|
Post by Tenner on Aug 29, 2011 12:35:06 GMT 2
Et af de mindre kollektiver, med plads i yderkanten af byen. Det ligger midterst i en række andre kollektiver. Huset har fælles stue, køkken og spiserum. Oprindeligt er det lavet til tre eller fire familier men fordi Pax og Kein familien er så store (4 børn i hver, forældre, samt en enkel bedstemor fra Keins side) bliver de nød til at bruge al pladsen.
Maddie deler værelse med sin lille søster. Det er ikke særlig stort, men fungere fint for dem. Lige ved siden af ligger hendes store brødres.
Huset er farverige dekoreret indenvendigt, men alderen er ved at trykke på huset plader.
|
|
|
Post by Tenner on Dec 20, 2011 11:31:46 GMT 2
Lia Pax var en bestemt dame som har det bedst med at have styr på tingene. Hun har været gift med George Mondane i efterhånden 27 år og de er som nat og dag. George der en gang havde været blond ligesom sine sønner, havde fået et sølvskær og hans skægstuppe var lige så grå, tog tingene som de kom. Han var en stor mand, som arbejdede på et autoværksted hvor de repareret de svævende biler, så når han kom hjem lugtede han altid af metal og de væsker der blev brugt i bilerne. Hun var en lille dame der altid gik med høje stiletten og havde hendes flotte rød-orange hår sat op i en kunstfærdig knold, med et iltert temperment. Med det forhindrede dem dog ikke i at elske hinanden.
Michael nåede knap nok at komme ind af døren før hans mor pludselig stod i den snævre entre og så alvorligt på ham.
"Hvor har du været... Og hvem har givet dig det blå øje?" forlangte hun at få af vide, men han smilede bare og trak på skulderne. Hans humør kunne ikke ødelægges af noget lige nu.
"Hej mor, hvor er jeg også glad for at se dig"
Han kyssede hende på kinden og ingnorerede fuldstændig hendes spørgsmål som altid. Han vidste at hun ikke ville helme før han havde fortalt hende det hele, men det kunne vente.
Inde i stuen lå Jones i sofaen med en e-bog over ansigtet. Tydeligvis havde den ikke været særlig spændene når nu han var faldet i søvn, og på det slidte gulvtæppe sad Joanna med en dukke og hendes ansigt lyste helt op da hun så Michael. Hun skreg op, så Jones spjættede og så spænede hun hen til Michael.
"Michael!!!"
Michael lo af Jones reaktion for han ligede en der havde troet af huset brændte.
"Hvad er det for et flot mærke du her fået?" grinede Joanne som var kommet op i hans favn og prunkede til den blå hud.
"Hov hov, forsigtigt det er gør ondt" smilte han og tog den lille hånd. Joanna lignede sin mor, med det fine rød-orange hår sat op i en hestehale, som dog var ved at ryge ned.
"Det er din bror der har været ude og slås, men han stopper vel på et eller andet tidspunkt" sagde Lia da hun kom ind med en kop kaffe i hånden og satte sig for enden af sofaen sammen med Jones.
"Først når alle de andre bliver fornuftige og lader være med at begynde" grinte han og satte Joanna ned igen.
"Hvor er alle de andre?" sagde han og kiggede rundt. Der var overraskende stille i det overfyldte lejlighed. Med det andre mente han forholdsvis Maddie og hans far, men den anden familie, Familien Kein, manglede også.
"Maddie er stadig ude og fjante med ham Gabriel hun mødte igår" grinte Jones.
"Og far er ude og arbejde" forsatte Joanna.
Michael havde egentlig troet at Maddie var kommet hjem, og ikke var blevet hængende med ham fyren med guitaren han kort havde hilst på.
"Hvad med dig selv? Jeg så dig ikke efter at du forsvandt med Morgan"
"Morgan?" hans mor så igen på ham med krævende øjne. Men det gjorde hun altid når De nævnte navnene på nogle af de piger de forsvandt med. Men denne gang var det ikke bare en tilfældig pige.
"Du kan hilse på hende senere Idag mor, men jeg vil smutte i bad" han ventede ikke på Lias reaktion, men gik direkte ud på badeværelset.
|
|
|
Post by Josephine on Dec 20, 2011 12:15:43 GMT 2
Morgan stod med sit board under armen. Hun fortrød lidt at hun havde taget det nu fordi hendes krop stadig pumpede af adrenalin og dette kun blev forværret af tanken om at hun nu efter fem timer skulle se Michael igen. Klokken var lidt over 20 og hun havde skiftet tøj. Et par brune slacks på, som gik skjulte hendes lærredsko, man kunne godt stå på board i hæle, men når hun ikke behøvede. Desuden havde hun nu fået en ren sort top på og en åbenstående skjorte udenover. Hun havde sikret sig det ikke var beskidt. Kohlstregen var også på plads igen og det samme var mascaraen, håret var løst, fordi det gjorde hende en smule tryg at have det rundt om sig. Det her var nyt for hende. Ikke at Morgan var nervøs i sin krop, men hun var nervøs for alt der havde med Michael at gøre.
Hun ringede på hvor der stod 'PAX'. Gad vide hvem der åbnede døren. Hvem var hjemme. Var det en dårlig ide?
|
|
|
Post by Tenner on Dec 20, 2011 12:55:52 GMT 2
Der gik et øjeblik før døren gik op og en stor man med sølvgråt hår og en dags skægstuppe stod og kiggede på hende. Han havde samme brune øjne som resten af Pax børnene og de så et øjeblik undrende på hende, før det gik op for manden hvem hun var.
"Du må være Morgan!" sagde han med sin dybe stemme og lyste op i et stort smil.
"Kom indenfor, kom indenfor"
Han åbnede døren helt til deres hjem så hun kunne komme inden for. Entreen var lille og fyldt med jakker og sko til alle aldre og alle køn. Lejligheden duftede af mad, hvilket tydede på at enten skulle de lige til at spise eller de havde lige spist. V Inde i stuen var væggene beklædt med billeder af de to familier der boede der. Rundt omkring stod der alt fra legetøj, til pyntegenstande og musik instrumenter. Et ældre keyboard, med en kunstig træramme uden om så det lignede et rigtig klaver, havde sin vante plads i hjørnet ved siden af de to sorte sofaer. Selv om der kunne virke rodede og tingene var ældre og slidt, havde Lia Pax stadig sin del at sige om indretningen, så der var orden på tingene.
I døren i stuen, som førte ned til værelserne dukkede Michael op i et stort smil. Han havde fået noget andet tøj på, som dog stadig var mørke jeans men så en langærmede t-shirt i sort. Hans hår var igen samlet i en pisk bag nakken, men ligesom altid holdte den knap nok håret på plads. Hans hjerte sprang et slag over da han så Morgan og han måtte virkelig holde på sig selv for ikke at løbe over til hende men bare gå stille og roligt.
|
|
|
Post by Josephine on Dec 20, 2011 13:19:19 GMT 2
Morgan sendte mandne et venligt smil.
"Tak, men jeg må indrømme at jeg slet ikke har hørt om dig."
Hun lagde slet ikke mærke til omgivelserne, det var i bevægelsen ved en døre der tiltrak hendes opmærksomhed. Der kom han og hun glemte helt at række sin hånd frem til manden, der tydeligsvis var i familie med Michael. Det var hans øjne. Hendes fingre begyndte at sitre og hun havde lyst til at hoppe op på hans store krop og bare kræve at han var så tæt på som muligt. 'Chillax girl, du har næsten lige set ham.' Så hun ventede bare pænt på at hans store smil kom over til hende, hvis smil matchede hans.
|
|
|
Post by Tenner on Dec 20, 2011 16:23:02 GMT 2
Manden lod ikke til at bemærke at Morgan havde opmærksomheden på en hel anden en ham, og snakkede videre mens han lukkede døren bag hende. Egentlig vidste han også kun at det var Morgan, fordi Michael meget kortfattet havde fortalt til Lia at der skulle komme en pige på besøg ved navn Morgan. Lia havde nærmest skræppet op om det lige siden og om at drengen ikke gad at forklare noget.
''Pfft, den dreng fortæller jo heller ikke noget. Men navnet er George.''
Han så hun kiggede ind i huset og opdaget sin søn komme imod hende. Michael havde kun en gang haft en pige med hjem før i kort tid, og hende havde de ikke set eller hørt om siden men der havde han heller ikke set på hende som han kiggede på Morgan lige nu, og George behøvede ingen forklaring på hvorfor Morgan kom på besøg eller hvor han havde været i nat og resten af dagen. Alle de følelser de følte var jo nærmest at tage og røre på.
Michael nåede hen til hende og lagde en arm om hendes skulder og hev hende ind til sig. Han havde lyst til at kysse hende, men så længe hans far var der ville han begrænse sig. Ihvertfald så længe han kunne se dem.
''Jeg kan se du har hilst på min far''
Smilede han til Morgan. Farven om hans øje var stadig blåt, men i kanterne var det begyndt at blive lidt gult fordi de blå var ved at aftage. Han duftede af sæbe og bad.
|
|
|
Post by Josephine on Dec 20, 2011 16:34:14 GMT 2
Morgan smil blev drilsk med det samme han rørte hende.
"Åh din far? Jeg troede at du var hans ældre bror," sagde hun til George. Så meget havde hun hørt.
Hun lagde sin arm rundt om hans lænd og satte til sidst sin finger fast i hans bæltestrop. Årh. Det var så godt at være lige der og en masse billeder fra natten dukkede op i hendes hoved. Sammen med 'Let's get it on' igen. Folk på Lou Lous havde piftet da hun havde sunget den, for første gang til en person der ikke var til stede, men til gengæld hvor hun mente det tifoldigt.
"Men jeg er nok påvirket af min onkel ligner en halvrodden rosin."
Hun tvang sine øjne fra Michael hen på hans far, fordi det var rimelit uhøfligt at stå der og gabe.
|
|
|
Post by Tenner on Dec 20, 2011 16:57:43 GMT 2
George slog en latter op der var stor som ham selv, men han gik ind imod stuen.
''Det vil jeg da tage som en komplement, men det er første gang jeg har hørt det''
Så snart George havde vendt ryggen til og bevæget sig ind i stuen stjal han sig et kys, men der gik ikke lang tid før han blev afbrudt af et skub i ryggen og uden at kigge vidste han hvem det var. Det var Jones som var på vej ud af døren som altid.
''Hej Morgan''
Grinede fyren der lignede Michael næsten på en prik, bare med kort hår. Han rodede gennem den store bunke af jakker der hang på knagerækken.
''Jeg gætter på i ikke skal med ud.'' Sagde han som en konstatering. Han regnede ihvertfald ikke med andet.
''Nej ikke i aften ihvertfald.'' Grinte Michael til sin bror. Han ville ikke afvise at de tog ud i aften, men det var ihvertfald ikke planen lige nu.
|
|
|
Post by Josephine on Dec 20, 2011 17:10:03 GMT 2
"Heej Jones."
Morgan smilede til fyren hun kun kendte spagt.
"Men det er ikke fordi vi ikke kan lide dig," sagde hun med et glimt i øjet. "Jeg kommer lige derfra, og hvis jeg skal konfronteres med et røvhul til, der brækker sig i mine nyvaskede kummer slår jeg vedkommende ihjel."
Kysset havde været alt for kort. Hele hendes krop brændte efter mere. Mere. Mere. Det var mærkeligt, når hun så på Kones så hun noget Michael, men slet ikke det der gjorde det der ved hende. Jones var ikke en kopi men han virkede bare ikke ægte. Hun tvivlede på at hun nogensinde ville tage fejl af dem.
|
|
|
Post by Tenner on Dec 20, 2011 17:28:12 GMT 2
''Det er måske forståeligt nok, men så ses vi jo nok en anden gang. Og held og lykke til senere''
Grinte Jones mens han var på vej ud af døren.
''Hils de andre''
Nåede Michael lige at tilføje før døren lukkede bag hans bror. Den gang de havde været hel små havde de nærmest været uadskillelige og alt hvad de skulle gøre, skulle gøres sammen ellers var det lige meget, men som de var blevet ældre havde lært det på trods af at de alligevel gik i skole samme sted og regnede med at flytte væk sammen. Om de så senere i livet ville flytte sammen med deres egne familier eller som her dele anede de ikke. Det måtte de jo nok også hellere tage når tiden var til det.
Hvorfor Jones havde sagt held og lykke var han fuldstændig godt klar over, men indtil Lia kom tilbage havde de ihvertfald et puste rum.
''Jeg har savnet dig''
sagde han hæst og genoptog det korte kys de var blevet afbrudt i. Det var måske ikke det smarteste sted at stå, det var trods alt i entreen, hvor alle kom ind og ud men han kunne ikke vente.
''Morgan har du spist?!'' Lød George dybe stemme et sted inde fra lejligheden.
|
|
|
Post by Josephine on Dec 20, 2011 17:39:04 GMT 2
Morgan havde med det samme vendt sig omm od ham og haft hænder i hans hår, på hans ansigt, ved hans hals. Hun slap hans læber da hendes navn blev kaldt, men ellers flyttede hun sig overhovedet ikke.
"Har du spist?" spurgte hun stille og med lukkede øjne, mens hun bare nød duften af ham under sæben og hans åndedrag der passede med hendes.
|
|
|
Post by Tenner on Dec 20, 2011 17:52:33 GMT 2
Han rystede på hoved til hendes spørgsmål. Hans åndedræt var tungt og ligesom Morgan havde han også øjnene lukket et øjeblik. Han havde valgt ikke at spise med familien både fordi han havde været for rastløs til at sidde stille og han var ikke sikker på om hun spiste på Lou Lous.
|
|
|
Post by Josephine on Dec 20, 2011 17:55:43 GMT 2
"Er du sulten?"
Egentlig var hun ikke selv, men hvis Michael var, ville hun selv spise. Hun kyssede ham hurtigt inden han kunne sige noget og flyttede sig derpå, så han kunne svare og de kunne svare hans far.
|
|
|
Post by Tenner on Dec 20, 2011 18:10:36 GMT 2
''Lidt, måske''
Han var egentlig temmelig sulten, men Michael var for det meste også altid sulten så hans familie havde et øjeblik troet at han var syg da han havde sagt nej til at spise med dem.
''Hvad laver i der ude?''
Lød George stemme buldrende ude fra køkkenet. Han var garanteret ved at rydde af efter maden og ville vide det inden han smed resten i fryseren.
|
|
|
Post by Josephine on Dec 20, 2011 18:22:01 GMT 2
"Vi vil meget gerne have noget og spise, tak!"
Morgan kunne vel lige så godt svare når ingen andre gjorde. Hun trådte et skridt tilbage ud af hans favn og fortsatte baglæns væk mod George stemme.
"Og hvis du," sagde hun med blikket på Michael og kun til Michael, "skulle spørge for nogen har jeg slet ikke savnet dig."
Hurtigt vendte hun sig om og gik ind ad det hun formodede var vejen til køkkenet.
|
|