Gabriels Lejlighed

[Josephine]

Gabriel lo.

"Jeg tør slet ikke sige flere mangler. Hver gang sætter du mit lidt højere op på piedestalen."

Fortrolige lænede han sig over det lille bord, som om andre lyttede med og sagde med dramatisk lav stemme:

"Jeg kan ikke klare når der er beskidt."

Ham drak af sin kaffe mens han gled tilbage i sin stol.

"Det er nærmest en fobi. Rod er en ting, men når der er støvet, eller folk stinker af sved. Jeg går helt i koma."

Han rystede på hovedet og udtrykket af væmmelse gled over i et skævt smil.

"Men du, Maddie virker nu som det perfekte menneske. Synger fantastisk, rar ved fremmede, holder af din familie og, og er vellidt af alle."

[Tenner]

Maddie kunne ikke lade være med at grine da han sagde det med at hvis der var støvet eller folk lugtede, for hun kunne huske hans ansigt da han havde stået med hende pigen på Endless Sky. Hun havde svedt helt vildt, og så var det klart at han havde vrænget næse af pigen, når nu han ikke kunne klare sådan noget.

''Så var hun jo hel chanceløs den stakkels pige på diskoteket.''

Hun rystede på hoved med et smil, for det var tydeligt hun ikke syntes det var synd for pigen. Overhoved. Theen havde fået den rigtige varme nu, så hun kunne drikke ordenligt af den. Hun lod den varme drik glid ned gennem halsen, før hun snakkede videre. Den hjalp lidt, men hun var stadig hæs desværre. Ingen sang idag nok.

''Jeg er da glad for du ser mig sådan, men altså jeg er nok desværre ikke svaret på det perfekte menneske.'' hun var faktisk overrasket over han så sådan på hende. ''Men jeg er nok lidt for naiv alt for tit, og så spørger jeg uden at tænke, hviiiilket lidt kan bringe en i problemer nogen gange.''

Hun prikkede til æggekagen mens hun tænkte over flere ting.

''Skole arbejde er jeg heller ikke stærk i. Jeg syntes eller at jeg normalt er god til at lytte til folk, men lige så snart jeg sidder på en stol i et klasselokale så lukker min koncentration helt ned. Den gang i den Almene der var det kun historie der kunne fange mig, men jeg spurgte alt for meget ifølge min historielæres smag. Men det er da blevet lidt bedre på konservatoriet.''

[Josephine]

"Jeg tror ikke at det folks færdigheder der gør dem til perfekte mennesker. Det er måden de ser på andre mennesker på der gør det."

Han stoppede sin mund fuld for at kunne tænke lidt og tyggede energisk. Det var virkeligt godt med noget mad. Hans hoved var begyndt og klare op. Det føltes godt. Han holdt meget af den kanal og smilede da en version af Overkill startede. Det var nok ham der sidst havde været herude når den stadig var tunet på bøsserock som Alexander kaldte det. Han sank.

"Naiv siger du, men jeg har da ikke oplevet dig naiv. Du stoler vel bare på folk."

Eller tog han fejl, var det naivitet at bare stole på folk.

"Jeg mener, det her er SkyCity, alle kender alle på en eller måde, så der vil ikke bare kunne ske noget, som sådan farligt. Hvis du forstår hvad jeg mener."

[Tenner]

Maddie skulle til at stikke endnu en bid mad i munden men stopped ved det første han sagde. Det var vel egentlig meget godt sagt, at det var måden de så folk på og ikke hvad de var gode til. Men hun så da ikke altid godt på folk gjorde hun? De fleste vel.

Hun tog biden i munden og tyggede færdig.

''Jeg tror jeg kan følge dig. Når man hører hvad der skete på jorden den gang, forfærdelige forbrydelser, så er der langt fra farligt her. Men... jeg har nok bare brug for at være mere kritisk en gang imellem. måske.''

Hun skar et stykke af det sidste på tallerken, men nåede ikke at føre det op imod munden før hun pludselig kom i tanke om noget, og i stedet for at tænke det igennem før, røg det bare ud af hende.

''Du har da oplevet mig være naiv. Da vi snakkede om jorden og om at komme tilbage. Der burde jeg måske havde været mere kritisk''

Da hun havde sagt det, ville hun gerne havde hevet det tilbage. De havde jo snakket om det og der var ingen grund til at hive det frem igen.

''Jeg mener...''

Hun vidste egentlig ikke hvad hun ville sige så hun lod bare være. Hun smilede undskyldende til ham.

[Josephine]

Det trak skævt i Gabriel mundvig, før det sædvanlige venlige udtryk faldt på plads.

"Jeg husker at jeg sagde noget i retningen af jeg måske var for pessimistisk omkring, så det skal jeg ikke være den rette til at bedømme. Mit syn er nok lidt fastlåst. Dit er åbent og det er jo ingen dårlig ting. Og bestemt ikke naivt, det er bare set i mine øjne totalt urealistisk. Lige ind til at nogen åbner mine øjne for at det er en reel mulighed. Vi kan jo ikke engang kommer derned."

Han drak af kaffen og følte sin sjæl blive trukket ned i det sorte kaffuhul i hans kop. Det virkede så ondt at sige det på den måde. Bare at trampe på det Maddie håbede og ønskede, men hun var ærlig overfor ham så han prøvede at være det for hende.

[Tenner]

Det var nok rigtigt at han havde sagt noget om at han var pessimistisk, men derfor var det nok naivt af hende at tro og håbe på at de kunne komme ned på jorden igen.

''Måske ikke.''

Det var tydeligt at hun fordybet i tanker et øjeblik. Folk var jo kommet op til Skycity den gang for så lang tid siden, så der måtte jo være en måde også at komme ned på. Ikke? Hun tog den sidste bid af maden og droppede tankerne. Der var ingen grund til at sidde og snakke om noget ingen af dem kunne svare på. Hun skubbede tallerknen lidt fra sig, for hun behøvede ikke mere.

''Fik vi egenlig en adresse af Henry?''

Hun var pludselig kommet i tanke om den ældre mand de havde snakket med. Hun svang cardiganen tættere om sig, og lod albuerne hvile på bordet. Hun kunne ikke huske om de havde fået en egentlig adresse fra manden, eller om hvad han havde sagt til dem.

[Josephine]

Gabriel rystede leende på hovedet og kom derved til at stikke sig med gaflen.

"Nej. Han mente det var bedst hvis vi bare huskede på stedet. Noget med at han var der hver dag."

Han ømmede sig, mens han puttede mere mad i munden.

"Jeg tror egentlig at han havde ret. Jeg ville have glemt det."

Han tjekkede sine fingrer for blod, men det var ikke noget. Typisk ham. Motorisk spasser med alt andet end instrumenter.

"Men vi huskede min guitar! OG du konstaterede at dine brødre var skredet."

[Tenner]

''Det var nok meget smart af ham''

Smilede hun og kunne ikke lade være med at fnise lidt af Gabriel da han fik stukket sig med gaflen. Hun tog koppen med teen, men pludselig forsvandt smilet fra hendes ansigt. Hun var pludselig kommet i tanke om hvad hun havde sagt til Jones, og hun egentlig havde lovet at komme hjem i nat.

''Fuck''

Det var egentlig det eneste hun kunne sige lige da hun kom i tanke om det. Jones havde indvilliget i at snakke med deres mor, hvis hun ikke kom hjem før dem, men at hun var blevet væk en hel nat uden så meget som at komme med en form for livstegn.

''Jeg er dødsens''

Hun stillede koppen fra sig.

''Lige et øjeblik.. Undskyld''

Hun rejste sig og skyndte sig ud af køkkenet og gå mod det værelse som hun var temmelig sikker var der de havde sovet.

[Josephine]

"Hey Maddie?"

Gabriels reflekser var stadig sløve af aftenen og han fik ikke rigtigt gjort noget før hun var ude af det lille hyggelige køkken som de havde gjort det til.
Han rejste sig og gik ud af den endnu åbne dør og efter Maddie.

"Øhm Maddie er du okay?"

Han var forvirret. Hvorfor var hun dødsens. Havde han gjort noget forkert? Han strøg hånden igennem håret og fik glimmer med tilbage og pustede tungt ud. Var hun ked af det?

"Kan jeg hjælpe dig?"

Det var han god til.

[Tenner]

Maddie rodede lidt rundt i sin taske og hev så sin teler frem. 14 ubesvarede opkald fra hendes mor og 4 fra Jones. Hun kiggede på den lille skærm og smilede så undskyldende til Gabriel. Hun var bare gået hurtigt uden nogen forklaring på noget, ikke helt fair over for ham.

"Nej... Nej det er iorden, jeg kom bare i tanke om at egentlig havde lovet Jones at komme hjem i nat, så han ikke skulle holde mor tilbage for længe. Og det glemte jeg vidst, og samtidig anede hun ikke at jeg,"

Hun trak lidt på det men forsatte dog.

"blev væk fra timerne igår, så hun har nok været bekymret over jeg ikke er kommet hjem. Det har nok ikke gjordt det bedre at jeg ikke har givet et eneste livstegn fra mig. "

Hun gik hen og viste ham alle de ubesvaret opkald der var.

"Du ved man altid mener at folk med rødt hår har et voldsomt temperment. Min mor er ingen undtagelse, overhoved"

Hun kunne kun forstille sig hvor vred hendes mor var lige nu. Ikke at hun råbte og skreg, hun kunne bare være så kølig nogen gange at det næsten var uhyggelig

[Josephine]

Med 8 søskende havde Gabriel hørt utallige vredesudbrud og hævede stemmer, der kantede sig mod det hysteriske, både blandt søskende selv og fra hans forældre.

"Okay ja. Du er dødsens. Ikke det smarteste træk."

Lo han. mens han slappede synligt af igen.

"Men hun er dinmor. Selvfølgelig vil hun forvente at du er faldet ud over kanten og du er velkommen til at blive her mens stormen rider over. Altså at ringe til hende og råbe lidt frem og tilbage herfra."

Pludselig kom han i tanke om noget.

"Og altså ja du kan stikke hende en undskyldning om du skal passe børn. Fordi jeg bliver nødt til at gå om ca to timer. Jeg har lovet at passe Evas to små kid og du må gerne komme med. Du ved søde sager og gode spil, blandet med børnesange."

Han smilede og mente det. Han hadede selv at være uvenner med nogen og man så skulle gå og gnide ryg med dem hele tiden. Desuden var det jo bare lørdag.

"Jeg deler min beskedne løn med dig."

Faktisk kunne det være meget sjovt. Nu havde hun i hvert fald en mulighed.

[Tenner]

Selv om det faktisk var en kritisk situation hun stod i, kunne hun ikkenlade være med at le af Gabriels kommentar. Nej, det var virkeligt et dumt træk og det lignede hende ellers ikke.
Men hun var overraskede over hans tilbud, først han hun kunne blive her lidt længere og så om hun ville med og passe hans søstres to børn. Hun skulle ikke bruge lang tid på at bestemme sig, selv om hun vidste at det bare var at trække pinen ud.

"meget gerne! Det lyder da helt vildt hyggeligt, men tror du at din søster vil være okay med det?"

Det var vel ikke altid at man ville have fremmede med og passe sine børn. Men så alligevel, så var Gabriel jo med og så var børnene jo ikke alene med hende.

[Josephine]

"Eva!" sagde han lidt for højt.

"Altså hvid mine niece og nevø ser dig og dit røde hår er dit solgt og min søster er ligeglad så længe hendes børn er glade. Og de tror på alt onkel Gabriel siger."

Gabriel var dem der passede de to børn mest. Han havde børnetække og elskede at være hyggeonkel. Der var noget ved de mange spørgsmål og altid glade ansigter der var troskyldige.

"Spørgsmålet er om du har lyst til det."

Han lo og kunne se Maddies ansigt der blev forvandlet til rædsel når hun så børnene. Men så alligevel ikke.

"De kan jo være en smule trættende. Til gengæld er de sygt gode til by-gemmeleg."

Han smilede stort og satte sig på en stol. Fortrød og rejste sig, de havde jo stadig gang i den morgenmad.

[Tenner]

Maddie smilede behageligt ved tanken. Hendes egen lillesøster var 6 år og hun elskede at lege med hende. Den anden familie de boede sammen med havde også to små børn på forholdsvis 4 og 12, som hun også havde babysittet en del siden de var hel små,så hun var ikke helt uerfaren med at have krævende børn omkring sig.

"Meget! Det vil jeg meget gerne!"

Hun lyste helt op ved tanken men så, så ned af sig selv.

"Men må jeg eventuelt låne et bad så? Så er jeg måske ikke helt så tømmermænds-agtig. Selvfølgelig når vi er færdig med morgenmaden"

Hun skulle vidst også lige have overstået den samtale med sin mor, som nok ville kræve hun kom hjem med det samme. Men hun måtte lige leve med at vente.

[Josephine]

Gabriel nikkede og åbnede galant døren for hende ud til gangen.

"Vi har en totalt tjekket massagebruser. Og ja jeg har selv tænkt mig at bruge den senere."

Lo han og gnes sine skægstubbe der var en smule rødlige.

"Jeg ligner jo en affældig, ikke sandt? Men morgenmad først er en fantastisk ide. Så må vi se om vi kan støve noget kvindetøj op inde på det andet værelse."

Han var ikke i tvivl om at det kunne de. Og at de måtte låne det.