|
Rampen
Dec 17, 2011 10:54:15 GMT 2
Post by Josephine on Dec 17, 2011 10:54:15 GMT 2
Oppe på taget af en af de sjældne endnu firkantede bygninger ligger et rampeanlæg. Det er gammelt men lavet af solidt materiale. Banen er så stor som en 11-mands fodboldbane og har alt hvad hjertet kan begærer. Bænke, gelændre, store ramper, som bump, forskydninger, trapper lodrette vægge. Simpelthen alt.
Fordi det har været der i så lang tid går der et suserør lige til døren.
For at forhindre folk i nogenlunde at falde ned har man sat et solidt plastik gelænder op hele vejen rundt, men de fleste ser det bare som en udfordring hvis man kan kører på det.
|
|
|
Rampen
Dec 17, 2011 10:58:05 GMT 2
Post by Josephine on Dec 17, 2011 10:58:05 GMT 2
Morgan havde nærmest smidt boadet på jorden før hun selv endnu var helt stoppet i suserøret. Hendes fod ramte hjemmevant boardet og hun skubbede sig selv frem, hævet fem centimeter over jorden. Hendes bryst eksploderede i en fantastisk lettet følelse og som altid følte hun at hendes ben hørte til lige der. Hun gled hurtigt op på kanten af en firkantet klods og flippede boardet rundt inden hun med begge fødder på det landede og gled op ad den store rampe. Som om hun var en del af bevægelsen og boardet kørte hun lidt frem og tilbage før hun kom højt nok til at kunne lave noget egentlig. Hun greb fat i kanten og svingede sig op med armen og mens hendes board var på vej ned, hurtigt lod hans sig falde ned ad rampen og lanede som en kat på boardet. Først da havde hun det som om hun ogen var sig selv. Hun kørte over til suserøret. Michael.
|
|
|
Rampen
Dec 17, 2011 21:39:47 GMT 2
Post by Tenner on Dec 17, 2011 21:39:47 GMT 2
Michael var kommet ud af suserøret kort efter Morgan, og selv om han måske ikke havde set hele hendes lille forstilling, så havde han ihvertfald set rigeligt til at være imponeret. Han havde aldrig været her oppe på dette tag, men det var egentlig slet ikke det han bemærkede. Ingen tvivl om at Morgan var i sit rette element når hun boardede. Hun fik det til at se ud som en leg. Han stod stadig med sit board under armen.
''Du havde da ikke forestillet dig at jeg skulle lærer alt det der inden dagen er slut, vel?''
Han var ikke bange for det og han glædede sig egentlig til at prøve. Men at kunne sådan noget der? Det ville nok tage en del tid at lærer. Han stak hende et grinene smil og gled hånden gennem håret.
|
|
|
Rampen
Dec 18, 2011 0:17:16 GMT 2
Post by Josephine on Dec 18, 2011 0:17:16 GMT 2
Morgan svævede rundt om ham, med en vuggende bevægelse i benet. Det havde været godt og flyve i et sekund. At forlade sin krop og bare være. Tænke på nu'et. Det fantastiske var at den funktion der gjorde at boardet svævede kun virkede halvanden håndsbredde fra enderne. Ikke andre steder så man stadig kunne lave nogle glidninger hvor boardet ramte jorden. Hun greb fat i Michaels skulder og blev stående på boardet.
"Stil dig nu bare op, som en start sweetheart."
Måske fordi de fleste der kom drak sig stive i weekendenog stadig havde for mange tømmermænd til at stave adrenalin.
"og så tager du det bare i dit tempo. Jeg er ikke rigtig nogen god lærer."
Hun puffede ham blidt
|
|
|
Rampen
Dec 18, 2011 0:38:39 GMT 2
Post by Tenner on Dec 18, 2011 0:38:39 GMT 2
Michael smilede, smed det board han havde lånt af hende på taget og hoppede op på det med højre ben, mens han satte gang i det med venstre. Selv om det var mange år siden han havde stået på et, sad det stadig svagt i ham kunne han mærke. Han kunne da ihvertfald finde ud af at stå på et og sætte gang i det. Med vægten på hælene fik han drejet det en halv omgang så han igen så på Morgan. Han smilede og slog ud med armene, mens han langsomt gled frem.
"Ikke dårligt hva?"
Det var jo ingenting, men det var lige meget. Egentlig var han lettere glad for at der ikke rigtig var andre end de to her lige nu så han ikke endte med at ligne en komplet idiot foran alle mulige gøglere han ikke kendte, men som bestemt var langt bedre end ham.
|
|
|
Rampen
Dec 18, 2011 1:10:12 GMT 2
Post by Josephine on Dec 18, 2011 1:10:12 GMT 2
Morgan var faktisk imponeret. Hun huskede hvordan hun slev med sikkerhed havde sat det ene ben på boardet og var skubbet fra med det andet og det næste øjeblik lå hun på jorden og sprællede.
"Wonderboy," sagde hun og klappede dovent. "Du kan jo rent faktisk stå på det."
Hun var væltet en million gange, hvis ikke flere. Det betød ikke så meget. Hun var vant til de knubs nu. Følte at hun altid havde været det. Og hvis Michael var væltet havde hun blot trukket på smilebåndet og bedt ham gøre det igen. Medfølelse og sport var to forskellige ting.
"Du laver endda en vending."
Hun var godt tilfreds med at størstedelen af hendes hår var væk fra øjnene. Tilgengæld savnede hun sin afspiller. Uhøfligt, ja, når Michael var her; men hun sagde det jo heller ikke til ham.
"Jeg er imponeret."
Og hun mente det
|
|
|
Rampen
Dec 18, 2011 1:39:07 GMT 2
Post by Tenner on Dec 18, 2011 1:39:07 GMT 2
Han trak på skulderne og stod af, knap så galant som før da han var ved at få overbalance.
"Jeg ved ikke om jeg har fortalt det før, men jeg har jo faktisk snydt lidt hvis jeg ikke har. Surprice, Surprice det er ikke første gang jeg står på et, men det er efterhånden alt for mange år siden at jeg har."
Han kiggede lidt på boardet som om at det skulle havde fået en skramme mens han stod på det eller noget. Hvorfor vidste han ikke, og kiggede i stedet for tilbage på Morgan.
"Hvad er det man plejer at sige om sådan nogle her? Når du først har lært det, hænger det fast."
Og det var jo så åbenbart rigtigt. Han havde været usikker på om han bare ville være væltet, men balancen blev opretholdt som en refleks i kroppen. Selv om det måske kunne havde været langt bedre.
|
|
|
Rampen
Dec 18, 2011 2:13:23 GMT 2
Post by Josephine on Dec 18, 2011 2:13:23 GMT 2
"Jeg tror også man skal have talent for det."
Men sådan mente hun om de fleste ting, man havde en gave og så arbejdede man røven ud af bukserne for at gøre den bedre. Man kan ikke få alt foræret men noget. Hun gled op på det lille bump ved siden af Michael og hoppede ned, istedet for at glide og lod boardet roterer under hendes fødder. Hun havde tænkt sig og svede, men Michael var der og lige nu behøvede hun ikke springe som en en sindsyg. Langsomt gled hun hen mod det næste bump, op ned, dreje 180 tilbage til Michael og smile glad. Magnet. Fucking magnet.
"Har du tænkt dig at stå der hele dagen?"
Hun snublede ham endnu en gang, hvilket resulterede i at han selv gled lidt fra ham
|
|
|
Rampen
Dec 18, 2011 13:02:36 GMT 2
Post by Tenner on Dec 18, 2011 13:02:36 GMT 2
Det kunne hun godt følge hende i. Hvis man ikke havde visse evner inden for det, så lærte man jo aldrig sådan nogle halsbrækkende tricks som dem hun kunne. Den gang han havde sit eget havde ham og Jones forsøgt sig på lidt af hvert, men intet vildt var kommet ud af det. Undtagen en masse blå mærker og hudafskrabninger. Men de fleste kunne nok godt lærer det grundlæggende, med mindre de var bange for at falde.
''Måske, jeg syntes måske der er en meget god udsigt jo''
Han lo og smed boardet endnu en gang mod jorden og satte igang. Lige ud og dreje, det kunne han da ihvertfald. Han blev lidt overmodig og prøvede at dreje fra side til side og var endnu en gang ved at miste balancen.
|
|
|
Rampen
Dec 18, 2011 13:21:36 GMT 2
Post by Josephine on Dec 18, 2011 13:21:36 GMT 2
Morgan smilede af ham. Den flotte unge mand der var lidt usikker mens han stod der. Hunnød bestemt udsigten, det ville hun ikke ligge skjul på. Hun var ikke skadefro, eller nød hun var bedre til det end ham, faktisk var hun bare glad for at han gad komme med og prøve det. Vise at der var noget han ikke kunne specielt godt. Modigt.
"Første gang jeg var her sagde en der ville lærer mig at hoppe at hvis jeg var bange for at ramme underlaget ville jeg aldrig blive til noget, så fældede han mig så jeg havde en hudafskrabning i halvdelen af mit ansigt."
Det var ikke hver dag hun sprang rundt, mest transporterede hun sig rundt på boardet igennem byen. Rampen var ligesom var sikker. Det var et træningssted men ikke nogen egentlig ufordring.
"Men jeg kyssede jorden og sagde tak og så rejste jeg mig og faldt to sekunder efter, fordi jeg glemte min overkrop."
Hun rystede på hovedet mens hun gled frem, kørte sikkeret over bump og hoppede over en solid firkant. Hun vendte 180 grader så han sprang baglæns ned af tre trin og hele tiden koncentrede hendes krop sig om Michael. Magnet. Hun forstod meningen af det, arbejdede ofte med det, men det var en af dem hvor hun var den håbløse lille fjeder der blev trukket mod den store solide magnet, der ikke engang lagde mærke til det.
|
|
|
Rampen
Dec 18, 2011 14:21:33 GMT 2
Post by Tenner on Dec 18, 2011 14:21:33 GMT 2
Det var sjovt, han havde jo næsten lige tænkt det samme som Morgan fortalte. Han så på imens hun lavede tricks og sagde.
''Det vel også kun den eneste måde at lærer det på, vel.''
Han lød en smule forgabt, det kunne han godt selv hører så han rømmede sig.
''Altså ved at få nogle gnubs så man udfordre sig selv.''
Nu skulle han vel bare snart holde mund, for det lød som om han ville forklare et eller andet klogt men ikke kunne koncentrere sig. Han måtte prøve et eller andet, han kunne jo ikke bare glide lidt frem og tilbage sådan her. Han smed sin Blazer på en af de bænke der stod henne i siden, hvor man kunne sidde og betragte eller slappe af hvis man havde brug for det. Selv om den måske var gammel og slidt, var der jo ingen grund til at smadre den, og Maddie havde syet dem sammen flere gange i forvejen. Han var ikke i tvivl om at han ville komme til at ligne en komplet idiot, men det ville han også hvis han bare gled lidt frem og tilbage som en eller anden wuss.
Han skubbede af med venstre ben igen og gled måske i lidt for høj fart mod en af ramperne, men han holdte da balancen ned af, og suget det gav i maven var kær kommen, men derfra gik det også galt. Da han nåede til den anden side hvor rampen igen gik op af, vidste han faktisk ikke hvordan han skulle gøre, så det endte med at blive temmelig rodede og han faldt af og gled resten af vejen ned på knæ.
''Nå... Det gik da godt''
|
|
|
Rampen
Dec 18, 2011 17:15:11 GMT 2
Post by Josephine on Dec 18, 2011 17:15:11 GMT 2
Morgan hoppede af og samlede hans board op der rutschede fra side til side.
"Du gør det sådan set ikke forkert, men enten er du mødt til at være sikker på din kropsvægt, altså fordelingen før du fortsætter baglæns ned eller også er du skal lære at vende på en rampe så du igen køre forlæns."
Hun havde ikke medlidenhed med ham og syntes egentlig ikke at han var et fjols. Der var intet overlegent i hans måde at stå på rampen på.
"Men du er lidt tung," sagde hun med et konstaterede træk på skuldrene. Morgan ville aldrig kunne forklare hvordan han skulle gøre det, kun vise det langsomt, men hun ville ikke trænge sig på hvis han ikke brød sig om at tage ved lærer fra andre. Men nogen skulle jo sige tingene og lige nu var det hende. Ellers gav hun ham jo ingen mulighed for at gøre det bedre for hver gang.
|
|
|
Rampen
Dec 18, 2011 17:40:24 GMT 2
Post by Tenner on Dec 18, 2011 17:40:24 GMT 2
Han fik rejst sig op, ligeglad med de pletter der var kommet på hans bukser. Men han var ihvertfald ikke i tvivl om at der ville være kommet blå mærker på hans knæ. Han havde egentlig forventet at hun måske ville lave sjov med ham eller noget, men hun virkede alvorlig, eller nej. Det var et forkert ord at bruge. Det var faktisk virkelig rart at hun bare tog det som hun nu gjorde.
''Det er nok rigtigt, kan du vise mig det?''
Det ville nok være lettest så. At se hvordan man kunne gøre det, gjorde det nok lidt lettere egentlig at gøre det. Rampen de stod på var ikke særlig høj, så han kunne tage et på skridt op af den og hive sig selv op i armen resten af vejen. Han satte sig på kanten med sine lange ben ud over, så han kunne se hvad hun gjorde. Han rakte hænderne ud, så han kunne tage det ekstra board.
|
|
|
Rampen
Dec 18, 2011 18:30:26 GMT 2
Post by Josephine on Dec 18, 2011 18:30:26 GMT 2
Morgan nikkede og stak det overskydende board i hans favn. Hun kunne den bevægelse uden ad, og hun havde jo set han gøre en 180 vending, hvilket måtte betyde at det var hældningen der gjorde ham usikker. Hun havde den ene fod på boardet mens hun stod ved begyndelse af den ene hældning med næsen med den anden og med ikke speciel høj fart satte hun af og kørte halvt op ad rampens side, fødderne let skråt peget frem og så lagde hun vægten på den bagerste del, drejede en halv gang og kørte mod den anden ende hvor hun gentog det. Vægten på bagerste ben, det der før var forrest, og drejede.
"Og sådan kunne jeg jo så blive ved i evighed," smilede hun og stoppede. "Men du skal heldigvis kun gøre det til du kan det."
Hun blinkede til ham og satte sig ved hans fødder.
"Så er det min tur til at nyde udsigten. Medmindre du beder mig om og skride."
|
|
|
Rampen
Dec 18, 2011 20:41:06 GMT 2
Post by Tenner on Dec 18, 2011 20:41:06 GMT 2
Michael holdte øje med hver eneste bevægelse Morgan lavede. Både for at se hvordan hun lavede den, men lige så meget for bare at tillade sig selv at glo lidt på hende. Hun var virkelig god til det og det så egentlig heller ikke så svært ud. Men det var jo nok noget andet når man kom på det.
''Det ville da bare være dumt af mig, at bede dig om at skride''
Og han kunne heller ikke drømme om at gøre det. Han havde ikke lyst til at være fra hende lige nu, nok heller ikke senere. Lige nu ville han bare være ved hende, egentlig helst hel tæt på hende. Men han måtte nok hellere lige fokusere lidt nu og i stedet for prøve det hun havde vist ham.
''Jeg må jo nok forsøge''
Han svang benene over hende og rejste sig op, så han kunne få en smule fart fra rampen og ikke skulle sætte af. Han lagde boardet på kanten og stillede sig op på det. Han måtte virkelig bruge en stor del energi på ikke at tænke over at Morgan sad og holdte øje med ham. Boardet gled ned af rampen, ikke for meget fart som før, og han kom til der hvor han skulle vende.Det havde lignet at Morgan lavede samme bevægelse næsten, som når man drejede, så det forsøgte han sig på... Og det virkede da også. Det var bestemt ikke perfekt, men han fik da vendt uden at vælte og da han kunne se Morgan igen var han et stort grin.
|
|