|
Lou Lou
Sept 13, 2011 12:53:32 GMT 2
Post by Josephine on Sept 13, 2011 12:53:32 GMT 2
"Men sagde du ikke lige selv at man ikke kunne være sikker på det er den visse død? At det ikke er sikkert der ikke er noget til at tage imod dig? Eller nogen." Gabriel kunne ikke lade være med at grine lidt. Han elskede når han kunne vende folks ord. Ikke fordi han var skadefro, men bare fordi at nogen gange virkede det ofte som om folk bare sagde noget de ikke mente. Han tvivlte ikke på at Maddie mente det hun sagde, og det med fugleopdrætning lød smukt. Selv hadede han deres skrig og måden de lettede på. Han kunne i det hele taget ikke lide ting der fløj. Det var for usikkert.
Igen slog det ham med rygtet. Det var som det man helst skulle glemme, men som alligevel altid poppede på de mindst irriterende tidspunker. Og det rygte var præcis sådan. Desuden, selv om han kunne lide hende, var Gabriel ikke sikker på hvor meget han kunne stole på Maddie. Han løsnede sine skuldrer.
|
|
|
Lou Lou
Sept 13, 2011 13:41:18 GMT 2
Post by Tenner on Sept 13, 2011 13:41:18 GMT 2
''Jo, det gjorde jeg, men vi ved det jo ikke. Ingen er sikker på om det er den visse død at tage til jorden men hvis der var bevis for at det var den sikre død, ville jeg ikke gøre det... På den måde mener jeg det.''
Det kom temmelig indviklede ud, men for hende selv gav det mening. Det ville være spild at ofre sig for kun at opfylde sin egen drøm, men hvis hun kunne gøre noget for at vende jorden og gøre den beboelig... Se det ville være et offer som ærefuldt, men nok ikke ligefrem noget der var muligt eller noget for hende at vælge. Det skulle nok være de høje hoveder i Skycity til at vurdere.
''Men det jo også bare en drøm, så satser ikke på at den bliver opfyldt''
Griner hun. Egentlig tog hun ikke så tungt på det, for der var jo ingen grund til at lade ens liv eller humør blive trist på grund af det. Det gad hun ikke.
|
|
|
Lou Lou
Sept 13, 2011 18:19:08 GMT 2
Post by Josephine on Sept 13, 2011 18:19:08 GMT 2
Gabriel var jo realist. Han troede ikke på drømme, men var man villig til at kæmpe var det en helt anden sag.
"Men nu hvor der intet bevis er så ved du ikke om det er den visse død. Nej det jeg mener er hvis du fik af vide der var en mulighed for at Komme til Jorden, vil du så gøre det?"
Jeg udfordrer dig. Det var Gabriels tanke, men han sagde det ikke med andet end øjnene.
|
|
|
Lou Lou
Sept 13, 2011 18:24:49 GMT 2
Post by Chuchu on Sept 13, 2011 18:24:49 GMT 2
"Joo - jeg mener, nej, det er ikke lige det jeg siger. Det er bare..."
Det kunne godt lyde som om at han var ved at blive usikker på alt det han lige havde siddet og sagt, eller også kunne han bare ikke lige formulere det han gerne ville formulere. Det kunne også være han bare ikke havde tænkt det helt igennem.
"Der er sikkert noget hvis man leder yderligere efter det, eller man ser der i hvert fald ikke nødvendigvis lige når man træder ind af døren, og det første indtryk er jo altafgørende nogle gange."
Han var ikke sikker på det han sagde. Nu prøvede han sådan set bare at bevare den mening han havde haft igennem deres samtale, det virkede bare mest rigtigt. Det var til trods for at han sagtens kunne se noget tiltalende.
|
|
|
Lou Lou
Sept 13, 2011 20:14:46 GMT 2
Post by Josephine on Sept 13, 2011 20:14:46 GMT 2
"Så hvad med mennesker? Er jeg en flirt fordi jeg har en udringet kjole og tatoveringer?"
Morgan hev ud i kjolen. Væk var det lidt overbærende smil og tilbage vare seriøse mørke øjne.
"Flirt er nok ikke det rigtige ord. Er jeg et hurtigt intetsigende knald med ingen personlighed fordi jeg går sådan klædt på arbejde?"
Nu smilede hun igen. Mest af sig selv
|
|
|
Lou Lou
Sept 13, 2011 20:41:53 GMT 2
Post by Tenner on Sept 13, 2011 20:41:53 GMT 2
Maddie åbnede munden og skulle til at svare uden at tænke men noget stoppede hende. Hun overvejede sit svar for af en eller anden grund følte hun at det ikke var noget man bare kunne svare på. Hvis hun fik tilbudet, men ikke vidste med sikkerhed hvad det ville føre til? Hun sippede til drikken og overvejede sine muligheder hvis hun stod med valget. Hendes blik faldt på brødrende der sad og grinede højlydt sammen med en størrer gruppe drenge.
Ville hun bare kunne forlade dem her?
''Det er svært...''
Hun valgte at gå efter sin intuition og svarede så endelig.
''Jeg tror at jeg ville sige ja... Ikke kun fordi jeg ville ned og se jorden, men hvis det nu viste sig at vi kunne komme der ned... Det gjorde jeg gerne for min familie eller andre her i Skycity''
Hun sendte ham et smil egentlig rimelig tilfreds med sit svar, for det var sjældent hun virkelig tænkte over hendes svar, men hvis hun ikke havde tænkt over det, så havde hun nok alligevel svarede det samme.
|
|
|
Lou Lou
Sept 13, 2011 22:32:37 GMT 2
Post by Josephine on Sept 13, 2011 22:32:37 GMT 2
"Så du vil altså ofre dig selv? Det føles bare som om du ville gøre det af pligt." Gabriel trak på skuldrerne. Han vidste der er ting man skal gøre. Som at opføre sig ordentligt. Som at lave mad. Som at hjælpe til. Når han sendte penge hjem, var der ikke fordi han skulle men fordi han vidste hvor stor en hjælp det var. Fordi han ønskede og gøre livet bedre for nogen han holdt virkeligt meget af.
"Jeg troede du ville se jorden for din egen skyld?"
Sådan havde han bare forstået det fra det hun sagde før. Og selv have han sagt at hun skulle spørge ham senere, men nu kunne han alligevel ikke lade der ligge. Det var for er spændende emne og en der som sådan bare ville snakke om det mødte man ikke hver dag. Man undredes ikke over om SkyCity varder bedste. I hvert fald ikke i tidligere generationer
|
|
|
Lou Lou
Sept 13, 2011 23:05:31 GMT 2
Post by Tenner on Sept 13, 2011 23:05:31 GMT 2
''Hvis... Det endelig skulle komme der til at jeg skulle ofre mig selv så vi kunne komme ned på jorden så.. ville jeg da overveje det men det ville virkelig være svært''
Hun syntes virkelig det var svært at overveje, for man kunne jo sagtens sidde her og spille hellig, men hvordan ville man reagere hvis man virkelig stod for det valg. Dø for din familie og by, så de kan komme ned og få mere plads? Man skulle jo ikke bare springe ud i det, for hvis nu folk slet ikke ville ned... Det var jo de færreste der overhoved overvejede at tænke på jorden som et muligt sted.
''Men en af grundene til at jeg ville tage ned på jorden, ville jo være for at se det med mine egne øjne... Måske den grund der hiver mest i mig. Men hvis man også kunne finde ud af hvad der kunne vende jorden så vi kan bo der igen. Det ville jo være bonus.''
Hun havde ofte tænkt på hvordan det måtte være at komme ned på jorden og alt det, men pludselig at skulle få styr på alle hendes rodede og usammenhængende tanker det var lidt svært så det hele blev nok lidt rodede. Men det var spændene. Virkelig spændene samtale og det var tydeligt at se på hende for hun sad hel ude på kanten af barstolen og kiggede direkte på ham.
''Det jo ikke fordi jeg skal sidde her og spille SkyCitys helt, for det materiale er jeg nok ikke hel lavet af, men for min familie ville jeg gøre det meste.''
|
|
|
Lou Lou
Sept 13, 2011 23:31:19 GMT 2
Post by Josephine on Sept 13, 2011 23:31:19 GMT 2
Det handlede ikke om at spille helt. Men i bund og grund var Maddie vel også forsigtig med sit liv? Gabriel følte sig fanget af hendes intensitet og sine egne spørgsmål til hende.
"Familie betyder meget." det var både en konstatering og et spørgsmål.
"Jeg ved ikke, hvis vi nu leger at jorden er brugbsr ville det nok ikke påvirke din familie lige nu. Det er jo nok nærmere de næste generationer. Der er jo også gået 200 år siden vi kom herop og der er jo mange ting der kan gøres noget ved som vi ikke har styr på. Altså det synes jeg bare."
Han trak på skuldrerne kørte hånden gennem håret og undertrykte et 'uden pis' ved at fører glasset til munden. Hun havde virkeligt noget fantastisk hår. Det var bare så rent i farven. Meget flot. Han kunne mærke det krible lidt i fingrerne og han rakte ud efter guitaren bare for at sure sig den var der
|
|
|
Lou Lou
Sept 13, 2011 23:42:01 GMT 2
Post by Tenner on Sept 13, 2011 23:42:01 GMT 2
Hun brugte et øjeblik på at tænke på hvad han sagde. Det var jo nok rigtigt. Ingen vidste rigtigt hvordan man levede på jorden og om det fungerede ligesom her oppe på markpladerne med afgrøderne. Det var nok en tilvænning der ville tage flere generationer, hvis de endelig kunne komme ned på jorden. Desværre.
''nej... Nej det er nok rigtigt, det ville nok være for stor en mundfuld på en gang at skulle vænne sig til et liv på jorden''
Alligevel kunne hun ikke slippe tanken om hvor tiltalende det egentlig var at bo på jorden. Måske var den urealistisk, men alligevel, hvor ville det dog være fantastisk! Hun lagde godt mærke til at han pludselig greb ud efter guitaren, og forstod ikke før få sekunder efter. Han havde nok bare tjekket om den var hende, ligesom hun selv havde sin taske liggende i skødet og en gang imellem lige lagde en hånd på den.
|
|
|
Lou Lou
Sept 14, 2011 8:09:48 GMT 2
Post by Josephine on Sept 14, 2011 8:09:48 GMT 2
Gabriel tog endnu et træk på skuldrerne.
"Jeg tror det var en der hed noget lignede Flodbred, den sang. Jeg tror jeg vil finde den i skolearkiverne, jeg har ikke så mange timer i morgen, så det er ret fedt. Nice du lige fik mig til at tænke på den. Så er din mors sang den bedste? Altså den holder mest af?"
Han følte at emnet var lidt udtømt nu. Så måtte hun tage det op igen, hvis hun ville diskuterer det mere.
"Egentlig kan jeg bedst lide musik i rum."
|
|
|
Lou Lou
Sept 14, 2011 10:13:40 GMT 2
Post by Tenner on Sept 14, 2011 10:13:40 GMT 2
Maddie var lidt tabt i det tanker Gabriel havde startet i hende så der gik et øjeblik før hun opfattede at han snakkede til hende og at han også spurgte hende. Derfor lignede hun et øjeblik en der ikke anede hvad han snakkede om før hun opfattede det rigtigt. Men da hun endelig gjorde lyste hun op i et smil.
"Hey så må du lade mig hører den på et tidspunkt, kunne jeg godt tænke mig"
Hun elskede jo det gamle musik så hun var da nysgerrig efter hvad han havde hørt som mindede ham om hvilken slags liv han gerne ville have.
"altså man har jo hørt uendelig mange gode og smukke sange gennem sit liv, men tror at lige min mors sang der betyder så meget for mig fordi den har fulgt mig gennem livet. Så det er lige så meget fordi den bringer minder frem at jeg elsker den"
Hun så på ham nysgerrig da hans sagde det sidste.
"i et rum? Hvordan?"
|
|
|
Lou Lou
Sept 14, 2011 11:29:39 GMT 2
Post by Josephine on Sept 14, 2011 11:29:39 GMT 2
"Nej. Musik i rum. Måske er I kommet til det? Altså det er musik som bliver ved lidt i den samme facon, som du kan høre på repeat uden det gør noget, den starter hvor den slutter. Så har du modsætningen som er musik i tid, som du ved er sådan fra A til B agtigt. Der sker en bevægelse i musikken. Jeg er hjælpelærer men håbløs til at forklare noget som helst. Men det er sådan basisk. Jeg kan godt lide når musikken bare nærmest kan være uendelig. Det er meget beroligende. I hvert fald for mig."
Gabriel fik igen noget af det klassiske musik tilbage fra Jorden i hovedet. Det var godt og gedint lavet og det kunne aldrig blive dårlgit. I hvert fald ikke for ham.
"Det er lidt paradoksalt når det slet ikke er den slags musik jeg selv laver."
|
|
|
Lou Lou
Sept 14, 2011 16:11:15 GMT 2
Post by Chuchu on Sept 14, 2011 16:11:15 GMT 2
"Jeg ved ikke hvor du vil hen."
Der går lidt tid før han siger mere. Han bladrer videre i sin mappe, læser nogle ligegyldige ord som han alligevel glemmer med det samme, og uden at se op snakker han endelig igen.
"Jeg har ikke sagt noget om hvordan du er, men det er måske sådan folk som regel ser dig siden du vælger at bringe det op på den måde? I så fald kan jeg sige dig, at jeg ikke er opdraget til at se sådan på folk, og slet ikke hunkønnet."
Han lukker endelig mappen - den havde tydeligvis ikke nogen interesse for ham mere, hvis den da nogensinde havde det. Nok ikke.
"Men det er måske bare sådan folk opfatter hinanden i de her kredse. Interessant..."
Mumler han.
|
|
|
Lou Lou
Sept 14, 2011 16:21:05 GMT 2
Post by Tenner on Sept 14, 2011 16:21:05 GMT 2
''Ah nu jeg med!'' Det var egentlig lidt pinligt hun ikke lige havde været klar over det til at starte med, for de havde vidst snakket lidt om det igår, men hendes lærer ville gennem gå det i dag vidst. Ups. ''Så dårlig var du da ikke til at forklare det... Jeg fattede det ihvertfald, men vi er vidst lidt kommet til det. Collins ville vidst snakke om det i de sidste timer idag'' Collins var hendes musik teori lærer, og selv om han egentlig var en god lærer så kunne det nogle gange være lidt tørt og svært at koncentrere sig i hans timer. Han var oppe omkring de 50 år og hans lyse hår var ved at blive mere sølv agtig på grund af alderen. Han vidste alt hvad der var at vide om musik. ''jeg... tror jeg mest er til musik i tid, ihvertfald hvis jeg skal få noget ud af det, men musik i rum som du bedst kan lide er jo dejligt bare at lade sig fordybe i.'' Hun smagte igen på drikken og så at hun kun var halvvejs igennem glasset. Hvis hun drak det for hurtigt kunne hun ikke love for følgerne, så hun måtte hellere være lidt efter sig selv med dette. ''Rock er bestem heller ikke noget jeg selv laver eller spiller, ihvertfald ikke det hårdeste... Min mor viste mig en gang et af gammelt band, altså sådan også virkelig gammel de hed vidst... uhmm hvad var det nu'' Hun gned sig i øjnene og prøvede at kalde deres navn til dem. ''Jo! Goo goo dolls. Jeg har kun hørt en eller to af deres sange, men de var virkelig gode og sådan virkelig seriøst gode og de har lagt en del grundlag for min musik smag, men jeg tror aldrig jeg ville kunne lave sådan noget.'' //OOC hvis du ikke kender dem så er her den sang hun snakker om, så du har en fornemmelse xD www.youtube.com/watch?v=NdYWuo9OFAw&ob=av2e
|
|