Gabriels mormor og morfar

[Josephine]

To værelser og dele køkken med et vennepar de har haft siden de var unge.

Det ene rum er et påklædnings- og soveværelse, samt kontor. Det indeholder et stort spisebord og et sofaarrangement, foruden et kæmpe stort anlæg. Det dyreste der findes i lejligheden.

Alt står som om det var målt med lineal, netop rengjort og duftende af friskhed. Hans mormor har altid en buket stående på bordet, den eneste ting hun stædigt holder ved om end det er den rene frås.

[Josephine]

/:: Fra Gabriels lejlighed

De var gået og de havde mest snakket om de andre passerende, stjålet kys, fjollet og det sidste stykke løbet. Så nu stod han her, forpustet og med utilsigtet rodet hår, brillerne skæve og smilet ligeså.

"Du dræber mig, M," prustede han og havde den ene hånd på hendes skulder.

Så begyndte han at grine. Han kunne bare ikke lade være. Han følte sig uendeligt glad og heldig. Han kunne ikke stoppe. Det måtte bare ud. Han flyttede sin hånd og hev hende i håret, mens han endnu lo.

"Jeg tænkte nok jeg kunne høre dig," lød en velkendt stemme.

Der på gangen stod hans mormor. Tynd og ranglet, selv i den alder, med briller på næsen og langt rødbrunt hår som Gabriels. Hun havde også de lange synlige knogler som sit barnebarn, om end en del smilerynker. Der var noget stateligt, yndefuldt over hende, som hun stod der i sorte bukser og en blå skjorte over det. Hun virkede selvsikker.

Gabriel stoppede ikke med at le. Rystede på hovedet, hvilket hans mormor også gjorde med et smil. Hun skubbede så undersøgende på Maddie i et kort øjeblik før hun drog den lavere pige ind i et varmt knus.

"Tag dig ikke af den bøv," sagde hun og rullede næsten med øjnene, mens hun gav slip. "Jeg hedder Lisa, og du må være Maddie. Kom med ind."

[Tenner]

Hun var taknemmelig for at Gabriel ikke havde forlangt hende at skifte, og det hjalp også til at få genkendte hende. Enkelte kom hen til dem, som de gik og spurgte om hun ikke var den pige fra Koncerten. Det var en mærkelig følelse at blive genkendt på den måde, men heldigvis var det ikke massivt. Og hun kunne bedre håndtere det nu, end for et par timer siden, da hun var gået alene mod Gabriels lejlighed.
Der var også langt færre folk ude på gaderne, end der havde været der.

Men Maddie havde mest øjne for Gabriel og gåturen til hans mormor fløj afsted og hun havde været så spændt til sidst, at hun havde sat farten op og trukket Gabriel med sig.

''Undskyld,''

Grinte hun til hans beskyldning, og hun var selv en anelse forpustet. Det røde hår var faldet ud af knolden hun havde sat tidligere og faldt ned over skuldrene. Pludselig lød en venlig stemme foran dem og en dame viste sig. Det kunne kun være Gabriels mormor. Hun lignede en ældre, kvindelig version af Gabriel, på en måde. Lettere automatisk rettede Maddie ryggen, men Damens udstråling indgød ikke til at man blev nervøs. Ikke rigtig. Mere betaget.
Maddie kunne ikke rigtig lade være med at kigge på de to og havde ikke set det komme at Damen ville hive hende ind til sig i et kram. Det kom bag på hende, men hun slappede hurtigt af i den ældre dames arme. Men det var nu rart. Maddie smilte sødt da favntaget stoppede og Lisa omtalte sit barnebarn.

''Ja, Maddie... Og tak fordi jeg måtte komme med.''

Hun trådte ind og kunne med det samme se, hvor Gabriels perfektionist gen kom fra. Det var ikke et hjem hun ville have forbundet med bedsteforældre, men hun kunne knap nok huske sine egne, så hun havde ikke været i mange 'bedsteforældre' hjem hun kunne sammenligne med.

[Josephine]

Lisa lo.
Gabriel var lige vel rød i hovedet.

"Jeg har da virkeligt ikke inviteret Gabriel, jeg inviterede ganske specifikt dig, men kender jeg ham ret har han taget kage med til mig."

Gabriel smilede stort til hende og først nu gav de hinanden et kram og Gabriel fik et kys på kinden. Hun var højere end Maddie og kun få centimeter lavere end Gabriel, hvilket gjorde det indlysende at hun sikkert havde været højere end ham i sine unge dage.

"Cheesecake," sagde han og rakte køletasken frem.

"Ja, ja det er derfor du er mit yndlings barnebarn, bare du ikke siger det til de andre. Stil den bare ud."

Gabriel blinkede til Maddie og gik ud af en dø i siden til fælleskøkkenet.

Lisa tog fat i Maddies hånd og trak hende med til sofaen, der på trods af den lignede en der aldrig var blevet sat i, var så komfortabel man bare havde lyst til at trække benene op og nyde det.

"Du er lavere end på skærmen," sagde den ældre dame med et glimt i øjet.

[Tenner]

Maddie kunne ikke lade være med at fnise lidt af de to, der var så klassisk familie-agtig over for hinanden, da Lisa pludselig tog fat i hende igen og trak hende hen til sofaen. Man skulle være godt sløv i optrækket for ikke at forstå hvad den ældre dame ville. Alligevel var Maddie et øjeblik distraheret over, hvor behagelig sofaen faktisk var at sidde i, i forhold til hvordan den så ud. Man kunne ikke lade være med at slappe af, fordi den var så rar ... Ligesom Lisa, der måske godt kunne se lidt, stram ud ved aller første øjekast, men som faktisk var virkelig rar og man kunne ikke lade være med at slappe af hurtigt. Bare det kram.

''Du er lavere end på skærmen,''

''Oh, jeg var også tvunget i nogle stiletter, der var overdrevet høje.''

Hun viste med hånden var høje cirka. De kunne med lethed have brækket en ankel, men heldigvis (eller nok mere forhåbentligt) skulle hun ikke have sådan nogle på mere. Hun trak benene op og holdte fødderne oppe med en hånd om anklerne, så hun var vendt mod Lisa.

[Josephine]

Lisa rystede på hovedet og smækkede med tungen.

"Tvunget," sagde hun som om ordet smagte dårligt.

Gabriel kom tilbage og satte sig bag Maddie, kyssede hende på håret og lænede sig tilbage. Han fladede ganske enkelt ud.

"Hvor er kagen?"

"I køleskabet."

"Var det ikke meningen vi skulle spise den?"

Gabriel rejste sig igen og gik ud i køkkenet.
Lisa smilede til Maddie og blinkede.

"Jeg er ikke som andre bedstemødre, jeg vil hellere forkæles end forkæle," hvilket tydeligvis ikke passede, men Lisa prøvede slev at bilde sig det ind. Bare fordi hun var principfast var der stadig massere af ting hun gjorde for ALLE sine børnebørn.

[Tenner]

Maddie skulle til at rette, for hun havde ikke tænkt over sit ordvalg. Det var sandt. Hun var blevet tvunget i de sko, men der var ingen grund til at Gabriels mormor fik et dårligt billede af musik branchen som det aller første de snakkede om.
Heldigvis kom Gabriel kort efter og satte sig ved siden af hende. Det henledte opmærksomheden til noget andet.

''Der er jo også massere til at forkæle dig,''

Smilede Maddie og havde på fornemmelsen at Lisa bestemt ikke var en bedstemor som hundsede mere, end hun forkælede sine børnebørn.

''Hvor mange bor i her?''

Spørgsmålet røg egentlig bare ud af hende, som det ramte tankerne, for hun lod øjnene betragte rundt i stuen de sad i og det var svært at fortælle.

[Josephine]

"Kun mig og Jesper, så deler vi køkken og bad med vores bedste venner. Jeg tror vi har været venner i omkring halvtreds år og det er ikke at kimse ad."

Det generede ikke Lisa at Maddie bare spurgte. Det var nemmere at folk ikke holdt deres tanker inde, om end hun oftest var stille med sine egne.

"Så vi har massere af plads nu. Vi boede et andet sted da børnene boede hjemme, men vi havde ikke brug for så meget plads selv."

Hun smilede så hendes rynker omkring øjnene trådte tydeligt frem. Fra køkkenet kunne man høre skabe der blev åbnet. Gabriel som altid effektiv i et køkken.

[Tenner]

Maddie gik ud fra at Jesper måtte være Gabriels morfar. Det ville jo ligesom give mest mening. Hun smilte lidt. Selv om det meste i lejligheden, som hun havde set indtil videre (hvilket ikke var meget), var snorlige og pinligt rent nærmest, så føltes det ikke koldt. Man kunne sagtens mærke at det var et hjem. Det var noget helt andet end oppe i den skyskraber, hun havde befundet sig i tidligere idag, men det var også anderledes end hvor hun boede med sine forældre.

''Havde i også mange børn?''

Igen bare et spørgsmål der røg ud, samtidig som tanken ramte hende. Hun rodede lidt op i hendes røde hår, med den ene hånd og sendte Lisa et undskyldende blik.

''Du skal altså bare sige til hvis jeg spørger for meget. Jeg har desværre en dårlig vane med bare at spørge, inden jeg når at tænke det.''

Det havde Gabriel meget hurtigt lært ihvertfald. Men det lod nu til at han ikke havde noget imod det. Endnu.

[Josephine]

Lisa holdt afværgende hånden op.

"Hvis du tænker på min datter, så nej, jeg har tre, en datter og to sønner."

Hun smilede og fulgte Maddies blik. Man skulle tro at hun led af allergi, men Lisa kunne bare godt lide at tingene var rene og pæne. At der var orden når alt andet ikke havde samme sans. Men samtidig var hendes hjem til for at blvie brugt. Sofaen havde taget imod utallige pletter og rester. Væggene led ikke under små hænder der satte deres fedtede tryk og hun skældte aldrig ud.

"Har du søskende?"

[Tenner]

Maddie nikkede.

''To ældre brødre og en lillesøster, der forguder Gabriel.''

Hun kunne ikke lade være med at smile lidt, ved tanken om hvordan Gabriel var omkring Joanna og omvendt. Det virkede som om de altid havde kendt hinanden på en eller anden måde. I det hele taget kom Gabriel godt ud af det med hele hendes famile. Måske var Jones og Michael ikke så forfærdelig meget til stede, slet ikke når nu de var flyttet, men Jones og Gabriel havde på en eller anden vis samme passion i et køkken.

[Josephine]

Lisa lo. Det var en ret let, luftig latter. Hun holdt sig for munden.

"Ja han er den gode med de yngre, selvom Eva også har sitt ag på dem, men det er på en mere moderlig maner. Hun sagde at hun havde mødt dig."

Hun lagde benene over kors. Spadseredragten hun havde på fik hende til at virke mere rig og mere ekstravagant end hun var. Det var bare måden hun var på. Hendes brune øjne var opmærksomme og spillede som Gabriels.

"Vil I have te?" råbte Gabriel.

"Ja tak, Maddie?"

[Tenner]

Maddie kunne ikke lade være med at betragte den ældre damen foran hende, som hun lo og krydsede benene bag efter. Der var et eller andet fint over hende. Som var hun rig og forfinet, men på ingen måde overfladisk eller snobbet. Man følte sig afslappe i hendes selvskab, også selv om Maddie sad i hendes barnebarns tøj. Det var rart og Maddie kunne ikke lade være med at smile.

Hun nikkede, for hun havde mødt Eva. Det var mærkeligt at tænke på at familien snakkede om hende, for det var så få af den store familie hun havde mødt. Og selv syntes hun at de var langt mere interessante end hun var. Hun ville jo gerne møde dem.

''Jo tak,''

Smilede hun.

[Josephine]

"Vi vil gerne have te, Gabriel."

Lisa så tilbage på Maddie.

"Jeg har ingen søskende og derfor tror jeg det var vigtigt for mig at få mere end et barn, og se nu på den kæmpe familie jeg har fået," hun smilede varmt.

"Er din familie stor?"

[Tenner]

Lisa havde uden tvivl fået en stor familie og af hvad hun havde forstået, så var den temmelig kærlig og gav plads til alle. Ihvertfald ud fra hvad Gabriel havde fortalt hende. Maddie rystede på hoved.

''Nej, desværre ikke. Der er kun mine forældre og så mig og mine søskende.''

Den var vitterlig ikke særlig stor, selv om nogle ville mene at 4 børn var en god håndfuld. Men hun havde ingen bedsteforældre længere eller noget i den dur.

''Begge mine forældre er enebørn, så der er heller ingen onkler eller tanter. Men det er nu også meget hyggeligt med bare os.''

Hun havde jo aldrig rigtig savnet flere i Pax familien. Måske en bedstemor eller bedstefar, men det var mest da hun var lille. Hun sendte Lisa et smil for at vise at det ikke var en dårlig ting, at de ikke var større.