|
Post by Josephine on Feb 2, 2014 1:08:33 GMT 2
Lou Lou snøftede. Han var klar over det skulle være ment som en fornærmelse, men Lou Lou havde hørt for mange snakke om niecens underliv til at kunne tage det som en fornærmelse.
"Hun nyder sikkert at blive stukket i." Ellers gjorde hun det sikkert ikke. Sådan var det med hende, hun gjorde hvad hun havde lyst til.
Han drak af glasset sit. Smagte på indholdet. Hvis man ikke ville det skulle man ikke drikke det. Det var nu engang hvad han gik ind for. Alt andet var forkert. Han prøvede også at håndhæve det over for sine lunder, men Andy var vel så blottet for følelser at selv hans smagsløg var døde.
"Men hvis din kæft ikke har andet at sige så hold flaben lukket og spekuler lidt på profetien, som en god dreng nu burde." Han klappede i disken som ville han have klappet Andy på hovedet. Men Lou Lou holdt nu engang bedre af disken end Andy.
|
|
|
Post by Tenner on Feb 2, 2014 21:37:29 GMT 2
Jones havde set hans bror styrte ud i køkkenet efter Lou Lou og var ikke fulgt efter. Hvorfor skulle han? Michael var en stor dreng og kunne godt klare sig selv. Og desuden kunne der ske en eller anden opklaring med den sorte sky der hang over hans brors hoved. Måske kunne han endda slutte fred med Lou Lou og komme op til Morgan. Men han tvivlede på at det skulle være tilfældet, for Lou Lou så ikke ligefrem afslappet ud da denne trådte ud af døren. Jones holdte mund. Spurgte ikke hvor Michael var henne, for han var nok gået op til Morgan, og han skulle ikke nyde noget af at blive råbt af, af Lou Lou selv. Han var al for påvirket til at kunne gøre noget rigtig fornuftigt lige nu. Så han bestilte en øl, der endte med lidt flere og et par af hans venner kom op og sad hos ham, da de kom til Lou Lous. Men uanset hvor optaget han var af dem, så overså han ikke at Andy kom ud fra køkkenet i bar overkrop og hvis det ikke var fordi at hans venner ikke måtte vide hans usikkerhed om hans seksualitet så havde han nok stirret. Han måtte ihvertfald tvinge sit blik væk fra ham og i stedet over på hans ven, Björn, en af dem fra hans gruppe på Marksøjlerne, som var flygtet fra familie livet idag og ville bare have lidt at drikke.
''Har du hørt at der har været en skud episode idag. Det er første gang i Skycitys historie at det er sket.. Jones lytter du?''
''Hm?'' Jones havde været en anelse fraværende grundet Andys indtræden, men vågnede lidt på da Björns ord sivede ind. ''Årh jo, jeg hørte godt lidt om det fra nogle der kom.. før''
Björn så på ham, som om han prøvede at så igennem et eller andet, indtil et smil bredte sig på hans læber. ''Sig mig knægt, har du røget?''
Jones kunne ikke lade være med at smile skyldigt, glad for at han i det mindste ikke blev sat i forbindelse med skudepisoden. Han vidste udemærket godt at det var sket. Han havde jo været midt i det.
''Måske lidt.''
En stor latter stod fra den lidt ældre mand og han tog en ordentlig tår fra sin øl. ''Åh, at kunne gøre sådan noget. Folk ville bare så mærkeligt på mig hvis jeg gjorde det.''
|
|
|
Post by Xazal on Feb 4, 2014 1:31:22 GMT 2
Andrew løftede sit krus omtrent samtidigt med Lou Lou. Han rullede bevidst med øjnene ad den gamle mand; det var ikke et udtryk, han normalt lod vise. I det hele taget viste han sjældent noget.
"Jeg er altid en god dreng," sagde Andrew tørt som en perfekt gentagelse af, hvad han havde sagt til Lou Lou tidligere. Der var ingen yderligere tegn på morskab. Heller ingen antydning om, at Andrew havde i sinde at blive ved med at tale. Ikke, fordi Lou Lou bad ham holde kæft - men fordi alt var sagt. Desuden... Han var jo altid en god dreng. I hvert fald, når Lou Lou bad ham om det... Uomtvisteligt. På ingen måde.
Så sænkede han blikket. Han tippede kruset lidt til den ene side og betragtede krusningerne, der skabtes i whiskyens overflade. Var i det hele taget endelig ved at finde adspredelse i noget komplet ligegyldigt for en gangs skyld. Men det var fornemmelsen af et par øjne i ryggen, der gjorde, at Andrew vendte sig halvt i stolen efter et langt stykke tid, hvor han havde været fortabt i sit krus. Hans øjne mødte kun kortvarigt tvillingens blik, før denne igen lod til at koncentrere sig om sine bordfælder.
Han rejste sig med whiskyen i hånden og gik roligt hen mod bordet - som om det var det mest naturlige i verden, og som om han var ligeglad med alt andet - ligeglad med de unge, klamme duller, som stirrede efter hans nøgne torso med vilde blikke, som de altid gjorde. Det ville være en smal sag at nedlægge én af de kællinger. I aften var Andrew blot glad for, at de ikke hang op ad ham og forventede alt muligt af ham.
Han standsede ved bordet og granskede indgående, men næsten umenneskeligt hurtigt fyrene ved bordet og huskede de fleste ansigter som tilhørende nogle af kroens stamgæster.
Så faldt hans blik på Michaels bror, som om det var første gang, han så ham den dag. Hans overlæbe løftedes en anelse i et usynligt smil. De ulmende, blå øjne huskede balladen fra skyderiet. Det vidunderlige kick. Han stillede plastickruset fra sig på bordet. Det var stadig mere end halvt fyldt. Der var ikke noget, der hed at spørge om lov til at sætte sig i Andrews hoved.
"Er det fornuftigt at hale mere indenbords i den tilstand?" spurgte han glat og gjorde ikke noget for at lægge skjul på, at han vidste, at den lyshårede, unge fyr var skæv. Desuden var han ligeglad med, om denne bror var skæv. Michael var noget andet. Det her var pissesjovt.
|
|
|
Post by Tenner on Feb 7, 2014 12:58:44 GMT 2
Jones nåede kun lige at flytte øjnene igen, da Andy nærmest mærkede hans blik. Han kunne ikke gøre for det og med det had der lå imellem hans bror og Andy, vidste Jones godt at det var forkert. Han skulle bare lade være, andet ville kun føre til problemer. Men Björns øjne fortalte Jones at problemet ikke blev siddende på sin plads, men kom hen til dem. Ikke at Jones anede hvorfor, eller at de andre ved bordet vidste hvorfor Jones tiltrak sig dennes opmærksomhed.
''Er det fornuftigt at hale mere indenbords i den tilstand?'' Lød Andys rug stemme og først der vendte Jones blikket på ham, med et let fjoget grin. Han anede jo ikke hvad der lige var sket imellem Andy og hans bror ude i køkkenet, og med stofferne, var fornuften også røget. For ellers havde han nok bare virket ligeglad med at Andy var kommet her over. Michael kunne ikke lide denne mand, så skulle han heller ikke. Men var det ikke lidt ligemeget lige nu?
''Jeg skal alligevel ikke noget før imorgen eftermiddag, så jeg kan ikke se nogen grund til at holde igen?''
Jones løftede øjenbrynene og han var på ingen måde lige så kold og hadefuld over for Andy, som hans spejlbillede af en bror var.
|
|
|
Post by Xazal on Feb 7, 2014 20:23:36 GMT 2
Det fjogede grin og de smilende øjne, der mødte Andrews udtryksløse. Det lignede Michael meget, men var alligevel noget andet. Håret var det samme nu, og Michaels var sikkert nyklippet at dømme efter, hvordan Michael havde set ud før. De havde heller ikke en næsten-død Morgan i mellem sig, måske det var forskellen på det hele.
Andrew fnøs kort ad svaret og rakte bagud med en hånd. Da han trak hånden til sig, fulgte en stol med, som han satte sig skødesløst på.
|
|
|
Post by Tenner on Feb 9, 2014 17:49:08 GMT 2
Jones så på Andy som denne satte sig ned ved siden af ham, med et fnys. Det var ikke ligefrem det han havde forventet, for ud fra Andys udtryksløse øjne, ville han gætte på at han ikke en gang gad at sidde her. Men hverken Jones eller nogle af de andre havde bedt ham sætte sig ned, så det måtte vel være af egen fra vilje. Ikke?
''Genere det dig, når andre er skæve?''
Det var ikke et spørgsmål der var ment som en provokation eller fordi det irriterede ham. Men det var rent nysgerrighed der gjorde at Jones spurgte, for hvorfor skulle Andy ellers have en interesse i om Jones drak videre eller ej.
|
|
|
Post by Xazal on Feb 9, 2014 18:13:54 GMT 2
Andrew sad apatisk ved bordet, som om det var ham ligegyldigt, hvem og hvor mange, der sad omkring ham. Det var ikke uvant for ham, det var nærmest en lejlighedsvis sædvane. Han var tilhænger af at sidde for sig selv. Vrimmel betød i hans tilfælde oftest, at der kom nogle uinspirerende sminkedukker hen og hang op ad ham.
Hans blik var ikke rettet mod noget bestemt. Når han endelig så på noget, strejfede han det kort med blikket. Det gjalt også hans bordfæller.
"Det generer mig ad helvede til," løj Andrew uden skyggen af et smil. Han tog en slurk af sin whisky. Han nød ikke løgnen, som man skulle tro om løgnere. Det var bare, fordi han ikke gad svare på noget sådant. Hvad fanden...
|
|
|
Post by Tenner on Feb 9, 2014 22:03:16 GMT 2
Fyrene som Jones sad med, mistede hurtigt interessen for Andrew ihvertfald så meget at de begyndte deres samtaler fra hvor de var stoppet igen. Der var ikke stille omkring dem som for få øjeblikke siden og det passede Jones fint. Ikke at han havde bemærket det før at de begyndte at snakke igen.
''Det må være irriterende.''
Sagde Jones med et smil og tog en tår af den velskænkede øl. Endnu en gang var det ikke en provokation, som Michael ville have gjordt, men blot et konstatering fra hans side og han anede jo ikke en gang om Andy lavede sjov eller var alvorlig hel ind til benene. Men så havde han vel ikke sat sig her? Så var man ihvertfald idiot, og Andy virkede ikke ligefrem uovervejet eller dum. Tværtimod.
''Andy, hvor bor du egentlig henne?''
Jones stillede glasset på bordet igen og så nysgerrigt på Andy med sine brune øjne der lignede Michaels så uendelig meget. Havde han ikke været skæv eller fået de øl indenbords havde han nok aldrig spurgt.
|
|
|
Post by Xazal on Feb 9, 2014 22:32:18 GMT 2
Andrew svarede ikke på konstateringen. Han havde aldrig været underlagt den slags behov; at man sagde noget bare for at sige det og holde gang i en samtale. Det forbigik ikke hans opmærksomhed, at de andre ved bordet faldt tilbage i deres snak, men emnet var ikke længere skudepisoden - heldigt, eller hva'? Andrew var ligeglad, dybest set.
Men så kom spørgsmålet helt uventet. Andrew holdt blikket rettet mod whiskyen. Hans mund fortrak sig i et næppe synligt smil, der kunne virke hånligt. Hvad fanden svarede man også på den slags Det var som taget ud af en lille drengs mund, og Andrew var ikke kommet for at blive forhørt.
"Alle mulige steder," svarede han tørt. Det var i det mindste ikke helt løgn.
'Min seneste success var en forpulet soveplads på taget af en 5-etagers bygning,' eller 'Jeg ligger mellem to kneppende par i en et-værelses om natten og lytter til noget ... Chopin ... om dagen, når brilleaben trækker pikken til sig og spiller klaver i stedet,' eller ...
Andrews læber skiltes lidt og viste de hvide, regelmæssige tænder.
"Ikke kræsen," afsluttede han kortfattet, prøvede at affinde sig med, at nogen ikke vidste så meget om ham. Fyren kendte sgu da hans navn, og hvem vidste ikke præcis, hvilken idiot Andy var, hvis de var involveret i aktionen med Jorden? Og rygter løb jo hurtigere end tiden, så noget måtte han jo vide? Michael havde måske sagt noget.
Indtil videre hed han 'Brormand' i Andrews tanker.
|
|
|
Lou Lou
Feb 11, 2014 21:36:49 GMT 2
Post by Tenner on Feb 11, 2014 21:36:49 GMT 2
Han var en mand af få ord, ham Andy og Jones havde på fornemmelsen at spurgte han yderligere, ville han ikke få meget mere ud af ham. Det var jo ikke fordi Andy ligefrem lænede sig interesseret frem for at fortælle Jones om sig selv. Og det smil ... Det var svært at sige præcis hvad det betød. Om det var håneligt eller ej. Men Jones tog sig selv i selv at trække på smilebåndet. Ikke fjoget som før, og han var heller ikke bevidst om det.
''Det ville vel også være dumt at være, i en by som SkyCity.''
Han anede ikke hvem Andrew var og Michael havde ikke åbnet sig op og fortalt om denne mystiske herrer. Den gang, hvor de to og Morgan havde siddet i baren og hun havde fået af vide, at Jones muligvis var homoseksuel, havde der ikke virket til at være de store problemer mellem Andrew og Michael. Men det havde været en hel anden historie da de havde stået i gaderne og Andy havde stillet sig foran Michael. Men ingen af rygterne om Andrew havde nået Jones. Både fordi Jones ikke var involveret i noget med oprørende eller omgik de mennesker som Andrew gjorde. Kun Morgan var deres fælles bekendte. Og Lou.
|
|
|
Post by Xazal on Feb 12, 2014 1:01:44 GMT 2
Der var noget troskyldigt over smilet, som Brormand sendte ham, men Andrew reagerede ikke på det. I stedet faldt det ham, at han selv måtte spørge ind til denne, fordi - ja, det var jo naturligt, eller hvad man sagde. Desuden var der den forbandede fordel ved det, at han sikkert var mere villig til at sige, hvor han boede end han selv (og det var sandsynligvis samme sted som Michael, som Morgan ikke gad spytte ud med). Man skulle i hvert fald ikke bilde sig ind, at Andrew havde sat sig her uden grund... hah.
"Og du?"
Spørgsmålet var så lavmælt, at hans dybe stemme næsten gik i ét med resten af lydene i lokalet. Måske ville Brormand ikke engang opfatte, at han havde sagt noget. Andrew drejede det gennemsigtige plastickrus med whisky mellem hænderne.
|
|
|
Lou Lou
Feb 13, 2014 22:04:38 GMT 2
Post by Tenner on Feb 13, 2014 22:04:38 GMT 2
Men Jones opmærksomhed var egentlig mere på Andy, end denne var klar over. Så selv om spørgsmålet var lavmælt, hørte han hvert af de to ord af det. Men han skyllede munden med øl inden han svarede, for Andy virkede bestemt ikke som typen der small talkede, men tankerne var for vattet, så intet særligt kom ud af dem.
''På et kollektiv ved Crestwood street. Vi var så pisse heldige at kunne få et værelse hver, Michael og jeg.''
Jones kunne ikke lade være med at smile lidt ved det, fordi det var ham som havde skaffet dem værelserne, men han lukkede også munden på sig selv hurtigt igen for Andys ansigts udtryk var nærmest uforandret, hvilket Jones fortolkede som at det var for meget info. For meget snak. Han var fandeme svær at finde ud af, den kære Andy.
''Du er ikke til øl?''
Han nikkede mod Andrews glas med den mørke gyldne drik i, som Jones skød på var whisky eller rom.
|
|
|
Lou Lou
Feb 13, 2014 22:32:19 GMT 2
Post by Xazal on Feb 13, 2014 22:32:19 GMT 2
Andrew studsede lidt, hvilket kun var naturligt efter, hvad han havde fået at vide. Det var ikke så meget gadenavnet, som det var det faktum, at de havde fået et værelse hver. Var det nødvendigt? De var for fanden brødre... Nåh, men det var ham ligegyldigt, for Andrew tænkte ikke synderligt over, at et værelse til overs kunne hjælpe andre. Her var man sin egen lykkes smed, og dén, der ikke accepterede det, var dum og naiv. Til gengæld var oplysningen nyttig. Crestwood Street. Jo, han kendte det. Det var i hvert fald på hans mentale kort over Sky City.
Det andet spørgsmål faldt i bedre jord, men Andrew svarede ikke med det samme. Da han åbnede munden, løftede han også blikket og fangede Brormands brune øjne med sit ulmende, blå blik.
"Som sagt, jeg er ikke kræsen," svarede han tørt. Det gjaldt vel også alkohol og hotdogs. Andrew var ikke mand for at gentage sig selv, og det lod sig tydeligt vise i øjnene, der havde fået et misbilligende udtryk.
Men så gjorde Andrew en svag håndbevægelse, som ville han feje støv af bordpladen. Det var det tætteste, han kunne komme på en forsoning.
"Jeg drikker helst øl af flaske," sagde han, "men man bliver sgu lidt tung i kroppen af det. Det her holder mig vågen," tilføjede han og løftede sit krus. Blinkede dovent til Brormand og slugte resten af whiskyen i et par slurke, som om den stærke drik var vand.
Der var stille lidt. Tøsen med mikrofonen stavrede op på scenen igen efter en kort pause og stønnede sin sang til lyden af et par simple akkorder, som hun bare slog an og lod flyde.
"Du er også ude på markerne," sagde Andrew konstaterende og måtte læne sig hen mod Michaels bror, så denne kunne høre ham. Nåh, det var da et forsøg værd - på smalltalk. Det var dog ikke et spørgsmål, bare en bedrevidende kommentar.
Og?
|
|
|
Lou Lou
Feb 16, 2014 10:16:52 GMT 2
Post by Tenner on Feb 16, 2014 10:16:52 GMT 2
Hvad Andy studsede over, var ikke noget som Jones lige kunne udtænke i sin tilstand. Men han havde nok heller ikke kunne det i ædru tilstand, så det var vel det samme. Andrew gentagne svar til hans spørgsmål fik ham til at le en smule, trods misbilligelsen i Andrews klare, blå øjne. Det var tydeligt det generede ham, at skulle svare det samme endnu en gang, på et andet spørgsmål, men det var jo heller ikke det Jones havde ledt efter med sit spørgsmål. Nok nærmere hvorfor han drak den gyldne og dyre drik, frem for at drikke øllen der ikke kostede meget og smagte godt. Men det svar fik han nu også.
''Altid klar.'' Kommenterede Jones og så på Andrew med et imponeret, løftet øjenbryn da denne hældte resten af sin drik ned i svælget. Det var stærkt og bare at se på det, kunne han mærke hvordan det ville brænde ned gennem halsen hvis han selv gjorde det.
''ja,'' Svarede Jones kort. Andrew vidste det jo i forvejen, så der var ingen grund til at forklare dybere. Men en rynke i panden viste at han ikke bare lod det gå over hoved på ham. ''Hvor meget har du snakket med Michael, egentlig?''
Det var ikke angklagende, hans spørgsmål, men nysgerrig fordi Andrew virkede til at vide lidt om dem og Michael havde aldrig nævnt Andy. Så Jones kunne mærke nysgerrigheden gnave.
|
|
|
Lou Lou
Feb 16, 2014 14:01:15 GMT 2
Post by Xazal on Feb 16, 2014 14:01:15 GMT 2
At pigen på scenen overhovedet kunne få en akkord frem på det elektriske klaver, var i sig selv et vovestykke - dels, fordi hun havde fået et par af Lou Lous rædselsfulde "jeg sælger det kun, fordi folk vil ha' det"-kulørte drinks, men fordi hun først og fremmest var et anorektisk, talentløst vrag. Ikke, at Andrew forstod sig på det. Alle var talentløse i hans øjne, Morgan undtaget. Selvfølgelig.
Andrew gengældte det løftede øjenbryn. Han fnøs, selvom det ikke kunne høres tydeligt i larmen. Klar? Til hva'? Sex? Slagsmål? Druk?
Det gik ikke op for Andrew, at Michaels tvillings kommentar havde været udtryk for beundring. Bare en form for sandhed, som han gerne udlevede. Jo, han var altid klar til at sætte ild til noget - enten ved manipulation eller hårde facts. Det sidste var mest effektivt. Hans tavshed var hans bedste manipulationsredskab, så hvad fanden var det, der fik folk til at afsky ham? Han havde ingen anelse, men det var herligt.
Andrew var tæt på at le ved Brormands spørgsmål. I stedet gjorde han et lille kast med hovedet for at få de gyldne lokker væk fra tindingerne, hvor de kildede ham.
"Snakket?"
Stemmeføringen var humorforladt som altid. Men noget i Andrews ulmende, blå øjne, udtrykte hans syrlige sarkasme.
"Din bror kan ikke vente med at smadre kæben på mig for at få mig til at holde kæft, for jeg er kendt for at knævre."
... det vidste Michaels bror selvfølgelig godt. Forhåbentligt. Han burde være lige så rasende på ham som Michael, medmindre den dér søskendeloyalitet bare var et særtilfælde hos Ella og Jesse. Fuck!
|
|