|
Post by Tenner on Nov 18, 2012 21:05:11 GMT 2
Tessa var vred, det var Jones ikke i tvivl om og han kunne mærke irritationen over at hun sådan mente at vide hvad han helst ville. Ja han burde måske være blevet inde hos sin familie, men det var tydeligvis længe siden Tessa havde oplevet familien Pax sammen og hun af alle mennesker var klar over at på ydersiden så det hele måske godt ud, men når hans mor var inden over det, så var der altid et eller andet i familien som gjorde stemningen for dem lettere trykkende. Hvad var det man havde sagt nede på jorden for så længe siden? 'Elefanten i rummet, ingen ville tale om'? Michael var jo også skredet videre for at finde Morgan og Jones havde fået ønsket sin lillesøster tillykke, som han skulle. Han ønskede al det bedste for sin søster og selv om han savnede bare at have en eftermiddag med Michael og Maddie i sit selvskab, så vidste han også godt hvornår hans selvskab ikke var første prioritet.
Alligevel sagde han ikke noget til Tessas stikkende ord og lidt efter løstes hun op i et smil. Han kunne godt forstå hende, for det var jo ikke hendes familie, men hun havde alligevel altid været en stor del af den. Også den gang hvor de så ofte havde været uvenner. Men han gad ikke diskutere med hende nu og blev siddende.
''Jeg har sagt farvel, så nu hænger du altså på mig.'' Han lyste op i et drillende smil. ''Så må du trække alle de bukser ned på gamle mænd lige så tosset du vil, jeg bliver her.''
|
|
|
Post by Josephine on Nov 19, 2012 15:36:35 GMT 2
Gabriel rynkede brynene. Smertefrit? Nej ikke helt. Der havde jo næsten intet været i det. Så smertefrit ja, men heller ingen følelser. Som sådan. Alle skred jo. Gabirel havde pralet stille og roligt med sin kæreste på scenen og tog han MAddie med til familien nu så ville hun blive slagtet. De ville vide alle følelser. Det hele. Hvordan tøjet føltes mod hendes krop og hvordan generalprøven havde været og hvilke kendisser hun havde snakket med.
Gabriel kyssede hende.
"Din familie er meget ... stilfærdig," sagde han med et grin. "Hvordan har du det med det hele?"
|
|
Emsen
Full Member
Posts: 149
|
Post by Emsen on Nov 19, 2012 16:22:27 GMT 2
Tessa fnyste bare som svar. Han havde tydeligvis ikke forstået pointen alligevel- ligemeget. Hun gad ikke uddybe sit svar, og i øvrigt grinede han jo og havde ’a great time’, fordi hun kunne finde på at sige noget så sjovt. Haha. So fucking funny!
”Jones…. Jeg trækker bukserne ned på en gammel gut for at komme ud,” Tessa sendte ham et sigende blik, hvorefter hun pegede åbenlyst på en vagt lidt derfra; ”De vil næppe synes det var en særlig god ide,” Tessas latter haglede ned over Jones, som sikkert havde udstyret sig med et lydtæt skjold inden han mødte hende. Det var der i hvert fald god grund til.
Musikken kunne lige høres her hvor de stod. Tessa nynnede ivrigt med til den hurtige musik. Hun havde endnu ikke sluppet rytmerne endnu. Hendes blik vandrede videre fra vagten til en masse elektronisk udstyr, som kunne være fedt at sparke til. Hvad var det fede ved at anskaffe så dyre remedier, hvis man ikke måtte sparke til det?
”Har du andre ideer, som man vil blive smidt ud for. Eller vil du bare sidde der, selvom du er min for i dag?” Tessa kiggede på ham med et stort smil om læberne. Hele hendes udstråling råbte at han skulle lette hans røv.
|
|
|
Post by Tenner on Nov 19, 2012 21:59:16 GMT 2
MADDIE:
Han ramte rimelig plet. Nu kunne Maddie ikke ligefrem stå og sige at han kendte hele hans familie og vidste hvordan de var. Langt fra. Men af dem hun havde oplevet og det han havde fortalt så var der rimelig stor forskel på hver deres familie-forhold. Det var ikke fordi hendes familie ikke fungerede eller at de ikke kunne lide hinanden. De ville jo alle nærmest gå i døden for hinanden. Ihvertfald søskende imellem og deres far. Men lige så snart Lia blev indblandet var det lidt noget andet og specielt de sidste par måneder havde det udviklet sig. Hvorfor kunne Maddie ikke svare på, selv om hun gerne ville kunne. Gabriels familie var højlydt og brugte lang tid på hinanden. Holdte sig sammen og brugte tid på hinanden. Hendes familie var efterhånden spredt for alle vinde. Det føltes det ihvertfald som.
Men hun kunne ikke få sig selv til at ville sige at det nagede hende, når hun ikke en gang vidste hvad der lå bag hele problemet og om der overhoved var et problem. Måske var det jo bare hende der følte det for tiden og lagde mærke til det, fordi hun hørte Gabriel snakke om sin familie. Hans bløde læber og varme lagde også en dæmper på hendes tanker og et sagligt smil spredte sig på hendes læber.
''Lidt stilfærdige er det, ja.'' Hun lagde hænderne bag hans nakke. ''Men jeg er glad for at al det her ræs er overstået nu.''
|
|
|
Post by Tenner on Nov 19, 2012 22:07:39 GMT 2
JONES:
Havde han været i humør til at diskutere havde han uden tvivl fået en diskussion ud af hende. Et skænderi der ville sende dem i hver deres retning og gøre at de skulle opsøge hinanden igen, når de begge var kølet af og undskylde. Og det ville han ikke. Ikke lige nu, så hendes fnys og hårde latter prellede delvis af ham. Han så med sine brune øjne over på de vagter som Tessa udpegede. Der var stadig en halv times tid tilbage af koncerten og man skulle have en seriøs god grund til at forlade stedet.
Han fik en lille ide. Med en lille bevægelse i kroppen lænede han sig mod hende, med et skælmsk smil. Selv om han blandt dem der kendte ham og Michael overfladisk, var opfattet som den mest rolige af de to tvillinger, så var han ikke et dydsmønster.
''Improviser og find på en god forklaring.''
Og så sang han sammen over hende. Ikke døds vægt, men nok til at han virkede til at være besvimet. Tessa ville ikke selv kunne bærer ham og han lod som om han var så dårlig at han skulle have hjælp til at støtte sig. En undskyldning for at de skulle ud af den store sal og væk fra Koncerten. Hvad Tessa så ville fortælle vagten var op til hende, men han skulle nok spille med på det hele og det var hun godt klar over.
|
|
|
Post by Josephine on Nov 20, 2012 11:27:09 GMT 2
"Er det overstået?" sagde han ned i hendes hår.
Det var som han ikke troede på det. Han var sikker på at der var en eller anden fest. Hun ville blive hevet væk. Var hun her bare med ham. Ville hendes familie virkelig ikke have hende med. Holdt de ikke en fest for hende?
"Jeg kan ikke tro på det."
Så var hun bare hans? Men det ville være vildt.
|
|
|
Post by Tenner on Nov 20, 2012 20:37:28 GMT 2
MADDIE:
Han virkede virkelig ikke til at tro det. Men hun skulle virkelig ikke mere. Det her var slut for idag, om hendes mor så havde fået arrangeret et eller andet for hende imorgen, som gik ud på at hun skulle have de rigtige forbindelser og ikke noget med familie hygge, det kunne hun ikke sige. Det eneste der endelig skulle være var at hun havde sagt hun gerne ville spise hjemme med George og Joanna.
''Men det er altså rigtig.''
Sagde hun og puttede sig ind til ham.
''De eneste andre planer jeg har idag er at spise med min far og Joanna i aften, men ellers havde jeg bare sat dig i ikke-længere pressede skema.''
Smilede hun sødt og så op på ham. Det havde hun virkelig. For George havde sagt at han da gerne ville lave en middag for familien, men Maddie havde faktisk takket nej til noget stort. Senere på ugen havde de aftalt, men ikke idag. Nu ville hun bare slappe af og have en hel stille og rolig aften med Gabriel som det eneste selvskab. George havde, som den forståelig far han altid var, sagt at det var helt i orden, bare hun måske ville være med til aftensmaden med ham og hendes lillesøster. Lia derimod havde haft store planer med hende og hun havde nærmest diskuteret med hende siden de fik af vide at hun skulle synge på scenen. Lia så jo en mulighed for at promovere sin datter, mens chancen var der og at Maddie så bare ville føjte rundt med en dreng var hun uforstående over for. Specielt når Maddies fremtid jo nærmest kunne afgøres allerede idag. Men Maddie ville ikke. Ikke idag. Imorgen måske, men hun havde ikke haft noget frihed i to uger og det skulle hendes mor ikke spolere lige nu.
|
|
|
Post by Josephine on Nov 21, 2012 11:40:56 GMT 2
Tjek, de skulle få formøblet Maddie hjem til aftensmad.
"Hvad har du lyst til nu hvor jeg er blevet presset ind i dit knapt så travle skema og jeg absolut intet skema har?"
De stod bare der med armene foldet om hinanden. Han krammede hende måske lidt hårdere end nødvendigt og havde lyst til at hviske ord til hende som han vidste hun vil kunne lide at høre. Han ville gerne gøre hende glad, trække stolen ud for hende, og skubbe den ind igen. Han ville åbne døren for hende og løfte hende over rustpletter på gangstierne. Gabriel var klar over at bandt han båndet med en kvinde vilel han i ægte gammel jordstil løfte sin dame over dørtærsklen. Sådan var han bare.
|
|
|
Post by Tenner on Nov 21, 2012 16:06:54 GMT 2
''Hvis jeg skal være helt ærlig, så har jeg faktisk mest lyst til bare at slappe af.''
Og det var virkelig det hun bare havde lyst til. Ingenting, bare være sammen med ham. Hun havde ingen fred fået de sidste ti dage og kun enkelte dage havde hun haft en time eller to hvor hun bare kunne ligge og nyde stilheden med Gabriel. Eller musikken som han satte på en gang imellem. Men det var oftes bare endt i at hun var faldet i søvn, fordi hun havde været så forbandet træt i sit hoved. Så resten af dagen havde hun egentlig mest lyst til bare at flade ud sammen med ham.
''Men allerhelst vil jeg gerne have noget normalt tøj på, med mindre det ville gøre dig alt for ked af det.''
Grinede hun let drillende til ham.
|
|
|
Post by Josephine on Nov 22, 2012 13:48:58 GMT 2
Gabriel rystede benægtende i hovedet.
"Du er meget smuk, M, men jeg kan bedst lide dig når du også selv kan."
Han gav hende et ekstra klem, et kys på hendes farvede læber og pegede på døren.
"Skal jeg gå ud?"
Han gav helt slip på hende. Det var okay. Han skulle nok kunne klare det. Men hans hænder søgte beskæftigelse og han greb efter kagedåsen på bordet og tog en dernedefra. Egentlig havde han ikke som sådan lyst men det gav ham noget at holde i. Han ville også helst bare sætte sig tilbage og nyde livet sammen med Maddie. Han kunne lide de få gange de havde haft sammen. Han kunne ldie at se hende sove og den måde hvorpå musik gjorde hende glad. Det gjorde bestemt ham glad. Han kunne ikke benægte det.
|
|
|
Post by Tenner on Nov 22, 2012 18:49:49 GMT 2
Mest havde hun lyst til at sige nej, for hun ville ikke fra ham lige nu. Alligevel blev hun varm i kinderne ved tanken om at skulle skifte lige nu, foran ham. Kjolen gjorde jo nærmest hun alligevel var halvt afklædt foran ham, men derfor kunne hun stadig ikke. Ikke lige nu hvor hun ikke følte helt hun var sig selv. Men det var ikke fordi hun stod og krympede sig genert over for ham, sådan var Maddie ikke i sit kropssprog. Med et smil og en hurtig bevægelse tog hun kagen ud af hans hånd.
''Det tager et øjeblik så skal jeg nok være ude ved dig. Du kan bare stå foran døren.''
De kunne nok ikke gå ud af koncertsalen før den sidste havde sunget på scenen, men der var ikke lang tid til så mon ikke hun lige klarede den. Hvis det var kunne de jo altid blive her inde, til alle dem uden for var gået.
|
|
|
Post by Josephine on Nov 25, 2012 17:18:46 GMT 2
Gabriel lænede sig op ad væggen ude foran døren. Han kunne undlade at lade være med at sukke. Det var rart at skolen snart ville blive normal og ikke så hektisk. En masse praktiske opgaver blev udført at skolens elever og af til kunne Gabriel godt føle det som om at skolen kun var til så der var gratis hjælp. Heldigvis var der fire måneder til den næste koncert, så måtte de se hvordan det ville gå. Han tvivlede ikke på at folk ville have Maddie igen, men ville hun selv?
Han var træt, her midt på dagen, typisk ham. Han ville ikke lade Maddie mærke det, for det var bare en dum ting og han kunne været gået i seng tidligere, han kunne have sovet bedre, men sådan var det bare ikke helt. Ikke med ham. Han ventede på hun råbte, eller bankede eller åbnede døren. Smilede. Hun sagde hun gerne ville i seng med ham men hun ville ikke stå afklædt foran ham. Piger.
|
|
|
Post by Tenner on Nov 25, 2012 23:06:53 GMT 2
Det tog ikke lang tid for hende at skifte fra kjolen og over i et par mørke jeans og en løs, hvid skjorte med sort krave. Skjorten var løs, men strammede omkring hoften og var et af hendes pænere stykker tøj. Ikke hendes farvorit, lidt for sort-hvidt til hendes smag, men rart efter kjolen. Det ekstra hår der var sat ind i hendes eget kunne hun ikke selv få af og derfor måtte hun leve med det lidt endnu. Men det fik hende nu til at virke lidt ældre og klædte hende da. Med en elastik satte hun det op i hen hestehale, med garanti til stor ærgelse for dem der havde sat det men nu bestemt hun jo selv. Ikke lang tid blev brugt på at rette sig selv i spejlet, for det gad hun ikke spilde tiden på. Ikke når Gabriel stod lige på den anden side af døren, som hun åbnede og så ham stå lænede op af væggen.
Maddie var ikke hindret af kjolen og igen var hun nærmest i bevægelse hele tiden. Hun hev fat i Gabriel og trak ham tilbage ind i rummet til hende. Et øjeblik stillede hun sig på tæer og kyssede hans bløde, varme læber.
''Vi kan vente her indtil Koncerten er slut, for jeg tvivler på vi får lov til at gå lige nu.''
Hun betragtede hans ansigtstræk et hjerteslag eller to, mens hendes ord fra lige inden hendes familie kom, kørte i hendes baghoved.
''Med mindre du selvfølgelig gerne vil se resten af Koncerten.'' Smilede hun.
|
|
|
Post by Josephine on Nov 27, 2012 11:10:30 GMT 2
Han havde lagt armene om hende og blødte op i roligt smil som syntes at brede sig til en afslappethed i alle hans lemmer.
"Resten af koncerten er lige her," sagde han og vidste ike om hun forstod det. Han kunne godt lide at tilbringe tid med Maddie, det virkede bare som om de var naturlige sammen. "Medmindre du gerne vil."
Han vidste ikke om hun havde lyst men havde på fornemmelsen at hun faktisk ikke havde. Han var ikke ligeglad med hvad hun syntes og derfor spurgte han. Gabriel ville gerne have at Maddie vidste hendes mening i de ting de gjorde sammen betød noget for ham. Bare fordi han var ældre så var han ikke som sådan mere erfaren og han havde ikke mere at skulle have sagt end hende.
"Du er pæn," sagde han og skubbede hende lidt fra sig så han kunne se hende som bare Maddie. Det var helt rart hun ikke længere var noget overjordisk.
|
|
|
Post by Tenner on Nov 27, 2012 12:15:04 GMT 2
Han ord gjorde hende tydeligvis glad ud fra hendes søde smil. Maddie havde som sagt aldrig prøvet at være forelsket før, så ingen dreng havde hevet så mange af de smil frem hos hende og selv om det var fremmede for hende at have alle de lette følelser der fløj rundt inde i hende, så virkede det også som det mest naturlige i verden. Som når man trak vejret og duften om en mindede om alt det bedste man kunne tænke på.
''Jeg vil helst bare blive her, med dig.'' Svarede hun direkte, da han spurgte om hun måske ville se koncerten til ende. ''Jeg har allerede set de sidste numre et par gange og selv om jeg ikke havde så ville du stadig være min første prioritet.''
Hvilket på alle måder var sandt. Hun var høj på sin forelskelse og høj på ham, elskede at bruge sin tid med ham og bare lukke resten af byen ude. Kun de to. Hun havde aldrig mødt nogen andre mennesker der var så let at være sammen med som Gabriel, på trods af at han havde noget med hele tiden at skulle rose hende, som nu, men det var aldrig påtaget fra hans side. Hun knejsede for sjov med nakken og lavede en pose for ham i sit helt almindelige tøj. Den hvide kjole hang på bøjlen, over på stativet, klar til at blive sendt hjem til hende hvis hun ville have den. Hun tvivlede på at hun nogen sinde ville få en undskyldning for at have noget så pænt på igen og hun fandt sig over bedre i hendes eget tøj.
''Så vi kan bare have vores egen lille koncert.''
Smilede hun op til ham.
|
|