|
Post by Josephine on Jul 17, 2013 12:44:08 GMT 2
Gabriel lagde en flækket bolle foran Maddie med et smil. Selv om hun sagde sådan havde han bare på fornemmelse at det ikke ville blive sådan.
"Det skal jeg så fra nu af. Hver onsdag resten af de liv. Jeg kan godt sige dig at det bliver hårdt."
Han rakte hende derpå smøret. Han var inde i sit hoved ved at planlægge disse onsdage. Hvad skulle de lave på onsdag? Og tre timer var jo næsten ingenting og han havde ekstraundervisning om onsdagen.
"Nej kan vi ikke sige torsdag?" sagde han. "Jeg har enetimer med guitarelever fra almenen."
Han så på hende med sit største charmesmil.
Han var glad på hendes vejne med de mails. Men han så godt hendes ansigt falde lidt. Folk kunne være ubehagelige. Han ville spørge hende bagefter. Ikke lige nu. Det var jo tydeligt at hun ikke ville snakke om det lige nu og han ville ikke overskride hendes grænser, for han kendte dem endnu ikke. Udover at hun ikke talte om sine problemer. Hun var bare altid glad. Godt hun ikke havde set Lia kysse John.
|
|
|
Post by Tenner on Jul 19, 2013 16:52:28 GMT 2
"Jeg fortryder næsten allerede at du fik hele tre timer," fnes hun og smurte sin bolle med smør, som Gabriel så galant havde lagt frem foran hende.
"Men det er min manager, der over," hun nikkede mod Joanna. "Som du skal aftale med om det kan flyttes til torsdag i stedet."
Aldrig at hun ville lade sit liv gå så vidt, at hun skulle sætte folk ind i kalenderen for at være sikker på at se dem. Og da slet ikke Gabriel, hvis de blev ved med at være sammen. Det regnede hun med, men Maddie var ikke så naiv at regne med evig kærlighed ved første gang. Man kunne håbe og ønske, men hun forventede intet. Så hellere bare nyde nu'et. Hun tog en bid af bollen og gengældte hans charme smil. Forståelig over hvorfor en del piger i hendes klasse altid var så glade for at have ham til timerne som hjælpelærer når det var ham der fik tjansen.
"Jeg skal undersøge det, Gabriel," sagde Joanna højtidligt. Som en forestillede sig en manager snakkede og en tog en stor tår af sit klas med kold, syntetisk mælk.
|
|
|
Post by Josephine on Jul 21, 2013 19:45:48 GMT 2
"Hey. I to rotter jer sammen. Det er unfair."
Han spiste sultent af bollerne. Morgenmad var altid det han kunne spise mest af. Atypisk nok. Han elskede kæmpe store mogenmadsborde. Friske boller, æggekager, pandekager, syltetøj, ost. Som så meget andet syntetisk. Men sådan var han jo vokset op. Ligesom Maddie. Og Joanna. Det var bare sådan deres liv var. De havde aldrig prøvet andet og Gabriel var egentlig pæn tilfreds med tilværelsen, hvilket han jo også havde sagt til Maddie.
"Jeg er helt vild med de her boller." sagde han ganske umotiveret.
Han var ikke helt sikker på hvad han skulle resten af dagen. Men Maddie skulle jo mødes med sin mor. Ærgerligt nok. Det havde ikke lydt som om hun ville være specielt venlig i dag. Han syntes ikke Maddies humør skulle forværres på grund af hendes mors sindelag.
|
|
|
Post by Tenner on Jul 21, 2013 21:48:09 GMT 2
De to piger kunne ikke lade være med at le og deres far rystede på hoved af dem. Bollerne smagte dejlige som altid. Friskbagt var altid det bedste og hendes far blandede altid græskar kerner i, som han fik af Michael og Jones når de kunne skaffe dem. Det var tilfældet denne gang og hun nød det. Lænede sig tilbage.
George så op fra tabletten da Gabriel roste hans boller og den store mand lyste op i et smil.
''Det er jeg da glad for at vide, når nu du selv er lidt af en gastronom.''
Maddie ønskede hun kunne stoppe øjeblikket. Bare være fanget her med Gabriel og dette dejlige øjeblik, men hendes teler ringede. De kunne alle hører den, som den lå inde i stuen hvor hun havde efterladt den igår og de vidste alle hvem det var. Lia. Men hun ville ikke tage den nu. Hun spiste morgenmad og hun havde også en fornemmelse af hvad det drejede sig om.
''Hvad skal du senere idag?'' Spurgte hun og så på Gabriel mens hun fjernede nogle krummer fra mundvigen med et lille smil. Hvis hun lavede en aftale med ham, så havde hun en undskyldning for at korte tiden af med diverse alt mulig musik mennesker af idag, som Lia ville slæbe hende igennem.
|
|
|
Post by Josephine on Jul 22, 2013 21:16:37 GMT 2
Gabriel trak på skulderne mens han sank.
"Jeg skal ikke så meget. Ikke rigtigt. Jeg ved ikke. Burde sige hej derhjemme egentlig, men du ved. De er der også imorgen og jeg skal nok alligevel hente eller aflevere Emma der, fordi vi har lavet for meget mad under alle omstændigheder. Vi er ikke så gode til at begrænse os når vi først begynder."
Når hun ikke var totalt teenage agtig og nedern. Men når de lavede mad var det som om hun var en anden.
"Ellers ikke så meget. Jooh, jeg har lovet mormor at kigge forbi. Hun vil sikkert gerne fortælle mig hvilken dejlig pige du er," grinede han til hende.
|
|
|
Post by Tenner on Jul 22, 2013 23:21:44 GMT 2
Maddie lo lidt og kunne mærke at hun blev smigrede over at hans mormor ville syntes det. Det var en underlig tanke om at de alle nu havde set hende, men at hun selv kun havde mødt få af dem.
Hun tog endnu en bid af sin bolle og lyttede til de ting som Gabriel skulle. Familie. Det var en altafgørende del af ham, og hun havde det lidt skidt med at have krævet så meget af hans tid fra dem. Alligevel håbede hun at han havde en smule plads til hende senere idag, imellem hans store familie.
''Tror du jeg kan komme forbi i aften? Det er okay hvis du ikke kan.''
Joanna bad om endnu en bolle fra George og han flækkede en pænt til hende. Så ville det kun være de to i aften, med mindre George og Lia fandt ud af det med hinanden. Men kendte Maddie sin mor ret, ville der gå et par dage før de var på talefod sammen. Dog var George god til at udnytte den anden familie i husstanden, så han og Joanna ikke var helt alene. Men når Lia kom hjem, ville Maddie ud. Hun ville blive kvalt hvis hun skulle gå mellem hendes forældres tavse vrede mod hinanden.
|
|
|
Post by Josephine on Jul 28, 2013 21:23:20 GMT 2
"For mun skyld kan du tage med til mormor."
Han sagde det afslappet. Prøvede desperat at få det til at lyde sådan. Mormor var ikke ingenting for ham. Hun var lidt hans alterego. Hans mentor. Hans faste klippe. Det var hende han havde lagt sig grædende til. Dengang med Mary. Mormor ... det bedste menneske i byen. Uden tvivl.
"Så når du har tid så kan du bare give et kald, så giver jeg dig koordinater."
|
|
|
Post by Tenner on Jul 28, 2013 21:54:12 GMT 2
Det kom bag på hende, at han ville det. Hun forstod hvorfor han ikke ville introducere hende for hele hans store familie på en gang, og de enkelte hun havde mødt, var lidt sket fordi det havde været tilfældigt. Ikke på samme måde inviteret som det her. Udtrykket i hendes øjne viste overraskelse, men det tog kun et lille øjeblik før et smil bredte sig på sine læber.
''Det vil jeg gerne, hvis du vil have mig med.''
Og så kunne hun også komme væk fra hvad hendes mor nu end havde planlagt for dem. Det passede hende fint, og så glædede hun sig til at møde hans mormor. Den måde han havde beskrevet hende på, den glæde og kærlighed der var i hans øjne og stemme når han snakkede om hende. Det var tydeligt at den ældre dame havde et helt særligt sted hans hjerte.
(springer lige lidt frem, håber det er okay.)
Resten af morgenmaden forgik let og Joanna pludrede vidt og bredt om alle de historier hun havde fået i sine drømme i løbet af natten. Drømme hvor alle i byen havde fået vinger og i stedet for at gå, eller tage transportrørene så kunne de blot flyve til der hvor de havde brug for, og de havde endda kunne komme ned på jorden, men det havde ikke været som på billederne. Alt havde været som plastik der nede. Træerne var røde i stedet for grønne og faktisk havde der ikke været nogen jord. Intet sted man kunne lande, men bare flyve over det hele og føle sig fri. Gabriel var lige så engageret i hende, som var det hans egen lillesøster og Maddie tog sig selv i at betragte de to i stilhed som de snakkede. Selv George sad et øjeblik i stilhed og betragtede dem, indtil han puffede til sin ældste datters skinneben under bordet og sendte hende et smil, som Maddie himlede øjne over, men ikke kunne lade være med at smile af.
Bordet blev ryddet af og den beskedne opvask sat i maskinen, mens de resterende boller blev lagt i poser og pakket væk til næste dag. Joanna var løbet ned ad gangen, for hun havde hørt de andre børn i lejligheden kalde efter hende, fordi de ville lege. George takkede Maddie og Gabriel med hjælpen til at rydde op så var de blot de to alene igen.
''Du ved godt, at du er hel fantastisk med Joanna, ikke?'' Maddie smilte skæv til ham.
|
|
|
Post by Josephine on Jul 28, 2013 22:13:30 GMT 2
Gabriel smilede til hende.
"Det er børn ..." begyndte han. Allerede røde rød i hovedet.
Det var så typisk. Han kom til at ligne en eller anden pædagog på den almene som va rlidt pervers fordi han gav børnene mere opmræksomhed end selve pigen han var sammen med. Han blev flov fordi det ofte virkede som en umandig ting at gøre. Sådan at falde for børn på den måde. Lytte til deres sludder og lege med dem.
Han grinede svagt, sådan nervøst, fordi han ikke vidste hvorfor. Han smilede skævt og trak lidt på skulderne. Følte sig pludseligt beskidt. I det her brugte tøj og med sit uvaskede hår.
"De taler til mig."
|
|
|
Post by Tenner on Jul 29, 2013 12:07:43 GMT 2
Gabriels rødmen og han let nervøse latter gav ham hen. Maddie forstod ikke helt hvorfor han syntes det var flovt, eller hvorfor han blev nervøs over det for det havde ikke været noget dårligt. Overhoved. Hun tog hans hånd og flettede sine fingre ind mellem hans, for så at løfte den op og kysse ham på håndryggen.
''Tydeligvis.''
Smilte hun og åbnede døren til sit værelse. Teleren havde hun taget med da de gik igennem stuen, for der lå mindst fem ubesvarede opkald og flere beskeder fra Lia. Det var ikke til at holde ud, at den dame ikke havde noget tålmodighed, men at ignorere hende idag, ville være det dummeste at gøre. Selv om det var det der var mest fristende.
''Er din mormor alene?''
Spørgsmålet røg bare ud af hende, som de altid gjorde. Og hun anede ikke selv hvor det kom fra, for det havde egentlig ikke noget med hendes tankegang at gøre i det øjeblik det kom ud.
|
|
|
Post by Josephine on Jul 29, 2013 13:22:32 GMT 2
Gabriel rystede på hovedet.
"Ork nej. Hende og morfar bliver sammen til det sidste."
Han trak i hendes hånd og kyssede hendes håndryg.
"Er ejg et forfærdeligt overfladisk menneske når jeg gerne vil hjem i bad og have rent tøj på? Jeg føler mig så ussel. Uvasket, lugtende og med gårsdagens tøj."
For ikke at tale om hans hår. Det sad rent ud sagt forfærdeligt.
|
|
|
Post by Tenner on Jul 29, 2013 14:11:44 GMT 2
Maddie rystede på hoved. Det var forståeligt nok, hvis han ville have et bad og rent tøj, hun havde jo tilbudt ham et bad men det hjalp ikke på mangel af ren tøj.
''Nej, det er forståeligt.''
Hun kunne ikke lade være med at fnise lidt og stod helt tæt op af ham.
''Men du er nu stadig lidt fin, med dit pæne tøj på.''
|
|
|
Post by Josephine on Jul 31, 2013 11:06:25 GMT 2
Gabriel smilede til hende. Ned til hende.
"Det er til ære for dig," sagde han med et drenget grint før han kyssede hende.
"Så det er okay hvis jeg tager hjem?"
Hun måtte gerne tage med. Det var ikke det. Han skulle bare i bad. Have rent tøj på. Sætte hår. Vaske brillerne. Børste tænderne. Sådanne ting. En creme i hovedet og se om hans bryn var helt vilde. Han følte sig ulækker nu de snakkede om det. Eller han tænkte på det.
|
|
|
Post by Tenner on Aug 2, 2013 10:07:28 GMT 2
Maddie bukkede under for hans søde kys og følte hun kunne flyve, trods tanken om at skulle spendere sin dag med sin mor frem for Gabriel. Men det var jo kun indtil hun kunne finde et smuthul og komme væk. Tænk at Gabriel havde påvirket hende så meget.
''Helt okay.'' Hun kyssede ham let en gang mere. ''Så møder jeg dig bagefter, når jeg er blevet sluppet fri.''
På trods af at han sagde det var til ære for hende, så havde hun på fornemmelsen at det var lige så meget hans egen skyld. Det var ikke fordi de havde sovet sammen særlig meget ... To gange, men alligevel havde hun opfattet hvor meget han gik op i sit udseende. Nej ikke rigtig udseende, men bare at tingene sad som de skulle. At håret var så rodet på den hel rigtige måde og at tøjet ikke var krøllet. Normalt var Maddie flyvsk, og bemærkede ikke altid ting omkring folk, men Gabriel havde alligevel indfanget hendes fulde opmærksomhed og når han var i nærheden, var det mod ham hendes tanker gik. Eller nej, ikke kun var i nærheden.
''Jeg tror min mor har planlagt det med møde med ham manden fra igår ... John, var det ikke det han hed?''
|
|
|
Post by Josephine on Aug 4, 2013 21:35:56 GMT 2
Gabriel prøvede al magt ikke at lade noget vise på sit ansigt.
"John, jo det lyder rigtigt," men han var helt sikker.
På samme måde som han var helt sikker på hendes mors mund mod Johns mund. Som han var helt sikker på flere lighedstegn mellem John og Maddie, end Maddie og George. Lighedstegn hvor Joanna lignede George og Maddie ikke gjorde.
"Han er en prominent mand, din mor har virkeligt fået gaflet noget fedt der til dig. Sp er du på vej til at blive en stjerne. Flere mails, om din skønhed og dit talent."
Han blinkede til hende og gav hendes hånd et klem. Var det tydeligt han prøvede at skifte væk fra John, han følte det selv, men det var nok ikke sandheden.
|
|