|
Post by Josephine on Dec 12, 2011 16:58:39 GMT 2
"Mere end fine," smilede Gabriel og vippede baconen over på noget køkkenrulle. Det skulle alligevel lige varmes igen, inden de spiste det. Sådan kunne han bedst lide det. Han smed løgene på panden i stedet. "Du tager bare hvad du synes." Han trak en skuffe ud ved hendes hofte og skruede ned for varmen. "Og bare rolig jeg er ikke kræsen og jeg tvivler på nogen kombination kan overraske mig." Han tændte for radioen der stod på køkkenbordet. Den var retro i udseende. Han vidste de havde fået den billigt. Meget billigt. Han fløjtede med på sangen. Den var lige ham. www.youtube.com/watch?v=Hfg6CGhNO3Y
|
|
|
Post by Tenner on Dec 12, 2011 17:11:09 GMT 2
Hun duftede til maden. Selv om det kun var lidt bacon der var stegt og løg der var igang med at steges duftede det allerede fantastisk og hun kunne mærke hvor sulten hun egentlig var. Hun flyttede sig lidt, stadig med skålen i favnen, da han trak skuffen ud og kiggede på de krydderrier der var i skuffen. Der var en del og halvdelen vidste hun ikke hvordan smagte. Eller hun havde jo nok smagt det før, men anede ikke hvad det var. Hun stillede skålen på bordet og rodede lidt rundt i skuffen. Sangen fra den ældre, eller den så ihvertfald ældre ud, radio på bordet var ret ørerhængende og den lille historie der var i var sød. Hun kunne ikke lade være med at smile lidt og hev så lidt op. De klassiske. Salt og peber, så meget vidste hun ihvertfald. Men alt det andet var hun tabt på... Paprika? Kunne man ikke bruge det. Hun stillede det ihvertfald op på bordet.
''Altså jeg hjælper måske lidt med maden der hjemme, men krydderier er måske ikke lige min stærke side''
Det ville jo ende med at hun fik det til at smage helt forfærdelig hvis hun bare tog tilfældigt og Gabriel virkede mere som om han havde styr på det. En krølle havde revet sig løs fra knuden og hun skubbede den bag øret.
|
|
|
Post by Josephine on Dec 12, 2011 17:16:50 GMT 2
Gabriel smilede.
"Pjat alle ved da hvad krydderier, man skal bare have lov til at lege med dem. Nå men så håber jeg at du kan lide Basilikum. Og Timian. Og Oregano."
Han puttede det direkte på panden og hældte så æggemassen på, efterfulgt af de røde peber.
"Det skal mine børn hedde. Krydderinavne. Hvis jeg får nogen. Der er cola nederst i køleskabet. Eller brusvand. Men hvis du gider tage en cola til mig."
Han tændte for emhætten og skruede ned for varmen. Massen var allerede begyndt at brune. Han tog en mindre pande frem. Til baconen, som endnu ikke var færdig
|
|
|
Post by Tenner on Dec 12, 2011 17:23:37 GMT 2
Maddie trak på skulderne med et grin.
''Jeg ved hvad det er, men det praktiske er ofte mit arbejde. Hakke grøntsager... Piske æg. Smagen laver andre, så det bliver jo godt når jeg engang får lov til at flytte hjemme fra. Så bliver det noget spændene mad der skal laves''
Det var sjov. Det ville nok ikke komme til at smage særlig godt, ihvertfald ikke i starten, men hun skulle jo nok lærer det på et eller andet tidspunkt. Da han bad hende rakke ham en cola nikkede hun åbnede køleskabet og bukkede sig ned og fiskede en op.
''Altså som i Basilikum eller bare Basil?''
Hun lukkede køleskabet og rakte ham den kolde cola med et spørgende udtryk. Hendes stemme var stadig lige hæs, så hun tog kun en til ham, for hun havde nok mest brug for te. Timian ville være et meget sødt navn, men Basilikum. Maddie havde ikke svært ved at forstille sig Gabriel som far, han ville nok være temmelig god til det. Og som de fleste piger altid tænkte når drenge smed 'jeg-vil-gerne-have-børn-kortet' på bordet, så syntes hun det var voldsomt charmerende.
|
|
|
Post by Josephine on Dec 12, 2011 17:38:06 GMT 2
Gabriel lo.
"Nej for pokker. Så har jeg jo dødsdømt mit barn. Min yngste bror hedder Saul. Pissefedt. Jeg var 12 da han kom til og jeg kunne bare ikke sige til folk at min bror hed Saul."
Gabriel modtag colaen og drak af den med stort velbehag. Han huskede hvordan han havde hentet ham da Saul var tre og nogle børn havde råbt: 'Se der går Gabriel og Saul'er!' Egentlig havde det ikke gået ham på, men den tre-årige dreng havde set forvirret på sin bror og hans mund.
"Så jeg tror nok det må blive ngoet mellemnavns-pjat og så skal de hedde rigtige ordentlige navne."
Han pirkede let i den allerede stivende masse.
|
|
|
Post by Tenner on Dec 12, 2011 17:50:27 GMT 2
Maddie smilede. Glad for at han tænkte så langt, hvor nogle forældre stoppede tidligere. Saul var ikke voldsomt slemt, men hun kunne godt følge ham for det var ikke et helt normalt navn og så kunne man hurtigt ende med at blive drillet.
''Hvilke navne har du så overvejet? Altså hvis du har nogle.''
Hun havde da selv et par enkelte hun kunne lide, men hun var nu mere nysgerrig i hvilke han havde overvejet. Elkedlen han havde tændt tidligere sagde klik, hvilket tydede på den var færdig. Instinktivt kiggede hun i et af skabene ved sit hoved for at se om der var kopper i det, men det var desværre ikke tilfældet.
''Kopper? Hvor gemmer i dem?''
Det skulle blive rart at få lidt varmt gennem halsen og forhåbentlig slippe for den her stemme.
|
|
|
Post by Josephine on Dec 12, 2011 17:57:27 GMT 2
Gabriel havde glemt alt om kedlen.
"De står derhenne i skabet." Han pegede bagud, mens han lagde baconen på den lille pande.
"Jeg tror faktisk ikke at jeg som sådan har tænkt over det. Hvad nu hvis jeg ender med verdens sødeste pige og hun ikke kan få børn?"
Han trak på skuldrene og fandt sukkerskålen frem, sammen med tallerkner, som han satte på det lille bord der var i køkkenet. Kun to stole, men mere skulle de jo ikke bruge.
"Så vil jeg ikke have det sådan at fordi jeg absolut må have Annika og Martin, vil jeg forlade hende."
Han fandt også bestik.
"Forstår du hvad jeg mener?"
Han søgte hendes øjne.
|
|
|
Post by Tenner on Dec 12, 2011 18:29:13 GMT 2
Maddie gik hen til skabet og åbnede det. Kopperne stod temmelig højt oppe, så hun måtte strække sig helt for at få fat i en og det lykkedes da også kun lige. Hun lyttede dog hele tiden til ham. Sådan havde hun egentlig aldrig tænkt over det.
Hun så tankefuld på den kop hun havde hentet ned før hun endelig og gik mod bordet for at stille koppen.
''Jo... Det kan jeg egentlig godt forstå, har nok bare aldrig tænkt over det sådan før.'''
Det havde hun virkelig ikke. Som sagt havde hun da selv et par navne hun var ret vild med, men hvis man nu faldt for en dreng der heller ikke kunne få børn? Nej, hun ville nok ikke forlade ham for hun ville nok godt kunne leve uden. Men hvad nu hvis det gik den anden vej?
Hun holdte hans øjne og det var tydeligt det egentlig havde sat tanker igang i hende. Ikke fordi hun var trist eller noget, men hun havde jo bare aldrig lige tænkt over det på den måde.
|
|
|
Post by Josephine on Dec 12, 2011 18:35:04 GMT 2
Gabriel trak på skuldrene og smilede.
"Det er vel nok bare fordi jeg er sådan en håvløs romantiker med en guitar der laver kærlighedssange om en øreflip, ikke?"
Han stillede den endnu sydende bacon på bordet og derefter æggekagen. Ketchuppen fandt han i køleskabets bund.
"Jeg ved godt et ketchup er en fornærmelse mod kokken, men jeg er total forelsket i det her stads. Og jeg må nok indse at vi ikke for nogle børn sammen," lo han.
"Og hey værsgo."
Selv tog han skålen med Kamillete og elkedlen. Det var ikke noget flot dækket bord, men der var det de skulle bruge og andet gad han ikke lige til.
|
|
|
Post by Tenner on Dec 12, 2011 19:22:37 GMT 2
''Tak''
Maddie smilede og satte sig ned ved det lille beskeden opdækket bord. Det var hyggeligt og man sad rart på stolene, eller også var syntes hun bare det var rart at sidde ned igen.
''Håbløs behøver man da ikke altid at være, jeg syntes da du ret meget at håbe på forude''
Hun tog lidt kamille te, puttede den lille pose i glasset og lod det varme dampende vand fylde koppen. Det duftede dejligt. Det gjorde det hele. Da han snakkede om ketchuppen kunne hun ikke lade være med at grine.
''Det ville måske også være nogle underlige børn, tror du ikke?''
Hun tog den varme kop i hænderne og tog den op til hoved. Den var al for varm at drikke lige nu, men det var altid så dejlig beroligende at sidde og puste til te. Hun vidste ikke hvorfor og det var måske også lidt underligt, men der var et eller andet hypnotiserende ved det. Hun sukkede af velbehag og lod varmen fra koppen gå gennem hendes hænder og videre gennem kroppen.
|
|
|
Post by Josephine on Dec 12, 2011 21:40:03 GMT 2
Gabriel rejste sig og hentede pulverkaffen. Han så undskyldende på Maddie.
"Ja, altså jeg er ikke så meget til te. Sukker og koffein, det er mig."
Det var bare indbygget i ham at spørge folk om de ville have te.
"Jeg tror de vil være lidt udflydende og sådan lidt klistrede. Men de vil alle sammen have deres fars fantastiske ydre, tror du ikke?"
Han gentog hendes tre sidste ord fordi de havde siddet fast i hans hjerne. Han tog noget æggekage og lagde det på hendes tallerken. Bagefter gav han sig selv. Bacon måtte hun selv tage, han var ikke klar over om hun var en af dem der syntes det var synd at de kun hold dyrerne for at æde dem.
|
|
|
Post by Tenner on Dec 12, 2011 21:53:09 GMT 2
"Det overrasker mig slet ikke, den kaffe-snaps vi havde gang i på et tidspunkt, den var du jo rimelig vild med"
Hun nippede til teen. Den var stadig temmelig varm, men kølet nok af til at det lige kunne klares hvis man nippede til den.
"Små røde Gabrieller, det har du nok ret i. Og de bliver nok også lige så søde"
Hun stillede koppen ned og tog to skiver bacon over på sin tallerken. Hun var ikke veganer og hun ville nok heller ikke blive det. Nogensinde. Hun tog en bid af æggekagen sammen med baconen. Hun så på ham med store øjne.
"Det med mad har du da godt nok styr på! Er der noget du ikke kan?"
Hun tyggede af munden, vidste godt det egentlig havde været uhøflig at snakke med mad i munden. Men det var ligegyldigt. Hun tog endnu en bid og smilede sødt.
|
|
|
Post by Tenner on Dec 12, 2011 21:54:12 GMT 2
"Det overrasker mig slet ikke, den kaffe-snaps vi havde gang i på et tidspunkt, den var du jo rimelig vild med"
Hun nippede til teen. Den var stadig temmelig varm, men kølet nok af til at det lige kunne klares hvis man nippede til den.
"Små røde Gabrieller, det har du nok ret i. Og de bliver nok også lige så søde"
Hun stillede koppen ned og tog to skiver bacon over på sin tallerken. Hun var ikke veganer og hun ville nok heller ikke blive det. Nogensinde. Hun tog en bid af æggekagen sammen med baconen. Hun så på ham med store øjne.
"Det med mad har du da godt nok styr på! Er der noget du ikke kan?"
Hun tyggede af munden, vidste godt det egentlig havde været uhøflig at snakke med mad i munden. Men det var ligegyldigt. Hun tog endnu en bid og smilede sødt.
|
|
|
Post by Josephine on Dec 12, 2011 22:07:19 GMT 2
Gabriel lo lidt ad hendes åbenhed, måden hvor på sprøgsmål bare sprøjtede ud ad hende.
"Ja masser. Jeg er totalt idiot til alt der bare minder om fysisk udfoldelse. Det være sig arbejde eller sport. Jeg dur bare ikke til det. Som at sige: Gabriel løb lige derover. Og der er ikke en forhindring men jeg vil alligevel formå at vælte mindst 5 gange inden jeg havde taget de første 100 meter."
Hun pustede til sit slatne hår og et stykke glimmer reflekterede i lyset mens det dalede ned på han tallerken. Han tog selv en bid af maden og det føltes godt. Rigtigt godt. Han drak derefter resten af colaen og så på kaffen. Den måtte gerne være klar lige nu.
|
|
|
Post by Tenner on Dec 12, 2011 23:59:03 GMT 2
''Sportsnørder er også overvurderet''
Hun kunne ikke lade være med at grine lidt over billede af at han skulle vælte så mange gange på så kort en distance. Det var 'overdrivelse fremmer forståelse', men hun fangede pointen. Egentlig gjorde det heller ikke noget, for Gabriel som sports idiot ville ikke klæde ham.
Hun tog endnu en bid af æggekagen og lod dens fantastiske smag sprede sig i munden.
''Men det er da også kun en lille ting ud af alle de andre.''
Sagde hun efter at havde tygget af munden. Hun tog teen og drak lidt af den. Det hjalp lidt på stemmen og smørrede den stille og rolig tilbage til sin normale melodiske jeg. Men der var stadig et godt stykke vej endnu.
|
|