|
Post by Tenner on Sept 23, 2013 22:51:30 GMT 2
Det var ikke svært at finde toilettet, efter Lisas anvisninger og det tog heller ikke lang tid der ude. Hun kunne dog ikke lade være med at betragte sig selv lidt i spejlet, som hun stod og vaskede hænder. Gjorde sig en masse rodede tanker om hvad de to inde i stuen så. Om hvad Lisa så. Tøjet lidt for stort, håret længere end normalt, men naturligt faldene over den ene skulder og en make up, hendes veninder ville dø for at få lagt. Det hele virkede lidt som en mix-match. Det hele rodede, ligesom hendes indre, men det så ikke unaturligt ud. Men det lignede alligevel mere hende, end det havde gjord for blot et par timer siden. Hun kunne ikke lade være med at smile en smule for sig selv. På trods af alt der forgik i hendes liv lige nu, så var hun overordnet og inderst inde temmelig lykkelig. Glad for at have mødt Gabriel og selv om det på ingen måder var til at sige, hvor længe det ville være mellem dem, så nød hun bare nuet hun havde med ham. Han var et rart holde punkt midt i det hele og den måde han så på hende, gav hende hel kriller i maven, på en dejlig måde og hun havde lyst til at fortælle ham det. Men ikke nu.
Hun tørrede sine hænder og gik tilbage mod stuen, mens hun rullede ærmerne op på cardiganen, hun havde lånt af Gabriel, op.
|
|
|
Post by Josephine on Sept 24, 2013 16:34:39 GMT 2
Gabriel smilede bare stort ved Maddies tilsynekomst. Han havde lyst til at rejse sig, men blev siddende. Han rakte en hånd ud og trak i hende da hun tog imod den så hun landede tungt i sofaen. Lisa smilede.
"Jeg fik aldrig sagt du var meget dygtig på scenen i går," sagde Lisa henvendt til Maddie. "Jeg må sige det var en dejlig lyd for disse gamle øre."
|
|
|
Post by Tenner on Sept 24, 2013 22:30:37 GMT 2
Maddie nåede kun lidt at lægge sin hånd i hans før han hev hende ned i sofaen, så hun sad helt op af ham og hun klagede bestemt ikke. Det var en tryg følelse at sidde så tæt op af ham. Hun havde intet hørt om hvad Lisa og Gabriel havde snakket om på vej tilbage og hun måtte tilstå at hun havde været lidt fanget af nogle af de enkelte elektroniske billederammer der hang. Langt fra lige så mange som hjemme hos hende, men enkelte med billeder af familien.
Men nu sad hun tilbage i sofaen og Lisa roste hende for hendes performance.
''Mange tak. Det er jeg glad for at vide.'' Det var hun oprigtig, men hun ville da hellere have haft at Lisa havde hørt noget mere personligt fra hende. Koncerten igår var alt for upersonlig. Altså så man da lige bort fra Ofelias. Alt andet var planlagt ned til mindste detalje og intet frihed.
''Det er det vildeste jeg har prøvet, men jeg må tilstå at jeg var overbevist om at jeg skulle besvime inden jeg gik på. Altså man kunne ikke rigtig se publikum med al det lys mod en, men bare tanken om at hele byen kiggede,''
Det gav et hel sug i maven bare ved tanken.
''Jeg kan godt forstå at der er nogle som bliver afhængig af det.''
|
|
|
Post by Josephine on Sept 25, 2013 11:47:53 GMT 2
Lisa fnøs.
"Afhængige af folks blikke så det til sidst er ligegyldigt hvorvidt det er beundrende eller forargede."
Sandt at sige havde Lisa måske nydt Maddie mere netop fordi Ofelia havde været på med sit vulgære stemningsfyldte show just før. Bevægelserne, ordene i sangen. Hun havde nydt den blide Maddie fordi hun netop var billedet på alt det Ofelia ikke var.
"Hvad hvis Maddie bliver afhængig af det, mormor, eller jeg gør."
"Maddie er jeg ikke bekymret for," sagde hun og mente det. "Dig derimod ville jeg afskrive familien."
"Det tænkte jeg nok," sagde Gabriel med et grin.
|
|
|
Post by Tenner on Sept 25, 2013 18:59:17 GMT 2
Den bestemte dame, som lå lige under overfladen af den søde mormor viste sig. Hun var ikke en dame man skulle lægge sig ud med, men det var ikke på en dårlig måde. Det var ikke sådan at Maddie blev bange for hende. Om hun så lavede sjov eller ej omkring det med Gabriel turde hun ikke sige og hvis det ikke var tilfældet ville hun ikke grine. Men Gabriel havde en latter i sin rare stemme.
''Hvad syntes i om Ofelias nummer?''
Om det var det Lisa sagde, der trikkede hendes tanker omkring den lyshåret pige vidste hun ikke. Det var jo ikke ligefrem til at sige om Lisa havde tænkt på Ofelia, men Maddie kastede bare sine tanker ud i det øjeblik.
''Det var slet ikke det hun rigtig skulle have optrådt med. Det var et helt andet show end de vi havde til general prøven om morgenen.''
Hun forstod det ikke selv, hvad der havde fået Ofelia til at reagere sådan, men det havde vidst været noget af en symbolsk fuckfinger til nogen. Der havde altid virket til at ligge et eller andet over den lyshåret skønhed, som ikke hel passede med de sange hun sang til general prøven. De havde været for uskyldige. Og den måde hun havde været på. Ikke skræmmende, men evigt flirtende med alle når hun havde chancen. Den ene gang havde Maddie siddet alene på en af de store højtaler og havde skriblet noget ned i sin lille bog, da hun havde set Ofelia stå med en af lysmændene. Tydeligvis flirtende og forførende og de var også kort efter gået, uden at have bemærket at Maddie havde set dem.
|
|
|
Post by Josephine on Sept 26, 2013 13:00:08 GMT 2
Lisa så på Gabriel. Uden at sige det vidste han at hun ville ham til at svare først. Han blev lidt rød i kinderne. Kastede et flygtigt blik på Maddie.
"Jeg synes hun kunne synge, det var helt bestemt en af de bedste stemmer på scenen i går, den var stærk, sigende og når man kunne se bort fra hendes optræden så skinnede den igennem."
Han undskyldte sig med at sige dette. Men de røde kinder afslørede vel hans tanker. Som brillerne der nervøst blev skubbet på plads. Eller håret der lige skulle røres ved.
"Jeg håber lidt at de trods alt ikke censurere hende væk fra lydfilerne, for hvis jeg skal være ærlig hørte jeg ikke helt efter ordene," han rødmede nu helt. Fra halsen og op. Han havde kysset Maddie. Han huskede hvordan han bare havde haft brug for at kysse hende. Mærke hende. Han havde været skræmt ved den sidste del. Hvor hun skreg. Der havde været noget desperat i det.
Lisa rynkede på næsen.
"Ganske usmageligt."
|
|
|
Post by Tenner on Sept 27, 2013 1:00:59 GMT 2
Maddie havde ikke spurgt for at bringe Gabriel i forlegenhed, for man skulle være i sin egen bobbel for ikke at bemærke hvordan han rødmede og ikke følte sig tilpas med at skulle snakke om Ofelias optræden. Og Maddie var ikke i sin bobbel nu, ikke med Gabriel hel op af sig. Hun tog hans hånd, da han havde rettet sit hår og sine briller for tredje gang og klemte den.
''Hun var den bedste stemme på scenen.''
Sagde Maddie og så et øjeblik på hendes hånd i Gabriels, før hendes brune øjne fandt vej til Lisa igen, der rynkede let på næsen.
''Men jeg tror måske nogle havde pisset hende af, siden hun lavede den optræden. Den var så ...''
Hun skulle lige til at sige, at den på ingen måde var Ofelia, men på en mærkelig måde havde de minutter Ofelia havde stået på scenen virket langt mere ægte end noget andet tidspunkt generalprøverne havde været der.
''Forfædeligt.''
Sagde hun til sidst. Men Maddie måtte tilstå at hun på sin vis vel lidt så op til den lyshåret pige. Hun bed sig lidt i læben for ikke at åbne munden og kaste den tanke i hoved på Gabriels mormor.
|
|
|
Post by Josephine on Sept 28, 2013 22:44:45 GMT 2
Lisa nikkede.
Gabriel så på Maddie.
"Var var det egentlig hun sagde til dig da hun kom ud?"
Han havde glemt at spørge, men nu hvor Ofelia kom på banen. Der havde været noget oprør over at hun ikke var blevet for at modtage en klapsalve, og måske derfor havde den været så overvældende. Og så var der bare sket meget siden. Men Nu huskede han tydeligt hvordan den blonde pige havde kysset hans kæreste på kinden og havde sagt noget, som han ikke havde hørt.
Gabriel var glad for at Maddie igen holdt ham i hånden. Han var lidt flov over at hans mormor bare var sådan: Jeg hader det. Han kunne ikke lave om på det og hans egen mor ville nok sige det samme, men han så også hvordan Lisa var lidt rød i kinderne over at tænke på den letpåklædte pige og han vidste at hans mormor havde været yderst opmærksom under den optræden. Det fik ham næsten til at smile.
|
|
|
Post by Tenner on Sept 29, 2013 22:27:57 GMT 2
Maddie tænkte tilbage. Hun havde været hel syg af nervøsitet da Ofelia var gået hen til hende, men også fuldstændig blæst væk af dennes optræden. Hun havde glemt i sine rodede tanker at Ofelia havde været henne ved hende, men da Gabriel mindede hende om det stod mindet klart for hende.
Hvordan Ofelias øjne havde været nærmest mørke og ulmende. Hvordan smilet nærmest var en snerren. Og så den citrus duft der var omkring hende.
''Du lægger dem for dine fødder,''
Sagde Maddie samtidig med at Ofelia også sagde det i hendes tanker.
''Jeg forstår ikke helt hvorfor hun gjorde det. Hun kiggede aldrig rigtig på mig, eller nogle af de andre sanger mens hun var der.. Og når hun endelig snakkede med nogen var hun altid så.. Flirtende.''
Hun havde alligevel ikke lyst til at fortælle om det med ham lysteknikeren foran Lisa.
|
|
|
Post by Josephine on Sept 30, 2013 22:19:29 GMT 2
Lisa snøftede.
"Ja at det kun undre nogen, den pige er ikke andet end en stor flirt. Det ville altså ikke undre mig hvis man om ti år hørte hun var endt nede i slummen som et eller andet udbrændt vrag."
Gabriel gav lidt sin mormor ret. Det ville heller ikke direkte undre ham, men han tænkte også at udmeldingen var lige vel hård. Vidste også at sådan var hans mormor, en smule hård, en smule kontant og ikke så bange for at træde nogen over tæerne med sine udmeldinger.
"'Du lægger dem for dine fødder', det var egentlig pænt sagt."
Han tænkte på hvis hun havde lagt armene rundt om ham, men tænkte så at han nok mest havde tænkt på at Maddie også så på det, hvilket betød at han tænkte mere på Maddie end sig selv og han kom til at smile ved tanken.
|
|
|
Post by Tenner on Sept 30, 2013 23:03:57 GMT 2
Hvis Maddie var overrasket over Lisas lidt hårde og kontante mening til Ofelia, viste hun det ikke. For sandheden var at hun tog det på ingen måde ilde op og hun syntes ikke det var forkert. Men en rynke viste sig alligevel i hendes pande og hendes blik fortalte at hun var i sine tanker, også da hun åbnede munden.
''Men det virkede lidt som om ... Der var et eller andet trist over hende.''
Hun kunne ikke rigtig forklare hvorfor og hendes øjne blev mere nærværende. Det havde været et eller andet i Ofelias øjne, men også i hendes optræden.
''Eller måske er det bare mig,''
Sagde hun lidt stille som en tankestreg videre fra hvad hun havde sagt. Hendes fingre fulgte linjerne på Gabriels håndryg, som fraværende kærtegn der holdte hende fra at plabre ud med et af hendes ordbræk.
''Ja ikke,'' Hans ord hev Maddie ud af tankerne og hun lyste op i et smil. ''Troede hun ville have sagt noget helt andet. Men vi kommer nok ikke til at se hende igen.''
Hun ønskede nu ikke for Ofelia at denne endte i slummen. Men hun havde selv bedt om Rådets straf, for at gå så meget imod dem.
|
|
|
Post by Josephine on Oct 1, 2013 20:10:04 GMT 2
Gabriel tænkte over det samme som Maddie. Hende så man nok ikke på scenen igen. Men som MAddie ønskede han heller ikke at hun endte som et vrag. Han håbede hun måske sang på en lille scene et sted. At hun fandt en mand og fik børn. Fandt glæden ved livet, ikke var at stå og gøre sig sådan til på scene. Det håbede han ikke for hende.
"Jeg fik gåsehud ved den sidste del."
Men ligefrem noget trist?
"Jeg synes det var en smule arrogant hun ikke modtog en klapsalve." sagde Lisa.
|
|
|
Post by Tenner on Oct 1, 2013 20:59:40 GMT 2
Gabriel havde troet at hun havde snakket om forstillingen stadig, men det var ude fra scene at Ofelia havde virket trist. Ikke særlig synligt, bare lidt hendes udstråling. Det var svært at sige hvordan, for hun kunne ikke sætte en finger på hvad og det var ikke fordi hun havde nærstuderet Ofelia eller snakket med hende jo. Men Maddie rettede ikke Gabriel for hun havde også fået gåsehud af den sidste del, af Ofelias show.
''Jeg synes det var en smule arrogant hun ikke modtog en klapsalve.''
Lød Lisas stemme og hev Maddie ud af sine tanker igen.
''Ja,'' Hun tøvede et øjeblik og sagde så: ''Men det passede mærkelig nok til et hele alligevel.''
Selv om det rigtige nu havde været, hvis Ofelia havde stået og modtaget den klapsalve der havde været overvældene da showet var færdig.
|
|
|
Post by Josephine on Oct 2, 2013 20:12:40 GMT 2
Lisa rystede på hovedet. Hendes bryn fandt vejs ammen, på samme måde som Gabriels når han tænkte over noget. Hænderne folde om koppen, som gav den hende varme. Benene over kryds og foden vippede ganske stille.
"Det havde passet sig at opfører sig anstændigt," sagde hun, men ikke hårdt som før. "Jeg husker da hun stod på scenen som lille pige. På det tidspunkt var det længe siden et barn havde stået på scenen og hvis det lille talent ikke fik os til at tude ville de fleste kvinder lyve."
"Jeg tror engang jeg har en optagelse af det," sagde Gabriel. "I undervisningen."
Han var glad for at de kunne skifte emnet lidt væk. Det virkede til at gøre Maddie lidt trist og hans mormor en smule fordomsfuld, hvilket han ikke mente passede til hende. Men i det mindste fandt hun kvaliteter ved Ofelia.
|
|
|
Post by Tenner on Oct 2, 2013 20:46:17 GMT 2
Maddie lod sig ikke gå på at Lisa var uenig. Det havde nærmest været overraskende hvis hun var enig, for Lisa viste ikke den store begejstring for Ofelias optræden i det hele taget. I stedet kunne Maddie ikke lade være med at bemærke endnu en gang, hvor meget Gabriel mindede om sin mormor. I udtryk og deres mimik generel. Gad vide om hun havde lignet hendes bedsteforældre på den måde.
Et øjeblik var hun i sin tanker og tænkte ikke helt over hvordan hun studerede Lisa, indtil Gabriels ord krøb igennem.
''Jeg tror en gang jeg havde en optagelse af det, i undervisningen.''
Det tog ingen tid for hende at opfatte hvad de snakkede om, for selv om hun var fordybet i tanker, kunne hun stadig opfatte samtaler.
''Den har jeg også set, jeg tror endda at du viste den til os i en af lektionerne. Det var virkelig noget af en stemme hun havde allerede den gang.''
Maddie tænkte slet ikke over om Lisa var klar over at Gabriel havde været en hjælpe lærer i hendes klasse. Ikke at de nogensinde havde virkelig snakket sammen på Konservatoriet før hun bumbede ind i ham ude ved byens kant.
|
|