|
Post by Tenner on Mar 15, 2012 23:34:09 GMT 2
''Nej''
Sagde han hurtigt og satte sig ned på kanten af sengen. Han smilede stort og så på hende med glæde i øjnene. Som hun lå der kunne han ikke lade være med at syntes hun så sød ud, anderledes med håret sat op, men det var på ingen måde dårligt. Han ville gerne følges, bestemt. Om hun ville havde han bare ikke været sikker på.
''Jeg vil rigtig gerne følges, så kan jeg måske også få lov til at se hvordan du bor ud over det her lille værelse''
Han smilede skævt og bukkede sig ned og kyssede hende.
|
|
|
Post by Josephine on Mar 16, 2012 10:21:01 GMT 2
Det var for Morgan et mærkeligt kys. Som hun lå der foldet sammen som en fugleunge i et æg. Hun strakte sig op ad mod ham. Hendes krop blev igen Morgans. Men den brændende følelse som Michael spredte i hende blev hun nødt til at ignorere. Klokken var jo allerede mange. Det kunne hun mærke. Ellers ville Janet ikke ringe. Så hun skubbede blidt Michael tilbage.
"Easy tiger." Hun lo hæst og rejste bøjede sig ned og rakte hans ur mod ham. "Så først dit hus? Og så gøre klar hos mig? Men jeg ved ikke hvem der er hjemme."
Hun referede til de syv drenge hun boede sammen med. Alle dejlige fyre. Hun rejste sig og trak sine sko på.
|
|
|
Post by Tenner on Mar 16, 2012 12:29:34 GMT 2
Michael tog imod uret hun rakte ham, tog det på håndledet igen og nikkede med et smil.
''Jeps, det lyder som en god ide''
Hun havde vidst nævnt noget om at hun boede sammen med en del drenge i en lille lejlighed og hvis nogle af dem var hjemme ville det nok ikke genere ham. Han kunne jo lige så lidt forlange at der ikke skulle være nogen hjemme hos hende, som hun kunne forlange der var nogen hjemme ham. De andre boede der jo. Og så måtte han da hilse på dem.... Så kunne han også se hvem hun boede med jo.
''Hvor mange er det du bor med?''
Spurgte han mens han selv også hev sine sko på lige ved siden af hende.
|
|
|
Post by Josephine on Mar 16, 2012 13:19:50 GMT 2
Morgan stod lige og observerede rummet. Der var ikke noget her hun som sådan manglede. Altså noget hun ikke havde hjemme.
"Vi er otte, så ja det vil sige syv søde unge mænd."
Hun gad ikke tage make-up på nu, fordi det alligevel skulle tages af med det samme. Det gjorde bare hun så mere nøgen ud. Hendes vipper var knapt så tydelige og hendes læber ikke helt så skarpe. Det var jo fint nok.
"Der alle sammen elsker maskiner. Jeg ved ikke hvad jeg har gjort for at være så heldig."
Hun mente det. Selv om at Michael måske ikke mente det var held.
|
|
|
Post by Tenner on Mar 16, 2012 15:07:00 GMT 2
Michael hev den sidste sko på og snørrede den mens hun svarede på hans spørgsmål. 7 fyre... Hold da op. Han rejste sig op og smilede til hende. På trods af at han indenvendig tog sig selv i en tanke, han ikke gad vise. 'hvad nu hvis nogen af dem var konkurrenter'. Syv drenge og en pige, med mindre de alle sammen havde kærester ville han nok altid være lidt skeptisk. Men han ville ikke vise det. Han nægtede at være den type kærester der blev jaloux.
"Men så lad os da se at komme afsted, det må være en rigtig drengebule i bor i"
Han smilede og holdte sine tanker tæt. Lod ikke vise at han ikke tænkte det var ren held at hu. Boede hvor hun gjorde, men det var jo ikke dem der havde været sammen med hende to dage i træk, det var ham.
|
|
|
Post by Josephine on Mar 16, 2012 22:24:11 GMT 2
Morgan nikkede.
"Men det næsten min skyld."
Hun lænede sig mod ham og stod lidt på tæer. Hun kyssede ham. Noget hun hele tiden havde lyst til.
"Så hjem til Lia?"
Hun gav ham et skævt smil.
|
|
|
Post by Josephine on Apr 5, 2012 0:33:38 GMT 2
Morgan så på Michael og tyssede på ham mens de listede op ad trappen. Hun stoppede op og greb om gelænderet. Hun lænede sig tilbage mod den solide klippe der var Michael og tog skoene af. Hun lod dem bare ligge der hvor hun tog dem af. Nu på højde med Michael og hun fnes, fortsatte op.
Hun åbnede døren og så sine boards på væggene. Egentlig så hun det ikke rigtigt. Hun hev en nål ud fra håret og lod den falde. Men egentlig gad hun ikke og så vendte hun så smilende mod Michael og pegede på ham.
"Du gør det." sagde hun halvhøjt med tydelig beruselse i stemmen.
|
|
|
Post by Tenner on Apr 5, 2012 1:38:38 GMT 2
Michael smilede af velbehag da hun lænede sig tilbage mod ham da hun tog skoene af på trappen. Han lod sine læber følge hendes hals og ned til skulderen og fulgte med videre op til værelset da hun havde fået de høje stilet hæle af. De var tilbage til de lille værelse de havde opholdt sig i imorges. Bare i sengen hel nøgen, uden nogen planer eller forpligtelser. Kun de to. Han fulgte hver eneste bevægelse hun udførte med øjnene og selv om hun lige havde været den skrøbelige, stille Morgan dukkede en smule af den anden op.
''Du gør det.''
Sagde hun og pegede på ham. Nå ja, hvis hun gerne ville skulle hun havde lov til at holde hvad hun havde lovet. Han krøb habitten af, bandt slipset op. Det havde føltes så belastende at have det stive puds på og han følte sig næsten befriet da det var af. Han fjernede den halve meter der var imellem dem og så ned på hende. Tankerne kørte stadig rundt i hans hoved, men de blev dæmpet af at være her med Morgan. Lukket væk fra alle bekymringerne. Han løftede hendes arme op så de hvilede på hans skuldre og listede derved sin fingre til kjolens lynlås som han trak i.
''Hvad er det du vil have mig til at gøre?''
Flå tøjet af dig? Det havde han ihvertfald lyst til, men den beskyttende følelse han stadig havde fra før lå stadig lige under huden på ham. Hvis hun bare ville ligge i sengen ville han godt kunne klare det, på trods af at den vilde trang efter Morgan der havde brændt som en kæmpe ild i ham i de sidste tre dage var ved at blusse op igen. Lynlåsen gav efter og snart havde han lynet den helt op. Hans smil var skævt og et skælmsk glimt var at se i hans brune øjne der stod i kontrast til det gyldne hår.
|
|
|
Post by Josephine on Apr 5, 2012 2:08:55 GMT 2
Morgan sukkede helt henført mens hun stod der og så ham strippe foran sig, men det var slet ikke nok. Han kom hen til hende og han gjorde bare lige nok til at hun blev om muligt lettere i sit hoved.
"Hvad er det du vil have mig til at gøre?"
Alt handlede hele tiden om hende. Hun lænede sig ind mod ham. Fnes mod hans hals.
"Vi kan gøre lige det du har lyst til," svarede hun og hev i hans hår. Bare stille. Og fordi hendes fingrer ikke rigtigt kunne gøre for det. Hun mærkede kjolen der åbnede sig og vidstehun bare behøvede at ryste sig lidt så ville den glide af.
Og som han stod der var han hendes Gud. Med den åbne ryg gled hun ned af ham og startede med at åbne hans bukser.
"Lige hvad du har lyst til," sagde hun, men hendes øjne var på det hendes hænder var ifærd med og hendes ansigt var ikke sat i samme skælmske mood som hans. Det betød imidlertid ikke at han ikke tændte hende.
|
|
|
Post by Tenner on Apr 5, 2012 10:00:53 GMT 2
Hendes varme ånde mod hans hals, hendes fingre der stille hev i hans hår og hendes ord sendte gys gennem ham. Lige hvad han havde lyst til? Han havde lyst til hende, hende og kun hende. Lyst til at mærke hende, lyst til at hører hendes stemme både snakke og synge. Men som hun åbnede hans bukser blev det svært at sammenslutte en hel sætning. Det blev svært at samle tankerne.
''Jeg har lyst til dig''
Fik han sagt i et åndedrag da bukserne faldt. Det var ikke specifik, men det var det hans hjerne kunne få på plads lige nu. Før Morgan havde han måske altid været fattet under sex. Havde styr på det hele, men med Morgan var det hel anderledes. Bedre, langt bedre, som om at følelserne mellem dem fordoblede nydelsen til det uendelige og hele hans krop fokuserede på hende... Hun var hans verden.
|
|
|
Post by Josephine on Apr 5, 2012 10:31:47 GMT 2
Hun knappede hans skjorte op. Startede fra neden og arbjejdede sig op. Hun mumlede noget mod hans mavemuskler, men glemte det igen ligesom hun havde sagt det fordi han var så ... mmmh. Mens hun selv rejste sig faldt den rædsel til en kjole af. Ikke at hun nogensinde ville have den på igen. Og dog ? Hun krængede hans skjorte af.
"Du er nu pænere uden tøj," sagde hun så det var forståeligt så stoppede hun sin vandring op ad ham og smilede. Det var det der skæve smil, men samtidig sagde det at hun ikke kunne modstå ham. At det her ikke var noget spil fordi hun var liderlig.Hun ville have ham. Hun gav slip på ham og stod der næste nøgen, med håret sat op. Hun strakte sig mens hun trak sig tilbage. Hun lo endda.
"Så kom da."
|
|
|
Post by Tenner on Apr 5, 2012 11:20:36 GMT 2
Det føltes som om det gik i slowmotion da Morgan bevægede sig op, åbnede hans skjorte og krængede den af. Det krævede alt af ham ikke at flå den af og kaste sig over hende. Han ville nyde det her, ikke bare sluge det og få det overstået alt for hurtigt. Ligesom igår nat, hvor det hele bare var gået langsomt men natten fløj afsted og de havde været opslugt af hinanden. Hans øjne sugede hendes krop til sig. De bløde perfekte kurver uden den mindste skavank og hendes bløde læber trukket op i et smukt smil. Han smilede skævt hun behøvede ikke bede ham følge, han gjorde det næsten hel automatisk og trykkede sin krop med hendes da de nærmest væltede ned i sengen, med ham øverst.
''Det er du nu også''
Mumlede han mod hendes læber. De var tilbage og hele middagen blev smid over skulderen. Dina og Glenn skulle ikke røre dem sådan et sted og gemt blev alle tanker om dem. Nu var det kun ham og Morgan og han lod sine hænde følge hver eneste lille linje og overflade der var på hendes krop.
|
|
|
Post by Josephine on Apr 5, 2012 12:15:18 GMT 2
Det var alkoholen. Hun havde ikke engang lagt mærke til at hun var faldet i søvn. Morgan huskede svagt bidder fra middagen. Hun stønnede. Fuck.
Så huskede hun turen til rampen. Hendes gråd. Michaels ord. Det hele snurrede i hendes hoved og hun kunne mærke at det var godt de havde haft sex. Det havde brændt en del af alkoholen ud af hendes pore.
Michaels ord. "Jeg elsker dig." Først nu lagde hun mærke til hvad der forhindrede hele verden i at snurre. Det var fordi hun var lille ske. Hun anede ikke hvad klokken var, men sikkert ikke særligt mange. Hun vidste at hendes vækkeur her var timet til at vække hende uanset hvad i hverdagene. Morgan prøvede at sove. Men selv om hun følte sig træt så kunne hun ikke sove.
Hun skubbede sig længere ind mod Michaels varme.
"Sover du?" men der i mørket var der ikke noget svar. Hun mærkede hans dybe åndedrag mod sin hud. "Ingen har nogensinde før set på mig sådan." Hun vidste ikke helt hvorfor hun snakkede. Hendes hals gjorde lidt ondt og hun tænkte at blandingen af alkohol og pik, bare aldrig gik godt for hende.
"Men ... jeg tænkte på om det var fordi du trængte til forandring? Er du træt af at alting er det samme? Jeg ved godt at du ikke kunne bruge mine tårer til noget." Hun sukkede. Måske var hun ikke helt ædru endnu.
Uden varsel sprang hendes hjerne tilbage til Glenn der sad stoisk og med et glas i hånden. Han så på Michael. Han så tilbage til hende. Hun vidste at når han ringede måtte hun sagde ja. Eller også måtte hun ... gøre det forbi. Hun måtte sige: "Jeg vil ikke have at du holder mig. Og jeg vil slet ikke have din kærlighed. Jeg er ikke forelsket. Og slet ikke i dig." Hun kunne høre ordene komme ud af hendes mund med et hånligt smil.
"Og vi var elskere, nu kan vi ikke engang være venner." Hun sukkede. "Lorte sang."
Hun vidste at det kunne hun ikke. Selv om det var det bedste for hende selv. Helt sikkert også for Michael. Han ville bare aldrig få det af vide. Hun borede sine fingrer ind i den ene arm. De røde negle satte røde spor på hendes arm, men det kunne ikke ses i mørket. Hun klynkede, ikke på grund af smerten men på grund af hvilken idiot hun var. Hvorfor skulle følelser pludseligt betyde noget. Hurtigt vendte hun sig og så ind i hans ansigt. Mørket gjordet det svært at se noget klart, men for hende kunne han lige så godt havde været selvlysende, liggende der med sine lukkede øjne og armen rundt om hende. Hun foldede sit ene ben rundt om hans og måske netop fordi han lå der rørte hun ved hans jår og strøg det væk fra hans ansigt.
"Jeg elsker ... elsker ... jeg elsker dig," sagde hun stille og som om ordene ikke rigtigt kunne komme ud. Hun kyssede hans mund.
|
|
|
Post by Tenner on Apr 5, 2012 23:56:03 GMT 2
Selv om han havde været segne færdig da de var færdige havde han ikke kunne sove. Det havde været helt igennem fantastisk, men havde også blot skubbet alle hans tanker og spørgsmål til side og de forlangte nu hans fulde opmærksomhed. Morgan var faldet i søvn i hans arme på rekort tid, og han havde også ladet hende falde i søvn. Drengene, som Morgan boede sammen med, havde spurgt 'hvorfor dig'. Hvorfor havde Morgan valgt ham? Han var jo egentlig rimelig ordinær, ikke en superhelt eller fyren der kunne ændre hele verden. Han var måske ikke den pæne dreng i klassen, der altid sad høfligt med hånden oppe - klar til at svare på alle spørgsmål. Han var ham der sad bagerst i klassen, vippede på stolen og grinede højlydt med sin tvillingebror. Og alligevel havde han aldrig troet at han skulle komme så tæt ind på livet af Morgan. Hun havde været fuldt, men han havde alligevel følt at det ikke blot havde været på grund af al alkoholen at hun havde sagt hvad hun gjorde. Eller nærmere gjordt. Hun havde grædt. Store tårer havde trillet ned af hendes kinder. Ved tanken havde han let strøget sine fingre over over hendes kind, uden at vække hende. Hvorfor havde hun ladet ham komme ind? ... Og hvad gik hun og gemte på, som hun ikke turde at vise nogen? Et eller andet og han ville ikke tvinge det ud af hende.
Langsomt overtog trætheden ham og han lod sig glide ind i drømme verden. Der var fredeligt. Mørke. Ingenting. Kun den konstante og trygge varme fra Morgan et gav ham vished om at hun var hel tæt på ham, gennem søvnen.
Hun rørte på sig, det registrerede han gennem søvnens favntag og hun sagde vidst også noget. Men det lød som en mumlen. Som om hun snakkede gennem flere lag stof og ikke kunne nå til ham. Han ville gerne vågne. Hører hvad hun sagde, men søvnen blev ved med at holde fast i ham. Egentlig var det svært at bedømme om det overhoved var virkeligt eller bare en drøm. Måske havde de sidste par dage bare været en drøm og han vågnede op med en tilfældig pige igen. Men hendes sidste ord nåede ham. Måske ikke klokke klart og det var svært at bedømme forskellen mellem virkeligheden og søvnens virkelighed.
''Jeg elsker ... elsker ... jeg elsker dig''
Det var Morgans hæse stemme han kunne hører. Det var hendes bløde læbe han kunne mærke og som gjorde ham opmærksom på at det ikke blot var en tarvelig drøm. Pludselig, som ud fra den blå luft, åbnede han øjnene og så på hende. Det var Morgan der lå og kyssede ham. Det var ikke en eller anden tilfældig gås... Men var det virkelig det hun havde sagt. Var det rigtigt hun havde sagt hun elskede ham. Han spurgte ikke, men kyssede hende forsigtigt igen i stedet for at holde sine læber ubevægelig som i søvnen.
|
|
|
Post by Josephine on Apr 6, 2012 14:06:19 GMT 2
Morgan blev overrasket da han slog øjnene op og de spiddede hende. De så lige igennem hende og det forskrækkede hende at nogen kunne det. I det sekund han kyssede hende tilbage tænkte hun:
'Jeg har aldrig været bange for de højeste steder. Jeg har aldrig været bange for at kaste mig ud. Jeg har aldrig været bange for selv den mest unfair fight mod en. Men nu ... nu er jeg bange. Fordi Michael kysser mig.'
Hun smilede mod hans læber. "Jeg troede at du sov," hendes stemme var hæs og man kunne høre at det gjorde lidt ondt at tale. "Jeg lå bare lige og ... sludderede med mig selv."
Det var jo ikke helt løgn, men nu hvor han var vågen og hun ikke var fuld længere, bare med en stigende hovedpine, så fandt hun sig selv frem. Det selv hun normalt gik under. Selv om noget havde ændret hende. Og der var ikke nogen vej tilbage. Eller det var der. Men hun havde ikke tænkt sig at tage den.
Hun vidste ikke hvad hun mere skulle sige. Hun var bange for at han havde hørt det. At han så hende som svag. På den anden side ønskede hun at han havde. Hun blev ved med at stryge hans ansigt og hals og skulder og tilbage igen. Hun ville bare gerne røre ved ham.
|
|