. Noget der var langt mere intimt. Selv om at det her med Michael næsten var for intimt. Næsten var for penetrerende og ødelæggende. Hun mærkede hvordan ting inde i hende selv blev revet op, mens hun bed ham i skulderen for ikke at meddele verden langt mere højlydt at hun kom den her gang. Rigtigt. Hun holdt fast i ham mens hendes vejrtrækning endnu var ujævn, nærmest raspende og hvilede hovedet mod hans skulder. Kyssede ham så der hvor hendes tænder havde laver mærker, så på hans hals hvor der også sad mærker. Man skulle tro hun havde tæsket ham. Hun spekulerede over om hun selv så sådan ud; mærket af ham.
Morgan var ikke fin på den, jo hun yndede at børste tænder og lugte rent, men da hun nu gav slip på Michael og vendte sig om, for at han ikke skulle se den latterlige ømhed i hendes øjne, tog hun bare fat i det håndklæde der hang på rækken. Hvem der havde brugt det og til hvad spekulerede hun ikke på. Hun holdt det foran sin krop, som et lagen der kun skjulte forsiden og nu hvo rhun igen havde kontrol på sig selv vendte hun sig mod ham. De var jo ikke helt våde mere, som sådan. Hun tvivlede på at det var vand og var også ligeglad, hendes hår var vådt til stadighed, men var begyndt at bugte sig i sine sædvanlige fald. Hun rejste sig op på sin tæer og mødte ham der med sine læber. Håndklædet imellem dem.
"Luksus," sagde hun med et smil da hun trak sig tilbage.
|
|