|
Post by Tenner on Dec 13, 2011 16:38:38 GMT 2
Hun så imponerede på ham, med et glimt i øjet. En massagebruser, det lød ret vildt. Så lo hun og gik ud af døren til gange , stadig med sin teler i hånden.
"Ej man har set værre syntes jeg"
Jo man kunne se han havde været i byen igår, men han var da i det mindste ikke forslået, beskidt eller hel bleg i hoved.
"Må jeg gerne låne noget tøj? Er du sikker på det?"
Tanken om rent tøj var rart for det hun havde lugtede en anelse af røg fra høgen de havde været på i starten. Men hun ville jo ikke rende og tage andres tøj, hvis pigen her ikke ville låne det til en fremmed.
|
|
|
Post by Josephine on Dec 13, 2011 16:45:58 GMT 2
Gabriels satte sig atter ved bordet i køkkenet.
"Ja da, bare jeg får det igen, så er det intet problem. Andrea et total large med sådanne ting. Jeg ved at hun går og plager Jonas om de ikke snart kan få nogle børn. De to minder bare så meget om mine forældre. Det er uhyggeligt."
Han rejste sig dog igen og hentede en flaske vand. Store slurke gled ned i hans hals og han følte sig pludseligt meget bedre tilpas.
"Så det er intet problem. Desuden har hun så meget af det at hun nok ikke engang vil lægge mærke til at det mangler i et par dage."
Det var egentlig løgn, men hun havde over dobbelt så meget som Gabriel og han havde faktisk ret meget tøj.
|
|
|
Post by Tenner on Dec 13, 2011 16:54:32 GMT 2
"Sødt,"
Smilede Maddie og satte sig ved bordet på sin stol igen. Teen var kold nu og hun var egentlig mæt, men det var hyggeligt bare at sidde her og snakke mens musikken fra radioen spredte sig.
"Hvad siger din bror så til det med at få børn?"
Hun så nysgerrig på ham. Med hensyn til tøjet, var hun da glad for at hun kunne låne noget og hvis hun ødelagde noget skulle hun nok købe noget nyt. Intet problem der, hun var bare taknemmelig. Gabriels familie virkede virkelig flinke og large.
|
|
|
Post by Josephine on Dec 13, 2011 17:15:35 GMT 2
"Han synes måske de skal tænke på den plads de skal bruge på det antal Andrea gerne vil have og så griner hun bare og siger at hvor der er hjerterum er der plads. Og at de sagtens kan smide os andre ud."
Det sidste bliver sagt med et stort smil. Gabriel ved godt at sådan kommer det til at gå, og det har han det helt fint. Han skal nok klare sig.
"Mest af alt vil han gerne undgå at de skal opkaldes efter Andreas hoved. For så får de børn der hedder Pusser og Snuske og Plys. Spørg mig ikke hvorfor, men hun er syg med alt der ser sødt ud. Især babyer og derfor skal de også hedde noget sødt."
Han rystede på hovedet og rullede med øjnene. Han skænkede sig selv endnu en kop kaffe. Han var først ved at virkelig vågne nu. Det var egentlig også på tide.
"Men han vil gerne have dem, det er slet ikke det og jeg er sikker på når han først har fået et så skal han have flere."
|
|
|
Post by Tenner on Dec 13, 2011 17:39:12 GMT 2
Selv om Gabriel smilede til det han sagde om at Andrea ville smide dem ud, undrede det hende at han kunne tage det så roligt. Det var jo ikke let at finde boligere lige i øjeblikket, men måske han blev nød til bare at tænke at det nok skulle gå. Det blev man vel nød til og det skulle det nok også. Gabriel havde nok ikke svært ved at finde nogle som ville bo med ham.
Hun lyttede med et smil om læberne da han fortalte det om navnene. Måske var det en pige-ting, men babyer kunne man jo ikke lade være med at kalde alt sådan noget. Pusser, nuser og så videre. Men ligefrem at navngive sit barn det, ville måske være lidt ærgerligt.
"Det er da meget sødt som kælenavn, men at navngive dem det. Der må han stå fast."
Hun satte sig med albuens på bordet og hoved hvilende i hænderne.
"Er det lige oppe over... Altså de er lige ved, og har du så en plan til hvor du skal hen?"
Måske et lidt rodede spørgsmål, men hun håbede han kunne følge hende
|
|
|
Post by Josephine on Dec 13, 2011 17:46:05 GMT 2
Gabriel rystede på hovedet.
"Nej hun er ikke gravid og altså jeg har jo trods alt ni måneder til at finde et andet sted til den tid. Men ingen slagplan. Måske beholder de mig som deres husslave."
Han havde faktisk haft en plan, men havde droppet den fordi han gerne ville noget andet. Desuden var han ikke i tvivl han enten kunne sove på gulvet hos sine forældre eller bedsteforældre end til han fandt et sted. Så længe han betalt lidt husleje og var med om de huslige pligter. Hvilket ikke var noget problem for ham. Af og til føltes det lidt som at han var rengøringsdame her.
"Hvad med dig? Altså har du nogen planer når du vil væk fra hjemmet?"
|
|
|
Post by Tenner on Dec 13, 2011 18:10:43 GMT 2
Maddie pillede ved den lok af rødt hår der havde revet sig løs og snoede den om fingeren mens hun lyttede, med hoved hvilene i den ene hånd. Så satte hun sig op og trak på skuldrene.
''Naarh ikke rigtigt. Jeg brude nok have, men jeg har ikke rigtig kigget må jeg nok tilstå.''
Hun burde nok havde søgt lidt mere rundt, for hun kunne jo egentlig godt tænke sig at komme lidt væk. Ikke at have sin mors øjne i nakken konstant når man var hjemme, men samtidig var det også rart, og sikkert, at være hjemme. Hun havde jo ikke engang noget arbejde endnu, så hun havde ingen indtægt til at forsøge sig med.
''Jeg tror første skridt bliver at finde et arbejde før jeg overhoved skal videre.''
|
|
|
Post by Josephine on Dec 13, 2011 20:02:01 GMT 2
"nu går du jo også stadig i skole. Der er masser af tid."
Han så på den nye dampende kaffe og var ret glad for alle de muligheder han havde haft.
"Det er totalt overvuderet det med at man skal vide altidn og videre i livet hele tiden. Vi skal patou vide når vi fødes hvem vi gerne vil være og så arbejde os den vej. Jeg var sikker på jeg skulle være lærer i de små klasser, men nu ved jeg ikke. Så et arbejde lyder som en meget smart start, uden at skynde på sig selv."
Han vidste ikke om han var for moraliserende så fulgte det hele op med et skævt smil og et lydløst skål hvor han førte sin kop op.
|
|
|
Post by Tenner on Dec 13, 2011 21:09:26 GMT 2
"kunne ikke være mere enig, men man kan nu alligevel ikke føle sig en smule presset til at finde ud af det hurtigt. Er det ikke rigtigt?"
Hun havde nok en del del tid til at finde ud af hvad hun skulle, men hun kunne nu godt tænke sig at komme lidt væk. Dog havde hun lidt opgivet, for Michael og Jones havde heller ikke fundet noget endnu og de havde nærmest ledt med lys og lygte over det hele. Hun skulle til at sige mere, men hendes teler vibrerede insisterende på bordet og hun behøvede ikke at se på den, for at vide hvem det var. Hun sukkede en gang.
"Jeg må nok hellere tage den, denne her gang, ellers ender jeg bare med at blive låst inde for evigt."
Hun smilede undskylder til ham.
"Det er okay ikke?"
|
|
|
Post by Josephine on Dec 13, 2011 21:14:35 GMT 2
Gabriel nikkede mod maden.
Han var fuldt optaget af det og desuden syntes han hun lige så godt kunne få det overstået.
"Du går bare i gang. Hvis du gerne vil have jeg går kan du bare prikke eller sige det til mig."
Han førte gaflen til munden, men stoppede.
"Og øh, jeg skal nok holde min kæft."
Han hadede når folk snakkede til ham når han snakkede i teler.
|
|
|
Post by Tenner on Dec 13, 2011 21:40:25 GMT 2
Maddie smilede og rystede svagt på hoved.
"Nej det går nok."
Egentlig havde hun det dårligt med at hun sådan skulle sidde og snakke i teleren, når nu de sad og hygget sig sådan. Hun skubbede teleren op, så den lille minkrofon kom frem for enden.
"Hej mor" sagde hun og prøvede at lyde som om hun ikke havde gjordt noget.
Et øjeblik var Maddie bare stille mens den svage summen af Maddies mors stemme var at hører. Hun snakkede stille og rolig, men Maddie kunne hører vreden i stemmen. Den iskolde følelse når hendes mor var vred.
"Nej, jeg ved ikke hvad jeg tænkte på, men der skete ikke noget... Ja jeg ved godt hvad Jones sagde, men jeg skød det helt ud af hoved"
Endnu en pause og hendes mors stemme.
"Gabriel" hun så over på Gabriel, med et blik der var lidt bekymret. "luttor." Hun gned sig i øjet og kæmpede tydeligvis på at bevare fatningen. Hendes mor vidste godt hvem han var, men det gjorde ikke det hele meget bedre.
"Nej jeg kommer ikke hjem, ikke før senere... Mor!"
Det var som om hun slet ikke hørte efter hvad Maddie sagde, men bare kørte sig eget spil.
"Det kan da ikke være min skyld at Michael heller ikke er kommet hjem... Nej jeg laver ikke øjne af dig" men det gjorde hun dog efterfølgende.
"mor... Mor. Jeg kommer hjem i aften, det lover jeg. Nej, vi ses i aften, kan vi ikke nok snakke om det i aften?"
Hun kørte hånden gennem håret og tog en dyb indånding.
"Tak vi ses... Hils Joanna."
Hun nåede knap nok at sige det sidste færdigt før hendes mor havde lagt på. Hun kiggede på sin teler og klappede den sammen.
"Det gik da... Nogenlunde"
|
|
|
Post by Josephine on Dec 13, 2011 21:55:19 GMT 2
Gabriel smilede bare medlident. Han havde selv prøvet og sidde i den situation, men det havde nu altid været ældre søskende.
"Forstår jeg det ret? Men er to af hendes børn ikke kommet hjem i nat, og ikke et af dem har givet besked. Jeg ville måske også være hylet ud af den."
Han prøvede at forestille sig situationen. Det ville være et mareridt. Han ville kunne sove. Ville ringe til alle han kunne og når barnet friskt og uden en skramme var kommet hjem, ville han smide det direkte i seng. Vrede og mere vrede og bagefter ville de bage kage sammen. Jep, det var temmelig snild plan.
"Men på den anden side er du gammel nok til at passe på dig selv. Mere te?"
Han smilede varmt og løftede op i elkedlen.
|
|
|
Post by Tenner on Dec 14, 2011 0:31:56 GMT 2
"Åbenbart!"
Maddie kunne ikke lade være med at smile lidt, for han havde jo ret. Ingen af dem havde givet besked, hvilket jo var rimelig tarveligt. Men alligevel som han også sagde: de var jo alligevel gamle nok til at kunne klare sig selv.
"Jo tak"
Hun skubbede hendes kop nær ham.
"Michael var åbenbart heller ikke kommet hjem i nat, og Jones havde selvfølgelig fortalt at han havde været op i et slagsmål."
Hun virkede ikke synderlig bekymrede over det, men det var nu heller ikke en sjældenthed at han kom ud for det.
"Familie... Man kan ikke leve med dem og man kan heller ikke leve uden dem."
Hun lo.
|
|
|
Post by Josephine on Dec 14, 2011 10:59:23 GMT 2
"Jamen er du slet ikke bekymret?"
Gabriel vidste ikke om det var forkert at spørge. Men han kunne mærke uroen i sig på den annden faktisk ukendte mands vejne. Sådan var måske bare sat sammen, men selv havde han aldrig været i noget der mindede om et slagsmål.
"Nej det var ikke helt sådan ment, men undre du dig ikke over hvad der er sket siden han ikke kom hjem?"
Gabirel drak af kaffen, fordi han ikke vidste hvad han ellers skulle gøre.
|
|
|
Post by Tenner on Dec 14, 2011 22:39:08 GMT 2
Maddie tog theen op og pustede på den igen. Hun smilede og rystede på hoved.
''Nej, må jeg nok tilstå at jeg ikke er. Altså jo, jeg ville da gerne vide om han er okay, men samtidig er det ikke sjældent at han laver sådan et nummer. Han er sikkert bare fundet sammen med en eller anden pige og kommer hjem senere idag''
Det var ihvertfald sådan han plejede at gøre det og der var ingen grund til at gå og bekymre sig om det. Det gjorde hendes mor nok i forvejen. Hun sippede af koppen og forsatte så.
''Han er familiens hjerte knuser i forhold til resten af os. Altså han kunne nok godt nå at påvirke Joanna, men jeg tror han ender med at blive endnu mere storebrors agtig over for hende.''
Joanna var trods alt temmelig meget af en efternøler, og hun var familien Pax lille guldklump. Måske lidt overforkælet til tider, men hun skulle nok blive en fantastisk pige. Ingen tvivl om det.
|
|