|
Lou Lou
Sept 10, 2011 17:55:59 GMT 2
Post by Josephine on Sept 10, 2011 17:55:59 GMT 2
"Åh nej. Slet ikke. Faktisk overhovedet ikke. Hun er sådan rigtigt blond, dejligt buttet og med blå øjne. Hun ligner min far rigtigt meget. Måske sådan personlighedsmæssigt. Ej jeg ved ikke, fordi hun er helt vildt ansvarsbevidste og selv om hun nu har børn så er hun vores alle sammens ekstra mor. Men sådan i udseendet gør vi slet ikke. Hun nok ikke højere end dig. Og så har hun kæmpe ører. Der er bare så mærkeligt. Du ved sådan nogle gammel mands ører. Uden pis. Hun er skide opmærksom. Men nej. Lidt ligesom dine brødre og dig vel?" Gabriel skyllede det ned og stak en kartoffel i munden. Han begyndte og snakke imens.
"faktisk er vi helt forskellige stort set alle sammen. Altså der er da nogle træk mellem nogen af os, men ikke sådan Wauw I må bare være søskende."
Ægte blandinger. Man kunne næsten forledes til at tro de ikke havde samme far, men det var nok næppe tilfældet.
|
|
|
Lou Lou
Sept 10, 2011 22:22:35 GMT 2
Post by Tenner on Sept 10, 2011 22:22:35 GMT 2
''Ej hvor sjovt.''
Det var ikke fordi hun var vildt overraskede over at de ikke lignede hinanden, det var jo ikke unormalt at søskende ikke lignede hinanden, hun levede jo selv med søskende der knap nok mindede om hende. Men så mange søskende på en gang? Det var vildt. Hun prøvede at forstille sig Gabriel søster. Selv om han nok havde nævnt det for hende en gang, så blev hun alligevel overraskede over hans egen søster allerede var mor. Det var fjernt for hende for at forstille sig allerede at være tante? Hun havde jo nok i sin egen lillesøster. Tanken om Jones eller Michael som far allerede... Ha, det ville nok være lige tidligt nok for dem. Men det med ørerne. Det lød altså lidt sjovt og helt ubevidst, men temmelig tydeligt kunne hun ikke lade være med at pille lidt ved et af sine egne ører.
''Hun må være dejlig din søster''
Hun tog lidt af drinken og i forhold til øllen, gled dette ikke lige så let ned. Det var også tydeligt at hun var fortabt i sine egne tanker om familie og diverse andre ting, men pludselig kastede hun endnu et spørgsmål efter ham ud af det blå.
''Sig mig Gabriel, hvordan er det egentlig at være forelsket?''
Hun så oprigtig nysgerrig på ham. Det var måske lidt af et emne skift, men så alligevel. Han havde fortalt lidt omkring han havde prøvet det selv og det virkede som om deres familie i det hele taget var sådan lidt kærligheds agtig.
|
|
|
Lou Lou
Sept 11, 2011 0:00:33 GMT 2
Post by Chuchu on Sept 11, 2011 0:00:33 GMT 2
//Håber ikke der sker et eller andet i alle de beskeder, for kan ikke lige tage mig sammen til at læse 2 sider xD
"Øhm..."
Eliott ser tøvende på Morgan, hvorefter han bladrer tilfældigt i sin mappe bare for at distrahere sig selv, og måske også hende. Han bliver lidt irriteret over at han ikke rigtig kan sige hende imod, selvom at han plejede at være så god til det - eller god og god, men et svar var bedre end intet svar.
"Man ser vel forskelligt på tingene alt efter hvor man kommer fra og hvad man er vant til."
Han trækker på skuldrene. Han kunne ikke rigtig komme med et bedre svar - et svar der kunne forsvare ham selv bedre. Han ser rundt med hævede øjenbryn.
"Jeg ser bare ikke det samme som dig. Hvad jeg ser er ikke specielt tiltalende... pjusket, pjuskede mennesker. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal kalde det."
Ikke lige det bedste ordvalg, det vidste han godt selv, men han var presset til at svare hurtigt synes han selv.
"Hvad der er tiltalende er... noget der bare ikke er så - du ved."
Han ville ikke bruge det samme ord igen, men han gik ud fra at hun havde fanget hans pointe, selvom han godt vidste hun ikke var enig med ham.
|
|
|
Lou Lou
Sept 11, 2011 1:47:14 GMT 2
Post by Tenner on Sept 11, 2011 1:47:14 GMT 2
// det er i orden xD intet stort sket og hvis det endeligt er skal vi nok informere dig eller vente
|
|
|
Lou Lou
Sept 12, 2011 15:49:25 GMT 2
Post by Josephine on Sept 12, 2011 15:49:25 GMT 2
Pjusket? Hun lagde armene over kors og så bebrejdende på ham. Mente han helt oprigtigt at hun var lidt snusket og ulækker?
"Helt ærligt så forstår jeg ikke helt hvad du sige, skat." Hun lavede en bevægelse mod bordene. Han var sikkert flink nok, men han lod ikke til at forstå noget som helst om helt almindelige mennesker. Hun fnyste.
"Men er det du siger at der ikke findes noget som helst tiltalende her?"
Hun håbede han ville svare hurtigt, for hun skulle snart igang med sine pligter. Bandet ville komme snart. Det kunne være sjovt at opfordre ham til at hjælpe. Gad vide hvad den opgave gik ud på han sad og bladrede i. Desuden have hun lige hørt Pax'erne ankomme, dem ville hun sige hej til.
|
|
|
Lou Lou
Sept 12, 2011 16:38:37 GMT 2
Post by Josephine on Sept 12, 2011 16:38:37 GMT 2
Gabriel så på kartoflerne som han spiste lidt langsomt. Han elskede den salte smag.
"For mig er det forskelligt hver gang, ej nu lød jeg som en der har gang i mange hele tiden. Sådan er det slet ikke." Han tog en dyb indånding, som for at samle sig og få sine tanker lidt i orden. "Jeg bliver nogen gange forelsket i enkelt ting som et øjenbryn der mangler, eller en anden personlig ting. Så længes jeg. Jeg længes så forfærdeligt. Og jeg er for det meste glad. Jeg tror at for mig er forelskelse når jeg ser noget ved et menneske jeg synes er smukt og som jeg ønsker med hele min krop at vedkommende vil dele med mig, forstår du?"
Han forstod det godt selv. Han forstod at han nogen gange fandt mærkelige ting smukke ved en person, men at det måske netop var den skæve næse eller halte gang der gjorde vedkommende hel.
|
|
|
Lou Lou
Sept 12, 2011 19:17:31 GMT 2
Post by Tenner on Sept 12, 2011 19:17:31 GMT 2
''Jeg tror jeg kan følge dig... Lidt''
Hun havde egentlig troet at det for det meste var personlighederne man faldt for, men ved det kendte 'kærlighed ved første blik' kunne det jo ikke være personligheden men udseende, så på den måde kunne hun nok godt forstille sig det. Men at hun skulle falde som sådan noget som et manglende øjenbryn? Det kunne hun på ingen måder forstå... Hun ville nok selv falde for et glimt i øjet eller noget i den stil.
''Men der er endnu ingen af dem der helt har været den rigtige?''
Hun tog en lille tår af drinken og i forhold til øllen, kunne denne mærkes allerede. Måske fordi hun allerede havde fået to store øl i forvejen?
|
|
|
Lou Lou
Sept 12, 2011 19:24:25 GMT 2
Post by Josephine on Sept 12, 2011 19:24:25 GMT 2
Gabriel rystede på hovedet.
"Det ved jeg ikke. Jeg er nok kræsen når det kommer til stykket. Du ved jeg vil gerne have at det er rigtigt fra starten. Og ikke bare sådan noget overfladisk, hvor jeg bliver forelsket i par flotte fødder. Det vil også være en fed historie at fortælle sine børn: 'Ser I da jeg så mors fødder skrev jeg en sang til dem og så var vi sammen resten af vores liv'. Kan du se hvad jeg mener?"
Gabriel grinte. Han kunne se sig selv sidde med en smøg i kæften og et barn på skødet mens han så på morens nøgne fødder bagved.
"Sådan kan det jo ske, min bror Adam faldt for sin kærestes bløde hænder og pæne ører. Han elsker sin datter fordi hun har de samme ører og i virkeligheden har det jo slet intet med det at gøre, det har meget mere og gøre med at begge er nogle helt fantastiske piger."
Han elskede Adams kæreste. Hun var bare det sødeste. Sådan lidt stille og observerende.
"Jeg tror bare det kommer ligesom musik."
|
|
|
Lou Lou
Sept 12, 2011 19:45:40 GMT 2
Post by Tenner on Sept 12, 2011 19:45:40 GMT 2
''Haha, du vil hellere have en eller anden vild historie? Det er nok også det sjoveste at kunne fortælle sine børn. Jeg tror også jeg har spurgt mine forældre flere gange hvordan det nu var de fandt sammen da jeg var yngre og min lille søster er begyndt på det samme nu''
Hun kunne ikke lade være med at grine lidt ikke fordi hun syntes noget af det han sagde var grin agtigt, på ingen måde, men tanken om at skulle sige til sine børn at det var fødderne man faldt for var lidt sjov. Igen var det så fremmede en tanke for hende at ens søskende skulle have børn allerede, men nu var der jo nogle år imellem hende og Gabriel og samtidig havde Gabriel jo virkelig mange søskende.
''Hmm, der er ikke noget mere fantastisk end når musikken kommer til en. Min mor skrev også en sang til min far dengang, hvor han så endelig fik øje på hende, så det er jo ikke hel dum''
Den sang havde hun godt nok hørt mange gange efterhånden, men hun havde aldrig sunget den for nogle før og det ville hun heller ikke. Ikke med mindre at hun fandt det helt rigtige tidspunkt og den hel rigtige. Det var jo trods alt en meget personlig og oprigtig sang. Hun tog endnu en tår af drikken. Den var egentlig temmelig farlig, for det smagte jo bare som Juice og intet andet.
|
|
|
Lou Lou
Sept 12, 2011 20:44:23 GMT 2
Post by Josephine on Sept 12, 2011 20:44:23 GMT 2
"Det lyder godt nok flot. Jeg ved ikke, jeg tror aldrig rigtigt at jeg vil kunne skrive sådan til nogen... Man skal jo kunne krænge sit hjerte ud. Men wauw, det lyder simpelthen så romantisk. Haha. Noget jeg er sikker på mine søstre håber sker for dem. Men nej jeg vil ikke have en vild historie."
Han tog en slurk af juice og Malibu og nød den rare smag, med et stænk - det helt rigtige - af sød kokos.
"Jeg er helt vild med den her drink. Den er bare så god. Jeg er nok rimeligt, påvirket af søde ting. Du ved ligesom det der med man er lavet af slik. Det ville være rart at kun bestå af sødt." Gabriels tanker kørte stadig i om noget var sødt eller ej og en rød tråd i hans hoved formede sig, men den passede nok ikke helt med det Maddie hørte ham sige. "Lou Lou spillede engang noget gammelt, gammelt musik en tidlig morgen, eller sen nat om du vil. Jeg sad her bare og hang og den handlede om vand. Altså ikke havet du ved men bare sådan vand der strømmer. Og sådan forestiller jeg mig et sødt liv."
Gabriel så på Maddie og så nogle af de smukke fugle der for det meste opholdt sig på Mark-søjlen. Det var nok det røde hår, der nærmest var som fjer. Han tænkte på sit eget og hvor meget tid han havde brugt på det i morges og at det nok slet ikke var værd at se på.
|
|
|
Lou Lou
Sept 12, 2011 22:56:56 GMT 2
Post by Tenner on Sept 12, 2011 22:56:56 GMT 2
"Den er også virkelig fantastisk den sang, men det er også en af de eneste min mor har lavet. Det hun laver nu, er langt mere hende. Hihi men så må du jo skubbe dem lidt i favnen på nogle drenge fra konservatoriet når de er klar. Som hjælplærer der må du jo kende en eller to drenge som kunne hive tæppet væk under dem, eller hvad man nu kan sige"
Hun fniste lidt af sine egne dumme vendinger og drejede glasset lidt rundt mens hun igen lyttede til Gabriels tanker om et sødt liv. Sangen han snakkede om kendte hun ikke, men hun elskede de sjældne gange her på Lou Lou man kunne hører rigtig gammel musik. Det var fantastisk og kun en enkelt gang, måske to havde hun oplevet det. Men en gang imellem fandt hendes mor også filer af gammelt musik frem, som de lyttede til der hjemme.
"sad lige og tænkte at den her drink var farlig fordi man kunne blive forfalden til den... Du sidder vel ikke og drikker mig fuld?"
Hun drillede bare og ledte hurtigt samtalen ind på sporet igen
"ej joke til side, men en stille og rolig tilværelse... Kan godt se den er attraktiv og det er det vi fleste gerne vil have. Jeg selv også. Men er det ikke sådan lidt..."
Hun stoppede lidt og tænkte over hvad hun skulle bruge af ord. Kedeligt, ensformigt, ikke særlig spændene? Men der var ikke rigtig noget der passede med det hun ville sige... Et hele virkede så negativt og det var ikke det hun syntes. Hun sukkede og rullede med øjnene af sig selv.
" ved ikke lige helt hvad jeg prøver at sige, men kan godt følge dig. Men hvilken sang var det Lou Lou spillede?"
Endnu en tår med nysgerrige øjne over glassets kant på ham.
|
|
|
Lou Lou
Sept 13, 2011 10:41:47 GMT 2
Post by Josephine on Sept 13, 2011 10:41:47 GMT 2
Gabriel skubbede den nu tomme tallerken væk.
"Hvad er sådan lidt?"
Han ignorerede totalt det andet spørgsmål. Gabriel havde ikke noget imod ufærdige sætninger, men han fattede ikke noget af hvad Maddie prøvede og sige. Fair nok at hun måske ikke havde samme holdning som ham, men han blev jo ikke sur hvis hun sagde at hun hellere ville have noget stormfuldt eller måske endda et homoseksuelt forhold. Det betød ikke noget for ham.
"Det er bare jeg forstår ikke helt hvad du mener og det virker det som om jeg skal."
|
|
|
Lou Lou
Sept 13, 2011 10:53:53 GMT 2
Post by Tenner on Sept 13, 2011 10:53:53 GMT 2
''Jeg tror bare det er mig, som ikke lige kan finde ud af at forklare mig. Jeg ville egentlig havde sagt kedeligt, men det lyder så negativt og det er ikke hvad jeg mener.''
Hun så frem for sig, og sprang egentlig bare ud i at forklare sine tanker.
''Altså jeg vil da gerne ende med en rolig tilværelse, men vejen der hen? Den ville jeg da gerne have var lidt spændene, så man følte at ens liv var... opfyldt? nej, fuldent.. agtigt. Altså så man kan sætte sig ned når man er gammel og sig: Jeg nåede det. Jeg nåede hvad jeg ville og nu vil jeg bare nyde tilværelsen''
Hun så spørgende på ham for at se om han kunne følge hende. Det blev lidt rodet, men det var heller ikke noget hun normalt snakkede med så mange andre.
|
|
|
Lou Lou
Sept 13, 2011 11:32:34 GMT 2
Post by Josephine on Sept 13, 2011 11:32:34 GMT 2
Gabriel så for sig hvordan Maddies liv ville blive som nogle af de jordeventyr han havde fået fortalt som barn. Hun ville blive kidnappet af en ond magisk fyr og en prins ville så befri hende og de ville leve på et palads.
"Okay ja jeg er med," lo han til hendes spørgende øjne. "Men hvad er det du har så tavlt med at nå? At være en af de store? Overleve et spring fra søjlen måske, som den første? Jeg tor jeg ved hvad du mener, men jeg ved ikke lige om det er det jeg vil."
Han tog igen noget af det søde stads og håbede at han ikke spildte. Han hadede ting der klistrede.
|
|
|
Lou Lou
Sept 13, 2011 11:53:32 GMT 2
Post by Tenner on Sept 13, 2011 11:53:32 GMT 2
"Haha det jo ikke fordi jeg direkte vil sætte mit liv på spil og gøre et eller sneet helt vildt... Men bare et eller andet."
Det overraskede hende ikke at han ikke behøvede spænding i sit liv, ihvertfald ikke på samme måde som hende, for han virkede som typen der havde begge pen solidt placeret i byen.
"jeg føler bare nu at hvis mit liv sluttede nu, så ville der være mange ting jeg ikke havde nået"
Hun så tænkende ud mens hun lod minder fra hun var lille strømme ud med et grin på læben.
"Da jeg var lille ville jeg fx gerne opdrætte fugle og gerne nogle der var så store at man kunne flyve på dem eller prøve at lærer at spille på et instrument som aldrig blev brugt i musik. Men her nu hvor jeg jo er blevet ældre så ja... Ville jeg jo gerne prøve at se havet, men det er ikke noget jeg ville springe i den sikre død for."
Men hun var nok alligevel villig til at satse det meste på nær sin familie.
|
|