|
Rampen
Dec 18, 2011 21:13:27 GMT 2
Post by Josephine on Dec 18, 2011 21:13:27 GMT 2
Hun sagde ikke noget da han valgte at sætte af fra kanten, selv om det ville gøre det svære for ham selv. Nogle fejl skulle man selv begå. Men han klarede det alligevel. Det store drengede grin opløste noget inde i hende og hun smilede på samme måde tilbage til ham, som om hans glæde også var hendes og det gjorde hende lidt forvirret.
"Men det kunne jo være du led af præstationsangst."
Morgan strakte sine ben frem og lænede sig tilbage på sine arme. Solen ramte hendes ansigt på en rar måde. Hendes fletning ramte jorden kort, før hun igen tog hovedet op.
"Jeg væltede mindst 100 gange før jeg gjorde det halvt så godt som dig."
|
|
|
Rampen
Dec 18, 2011 22:14:09 GMT 2
Post by Tenner on Dec 18, 2011 22:14:09 GMT 2
''Præstations angst? Aaarh...'' Han trak lidt på det stadig med et stort grin og tilføjede så ''Lidt''
Han stod af boardet og satte sig ved siden af hende.
''Det er da meget godt klaret så når du siger det sådan...''
Måske havde det været fordi han havde stået før og selv om han ikke havde haft en fantastisk stil den gang han var lille, så havde han jo forsøgt sig nogle forskellige ting da han var mindre og derfor havde han jo alle de 100 gange bag sig. På en måde vel? Det var egentlig rart bare at sidde her i stilheden og mærke varmen fra solen. Han lagde boardet ved siden af sig.
''er det her du kommer normalt, eller?''
Han så spørgende på hende med øjenbrynet løftet.
|
|
|
Rampen
Dec 18, 2011 22:26:35 GMT 2
Post by Josephine on Dec 18, 2011 22:26:35 GMT 2
Normal var sådan et vidt begreb. Det var svært at bedømme hvad han mente med det. Hun lukkede øjnene. Mærkede varmen fra den sol han var.
"Jeg kom her meget for nogle år siden. Men så begyndte jeg at ville noget andet end bare gøre de samme ting igen og igen og igen." Hun drejede hovedet runt mens hun sagde igen tre gange.
"Nu kommer jeg her mest vist der er noget bestemt jeg gerne vil træne. Eller hvis jeg bare gerne vil være sammen med de andre. Konkurrere mod hinanden, håne de nye så de prøver grænser af."
Hun åbnede igen øjnene og blev alligevel chokeret over hvor tæt han sad. Det trak kort i hendes mundvige, men eller sagde hun ikke noget.
"Det er vil lidt som folk der har haft legetøj som de beholder fordi de er nostalgiske og ikke kan slippe det. Mit legetøj var et board og rammen var banen her, den har jeg beholdt fordi jeg stadig kan lide og lege."
Hun smilede skævt mens hun sagde det.
|
|
|
Rampen
Dec 18, 2011 23:21:42 GMT 2
Post by Tenner on Dec 18, 2011 23:21:42 GMT 2
Han sad still og lyttede til hendes stemma mens hun fortalte. Han sad med fødderne plantet på gulvet og albuerne på knæene.
''Jeg har aldrig været her, var slet ikke klar over der var det her sted... Tydeligvis,''
Det var jo ret åbenlyst og hvorfor han sagde det, vidste han ikke. Han kiggede et øjeblik ud over banen der var hel tom og øde. Den eneste lyd der var at hører her oppe var vinden og deres stemmer. Han kunne forstille sig hvordan der var her oppe når der var mange, men han var nu vældig tilfreds at der ikke var flere. Eller at der ikke var andre end ham og Morgan. Uden at tænke over det lænede han sig frem og fjernede en lok af hendes hår, der var fanget af vinden og strøg den bag hendes ører. Det var først bagefter at det gik op for ham. Han måtte virke som en komplet tåbe.
Han rejste sig hurtigt op og gik over til det plastic hegn der var stillet op hele vejen rundt. De var ikke oppe i et af de højeste huse i Sky City, men man kunne se næsten den ene halvdel af byen, den anden halvdel var skjult bag de højeste bygninger i midten.
''Men man har ihvertfald en god udsigt over det meste af byen.''
Han vendte sig om og smilte til hende med sit skæve smil. Han havde svært ved at forlige sig med at han nærmest hele tiden havde lyst til at røre ved hende. Ikke kun af lyst. Og at det var gået så hurtigt. Jo de havde da kendt hinanden i lang tid men på ingen måde nært. Kun halv flirteri over baren når han bestilte en øl, eller et lille hej og hvordan går det, hvis han havde været væk en aften eller to fra baren.
|
|
|
Rampen
Dec 19, 2011 0:09:57 GMT 2
Post by Josephine on Dec 19, 2011 0:09:57 GMT 2
Ham og den udsigt. Var han bange for at gøre noget? I så fald hvad? Hun skulle nok selv sige hvis hun ikke havde lyst. Og det var jo ikke lige problemet. Igen det der i hans øjne. Hun følte sig pludseligt alene siddende der, med hans blik så langt væk fra hende som det var muligt. Hun kunne mærke sit temperament stige og havde lyst til at slå noget. Man kunne da håbe at Michael kunne lide sindsyge kvinder. Hvad var han så pisse bange for? At blive såret, fordi ville han virkeligt ikke fortryde at tage nogle følelsesmæssige chancer inden det var for sent.
Stille og elegant rejste hun sig og lænede sig op ad rampens bagvæg et stykke bag ham, med den ene fod placeret på den rette væg og armene korslagt. Selvom hun mest havde lyst til at løfte hans hår og kysse hans nakke. Men alt man har lyst til kan man ikke gøre. Faktisk havde hun haft ret. Han turde jo ikke.
Begge boards lå side om side uden nogen der ville lege med dem. Men i det mindste havde de hinanden. Hun følte lige at han skubbede hende væk. Desuden lignede det lidt det kunne trække op. Fucking udsigt.
"Hvis man interessere sig for byen."
Fik hun til sidst ud af sin mund. Hun bed sig i læben. Usikker på hvordan det lød og om han ville ligge mærke til det. Pis.
|
|
|
Rampen
Dec 19, 2011 0:26:06 GMT 2
Post by Tenner on Dec 19, 2011 0:26:06 GMT 2
Michael så hende rejse sig og ønskede at hun ville komme her hen, men da hun ikke gjorde måtte han bare bide det i sig. Han havde jo nærmest også selv lige trukket sig hel væk fra hende. Hvorfor var det at han ikke bare kunne være den cool Michael han altid plejede at være omkring andre? Han ville havde sagt noget. Måske undskyld, men kom fuldstændig fra det hele da hun sagde hvad hun gjorde.
''Gør du ikke det?''
Han så undrende på hende og gik over mod hende. Var det et dumt spørgsmål? Lige nu interesserede han sig jo heller ikke voldsomt for byen, eller for noget som helst andet ud over hende lige nu. Men hun fik det næsten til at lyde som en generel ting.
|
|
|
Rampen
Dec 19, 2011 0:36:26 GMT 2
Post by Josephine on Dec 19, 2011 0:36:26 GMT 2
Årh den stejle mand. Hun lod armene falde og strakte sig med vilje så hendes brystkasse stod ud. Hun lynede trøjen op og lod den afsløre hendes slanke skikkelse. Det var nærmest en refleks, sådan gjorde hun bare bevægelser når der var noget hun ville. Morgan greb sig selv i det, og resulut trak hun hele trøjen af, drejede uden et ord rundt, væk fra ham og løb mod sit board der bare lå.
Hvis han ville noget kunne han jo spørge, men fandme om hun gad snakke om hvad hun mente om den kloak de boede i og de fleste af de mennesker der boede i det og bare syntes det var fantastisk.
Måske skubbede hun ham helt væk nu. Men så var det i det mindste kun lidt i hende der blev ødelagt. En gød følelse. Crap.
Hun styrede lige mod en væg, sprang op på den kun med fødderne og vendte i luften hvor hun landede på boardet der igen gled mod Michael. Okay måske mere end lidt ... det ville gøre ondt, men det ville kun hun vide. Hendes hjerte hamrede som hun havde gjort noget vildt.
|
|
|
Rampen
Dec 19, 2011 1:14:40 GMT 2
Post by Tenner on Dec 19, 2011 1:14:40 GMT 2
Michael så efter Morgan da hun nærmest løb væk fra ham. Han havde ikke fået svar på hans spørgsmål, men det var heller ikke vigtigt. Han samlede hendes trøje op og så efter hende. Han havde vidst virkelig pisset hende af, og hvis det ikke skulle blive ved måtte han nok mande sig op på en eller anden måde. Ellers ville det nok bare gøre ondt værre i sidste ende.
''Morgan.''
Han så imponeret da hun løb op af væggen, landede på boardet og gled mod ham. Men det skjulte ikke at hans skæve smil var væk og han så mere usikker ud end han havde gjordt før. Han holdte hendes trøje i den ene hånd og gned sin nakke med den anden. Han håbede egentlig bare at hun ville lytte lidt, og at det kom forståeligt ud af ham.
''Jeg er sgu nok ikke skide godt til... Alt det her.'' Han slog ud med armene og mente det mellem dem. ''Og jeg tror, at det fordi det er kommet lidt bag på mig. Hvis du forstår''
Det var klart tydeligt for ham svært at finde rundt i hvad han egentlig ville med alt det mundgas han lukkede ud. Men han ville jo nok ende et eller andet sted uanset hvad.
''jeg... Hvis jeg skal sige det lige ud, fuldstændig, så... har jeg egentlig bare lyst til dig. Hele tiden.''
Det lød forkert. Red den Michael på en eller anden måde!
''Altså ikke kun som i nat men mere. Og jeg... Jeg håber du forstår hvad jeg mener, for det blev vidst temmelig rodede alt det her.''
Lort. Nu havde han da gjordt et forsøg. Måske ikke voldsomt galant og han kunne slet ikke forstå hvorfor at han snublede sådan over det. Det plejede han ikke. Heller ikke når der havde været følelser indblandet de få gange. Men det her var åbenbart mere... Følelsesladet? Han kørte hånden gennem sig gyldne hår, smilede skævt og trak på skuldrene.
|
|
|
Rampen
Dec 19, 2011 2:03:25 GMT 2
Post by Josephine on Dec 19, 2011 2:03:25 GMT 2
"jeg... hvis jeg skal sige lige ud, fuldstændig, så..."
Morgans hjerte gik i stå og hun var bange for at den høje dunken i hendes øre ville forhindre hende i at høre det næste. Som hun forventede var en avisning. At han ville være nødt til at gå hjem. At de nok ville ses på Lou Lous.
Men mens hun gled mod ham og han blev større og hun kunne hans ord og hendes fingre sitrede og hun følte sig let og hun stoppede ikke og han trak på skuldrene fordi han virkeligt bare var så dumt. Hun sprang op på ham, med arme og ben og tænke ikke på om han ville gribe eller kunne stå fast. Hun klemte så hårdt at hun næsten ikke selv kunne trrække vejret og alligevel fik hun ud:
"Din store idiot."
|
|
|
Rampen
Dec 19, 2011 2:35:06 GMT 2
Post by Tenner on Dec 19, 2011 2:35:06 GMT 2
Michael havde måske gættet på at hun ville kalde ham idiot og gå sin vej, men han havde håbet på det her. Da hun pludselig sprang på ham blev al luften slået ud af ham men han væltede til al hel ikke og slog armene om hende. Han havde dog gættet rigtigt om at hun ville kalde ham idiot og han kunne ikke lade være med at smile. Han holdte hende hende tæt, som om han aldrig ville give slip på hende igen.
''Tak''
Mumlede han mod hendes hals og så så ind i hendes øjne. Han behøvede ikke at hun skulle forklare hvordan hun følte og han behøvede heller ikke at hører hende sige at hun havde det på samme måde. Hendes handlinger sagde nok for ham og mere forlangte han ikke.
|
|
|
Rampen
Dec 19, 2011 3:06:17 GMT 2
Post by Josephine on Dec 19, 2011 3:06:17 GMT 2
'Jeg ved jeg kan regne med dig,' tænkte hun lydløst. Hun slappede af og slækkede sit greb og stod igen på jorden, næsten tyve centimeter lavere, men høj på noget hun ikke havde prøvet før. På en måde så hvis hun kyssede ham nu ville hun have lyst til at løfte det ene ben. Nja, det ville hun aldrig gøre, men stadig. Desuden var de begge lige håbløse i denne situtation og det var som om at hans øjne lovede hende hele verden hvis bare hun ville holde af ham. Og så de der brune, brune øjne.
Hun prøvede at skjule sit smil men kunne ikke. Hun havde stadig den ene hånd om hans nakke, men lod den anden kærtegne hans blå øje. Hun vidste allerede inden hun åbnede munden at hendes stemme ville være underlig hæs.
"Man siger at verden blev lavet til to."
Så trak hun ham ned til hendes størrelse og kyssede ham. Hun kunne allerede mærke hvor meget hun hadede ham for at have brug for ham på den måde. At blot hans læber mod hendes var hun fortabt. At når hans arme lå rundt om hende følte hun sig tryg. Hun hadede at hun vidste at i nat ville hun komme til at savne det. At hun ville have lyst til at høre hans stemme til hun sov tungt. Det havde hun aldrig prøvet før. Det gjorde næsten ondt at kysse ham, så meget ville hun gerne sige, men ikke kunne. Hun lagde gispende sit hoved mod hans brystkasse og trak armene og rundt om ham. Så så hun den.
"Samlede du lige min trøje op?" Hun havde smidt trøjen og straks havde han grebet den som en anden pervers stodder for at lugte til den. En efterladt kæreste der ville have et sidste minde. Hendes stemme var fyldt med lattermild undren.
|
|
|
Rampen
Dec 19, 2011 11:35:40 GMT 2
Post by Tenner on Dec 19, 2011 11:35:40 GMT 2
Om man skulle sige noget til det hun sagde anede han ikke, men det var også lige meget. Han havde godt hørt det før, men aldrig rigtig lagt noget i det. Nu var det anderledes. Familien var glemt mens han svævede rundt på den her forbandede tøselyserøde sky, og han tænkte at han godt kunne klare sig gennem livet bare med Morgan. Kysset var perfekt. Ikke krævende eller heftigt, bare kærligt og følelsen af hendes læber sendte stød gennem hele hans krop, ligesom hendes fingre mod hans nakke gjorde.
Han slap ikke armen om hende på noget tidspunkt og havde egentligt hel glemt at han havde hendes trøje i den anden. Hvorfor han havde samlet den op før, vidste han ikke, men det virkede nok underligt nu. Det standsede ham dog ikke i at smile og gemte den bag rykken.
''Nej... Eller jo.''
Han tog den frem igen og holdte den op. Det virkede nok lidt underligt at han sådan havde samlet den op, måske det havde været som en undskyldning for at hun ikke bare ville gå inden han havde talt færdig?
''Men jeg tror ikke jeg kan passe den desværre, så du må gerne få den igen''
Han smilede skævt, men hans øjne var stadig lige blide. Han følte sig fuldstændig rundtossede med alle de følelser for Morgan rasende inde i sig. Eller ikke alle, det var vel bare en stor sammenhængende.
|
|
|
Rampen
Dec 19, 2011 12:25:59 GMT 2
Post by Josephine on Dec 19, 2011 12:25:59 GMT 2
"Som om jeg gider have den lige nu ..." for det vilel betyde at hun skulle give slip. På noget hun ikke var klar til at give slip på.
Morgan kunne ikke huske hvornår hun sidst havde haft et minde som det her. Hun havde ikke noget at sammenligne det med. Overhovedet. Hun var ikke rigtigt klar over om hun skulle sige noget. Eller hvad hun skulle sige og hun følte sig som en dårlig kærlighedshistorie og nu skulle nogen bare skrive på himlen: ... og de levede lykkeligt til deres dages ende. For hvor fanden skete det her ellers? Man møder nogen og PLASK, så er man ude hvor man ikke kan bunde på grund af et smil.
|
|
|
Rampen
Dec 19, 2011 14:09:33 GMT 2
Post by Tenner on Dec 19, 2011 14:09:33 GMT 2
Selv om Michael måske ikke ville indrømme det, så var han faktisk lettet over at hun ikke kørte mere på det. Han smilede stort og lod sine læber strejfe hendes, uden mine til at ville give slip på hende.
''Det regnede jeg heller ikke med''
Det var for lidt for ham bare at lade sine læber strejfe hendes og kyssede hende i stedet. Det var underligt at hører hans tanker, at hører hvor afhængig han var af hende selv efter så kort tid. Hendes varme og hendes duft, hvordan han havde klaret sige uden det anede han ikke og han havde svært lige nu ved at forstille sig at klare sig frem over. Hvorfor blev han dog pludselig så blød? De venner han havde haft der havde snakket kærligheds pladder havde nærmest hængt ham langt ud af halsen, men nu kunne han forstå hvorfor de havde opført sig som de havde.
|
|
|
Rampen
Dec 19, 2011 14:26:11 GMT 2
Post by Josephine on Dec 19, 2011 14:26:11 GMT 2
For Morgan forsvandt tiden. Der med den varme krop hun havde lyst til mod hendes - mere ville hun ikke bede om. Men et sted forankret i hendes hjerne kom hun til at tænke på noget.
"Michael? Hvad er klokken?"
Hun trak sig ikke mere end en få centimeter væk og måtte stå på tæer for bare at være der. Men det betød ingenting.
|
|