|
Post by Tenner on Feb 26, 2014 0:23:05 GMT 2
Maddie nåede kun lige at opfatte hvad han ville gøre, og fik lagt armene om halsen på ham, men gav alligevel et hvin fra sig. Hun var så van til at blive løftet af sine brødre (stadigvæk) og havde intet imod det. Men følelsen var anderledes når det var Gabriel. Det gav hende sommerfugle i maven og gåsehud på armene... Tanken nåede hun ikke at tænke færdig, før han pludselig var lige ved at snuble og hun af ren refleks holdte helt fast om ham. Lod sine fødder stå fast på jorden og grinte med ham, fordi den var så herlig smittende.
''Prøver du at få os slået ihjel.''
Drillede hun og holdte stadig fast i hans arme. Hun var aldrig bange for at han skulle vælte, når han bare på hende, heller ikke efter dette. Hun stolede jo på ham og det var endnu ikke gået galt. Med et lille smil der reflekterede hans, rettede hun hans briller lidt.
''Vi du ikke spille for mig?''
|
|
|
Post by Josephine on Mar 10, 2014 16:24:18 GMT 2
Han kyssede hende på håret.
"Jo, hvis du gerne vil."
Og hun nikkede og den korte afstand fra køkken til værelset holdt han hendes hånd i sin. Han pegede mod sofaen men kyssede hende inden og hentede så guitaren. Tog den ud af tasken og kom ind igen i den fælles stue de havde. Han satte sig på sofabordet.
"Hvad vil du gerne høre?"
For han kunne spille så meget. Tit spillede han bare for at spille. Han spillede ikke noget konkret men kunne lide at holde fingrene i gang. Gabriel skulle gerne spille hver dag for ikke at miste førligheden. Men nu med hende var det noget andet.
|
|
|
Post by Tenner on Mar 16, 2014 14:15:17 GMT 2
Maddie havde følelsen af at hun kunne svæve hele den korte vej, fra køkkenet ind til lejlighedens fællesstue, som de havde for dem selv idag. Det var så kæreste agtigt og så perfekt, at Maddie kunne ikke forstille sig noget dårligt lig nu. Tanken om at nogen kunne ødelægge dette, var ikke muligt lige nu. Med et sagligt smil på læben satte hun sig tilbage i sofaen, mens han var inde og hente sin guitar.
''Hvad vil du gerne hører?''
Lød hans stemme og hans fingre kunne ikke lade være med at slå nogle akkorder an, som han sad med guitaren i favnen.
''Lige hvad du har føler for at spille.''
Hun lænede sig tilbage og så på ham med sine store brune øjne. Hun ville helst bare hører hans stemme og lade tankerne blive stille.
|
|
|
Post by Tenner on Apr 14, 2014 9:48:43 GMT 2
//vi kan eventuelt springe videre her, hvis vi er gået i stå? For mig ville det ikke gøre noget
|
|
|
Post by Josephine on May 6, 2014 10:55:28 GMT 2
Han tog guitaren, smilede let, men begyndte så at spille. En langsom melodi. Det han gjorde bedst. Helt klart. Og så begyndte han at synge.
En dråbe i havet En forandring i vejret Jeg bad til at vi ville ende sammen Det er som at ønske regn i ørkenen Men jeg higer efter dig, mere Fordi du er min himmel
Jeg vil ikke spilde weekenden Elsker du mig ikke, lad som om Få timer, så skal jeg gå Og mit rør går mod østenden Hvordan kan du holde mig varm? Det er for sent til gråd, for sent til glemsel
Stadig kan jeg ikke lade dig være De fleste nætter sover jeg ikke Kan du ikke se hvad du mangler, fra mig?
En dråbe i havet En forandring i vejret Jeg bad til at vi ville ende sammen Det er som at ønske regn i ørkenen Men jeg higer efter dig, mere Fordi du er min himmel
Jeg stolede på gamle venner Glemte at tælle fortrydelserne Skinnende himmel, jeg har ingen ro Skycitys udseende er uforanderligt Den sidste undskyldning jeg bruger: Jeg var en dreng der elskede en kvinde som en lille pige
Stadig kan jeg ikke lade dig være De fleste nætter sover jeg ikke Kan du ikke se hvad du mangler, fra mig?
En dråbe i havet En forandring i vejret Jeg bad til at vi ville ende sammen Det er som at ønske regn i ørkenen Men jeg higer efter dig, mere Fordi du er min himmel
|
|
|
Post by Tenner on May 6, 2014 23:05:05 GMT 2
Maddie sad i stilhed og lyttede til sangen. Den var smuk, en smule sørgelig, men hun kunne ikke lade være at tænke på det som ham og hende i sangen, hvilket gjorde at den virkede langt mere lykkelig. Hun lagde sig ned på sofaen, med hoved mod hans lår, mens hun lod hans stemme og lyden af guitaren strømme igennem ham. Hun sang ikke med men var helt stille, for hun ville lytte til ham. Det var så beroligende og hun kun ikke mindres nogensinde at have følt sig bedre tilpas. Aldrig.
Det var så skrøbeligt et øjeblik da hans stemme sluttede af og de sidste toner havde lydt. Et øjeblik, som kun musik kunne skabe og som hun ikke kunne forstille sig noget andet skabe. Hun var så bange for at ødelægge det og alligevel faldt det hende helt naturligt at trække en smule på smilebåndet og lægge end hånd mod hans kind, som hun lå og kiggede op på ham.
''Den er virkelig smuk.''
|
|
|
Post by Tenner on Jul 17, 2014 21:37:46 GMT 2
En besked tikkede ind på Gabriels teler:
''Har du lyst til at kigge på stjerner?''
Med beskeden var der medsendt koordinater.
|
|