|
Post by Josephine on Dec 21, 2011 14:30:13 GMT 2
Morgan smilede til pigen. Hvor var det kært hun sagde det. Pæn pige. Det havde Morgan aldrig kvalificeret sig selv som.
"og jeg blev overrasket over at Michael har sådan en smuk lillesøster på seks et halvt år."
Det røde hår var meget smukt. Morgan have prøvet knaldrødt hår en gang men havde ikke rigtig brudt sig om det.
"Hvad vil du gerne have og drikke?"
Hun rejste sig op og stod ved siden af Michael, ikke at Morgan vidste hvor noget i køkkenet befandt sig, men det gjorde Michal og så måtte han finde det.
|
|
|
Post by Tenner on Dec 21, 2011 15:15:51 GMT 2
Joanna krammende dukken helt ind til sig og smilede stort da Morgan sagde hun var smuk.
"øøhm... Øh bare vand. Jeg vil godt bede om vand"
Sagde hun efter at havde tænkt lidt og Michael løftede hende op på bordet ved siden af ham og Morgan.
"Så finder jeg lige et krus til dig"
Michael gik over i et af skabene og fandt et plastik krus i grøn med små sole på. Ingen af deres krus var ens, og dengan han havde været mindre havde han, Jones og Maddie haft hvert deres favorit krus som de kun ville drikke af. Men det skete da at man skiftede og hvis man pludselig fik den samme ynglingskrus så var der nærmest udbrudt kaos mellem dem. Nu var det bare mellem Joanna og Keins to børn der havde favoritter og Joannas var denne. Mens han fyldte vand i det plabrede Joanna løs til Morgan og slog ubevidst hælene i skabet under sig.
"Jeg ville gerne havde haft noget andet, men så får jeg ondt i maven det siger mor selv. Får du også ondt i maven hvis du drikker noget inden du skal sove? En gang fik jeg lov til at få cola fordi det var min fødselsdag, men så kastede jeg op OVER det hele så Maddie måtte kalde på mor. Har du også prøvet det?"
Michael himlede for sjovt med øjnene til Morgan og rakte sin søster krisen som tørstigt drak det hele hurtigt.
"aaah!" sagde hun glad da det hele var drukket.
|
|
|
Post by Josephine on Dec 21, 2011 16:45:46 GMT 2
Morgan læner sig nu op ad det sted hvor Michael stod før.
"Nej jeg kan drikke alt før skal sove, men jeg har prøvet at kaste op over det hele, flere gange og det er ikke så sjovt."
Hun kunne også have sagt der ikke havde været nogen at kalde på og hun altid selv blev sat til at tørre det op. Den åbenyse og ligefremme tilfredsstillelse barnet fik af et glas vand var smittende og gjorde Morgan en smule glad. Hun strøg håret om bag i øret, i en ubevidst feminin bevægelse og smilede igen til pigen. Tænk sig at have en så sød lillesøster.
"Du er ret sød." Erklærede hun og trak Joanna i en krølle.
|
|
|
Post by Tenner on Dec 21, 2011 17:17:39 GMT 2
"Slet ikke sjov"
Gentog Joanna og tørrede sig om munden med hele baghånden. Tørsten var slukket og hun var godt tilfreds. Kruset blev stillet ved siden af hende, og Michael tog det og stillede det sammen med resten af opvasken. Hvis pigen skulle have mere af drikke var det fremme. Joannas øjne lyste op da Morgan kaldte hende sød.
"det er du også! Og pæ-æn. Dit hår ligner ligesom dem prinsessers har på billederne. Kender du nogle prinsesser?"
Michael stod og betragtede det to, lige ved siden af Morgan. At hun lod til at kunne lide hans søster var dejligt. At det gik så godt indtil videre var fantastisk faktisk, for uden at ville indrømme det havde han faktisk været en smule nervøs omkring det hele med at Morgan skulle med hjem. Han havde trods alt aldrig haft en pige med hjem på den her måde.
|
|
|
Post by Josephine on Dec 22, 2011 1:10:11 GMT 2
"Jeg tror ikke at jeg kender nogen prinsesser," sagde hun lidt trist. "Jeg lover dig at en dag hvor du ikke er ved og sove må du sætte mit hår lige som du vil."
Det var første gang nogensinde at Morgan sagde det til en andens familiemedlem at hun ville komme tilbage og at det ikke udelukkende var for vedkommenes skyld. Morgan vidste at ville hun blive sammen med Michael - og det ville hun lige nu - blev hun også nødt til at indsmigre sig på hans familie.
Med et stort smil lænede hun sig fortroligt mod Joanna og sagde i en høj dramahvisken.
"Men jeg kender en prins og han står lige bagved mig og kigger på os."
Så rettede hun sig op igen og så med skævt smil på Michael.
|
|
|
Post by Tenner on Dec 22, 2011 1:42:59 GMT 2
"Virkelig!?"
Hvinede den lille pige og var tydeligvis meget begejstrede for at hun måtte sætte Morgans hår. Selv om det havde været alle bedst hvis hun selvfølgelig måtte havde sat det nu. Men Mlrgan kom tilbage, det lovede hun og så skulle hun sætte Morgans flotte hår. Da Morgan lænede sig ind og hviskede at Michael var en prins, så hun først skeptisk ud, men der skulle alligevel ikke meget til at overbevise hende og Morgan var sød og det i sig selv var jo grund nok til at tro det.
"Michael, hvorfor er det at du aaaldrig har sagt det!"
Michael lo og gik tæt rundt om Morgan så han stod ude for Joanna.
"Fordi det var min hemmelig identitet og Morgan kom vidst lige til at afsløre den."
Han løftede Joanne op der så skiftevis på Michael og Morgan.
"Skal i så giftes så Morgan blive en prinsesse? Og er jeg så også en prinsesse? Og hvad med mor og far og Jones og Maddie?"
Altid så mange spørgsmål, men det første fik Michael til at rømme sig. Han purrede om i det røde hår og bar hende hen til døren ud til stuen.
"Du skal i seng nu, ikke, ellers kommer du aldrig op imorgen"
"Johow! Meget tidligere end dig garantigarangeret!"
Og det var nok ikke løgn, men det måtte han jo tage til den tid. Han satte hende ned på gulvet og kyssede hende på kinden.
"Kan du sove godt du"
"Jaha! Godnat. Godnat Morgan" nærmest råbte Joanna, før hun drejede om på hælen og løb med små fødder mod sit værelse.
|
|
|
Post by Josephine on Dec 22, 2011 1:47:25 GMT 2
Morgan lagde armene over kors.
"Det kunne jeg faktisk også godt tænke mig at vide," sagde hun påtaget alvorligt. "Skal vi så giftes? Fordi jeg har ikke tid før engang næste år og jeg ved ikke om jeg bryder mig om ideen for at have ansvar for andre."
Hun lod armene falde ned langs siden og svajede i hoften.
"Nej glem det, spørgsmålet er hvorfor du ikke svarede din søster på det," smilede hun sløvt. Hun lagde en hånd på hans bryst. Han føltes så solid og rar.
|
|
|
Post by Tenner on Dec 22, 2011 1:58:29 GMT 2
Hans hjerte bankede roligt og hans smil var kækt.
"Fordi hvis jeg havde sagt ja til hende, havde hun forlangt at det allerede skulle ske imorgen. Og hvis du først kan næste år, så kam du godt se det bliver lidt af er problem"
Lo han. Det var ikke grunden, men var der en egenlig grund? Han var jo ikke engang sikker på hvad de kunne kalde sig. Kærester... Elskende. At gifte sig virkede måske lige lovlig hurtigt. Selv om han lige nu godt kunne se dem blive gamle sammen. Han lod blidt sine fingre kærtegne hendes høje smukke kindben og sagde så lidt mere alvorligt end før.
"Jeg syntes måske det er fint nok lige at vente lidt... Men med fare for at lyde hel cheesy, så var det dejligt at se at hun kunne lide dig"
|
|
|
Post by Josephine on Dec 22, 2011 2:19:32 GMT 2
Hans varme fingre var rare. Det gjorde hende mere blød.
"Mmm. Du lyder lidt cheesy, men hun virker jo ikke ligefrem menneskesky. Jeg er mest overrasket over at hun synes jeg kan ligne en prinsesse med de her tatoveringer."
Hvis der var noget Morgan ikke var, var det en prinsesse, men på den anden side havde hun altid holdt sig en smule hævet over andre, fordi hun ikke brød sig om at blive set ned på. Uintelligent var hun bestemt ikke og det måtte folk godt vide. Hans kærtegn var lidt som havde hun været dygtig, samtidig kunne hun meget godt lide den lidt besidderiske berøring.
"Men måske er prinsesse meget passende alligevel. Ukronet board-prinsesse:" hun sagde det så stille hun var i tvivl om Van hørte det. Hvorfor vidste hun ikke. Måske for en bedre effekt. Måske fordi at det var hvad hun var. Måske fordi de stod i hans køkken og hun var i tvivl om hvad hun ville. Med alting. Undtagen en.
|
|
|
Post by Tenner on Dec 22, 2011 12:12:25 GMT 2
''Hun lader dig vide hvis hun ikke kan lide dig''
Smilte han. Nej Joanna var ikke menneskesky, men hun var så sandelig også en bestemt dame, der lod folk vide hvis hun ikke kunne lide dem. Til stor ærgelse for nogle af passerne der havde haft hende. Nogle af hendes lærere nu og skole kammerater havde vidst også lidt under det. Men det var nok ikke helt fremmede i deres familie..
''Jeg tror slet ikke hun lagde mærke til dem, men det ville nok ikke ændre hendes syn.''
Han hørte godt hvad hun sagde. Selv om det var så stille, men al hans opmærksomhed var på hende. Hele hans indre var som peglet mod hende og han ville ikke kunne overhører noget. Det ville han heller ikke.
''Burder der ikke gøres noget ved det ukronet?''
|
|
|
Post by Josephine on Dec 22, 2011 13:57:26 GMT 2
Morgan kørte en hånd gennem håret og smilede køligt.
"Min trone ville blive udfordret hver dag af unge overentusiastiske. Og det er ikke fordi jeg ikke kan klare det, undervurder mig endelig ikke, men kom det dertil, ville jeg aldrig nogen sinde havde tid til dig mellem skole, arbejde og bevis på min kunnen. Hvilket ikke er i min interesse lige i øjeblikket."¨
Hun så op på med sit skæve smil der gjorde hendes øjne krævende og hendes kysseklar. Han havde hende lige der hvor han ville have, det følte hun i hvert fald og han spillede alle sine kort helt rigtigt.
"Jeg kan jo ikke sige nej til en udfording."
Hvilket var sandt. Noget fandenivoldsk satte ind i hende når nogen sagde at hun ikke kunne eller spurgte om en kamp. Hendes temperament steg til hun havde slået vedkommende.
|
|
|
Post by Tenner on Dec 22, 2011 14:16:21 GMT 2
Han rynkede lidt på næsen til det.
''Nej det ville ikke være optimalt... Så må vi jo hellere lade det stå som det er. Ukronet, men her hos mig''
Det kunne han lide. Han havde set Morgans beslutsomhed på at vinde en udfordring et par gange mod nogle tosser på Lou Lous, og hun havde vundet dem alle. Han elskede at hun var et konkurrence menneske, men allerhelst ville han jo bare have hende her. Han smilede og kyssede hende så. Det kys der aldrig var blevet færdig endnu, fordi de hver eneste gang var blevet forstyrret af hans familie. Men det skulle de ikke have lov til nu. Hver eneste fiber i hans krop brændte efter det. Han trykkede hende ind til sig og lod sig opløses i det.
|
|
|
Post by Josephine on Dec 22, 2011 14:53:12 GMT 2
Det var nok til at kickstarte alle sanser i Morgans krop og hun mærkede hvordan de hoppede rundt under hendes hud og gjorde hende en smule urolig. Kysset og den måde han trykkede hende ind til sig og ikkekom til hende, som hun havde forlangt igår, var kærkomment og hun følte at hun overhovedet ikke havde noget og skulle have sagt lige nu. Hun var hans pige lige nu og det vidste hun. Mest af alt havde hun lyst til at danse og svinge med håret som en anden idiot. En glad idiot. Morgans hår blev nærmest levende og lagde sig over dem begge.
"Du er så handsome og med et ansigt som det der ..."
Hun kyssede ham igen.
"Og du er sammen med mig."
Hun kyssede hans nakke helt flettet ind i ham, uden at have styr på hvor hendes arme og ben var hende. Hun følte sig helt igennem sød på grund af hans tilstedeværelse selv om hun hele tiden havde lyst til at drille ham lidt.
|
|
|
Post by Tenner on Dec 22, 2011 15:23:44 GMT 2
Det var fantastisk, hvordan det føltes. Kys var som altid gode, men intet kunne sammenlignes med dette. Følelsen af at de smeltede sammen og resten af verden omkring dem forsvandt var vanedannende. Han ville ikke give slip på hende. Hverken nu eller nogen sinde. Han kunne ikke lade være med at smile da hun sagde det. Som om det overraskede hende at han var sammen med hende. Han hev luft ned i lungerne da hun kyssede hans nakke, overraskede over hvor forpustet han nærmest var af noget så simpelt som et kys. Han havde en ubærlig lyst til at løfte hende op og bære hende ind på værelset, men det var nok ikke det smarteste når hans far sad ude i stuen. I stedet snusede han hendes duft til sig og ønskede jeg at den aldrig ville forsvinde.
''Og kun dig.''
Hvad fanden var det hun gjorde ved ham, han var jo fuldstændig kærlighedstosset lige nu. Han havde aldrig haft det sådan og han ville ikke have det anderledes. Han lod sine fingre glide gennem hendes bløde hår og træk så sit ansigt et par centimeter fra hendes. De kunne ikke blive ved med at stå her i køkkenet, hun var jo knap nok kommet ind i lejligheden ordenligt før hun var blevet overfaldet af ham, hans far, Jones og så smidt her ud i køkkenet for at få noget mad. Men det virkede bare så underligt at sige: 'hey skal du se mit værelse' eller noget i den dur.
''Hold da op''
smilede han og lagde sin pande mod hendes.
''Skal du se resten, eller klare du dig her''
Med resten mente han egentlig mest af alt bare hans værelse han delte med Jones.
|
|
|
Post by Josephine on Dec 22, 2011 23:36:34 GMT 2
Morgan lukkede øjne og svarede ikke lige med det samme. Hun flyttede sig og smilede.
"Det kommer an på om resten inkluderer min favorit genstand?"
Hun aede hans underlæbe med sin tommel, mens resten af hånden holdt om hans hage. Hun kunne godt lide at hun ikke behøvede at flytte sin krop fra hans når han stod så nær, at hun bare kunne rykke hovedet og stadig være klinet op ad ham. Den nye følelse var imidlertid at hun ikke hele tiden behøvede og kysse ham. Altså hun havde lyst, men hun kunne sagtens se sig selv stå i time is med armene omkring ham og hovedet på hans skulder og bare være nær ham. Men lige nu ville hun helst i bukserne på ham. Mest.
"For lige nu har jeg ikke engang lyst til at gå på toilet uden."
|
|